I dette tutorial handler det hele om den endelige finish af et billede. Hvad kan jeg gøre til sidst for at få de sidste fem, ti procent ud af et billede? Hvad gør jeg? Jeg viser dig, hvordan min endelige finish ser ud på dette billede her:
Billedet er retoucheret og har en perfekt hudstruktur.
Når du ser på det ved 100, 200 procent - det er ikke udvisket, det er bearbejdet med frekvensseparation. Her er alle rynkerne omkring øjnene. Det er bare så perfekt udført og virkelig lavet med lang arbejdstid.
Sådan ser det ud til sidst: Jeg har tilføjet små partikler, jeg har justeret farverne, jeg har brugt Dodge & Burn, jeg har oplyst, mørknet, tilføjet lipglans, jeg har måske også gjort næsen mindre, sat øjet lidt højere, tilføjet hår og meget mere... altså jeg har forsøgt at arbejde så perfekt som muligt.
Og den sidste finish er ikke kun at få det optimale ud af det - det er også en fejlkontrol for mig. Jeg kigger på billedet igen en dag senere, to dage senere, efter at jeg har afsluttet det, og hvis det er et frit arbejde, som dette billede her, så lader jeg det bare ligge, hvis kunden ikke straks vil have det dagen efter eller samme dag, og ser det så igen i ro og mag. Hvis jeg har arbejdet ikke-destruktivt, har jeg mulighed for hurtigt at ændre korrektioner i lagstakken.
Hvis jeg kun har en baggrundskopi eller et JPG, som i dette tilfælde (1), så er jeg nødt til bare at tjekke: Hvad kan jeg stadig få ud af det, og hvad kan jeg justere endeligt?
I farve eller i sort-hvid?
Det allerførste, jeg altid gør, når jeg ser på et billede, er at lave en kopi (1). Jeg toner ned til sort-hvid ved at bruge Skift + Kommando + U eller ved at justere mætningen og ser det i sort-hvid, fordi jeg stadig overvejer at poste billedet et sted i sort-hvid, for jeg synes, det har en sådan smuk glød. Og når jeg så ser det et, to dage senere i sort-hvid, så er jeg måske mere sikker på, om jeg vil have det i sort-hvid eller i farve.
Redigering af kontrast
Jeg beholder nu farveversionen. Dog er næste skridt, jeg tager: Jeg sætter lagtilstanden til Blød lys (1). Og så får jeg typisk en aha-effekt - sådan skulle jeg egentlig have justeret kontrasterne, men det var noget, jeg aldrig selv havde tænkt på, for billedet kan jeg stadig godt lide, men så popper det alligevel meget mere.
Af dette vil jeg måske ikke tilføje 100 % gennemsigtighed til billedet, men måske kun 40, 50, 60, 70 %... Det kan jeg altid bedre lide - altså 47 %, lagkopi, sort-hvid, øget kontrastfarver - det kan jeg bedre lide end mit oprindelige billede. Det er allerede to procent af den sidste finish.
Justering af farvetone
Derefter ser jeg på farverne (1) igen. Blå dominerer her, hudfarven, de blonde hår og det hvide lidt. Så jeg kigger på farverne igen og laver en grading. Jeg ser, hvad der sker, når jeg lægger en let blå touch ovenpå. Jeg konstaterer: Ja, det kan billedet klare.
Kan det klare mere? Så tilføjer jeg lidt mere (2). Også det fungerer godt.
Og hvad med varme farver? Ja, det ser ikke dårligt ud, men det er en helt anden billedecharacter nu, for hudfarven bliver så ekstremt forstærket, og også her har jeg nu meget forskellige blå nuancer. Nej.
Men kolde farver, omkring 20 %, før-efter-sammenligning - det kan billedet helt sikkert klare. Huden bliver derved lidt mattere, og den blå glans, der trækker her til venstre og højre, lægger sig smukt på kinderne. Det ser virkelig godt ud, det vil jeg gerne have her.
