Næsten alle af os kan folde en papirflyver eller en papirbåd. Nogle kan endda folde en skjorte med slips foran vennerne. Det er sjovt og viser, hvor dygtige man er med fingrene og hvilke færdigheder man besidder. Lad os sammen finde ud af, hvad Origami er, hvornår det opstod, blev populært og hvorfor det er en ægte kunstform. Origami er en kunst, der lærer os tålmodighed, præcision og evnen til at se skønhed i små ting. Gennem Origami opdager vi verden og os selv, udvikler kreativ tænkning og finmotorik. Lad os dykke ned i definitionen af denne term og udforske historien bag denne kunst, som er over 1000 år gammel.
Origami: Definition
Origami (jap. 折り紙) er en gammel japansk kunst at folde papir uden brug af saks og lim. Ordet "Origami" selv består af to japanske rødder: "ori" (folding) og "kami" (papir). I forskellige kulturer er der egne navne for denne kunst. I Korea kaldes den f.eks. "jongi-jeobgi", hvilket også betyder "papirfoldning". I Spanien og latinamerikanske lande bruges udtrykket "papiroflexia", mens det japanske "origami" har vundet indpas i engelsktalende lande.
Origami er en kunstform, der kræver præcision, tålmodighed og rumlig tænkning. Hver fold, hvert bøj af papiret har en betydning og fører til skabelsen af den endelige form. Fra simple figurer, som børn kan folde, til komplekse modeller skabt af mestre, dækker Origami et bredt spektrum af kompleksitet og skønhed.
Uanset forskelle i navne og kulturelle sammenhænge forbliver essensen af Origami uforandret - det er kunsten at forvandle et fladt ark papir gennem foldning til en tredimensionel figur. Det er en kunstform, der forener matematisk præcision og kunstnerisk vision, tradition og innovation.
Historien om Origami
Det gamle Kina: Papirets fødsel (indtil det 7. århundrede e.Kr.)
I det gamle Kina, træt af ubekvemme træ- og bambustavler samt dyre silke og uld, opfandt man papir af mulberrybark og bambus indtil det 3. århundrede f.Kr. Kaiser blev officielt orienteret om denne teknologi først i 105 e.Kr. Papir blev brugt til at skrive, til religiøse formål og i dagligdagen, f.eks. til de berømte lygter.
Introduktion til Japan: Origamis såning (7.-12. århundrede)
Uanset Kinas forsøg på at bevare papirproduktionens hemmelighed, bragte den vandrende buddhistiske munk Dan Ho denne viden til Japan i det 7. århundrede. Dette rapporteres i "Japanske Krøniker" (Nihongi). I Japan blev papir bredt anvendt i dagligdagen: det blev brugt til at lave skærme, vinduer, paraplyer og tøjelementer. Det spillede en særlig rolle i buddhistiske ritualer.
Filosofisk refleksion: Fusion med buddhisme og shinto (8.-12. århundrede)
I denne tid blev den filosofiske grundlag for Origami dannet. Den japanske Zen-buddhisme søgte sandheden i skønheden i hver eneste øjeblik, i skrøbeligheden og forgængeligheden. Shintoisme bragte ideen om en guddom (Kami) til stede i alt, især i det usædvanlige. Således opstod Origami (jap. 折り紙, foldet papir) som en kunst fyldt med dyb mening.
Aristokratiens æra: Origami ved hoffet (1185-1573)
I Kamakura- og Muromachi-perioderne blev Origami til en kunst og underholdning for aristokratiet. Evnen til at folde elegante figurer blev betragtet som en pligt for hoffolk. Noter og breve blev ofte foldet i form af sommerfugle, traner eller kunstfærdige figurer for at udtrykke gode ønsker og følelser.
Kunstens demokratisering: Origami for alle (1573-1867)
I Azuchi-Momoyama- og Edo-perioderne blev papir mere tilgængeligt, og Origami spredte sig blandt almindelige folk. Der blev skabt mange nye figurer, der blev klassiske, som f.eks. tranen Tsuru - et symbol på held og lang levetid.
Systematisering og spredning: De første Origami-bøger (slutningen af det 18. - midten af det 19. århundrede)
I 1797 blev Senbazuru Orikata (Sådan folder man tusind traner) udgivet med beskrivelsen af 49 tranemodels, der refererer til legenden om ønskeopfyldelse. I 1845 blev "Kan no mado" (Vindue til midten af vinteren) publiceret, som præsenterede endnu mere varierede figurer. Origami blev endeligt en tidsfordriv, der var tilgængeligt for alle samfundslag.
Moderne Origami
Udviklingen af Origami i det 20. og 21. århundrede er tæt knyttet til navnet Akira Yoshizawa. Denne japanske mester har ydet et uvurderligt bidrag til populariseringen og videreudviklingen af papirfoldningens kunst.
Akira Yoshizawa blev født i 1911. I sin ungdom arbejdede han som teknisk tegner på en fabrik og underviste i beskrivende geometri. Disse færdigheder spillede senere en vigtig rolle i hans tilgang til Origami. Efter Anden Verdenskrig, i 1952, skete der noget, der ændrede Yoshizawas liv og historien om Origami. Magasinet "Asahi Graph" offentliggjorde fotos af hans figurer, hvilket gav mesteren stor berømmelse.
