Ud over en egen, uforglemmelig stil kan man også skille sig ud ved at sikre, at ens egne fotos i det mindste er næsten perfekte rent håndværksmæssigt. Og også specielle billedideer er altid en garanti for at skiller sig ud fra mængden og dermed skille sig ud.
Kreativitet kan jeg ikke lære jer. Men jeg kan afsløre talrige tip, som jeg for det meste har tilegnet mig selv i løbet af 20 års model-fotografering. Det vil hjælpe jer med at skabe krævende fotos hurtigere. Så I derefter kan have frie hoveder til virkelig kreativt at omsætte jeres egne ideer.
Alt held og lykke med det!
Jens Brüggemann, i august 2013
Illustration 01: Jens Brüggemann ønsker jer god læselyst, www.jensbrueggemann.de.
(Foto © 2013: Lilly)
Her er et overblik over de enkelte kapitler:
Del 1 - Fotografering af "modeller"
Del 2 - Det fornuftige (!) udstyr
Del 3 - At finde egnede modeller
Del 4 - Find en location
Del 5 - Udvikling af billedideer
Del 6 - Billedkompositionstips
Del 7 - Stilings-tips
Del 8 - Smukt lys på modellerne
Del 9 - Effektivt samarbejde i teamet
Del 10 - Posingtips
1 Fotografering af "modeller"
Model-fotografering er "in". Aviserne er fulde af modelfotos; og også på TV kan man nyde at se, hvordan model-fotografer (angiveligt) arbejder. Og selvom det egentlig er klart for alle, at det, der vises på TV, er producerede "making ofs", mener alle siden første sæson af Germanys Next Topmodel, at de kan tale med om modebranchen ...
Men hvordan ser virkeligheden faktisk ud? Hvad gør en god model-fotograf ud af?
Lad os dog først se på den anden side. Hvad gør en god model ud af? Hvad er virkelig vigtigt for at kunne arbejde succesfuldt som model?
I dag kan enhver blive model. Forudsætningen er et mere eller mindre godt udseende. Hvilket allerede i sig selv ikke er helt enkelt at bedømme. I tvivlstilfælde er det en smagssag. "Heldigvis" skal det dog siges, for verden ville være kedelig, hvis alle fotografer jagtede det samme skønhedsideal. De forskellige smagspræferencer sørger for farverigdom i verden, så det ikke bliver kedeligt. (Forestil jer engang, hvordan det ville være, hvis alle modelfotos viste den samme type kvinde: Hvor kedeligt det ville være at se på sådanne fotos!) Mangfoldigheden gør fotografiet interessant og det gælder også for valg af modeller!
Udover udseendet er "fotogenitet" faktisk afgørende for, om personen er egnet som model eller ej. Ikke alle godt udseende mennesker er også fotogene. Og ikke alle fotogene mennesker er "øjeblikkelige blikfang", når de færdes på gaden. Mange fantastiske modeller er i hverdagen mere usynlige! Men når de står sminket i lyset af blitzlyset, viser de, hvad de er i stand til. Ikke sjældent blev jeg virkelig overrasket over, hvordan den uskyldige nabopige forvandlede sig til en morderisk femme fatale ...
Nu om dage kalder mange sig "model" eller "fotomodel". Der er hverken en prøve til model eller en uddannelse. Begriffen er ikke beskyttet, hvorfor enhver kan kalde sig model, som enten har stået foran et "fotograf" (også en ikke-beskyttet term; en fotograf er en person, der betjener et kamera) kamera eller i det mindste har til hensigt at gøre det. (Ikke altid fører den subjektive selvvurdering fra visse selvudnævnte "modeller" til en virkelig succesrig karriere ...)
Omvendt er der mange utallige "talenter", som enten er elever eller studerende eller beskæftiger sig med en anden professionel aktivitet og alligevel optræder så perfekt foran kameraet, at de har mere end fortjent betegnelsen "fotomodel"
Illustration 1-1: Elida er en rigtig god fotomodel. Jeg "opdagede" hende på gaden, mens jeg shoppede. Inden for kun få fotosessioner udviklede hun sig til en virkelig fantastisk model. Talent er således – udover en professionel holdning og arbejdsmetode – også afgørende! Og når resultaterne er så drømmende som her, kan modellen også være stolt af sine fotos! Canvas-effekten blev tilføjet til fotoet af mig i Photoshop. Den passer godt til de dæmpede farver. Fotoet blev taget for nogle få måneder siden under min Ibiza fotosession i maj 2013.
