Mellem Co-Working-Space og hjemmearbejdsplads - Stefan Riedl vandrer mellem disse to arbejdsmiljøer i årevis. Han finder lys både der og der - ligesom skygger. Og så opstår dette spørgsmål: Er det overhovedet nødvendigt med et fysisk kontor? En erfaring ...
Besvare e-mails, kommentere arbejdsark, forberede præsentationer og afholde møder med kolleger - alt dette er ikke grunde til, hvorfor man egentlig skal på kontoret. Eller måske alligevel? Siden verden og alle de indgroede og vante processer blev rystet omkring pga. Corona-pandemien i 2020/21, har det stået klart, at der ikke længere er nogen vej uden om digitaliseringen, fremskridtet og en ny form for arbejdsmodel. Jeg har personligt praktiseret denne model siden 2013 og vil gerne dele mine erfaringer med dig.
Hybrid arbejde og Co-Working
Hybrid arbejde betyder, at man tilbringer en del af sin normale arbejdstid på kontoret, i agenturet eller virksomheden, og en anden del derhjemme eller - for dem der føler sig klaustrofobiske derhjemme eller trædes på af spidse Lego-klodser under fødderne - på såkaldte Co-Working Spaces. Dette er store kontorenheder, som har specialiseret sig i mennesker, der midlertidigt har brug for et arbejdssted.
Primært findes sådanne tilbud i enhver større by, og "midt i" refererer her ikke til deltidsarbejde, men specifikt til tidspunktet, hvornår der arbejdes. Så med en "Daypass" får man adgang i en dag fra kl. 9 til 17, kan bruge wifi, printer og kaffemaskine der, og uforstyrret udføre sit dagsværk. Eller man booker sig ind i Co-Working-Space i flere uger til et projektorienteret projekt, helt op til den sidste mulighed: Man bliver nærmest der permanent.
I alle tilfælde er en ting klar: For denne type arbejdsmodel kræves ikke kun glæde ved autonomt arbejde. Nej, der skal også defineres nye spilleregler for det sociale samvær, så det bedste kan blomstre ud af tiden uden for kontoret - da det indebærer udfordringer og muligheder i lige store dele.
Fordele ved Co-Working-Spaces
Når man er for første gang på "Co-Working", begynder en spændende dag, lidt som i en ny virksomhed: Man lærer en mangfoldighed af "kolleger" at kende, hver især udfører forskellige opgaver, og dermed tilbyder "rummet" også et diversificeret økosystem af mange brancher og fagområder. Alene til frokost? Kun hvis man selv insisterer på det. Moderne arbejdspladser i industrielt loft-stil? Sådan da! I såkaldte tænketanke kan man i ro og mag "brainstorme" sammen, og nye ideer kan modnes, mens man kan starte en hyggelig snak ved printeren. Samlet set er alt i arbejdsområderne meget fokuseret på stilhed og ro. For telefonopkald gælder det nemlig efter husordenen, at de skal foregå i de dertil indrettede telefonbåse. Et velovervejet koncept giver derfor en behagelig atmosfære.
På et Co-Working-Space forenes mange positive aspekter: Med de fleksible besøgstider kan man nemt håndtere familielivet og arbejdet. Selv når derhjemme kan der være kaos, kan en flugt ind i Co-Working virke sande mirakler. Også tiden er begrænset, og man arbejder helt effektivt igennem sin to-do-liste. Printe noget hurtigt på den fælles printer om aftenen? Ingen problem. Opbevare den medbragte frokost i køleskabet? Virker som i ethvert andet personalekøkken (dog kun midlertidigt godt).
Talenter kan rekrutteres der, hvor de er hjemmehørende, og generelt er bopælen for medarbejdere dermed frit valgbar, som mit helt personlige eksempel viser: Mens vores agentur er bosat i Waren (Müritz), befinder jeg mig personligt i det sydlige Tyskland, nærmere bestemt i Bayerns tredjestørste by: Augsburg. Der er således en ubeskrivelig afstand på 750 kilometer mellem mig og mine chefer. Dårlige udsigter for følsomme patriarker med hang til medarbejderovervågning.
For personer med sund tillid og en præstationsorienteret tilgang til tingene (som mine chefer) er hybridarbejde derimod en logisk mulighed og en effektiv tilgang. Også fordi virksomheder drager fordel af sådanne arbejdsmodeller, da der ikke behøver at lejes så meget kontorplads, og de tilhørende omkostninger dermed spares direkte.
Ingen tvivl om det: En sådan flexibilitet øger generelt tilfredsheden hos de involverede og den personlige balance mellem livet, arbejdet og søvnen. Og senest er det kendt fra naturvidenskaben, at alt reproducerer sig efter sin art: Tilfredse chefer sørger for tilfredse medarbejdere, som igen sørger for tilfredse kunder osv. Win-win-win så at sige.
