Unge ønsker ifølge undersøgelsen at håndtere IA som en fast del af undervisningen.

Mens Kunstig Intelligens allerede har trængt ind i mange områder af vores dagligdag, er skolerne i Tyskland stadig i startfasen af deres rejse ind i denne nye æra. Den hurtige udvikling af KI, især inden for Large Language Models-området, tilbyder uddannelsessektoren enorme muligheder, men bringer også betydelige risici med sig. Det er en transformation, der kræver både læring og frigørelse. Vodafone-studien viser, at unge mennesker i Tyskland allerede er længere fremme end uddannelsesinstitutionerne. De fleste unge og unge voksne betragter KI ikke kun som relevant for deres fremtid, men også som afgørende for deres personlige udvikling og deres erhvervsmæssige succes.

Integrationen af KI i undervisningen ses som en chance for at forbedre læring og undervisningsmetoder grundlæggende. Men der er også bekymring for, at elever fra svagere sociale miljøer måske ikke vil kunne drage fordel af KI's muligheder, og afstanden til de mere præsterende elever måske endda bliver større. De unge har allerede forestillinger om, hvilke aspekter af KI der bør indarbejdes i læseplanen, og hvilke færdigheder i håndtering af KI der skal fremmes. Det er skolernes ansvar at sikre, at alle drager lige stor fordel heraf.

Opgaven består i hurtigt og målrettet at formidle en klog håndtering af KI i læringsprocesserne. Studiet skal øge bevidstheden om de unges perspektiver og behov i Tyskland. Ved at give dem en stemme anerkender vi deres håb og frygt i forhold til KI og den gevinst, vi kan opnå, hvis vi inddrager deres meninger og erfaringer i transformationsprocesserne.

Med indsigterne fra dette studie ønsker Vodafone at fremme en konstruktiv dialog om de nødvendige ændringer i uddannelsessektoren. Lærere og elever skal sammen forberedes på en fremtid, hvor ansvarlig og konstruktiv håndtering af Kunstig Intelligens og dens konsekvenser vil være en central nøglekompetence for os alle.

Overblik over KI-studiet: Metode og demografiske detaljer om de adspurgte.

Studiet fra Vodafone Stiftung, gennemført af Infratest dimap, undersøger holdningerne fra 1590 unge i alderen 14 til 20 år til Kunstig Intelligens (KI) rolle i deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv. Det belyser, hvordan tyske elever oplever KI i undervisningen.

Unge forventer, at KI vil spille en større rolle i deres fremtidige arbejdsliv, men håndteringen af det bliver sjældent undervist i skoler.

Ifølge studiet ønsker tyske elever at undersøge KI-applikationer og lære at håndtere dem i undervisningen. Svarene fra de unge understøtter vigtigheden af denne anmodning.

89 procent af dem ville især gerne have støtte fra KI til informationsindsamling, hvor allerede 58 procent anvender det. Til forskel påpeger kun 64 procent af de unge vigtigheden af at vide, at KI-værktøjer kan begå fejl. Derfor betragter de evnen til at være kritisk over for det læste eller sete som særligt vigtig, når man håndterer KI. Kun 46 procent ønsker at lære mere i undervisningen om de risici, der er forbundet med KI og håndteringen heraf.

Det bør dog oplyses flere unge om, at Kunstig Intelligens ikke altid er pålidelig og kan levere forkerte oplysninger, samt i hvilke situationer de allerede ubevidst bruger KI-systemer.

Unge menneskers holdninger og forventninger til KI i skolen

Indtil videre har de unge brugt KI selvstændigt: Selvom brugen af KI i skolen er begrænset, betyder det ikke, at KI ikke allerede har indtaget de unges private hverdag: 74 procent af respondenterne bruger allerede KI-applikationer, hvoraf 71 procent angiver, at brugen sker hyppigere på eget initiativ til private eller skoleformål og sjældnere ansporet af skolen. En markant mindre procentdel på 31 procent bruger KI flere gange om ugen til skoleformål, kun otte procent mindst en gang dagligt. Nogle af de mest anvendte applikationer inkluderer ChatGPT, efterfulgt af Google Lens og DeepL.

Infografikken viser resultaterne af en undersøgelse om forventet tidsramme for ændringer i skoleundervisningen med Kunstig Intelligens (KI) blandt den tysksprogede befolkning mellem 14 og 20 år i Tyskland. Ifølge undersøgelsen:

• 51% af respondenterne forventer, at KI på mellemlang sigt (inden for 3–5 år) vil ændre undervisningen i skolerne.
• 28% mener, at dette vil ske på lang sigt (inden for mere end 5 år).
• 16% forventer kortsigtede ændringer (inden for 0–2 år).
• 5% mener, at KI slet ikke vil ændre undervisningen.

Disse resultater viser, at flertallet af den unge befolkning i Tyskland forventer ændringer inden for uddannelsessektoren gennem AI inden for det næste årti, hvor den største gruppe forudsiger en ændring inden for 3 til 5 år. Kun en lille minoritet tror ikke på en indflydelse af AI på skoleuddannelse. Resultaterne kan være af interesse for uddannelsesplanlæggere, der overvejer, hvordan og hvornår de skal integrere AI-teknologier i læseplaner og klasseværelser.