Da jeg ikke lige havde mit kamera med, lånte jeg hurtigt modellens kamera for at kunne tage dette foto. Kort tid før havde det (sjældent nok på Ibiza!) regnet og himlen var stadig overskyet, hvilket havde en meget smuk lysskær til følge. Derudover virkede farverne mere blege end normalt i sollyset, hvilket passede bedre til min billedide. Nikon D3000 med 2,8/105mm Makro Nikkor. 1/500 sekund, blænde 2,8, ISO 100.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Men et er ufravigeligt krav for egnetheden som model: Professionalisme, hvor pålidelighed og punktlighed især hører til! Den smukkeste model er ikke til meget hjælp for mig som fotograf, hvis hun ikke dukker op til optagelsen, f.eks. fordi hun har festet for længe dagen før. Eller hvis den bookede workshop-model kommer 2 timer for sent og workshoppen er næsten slut.
Hvis fotografen ikke kan stole på modellen, er der kun én konsekvens: at afslutte samarbejdet, for hvilken fotograf vil tage risikoen for, at modellen kun har 50% chance for at dukke op til vigtige fotosessions, til bestillingsopgaver? I den professionelle fotografi handler det om at tjene til livets ophold, sikre sin eksistens. Der er der ikke plads til upålidelige modeller.
På den anden side er der dog også upålidelige fotografer. Hvis en fotograf lover sit model at sende 10 redigerede fotos, bør det også overholdes!
Illustration 1-2: Et intenst portræt, som jeg forinden måtte foretage mere end 250 optagelser for, inden jeg endelig mente, at dette billede af den unge kvinde virkelig afspejler hendes personlighed. Hvem ønsker at fotografere mere end blot det ydre skin, kan ikke være færdig med fotograferingen på 10 eller 15 minutter. Det kræver en intensiv beskæftigelse med den fotograferede person. Selvfølgelig er der altid heldige øjeblikke, men normalt er gode fotos resultatet af hårdt arbejde. Derfor er (korrekt udførte) (portræt-) fotosessions et intensivt samarbejde, hvor fotograf og model i fuld koncentration bidrager til resultatet i omtrent lige store dele.
Allerede af den grund burde det være en selvfølge, at modellen får tilsendt nogle af de bedste resultater. Nikon D3X med 2,8/105mm Makro Nikkor. 1/160 sekund, blænde 3,2, ISO 100.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Hvad gør en god model fotograf? Fotoresultaterne skal behage (kunden, modellerne, offentligheden, ... )!
Hvordan man opnår bedre resultater, hvad der er vigtigt inden for model fotografering og hvad der skal overvejes, vil I finde ud af i de følgende dele af denne vejledning!
Bemærk dog, at det ikke kun handler om resultatet; Kreativitet, en professionel tilgang, pålidelighed, forretningsmæssig tænkning, fleksibilitet og seriøsitet er også en del af udstyret hos enhver fotograf, der ønsker at tjene penge på sine fotos som hoved- eller deltidsbeskæftigelse.
Illustration 1-3: Og øvelse er også en del af fotografens tilværelse! En god måde at opnå hurtige og vedvarende fremskridt på er ved at deltage i fotoworkshops. Dette foto blev taget under min Ibiza-workshop i maj 2013. Nogle gange er det nødvendigt at bruge belysningsudstyr under optagelserne for at mildne kontraster og undgå, at himlen ser ud til at være udbrændt hvid på billederne. Derfor har jeg altid med mig en mobil akkubelysningsanlæg Ranger Quadra RX Hybrid fra Elinchrom samt reflektorer og afskærmere fra California Sunbounce til brug for deltagerne under mine workshops i udlandet.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Bemærk: Fordi "model fotografering", som vi har set, er en ret bred betegnelse, vil de enkelte områder blive kort præsenteret og afgrænset i dette første kapitel. De vigtigste (fotografiske) særlige egenskaber vil blive forklaret kort såvel som kravene til fotograferne på det pågældende område.
1.1 People-fotografi
People-fotografer skal være kommunikative. Interessen for andre mennesker skal være til stede, ligesom villigheden til en fleksibel arbejdsmetode, der er tilpasset motivet (og ved bestillingsopgaver briefingen). Kun den, der er nysgerrig og åben, vil have det sjovt med people-fotografering.