Korrigering af toner
I næste trin kigger jeg på: Hvad med mine toner her (1)? Og jeg konstaterer: Aha, histogrammet er allerede ret splittet (2) på grund af mine retuscheringsarbejder, det er ikke længere så ideelt, der er alle disse outliers her, det er et eller andet sted toneafbrydelser - jeg antager i baggrunden eller med alle de blå historier. Jeg har en bjergtop i midten (3). Skubber jeg skyderen (4) mod højre, bliver hele billedet alt for mørkt. Det ønsker jeg på ingen måde. Det lader jeg sådan være (4).
Og dybderne begynder faktisk her (1). Skubber jeg skyderen (2) derhen, ser det heller ikke godt ud. Den blå farve er allerede så skarp, det kan jeg ikke lide. Men en lille smule (2) kunne jeg måske godt, eller hvad? Også her (3) - ja, jeg synes, at en lille smule mørkere ville være godt.
Og lyset, hvis jeg gør det en tand mere strålende (1) ... Jeg er lidt bekymret for disse områder (2) her, hvis jeg skal give billedet til trykning, fordi det sandsynligvis vil gå tabt her, men på skærmvisningen er jeg sikker: Jeg har lige finjusteret kontrasten en lille smule mere.
Fejlfinding
Så begiver jeg mig ud i fejlfinding. Til det zoomer jeg bare op til 100 % og kigger på ansigtet: Har jeg overset nogen hudfejl her et eller andet sted? Er der nogle hår, jeg ikke vil have? Og jeg konstaterer: Åh ja, der er et par ting her, som jeg gerne vil have rettet.
For eksempel har jeg en øjenfold her oppe. Her har jeg på en eller anden måde et fedtplet. Jeg ved ikke, hvor den kommer fra, har også kun gemt det som JPG - så jeg bliver nødt til at rette den.
Tom lag (1). Så prøver jeg det bedst med Reparationspenslen (2). Den er valgt. Aktuel lag vil ikke være til megen nytte, så jeg tjekker her Alle lag (3) af. Jeg gør det meget, meget småt og detaljeret (4) og prøver så at få denne plet her væk. Og jeg konstaterer: Nej, det virker ikke. Det hele er alt for småt.
Så har jeg brug for stemplet (1). Tilstand Normal (2), 30 % Gennemsigtighed (3) lyder godt. Jeg laver en blød kant (4) og prøver her at udligne det hele. Også her stempler jeg et eller to gange (5) og konstaterer: Ja, den fedtplet er forsvundet. Måske en gang mere her fra siden.
Jeg ved, det ser super, super detaljeret ud, men det er mit hammerskud - ja, det er min endelige kontrol: Før jeg kaster mig ud for hele verden, før jeg viser det til hele verden, vil jeg i det mindste have kæmpet for det maksimale for mig personligt. At denne lille plet alligevel ikke vil blive set af nogen senere i 100 % visning, er lige meget for mig lige nu.
Så konstaterer jeg: Jeg vil gerne have denne plet lidt mørkere her.
Så tomt lag (1). Jeg hiver en sort pensel, forgrundsfarve Sort (2), og sætter lagtilstanden til Blødt lys (3), for så kan jeg hurtigt formørke denne plet. Det var en smule for meget, ved 100 % Gennemsigtighed (4).
Så er jeg nødt til at gå langt, langt tilbage med penselstyrken her. Og så maler jeg denne lille smule væk her. Og også her, næsefløjen, den er mig lidt for dominerende, den skal forsvinde.
Så ser jeg herunder: Jeg har åbenbart betonet dette hjerte med den glinsende plet deroppe. Det har jeg nok gjort, muligvis glemt at færdiggøre det, i hvert fald tænker jeg nu bagefter: Hvis det her fortsatte lidt mere nedad, så ville det sandsynligvis se mere harmonisk ud.
Jeg er allerede på lag med Blødt lys (1), så jeg gør min pensel (2) her lidt mindre og mindre, og jeg giver denne glød simpelthen en gradient nedad. Jeg fremhæver også det hele på denne side og lader det her stille og roligt udgå. Heroppe øger jeg gløden en smule mere. Så.