Ulemper ved Co-Working-Spaces
Som det hedder så smukt? Hvor der er meget lys, er der også meget skygge. Som altid afhænger det helt af ens egen perspektiv, men i nogle tilfælde handler det også simpelthen om, at dosis gør giften. Der er nogle ulemper, der helt sikkert også skal overvejes, så det ikke ender med at blive et vedvarende frontalt angreb på godt humør. Selvom det sandsynligvis sker sjældnere, er Co-Working Space ikke altid den såkaldte professionelle Have Edens af stilhed. Rådige kolleger, en højlydt omgivelser, beskidte køkkener eller dårligt udstyrede kontorlokaler... Listen over mulige fejltagelser kan være lang. Listen over vanskeligheder endnu længere.
Hertil kommer de kollaborative aspekter: Hvem der konstant ikke er fysisk til stede på kontoret, bliver også nogle gange glemt af kerneholdet på stedet. Ikke af ondskabsfuld hensigt, simpelthen fordi besværet med at sende en e-mail eller gribe telefonen er simpelthen højere, end at kort og godt råbe de seneste nyheder ud til medarbejderne gennem den åbne dør. Herfra kommer også angsten hos hjemmearbejdere eller Co-Workers for at gå glip af noget – uanset om det er en højspændende nyhed eller en ligegyldig bagatelle.
I modsætning til dette mangler kollegerne på stedet ofte detaljerede oplysninger om, hvad medarbejderen væk fra skudene faktisk arbejder på i øjeblikket. Man er jo aldrig der, og man støder heller aldrig på ved køleskabet eller ved makulator. Det sker ofte, at man simpelthen overses. At lede et centralt organiseret team fra en decentral position bliver en balancegang. Team-opbygning, integration i strukturen eller onboarding af nye medarbejdere behøver vi slet ikke tale om ved telearbejde...
Mange ulemper gælder også for hjemmekontor. I ens egne fire vægge er man faktisk på bar bund uden passende teknologi, upartikabel uden glasfiber, og uden et godt HD-kamera opfatter man sig selv som "uskarpt" i hvert møde mindst. Data viser, at på grund af de talrige videokald under Corona blev der også registreret en mærkbar stigning i skønhedsoperationer, som ZDF rapporterede.
Det bedste fra to verdener
Corona har lært os en hel del, men tre ting især fortjener at blive nævnt i denne forbindelse:
- Teknologien, hardwaren og softwaren skal bare være opdateret. Det gavner ikke kun firmaet, men også medarbejderne virkelig.
- Sandheden er: For at gøre det, vi skal, behøver mange af os ikke at gå på kontoret, ind i et bureau eller ind i en virksomhed hver dag.
- Kun hjemmekontor alene gør dog potentielt ensomt, isolerer mennesker fra hinanden (og belaster af og til pengepungen gennem skønhedsoperationer).
Så for en virksomhedsejer kræver det mere end blot at skubbe medarbejderne ind i deres eget fire vægge og håbe, at forretningen fortsætter som tidligere. Og det kræver for medarbejderen en respektabel grad af egeninitiativ og selvorganisering for at kunne afkrydse checklisterne tilfredsstillende for alle involverede i slutningen af dagen. Derfor blev det hybridmodel af den gyldne middelvej født: Delvist tilbringer man tid på kontoret, og delvist derhjemme eller i Co-Working-Space.
En fuldtidsarbejdsmodel fra de forløbne årtier, hvor man bare passede tiden, er bestemt ikke bæredygtig for fremtiden. Men at overlade mennesker til deres egne skæbner derhjemme udgør også farer. Ikke kun for den berørte person, men også for virksomhedens styrke: For direkte ansigt-til-ansigt-møderne er uanset hvad afgørende for vores menneskelige trivsel. De danner en vigtig social base for kommunikation og interaktion. Offline er der allerede fra kl. 7:30 masser af muligheder for at sprede god stemning med viftende arme nonverbalt eller ved senere møder i kantinen, standse i gangen eller den to minutters snak med kollegaen fra regnskabsafdelingen.
Det er netop fra sådanne interaktioner, at der opstår muligheder for venskaber, selv uden for arbejdet: Man taler om weekenden, hobbyen, familieforøgelsen eller sport. Og hvis ingen dyrker sport, kan man i det mindste diskutere sportsbegivenheder til overflod. Hver enkelt af disse interaktioner styrker forbindelsen til disse mennesker. Og netop disse forbindelser er det, der udgør den essentielle forudsætning for virkelig stærke hold, som er villige til at træde til, løbe den ekstra mil eller frivilligt organisere en begivenhed. Netop hold, der adskiller sig ved tolerant samarbejde og stærk sammenhold som fællesskab og dermed er i stand til enorm præstation.