I modsætning til i street-fotografi er den intensive beskæftigelse med den fotograferede person en kernefunktion i people-fotografering. Mindre (hemmelig) observation, men mere "kommunikation" med modparten karakteriserer en succesfuld people-fotograf.
Også vigtigt er at fremhæve en billedudsagn, i det mindste når people-fotografering fungerer som iscenesættelse af en reklamebesked. Dermed adskiller det sig fra reportagefotografering.
Illustration 1-4: I people-fotografering er det særligt vigtigt, at "kemien" mellem modellen og fotografen er i orden. Kun på den måde kan der skabes afslappede fotos. Selvom jeg sjældent fotograferer mandlige modeller, forstod jeg mig straks godt med denne model. Under to fotosessioner blev der skabt mange smukke forskellige motiver (af hvilke der vil blive vist flere under denne tutorials serie),.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Adskillige people-fotografer understreger, hvor vigtigt det er at opbygge et tillidsforhold mellem fotografen og personen foran kameraet, for at autentiske og afslappede fotos kan opstå. I sin bog "At Work" beskriver Annie Leibovitz, at hun nogle gange besøger de prominente personer, som hun skal fotografere, dage eller endda uger før hun rører ved kameraet, og følger dem i deres arbejdsdag.
På den måde opnår hun, at hun ikke længere opfattes som en "fremmedlegeme", men i stedet som velkendt eller endda som en del af teamet. Selvfølgelig er en sådan tilgang ikke altid mulig eller nødvendig. Men en ting, der kan drages fra det også til vores (people-) model fotografering: chancen for ekstraordinære og autentiske fotos øges med den til rådighed stående (forberedelse) tid.
Selvom selve fotosessionen ikke nødvendigvis behøver at vare timer, hvis fotograf og model allerede har taget tilstrækkelig tid til at lære hinanden at kende og tilpasse sig hinanden. Mange fotografer foretrækker derfor et møde inden den faktiske optagelse. Dette er derefter til at lære hinanden at kende, diskutere billedideen, indstille sig på hinanden. Hvis det ikke er muligt, f.eks. fordi modellen er booket fra en længere afstand til en opgave og kun ankommer til fotosessionen, er det desto vigtigere, at fotografen tager sig tilstrækkelig tid til at snakke med modellen forinden uden tidspres.
Erfarne fotografer forstår vigtigheden af denne indkøringsperiode, hvorfor de ofte afviser optagelser under tidspres. Dette er ikke udtryk for en "kunstnerisk lunefuldhed" eller endda arrogance, men simpel tanke at man også har brug for tilstrækkelig tid til optagelser af en vis kvalitet og standard.
Illustration 1-5: Kun når modellen føler sig godt tilpas, ser latteren virkelig ægte ud. En god fotograf har derfor til opgave at skabe en atmosfære af tillid, så modellen både kan koncentrere sig fuldt ud om optagelserne og glemme eventuelle hverdagsproblemer i løbet af fotosessionen. Under tidspres er dette imidlertid ikke muligt, hvorfor fotografen enten bør tage tid til et møde før optagelsen eller helst undgå at arbejde under tidspres under optagelsen.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Derudover forhindrer tidspres ikke kun opbygningen af et tillidsforhold, men er heller ikke specielt fremmende for fotografens kreativitet. Jeg selv har oplevet gentagne gange, at når jeg lige begyndte at tage "brugbare" (altså ekstraordinære) fotos, fik mig til at blive nervøs ved synet af uret, og det kvælede alle kreative evner først. Kort sagt: Planlæg tilstrækkelig med buffer-tid til jeres optagelser! Hvis I ikke har brug for det, er det heller ikke noget problem; men hvis I har tilstrækkelig "luft", vil det give jer mulighed for at arbejde mere kreativt og besindigt (og dermed mere succesfuldt!).
1.2 Børn fotograferen
Hvis du gerne vil fotografere børn, skal du have en "forbindelse" til børn - eller med andre ord: Du skal stadig være lidt barn selv; det hjælper! Du skal tage børnene alvorligt, fornemme deres behov og tilpasse dig det.
Du kan ikke bare sige til børnene: "Stil dig der foran baggrunden, så tager vi nogle flotte billeder nu." Sådan fungerer det ikke.