Efter han var blevet berømt, dedikerede Akira Yoshizawa sit liv til udvikling og popularisering af Origami. Han udgav 18 bøger om denne kunst og gjorde den tilgængelig for et bredere publikum. Hans vigtigste bidrag var udviklingen af et symbolsystem for folder og handlinger i skabelsen af figurer. Dette system, der ikke kræver oversættelse, bruges stadig i dag af Origami-kunstnere verden over.
Det er bemærkelsesværdigt, at det netop var en lærer for beskrivende geometri, der udviklede et så universelt tegnsystem. Dette viser, hvordan Yoshizawas tidligere erfaringer hjalp ham med at systematisere og forenkle den komplekse kunst af Origami.
For sit bidrag til udviklingen af den japanske kultur blev Akira Yoshizawa hædret med Japans højeste udmærkelse - Solopgangens Orden. Han døde i 2005 i en alder af 94 år og efterlod sig en rig arv.
Yoshizawas arv omfatter hans bøger, tegnsystemet, hundredvis af originale modeller samt en filosofisk tilgang til Origami som en kunst, der forener matematisk præcision og kunstnerisk vision. Hans værker fortsætter med at inspirere Origami-kunstnere over hele verden, og hans undervisningsmetoder og tegnsystem forbliver grundlaget for læring af Origami.
Origami i dag
I vores tid har Origami overskredet grænserne for en simpel hobby og anvendes i forskellige livsområder og videnskaber.
Origami bruges ofte som et element i festdekoration og underholdning i forskellige lande. Kunst af papirfoldning er blevet en populær hobby, der tiltrækker mennesker i alle aldre på grund af dens tilgængelighed og evnen til at skabe smukke objekter fra et simpelt stykke papir.
I psykologi og medicin er Origami anvendt som en form for kunstterapi. Denne metode hjælper folk med at håndtere angst og vrede, fremmer koncentration og bidrager til afslapning. I arbejdet med børn bruges Origami til at udvikle finmotorik, rumlig tænkning og til at reducere følelsesmæssige spændinger. Logopæder anvender Origami-teknikker i deres praksis til at forbedre børns sprogfærdigheder.
Principperne i Origami har fundet uventede anvendelser inden for ingeniørvirksomhed. Inden for medicin, rumfart og maskinteknik anvendes foldbare konstruktioner inspireret af Origami. Eksempler inkluderer foldbare stents til hjerte-kar-kirurgi eller kompakte solpaneler til rumfartøjer.
Set fra et matematisk synspunkt udgør Origami et interessant forskningsområde. Målet med Origami-kunstneren er at bestemme præcist positionen af en eller flere punkter på arket, som definerer folderne nødvendige for dannelse af det endelige objekt. Dette fører til komplekse geometriske opgaver.
Særligt interessante er Huzita-aksiomerne - en sætning på syv regler, der formelt beskriver geometriske konstruktioner med fladt Origami. Disse regler kan sammenlignes med klassiske konstruktioner med passer og lineal, idet de endda overgår dem på visse områder i deres muligheder.
Origami udvikler sig stadig som kunst, videnskab og uddannelsesværktøj. Det lærer tålmodighed, præcision, udvikler rumlig tænkning og kreativitet. Fra enkle figurer, som et barn kan folde, til komplekse matematiske modeller og ingeniørløsninger - Origami viser, at et simpelt stykke papir kan have uendelige muligheder for kreativitet og innovation.
Efterskrift
Som far folder jeg regelmæssigt origami med min 10-årige søn. Jeg kan lide, at min søn gennem talrige forsøg kan drage følgende vigtige konklusioner:
- En smuk figur opstår kun gennem omhyggelig og præcis foldning. Ét enkelt fejlfold - og til sidst er figuren ikke længere perfekt. (Kærlighed til detaljer og omhu er vigtige for at opnå et fremragende resultat)
- Man skal følge en bestemt instruktion, som man skal huske. Normalt består en middelkompleks figur af cirka 50 trin. (Det er vigtigt at følge anvisningerne og huske rækkefølgen af trinnene)
- At skynde sig fører til ingenting - det er bedre at folde langsomt, men korrekt, end at skynde sig, begå en fejl og starte forfra. Her kommer man i tanke om ordsproget: "Gut Ding will Weile haben". (Tålmodighed og omhu i arbejdet fører ofte til bedre resultater end hastværk)
- Hvis det ikke virker efter fem forsøg, skal man bare prøve ti gange. Talent og naturlige evner udgør kun 2% af succesen, de resterende 98% er øvelse. (Vedholdenhed og konstant træning er nøglen til mesterskab)
Derudover udvikler origami finmotorikken på en fremragende måde. Jeg kan hjælpe min søn med at opnå viden i skolen og komme ind på universitetet, men hans hoved tilhører ham. Og hvis han ikke ønsker at arbejde med hovedet i livet, kan han i det mindste blive en fremragende konditor!
Som eksempel her er en video af ham, der folder en origami-shuriken-stjerne.