Den organiserede brug i undervisningen er endnu ikke udbredt

38 procent af de adspurgte unge angav, at brugen af AI på deres skole enten overhovedet ikke er et emne, eller der er ingen klare regler for det. Kun 17 procent af de adspurgte angav, at brugen af AI på skolen er tilladt, og der er klare regler for det.

I forhold til hvornår AI skal integreres i skoleundervisningen, er der en klar holdning blandt de adspurgte. Flertallet argumenterer for, at AI først bør inkluderes i læseplanen fra enten Sekundarstufe I eller II. Kun 9 procent støtter læringen af håndtering af AI allerede i grundskolen, børnehaven eller forskolen. 24 procent kan forestille sig, at AI-undervisning finder sted fra femte klasse, mens 33 procent plæderer for det fra syvende klasse. 19 procent af de adspurgte mener, at håndteringen af AI først bør undervises fra Sekundarstufe II. En mindretal på 9 procent mener, at håndteringen af AI slet ikke bør undervises i uddannelsesinstitutioner.

ChatGPT topper listen, når det kommer til de mest anvendte AI-værktøjer, især til informationsøgning. Undersøgelsen tyder på, at unge allerede har integreret AI fast i deres dagligdag. 74 procent angiver, at de bruger AI-værktøjer, mens kun 26 procent hidtil har samlet erfaringer med AI hverken i undervisningen eller derhjemme. Anvendelsen af AI-systemer sker ofte selvstændigt til private eller skoleformål, men sjældent på initiativ af underviserne (71 procent). Det mest anvendte AI-værktøj er ChatGPT fra OpenAI (46 procent), efterfulgt af Google Lens (25 procent), Apples Siri (24 procent), Snapchats "My AI" (19 procent), DeepL (14 procent), Google Bard (7 procent) og Grammarl (4 procent). Med kun 2 procent brug ligger Midjourney, Dalle og Grok (fra X/Twitter) langt tilbage.

AI-værktøjerne bruges primært til søge- og informationsformål (58 procent). Desuden lader 50 procent af de adspurgte AI forklare begreber, mens 45 procent angriber hele emner på denne måde. 32 procent håber, at AI-systemer vil vise løsningsveje, og 27 procent forventer komplette løsninger eller tekster. Indtil videre kan kun 13 procent af de adspurgte få feedback på deres eget arbejde via AI-applikationer.

Hvordan lærere og uddannelsesinstitutioner bør reagere

Den hurtige udvikling af teknologi og kunstig intelligens (AI) har en direkte indvirkning på uddannelsessektoren. Lærere og uddannelsesinstitutioner står over for udfordringen med at forberede deres studerende på fremtiden, hvor AI vil spille en stadig mere vigtig rolle. I betragtning af denne udfordring er det afgørende, at lærere benytter innovative ressourcer og platforme for at give deres studerende relevante færdigheder og viden.

En platform, der viser sig at være særligt nyttig for lærere og studerende, er TutKit.com. Med en bred vifte af kurser og træninger, især om AI, tilbyder TutKit.com en omfattende og tilgængelig måde at beskæftige sig med dette vigtige emne på. Her er nogle konklusioner og anbefalinger, hvordan lærere og uddannelsesinstitutioner kan reagere, og rolle TutKit.com spiller i dette:

1. Opretholdelse af læseplanen: Lærere bør revidere deres læseplaner og sikre, at de tager højde for de aktuelle udviklinger inden for teknologi, herunder AI. TutKit.com tilbyder et bredt udvalg af kurser og materialer, der kan integreres i læseplanen for at give eleverne en grundlæggende forståelse af AI.
2. Efteruddannelse af lærere: Uddannelsesinstitutioner bør tilbyde efteruddannelse til lærere for at gøre dem fortrolige med AI's grundlæggende og vise dem, hvordan de effektivt kan bruge disse koncepter i undervisningen. TutKit.com tilbyder træning og ressourcer specielt til lærere for at hjælpe dem med at forstå AI-koncepter og integrere dem i undervisningen.
3. Integration af teknologi: Lærere bør bruge teknologi og online-platforme som TutKit.com for at give deres elever en interaktiv og engagerende læringsoplevelse. Ved at integrere TutKit.com-kurser i undervisningen kan lærere give deres elever et praktisk indblik i AI-verdenen.
4. Fremme af selvstændig læring: Uddannelsesinstitutioner bør give eleverne mulighed for at lære selvstændigt og blive fortrolige med nye teknologier som AI. TutKit.com tilbyder en brugervenlig platform, hvor eleverne kan lære i deres eget tempo, understøttet af kvalitetskurser og ressourcer.
5. Indgå partnerskaber med TutKit.com: Uddannelsesinstitutioner kan erhverve en klasseværelseslicens fra TutKit.com for at give deres elever adgang til kvalitets AI-træning. Gennem en sådan klasseværelseslicens kan lærere og elever drage fordel af de omfattende ressourcer og ekspertise fra TutKit.com.