Jeg er allerede ved læberne, så jeg kan ligeså godt fortsætte her nede ved at tegne endnu en slags halvcirkel og dermed trække læbeglansen frem.
Så har jeg perlekæden: Sker der noget, hvis jeg går herover? Lad os se, om vi kan få indført lidt ekstra glans her. Før-efter ... Åh ja, der er sket noget, det er sejt, og pludselig er jeg faktisk ikke længere ved mine sidste ti procent, jeg tror næsten, at det vil blive en stor del af billedet, at jeg tror, at jeg lige skal tilføje lidt ekstra her.
Jeg konstaterer også: Det kunne være lidt lysere her i forhold til de tilstødende flæser (1). Og her er det lidt fladt, jeg må lige se: Har jeg en barm her? Nej, det har jeg ikke, den er for langt ude af billedet, men hvis jeg lyser det op her lidt mere (2), så antyder jeg, at det her nedad bliver mørkere. Det ser fedt ud. Også dette område bagved (3), det må gerne tilpasses lidt i lysstyrken, så det her bliver en blød overgang.
Du ser altså: På denne sidste runde, på disse sidste niveauer, kan der faktisk ske meget mere, men det ser du slet ikke i starten. Du vil færdiggøre dit billede, du vil gerne offentliggøre det på internettet så hurtigt som muligt, så du kan vise det til folk. Og allerede dette niveau har ændret meget. Især det med læberne passer virkelig godt her. Hvis jeg skjuler det, ser det helt ufuldendt ud. Og også at disse sider af næsen er blevet en smule mørkere, det kan jeg lide.
Måske skal jeg gå lidt mere ud med glansen her, justere den lidt og trække den, for jeg synes denne pandehårfrisure er ret cool. Jeg lader hårlinjen være sådan bagpå nu. Det er fint, at der ikke er mere lys der, det passer sådan.
Nu har jeg arbejdet her i cirka to, tre minutter - lad os se, hvordan før og efter ser ud. Der er virkelig sket en del på billedet. Især glansen i håret ser meget smuk ud, hjertet på læberne - ja, det kan jeg lide meget bedre. Kontrasten er selvfølgelig blevet markant hævet. Nu kunne jeg prøve at arbejde med forskellige looks.
Selektiv farvekorrektion
Så prøver jeg bare at gå til Selektiv farvekorrektion (1) og ser: Hvad sker der egentlig i de Sort-toner (2)? Er der stadig plads her, vil jeg gerne farve skyggepartierne på en separat måde? Jeg prøver at trække noget her (3) og finder ud af: Nå ja, det er ikke så godt. Eller skal jeg måske gøre det på en anden måde? - Der sker heller ikke rigtig meget. Nå ja, det sorte ved øjet (4) bliver virkelig blåt, men det ser ikke godt ud. Og i modsat retning bliver det grønt, bliver rødt. Der er ikke meget sort i dette område her, bortset fra disse to, tre steder her. Så der vil intet ske, jeg lader det være.
Og hvordan ser det ud i Grå-toner (1)? Det ligner jo farvebalancen, kun er det designet til CMYK, til Cyan, Magenta, Gul og Sort (2). Og der kigger jeg også på... nå ja, jeg kunne styrke blå lidt mere, men jeg har allerede styrket det med farvebalancen. Så jeg lader det være for nu. Eller vil jeg gerne have det lidt varmere? Det er ikke så meget som jeg havde før med farvebalancen, og jeg overvejer, om jeg ikke giver hudtonen lidt mere naturlighed tilbage. Nej. I dette tilfælde er jeg den kølige type, jeg lader det være, jeg fjerner denne Selektive farvekorrektion her igen.
Gradientimplementering
Så kigger jeg normalt også meget på Gradientimplementering (1), sætter den på Blødt lys tilstand (2). Det tager selvfølgelig kontrasterne ud.
Omvendt (1) smækker den kontrasterne lige om ørerne på mig.
Det er for meget for mig, men jeg går herhen til dette område (1) og ser på pastelfarverne. Jeg prøver at finde noget, sådan Gul/Cyan, det kunne være ret sejt.
Og hvis jeg vender det om? Nej, heller ikke det.