Hvis du gerne vil fotografere børn, kan du gøre det på to forskellige måder. Enten i form af en observerende, ikke-indgribende fotografering. Eller i form af en aktiv deltagelse. Så bliver fotograferingen eller at blive fotograferet til en leg. I denne tilgang er det nødvendigt at inddrage de små, altså lade dem deltage aktivt. Det kan starte med at tænke på billedideen, men det skal i hvert fald ske under gennemførelsen. Barnet vil huske fotosessionen på en god, sjov måde - hvilket gør det lettere næste gang, der er behov for en fotosession.
Jeg har også erfaret, at det virkelig imponerer børnene, når man lejlighedsvis viser dem de tagne fotos på kameraets skærm. Det synes de normalt er helt fantastisk, og de fortsætter entusiastisk.
Jeg har heller ikke noget imod at sætte kameraet omkring de smås hals, så de med min hjælp kan tage billeder af de andre børn. Pas dog på, at de ikke taber det tunge kamera eller ved et uheld støder ind i andre børn ...!
Figur 1-6: Fra en vis alder, ca. fra skolealderen, kan du "bestikke" de "små", hvis de ikke længere med så stor entusiasme står foran kameraet (som tidligere år), med modelhonorar. Selv fremtidige boksere har forbrugsønsker såsom den nyeste Nintendo-spil eller den nye samling Star Wars-samlingskort.
Men bedre end at give bestikkelse virker overbevisning: Hvis du finder en "cool" idé, som mini-modellerne gerne vil deltage i, af imagehensyn over for klassekammeraterne, er det langt mere lovende end med metoden med mini-jobbere. Nikon D3X med 1,4/85mm Nikkor. 1/125 sekund, blænde 4, ISO 100.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Det, som børn virkelig ikke kan lide, er opstillede fotos, hvor de skal stå stille. Det berømte familiefoto, som skal gives til bedstemoren til jul, er ikke ligefrem det, der giver børnene sjov.
Det er bedre at lade dem lave sjov eller lave sjove ansigter. Populære er også actionfotos, for eksempel fotos i spring, når de løber rundt eller når de klatrer op i træerne.
Figur 1-7: Børn elsker actionfotos. Hvis de synes, at billederne er "seje", løber de - for en gangs skyld - også flere gange op og ned af stranden; hvilket ellers naturligvis ville være utænkeligt! Nikon D700 med 4/24-120mm Nikkor. 1/800 sekund, blænde 7,1, ISO 200.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 1-8: Når børnene må lave sjove ansigter, stiller de gerne op til pose. Nikon D3 med 2,8/24-70mm Nikkor, med en brændvidde på 24mm. 1/50 sekund, blænde 5, ISO 1600.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Hos mindre børn, mellem ca. 12 måneder og 4 år, kan du stadig let tiltrække opmærksomhed (for eksempel ved at råbe (eller synge en sang for de yngste børn), vinke, efterligne dyrelyde, holde yndlingskrammedyret op over kameraet osv.), så smukke optagelser faktisk ret let opnås. Dog er opmærksomheden hos de små temmelig kort, så du skal skynde dig med billederne.
Figur 1-9: En ny legetøjsbil - og straks er den lille Flynn - i det mindste i et par minutter - travlt nok, så han kan fotograferes i fred. Gamle legetøj ville ikke have denne opmærksomhedseffekt, så det anbefales for børnefotografer at altid have legetøj på lager, som børnene (endnu) ikke kender. Heldigvis matchede den nye legetøjsbil farvemæssigt Flynns tøj, hvilket har en betydelig indflydelse på billedets virkning. Nikon D4 med 1,4/85mm Nikkor. 1/400 sekund, blænde 2,5, ISO 400.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Bemærk
Ros er utroligt hjælpsomt både for børn (og voksne). Når man roses for, hvor godt man (eller hun) er til at modellere, er man stolt og gør herefter en ekstra indsats.
Men giv børnene helt sikkert korte pauser engang imellem! Ingen ønsker at blive konstant forfulgt af kameraet - og bestemt heller ikke i pauserne. En lille snack i ny og næ eller en is, og så er de små friske igen og klar til nye fotos.
Ved ombygninger, f.eks. i studiet ved skift af baggrund, bør man også lade de unge modeller hjælpe til. De vil føle sig vigtige, voksne nok til at hjælpe. Det er også nyttigt at bringe ideer på banen, selvom ikke alt, hvad børnene foreslår, kan lade sig gøre. Den fælles udvikling af holdningen er afgørende og faktisk værdifuld for de senere billeder. Også her gælder det: En model, der identificerer sig med opgaven, er 1000 gange mere motiveret end en model, der blot følger anvisningerne.