I det hele taget er det afgørende, at lærere og uddannelsesinstitutioner proaktivt reagerer på de udfordringer og muligheder, som den stigende betydning af AI bringer med sig i uddannelsessektoren. Ved at bruge innovative ressourcer som TutKit.com kan lærere give deres elever en omfattende forståelse af AI og forberede dem på en succesfuld fremtid i en teknologidrevet verden. Desuden tilbyder TutKit.com gamificeringsfunktioner, så eleverne også kan have det sjovt med at lære og teste deres viden med forskellige quizopgaver samt downloade et personligt certifikat. Og hvis den næste pandemi skulle bryde ud, kan eleverne endda bruge TutKit.com hjemmefra.

Oversigt

Kunstig intelligens er meget populær blandt unge mennesker i Tyskland. Men når det kommer til skoler, forbliver det på en eller anden måde udelukket. Mange skoler synes ikke rigtig at være interesserede i AI, mens andre endda helt forbud mod det. Den nuværende ungdom har længe forstået vigtigheden af ​​AI og at man bør have forstand på det, hvis man vil komme videre i sit job.

På skoler behandles emnet kunstig intelligens ofte stedbarn eller endda helt udelukket. Mens AI langsomt men sikkert trænger ind i de unges hverdag, synes den sjældent at finde vej til de tyske klasselokaler. Dette kan føre til, at de unge opfatter deres livsvirkelighed og det, de lærer i undervisningen, som to forskellige verdener. Derudover ser det ud til, at de unge i Tyskland i øjeblikket ikke bliver tilstrækkeligt forberedt på de udfordringer og muligheder, som AI har for deres fremtidige liv.

De fleste af de adspurgte ser enorme muligheder ved at integrere AI fuldt ud i undervisningen. For dem er det en chance, der kan forbedre både læring og undervisning. Men interessant nok er unge med mindre formel uddannelse ikke helt så optimistiske. Måske skyldes det deres mere kritiske tilgang eller manglende viden om denne teknologis potentiale for læring. Hvis dette fortsætter, kan det på lang sigt føre til en kløft i samfundet, hvad angår adgangen til den digitale verden. For at undgå dette har vi brug for bedre oplysning og skal inddrage AI mere i undervisningen, så alle sammen kan lære af praktiske anvendelser.

Når lærere bruger AI i undervisningen, er det ifølge de unge ofte kun i begrænset omfang og på bestemte områder. Dette antyder, at lærerne stadig mangler kompetencer til at håndtere AI i undervisningen, og derfor føler sig usikre. Dette betyder, at mange elever ikke opdager, hvor alsidigt AI faktisk kunne bruges i skolesammenhæng. Interessant nok viser de unge dog stor interesse for at vide, hvor AI kan bruges meningsfuldt.

De unge har allerede et ret nuanceret syn på AI, selv i et skolemiljø. De fleste af dem forstår, at det er vigtigt ikke at sluge alt, hvad der genereres af AI. De lægger også stor vægt på evnen til kritisk at stille spørgsmål til AI. Dette viser i det mindste svarene fra de 14- til 20-årige i undersøgelserne.

De fleste deltagere i undersøgelsen argumenterer for en tilpasning af eksamensformater. Mange er usikre på, om de i fremtiden overhovedet kan adskille deres egne præstationer fra AI-genererede indhold. Af denne grund kræver de en tilpasning af eksamensformaterne. I stedet for kun at fokusere på indlæring og gentagelse, argumenterer de for, at eksamenerne i højere grad bør sigte mod anvendelses- og problemløsningsevner.

Dette er, hvad unge mennesker gerne vil lære om AI: Kritisk refleksion, ansvar og sikkerhed ved datahåndtering.
De adspurgte unge viser både stor interesse for at udforske praktiske anvendelsesmuligheder af AI og for at blive opmærksomme på potentielle risici. Næsten halvdelen af deltagerne i studiet ønsker at lære, hvordan man effektivt kan bruge AI-systemer i skolen eller i hverdagen. Derudover viser de interesse for konkrete spørgsmål om betjening og funktionsmåde af AI-systemer samt mere overordnede samfundsmæssige aspekter.

De fleste unge er imod brugen af AI i grundskolen og støtter i stedet en anvendelse fra og med gymnasiet.

Anna Langer, Lærer

Privatskolegymnasium, Slot Torgelow

Mine elever er bare vilde med ansøgningskurser og skabeloner. Mange tak for denne fremragende e-læringsplatform TutKit.com.

Marc Odic, Skoleleder

Erhvervspædagogisk Institut Mödling ved ÖJAB

Det omfattende og godt strukturerede tilbud, bestående af kvalitetstutorials og skabeloner, gør TutKit.com til en meget værdifuld ressource særligt for uddannelsesinstitutioner. Når det bruges ordentligt i undervisningen, tilbyder TutKit.com et læringsmiljø, der giver de studerende mulighed for at tilegne sig solid viden og færdigheder selvstændigt.

Thomas Hagenhofer

ZFA Medien

Video-tutorialsne
er en fantastisk tilføjelse
til erhvervsuddannelsen.