Lad os se hvad der sker, hvis jeg tager en mørk blå her.
Og også lidt ned med lysstyrken her...
Principielt lader jeg gradienten være, som den er, jeg justerer den faktisk kun en nuance ned på alle stop her, for jeg har opdaget, at den ikke fungerer for mig, til mine formål.
Men på denne måde er jeg sikker på, at den tilføjer et let, varmt touch til billedet, og derfor beslutter jeg mig for at tilføje lidt mere, cirka 20, 30, 37%... Ja, det er sådan en snert af farve, som ingen ved, hvor den kommer fra, og det elsker jeg også ved dette endelige finish, at jeg bare roder med det i lang tid, indtil der kommer noget ud af det, hvor alle siger: "Sikkert har du siddet med det i en evighed. Det ser virkelig fedt ud, men jeg har ingen idé om, hvordan du præcist har genereret dette look."
Det skyldes, at der allerede er så meget forskelligt look indarbejdet her, her 10 %, her 20 %, her 37 % - ja, og det er ikke længere sporbart, hvad der faktisk sker her. Det er også lidt mit mål: Jeg vil gerne skabe noget, som er mit billede - som har genkendelsesværdi. Og jo mere jeg finder min stil her, desto mere vil du også se, at du virkelig udvikler en helt egen arbejdsgang. Glem hudstrukturen, glem, at du har malet nogle hår og så videre her. Det er så de mekaniske teknikker, du har brug for at ændre billedkomponenter, men selve looket, farvejusteringen, stilen på et billede virkelig at finjustere, det er den store kunst.
Og om du tror det eller ej: Ofte sidder jeg meget, meget længere med dette look, end jeg brugte på at retouchere hele billedet, fordi frekvensopdelingen, tilføje disse flares og den første farvepalet er alt sammen hurtigt overstået - eller tilføje et strejf og så videre, men på det endelige look, den endelige finish, sidder jeg alligevel mindst nogle gange lige så længe, hvis ikke endda lidt længere, fordi jeg på en eller anden måde aldrig er helt tilfreds, og jeg vil konstant udvikle mig, er altid på udkig efter nye ideer til, hvad man stadig kan kombinere her. Og mulighederne i Photoshop er desværre eller også heldigvis næsten ubegrænsede.
Farvelook-ups
Jeg kan fortsætte dette spil, fortsætte. Jeg kan aktivere disse farvelook-ups. Jeg indlæser altid gerne denne EdgyAmber.3DL.
Dette er på en eller anden måde "300" med et enkelt klik, det ser altid fedt ud, det er naturligvis alt for meget.
Hvis jeg vil ændre farven her, så sætter jeg tilstand til Farve, men jeg finder ud af, nej, det bryder så meget i lyset, det er ikke længere godt.
Med Blødt lys øges kontrasten. Nej.
Jo mere man arbejder med disse lagtilstande, jo mere ved man egentlig, inden man klikker, hvordan det vil se ud, nemlig i dette tilfælde ikke godt, men man klikker stadig, fordi man håber sådan: "Nå ja, måske er der alligevel et sted, hvor jeg siger: Ja, det har billedet brug for." Men jeg bliver på en eller anden måde ikke tilfreds her. Så reducerer jeg gennemsigtigheden og tænker: "På en eller anden måde ... nu?" Det får en gylden glans. Og så er jeg igen i knibe - jeg er faktisk den kolde farvetype, som jeg har fortalt dig. Tja, måske smider jeg konceptet ud af vinduet og tilføjer alligevel cirka 22 % af denne farvelook-up-historie ...
Afsluttende ord
Hvornår det hele spil her er færdigt, det bestemmer du alene. Det er dit personlige look, din endelige finish. Jeg giver op, jeg er færdig her, for mig er billedet færdigt. Og jeg er tilfreds med det. Med denne sidste finish, med disse sidste ti procent - der har vi nu allerede snakket en kvart time igen. Mit færdige billede kan jeg stadig godt lide, men denne finjustering har netop denne sidste detalje, hvor jeg siger: Præcis det havde billedet brug for.