Ved fotosessionen, som i øvrigt skal være godt forberedt (med baggrund og lysopsætning, lysprøver osv.), bør I være fleksible nok til også at kunne tage snapshots undervejs. For Mini-modellerne tager ikke hensyn til sæt-opstilling eller tidsplan under billedoptagelserne, og de laver pjank, laver sjove ansigter og er nysgerrige på det nye miljø. Det er bedst, hvis I har forberedt et kamera specielt til dette formål, udstyret med et systemblitz, der opfylder kravene til snapshots (automatisk eksponering, zoomobjektiv, hurtig autofokus, højere ISO-værdi osv.).
Tip
En af de mest almindelige fejl, voksne begår, når de fotograferer børn, er at tage billeder fra deres normale (»fugle-«) perspektiv. Dette er ofte kedeligt og også ofte upassende, da børnene skal kigge op for at kunne se ind i kameraet. Så gå hellere ned i knæ eller endda læg dig fladt ned på jorden! Gennem dette usædvanlige perspektiv vil optagelserne helt sikkert blive meget mere interessante, det lover jeg! Prøv det bare en gang!“ (fra: "Fotografering af babyer og børn"; J. Brüggemann og L. Ebert; mitp-Verlag; ISBN: 978-3826690624; 204 sider; 29,95 euro).
Billede 1-10: Jeg prøver altid at være på øjenhøjde med børnene på mine børnefotos. Men det virkede til at være uvant for Lennox, for han stirrede på mig i ret lang tid overrasket, hvilket jeg udnyttede til at tage nogle smukke portrætter af ham i ro og mag. Nikon D3 med 2,8/300mm Nikkor. 1/800 sekund, blænde 4,5, ISO 200.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Bemærk: Man bør kun fotografere børn, så længe de stadig har det sjovt under optagelserne! Desværre skifter børns humør meget hurtigt, hvilket en voksen (fotograf) absolut skal respektere.
1.3 Skønhedsfotos
Når man tager skønhedsfotos, forsøger man at fotografere smukke mennesker endnu smukkere. Dermed har jeg allerede afsløret den første vigtige "ingrediens" i opskriften på "skønhedsfotografi": Erfarne skønhedsfotografer vælger de smukkeste modeller til deres optagelser.
Selvom nogle læsere nu måske tænker "Nå, med en så godt udseende model kunne jeg også tage sådanne billeder", undervurderer de, at et modelfotografs opgave ikke kun omfatter at mestre tid, blænde, ISO, autofokus og belysning, men også at caste modellerne. Gode fotografer har øje for nye talenter, for fotogenitet.
Bemærk: At finde nye modeller er en opgave, som mange fotografer har svært ved, derfor vil jeg senere i denne tutorials serie dedikere mig grundigt til dette emne.
Skønhedsfotografi indebærer, at modellerne er godt sminket. Dog er det ikke alle modeller, der kan lægge en god makeup, hvilket gør det fornuftigt at bruge en makeupartist.
Billede 1-11: En af "ingredienserne" i skønhedsfotos er, at modellen ikke kun ser godt ud, men også er godt sminket. Nikon D4 med 2,0/200mm Nikkor. 1/125 sekund, blænde 3,5, ISO 125.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Tips: Nogle gange kan det dog ske, at modellen bliver professionelt og godt sminket, men efterfølgende bliver skræmt, fordi hun ikke genkender sig selv. Mange kvinder har et problem med at blive sminket anderledes end det, de er vant til.
De genkender sig selv ikke længere - og føler sig utilpasse. I sådanne tilfælde kan du roligt undlade at bruge en makeupartist - det ville være spild af penge. Sørg derfor for at afklare på forhånd, om din model er villig til at "blive fortryllet". Eller om hun absolut vil se ud som altid.
Billede 1-12: Det burde egentlig være en selvfølge for skønhedsfotos, at modellen møder op til fotoshootet med velplejede og/eller smukke negle. Under forberedelsessamtalen bør din model også nævne dette som en god huskeregel.
(Foto © 2006: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Skønhedsfotografer bør ikke blot have en sans for farver, former og billedkomposition, men også være kreative og villige til at arbejde hårdt for det "perfekte billede". At arbejde sammen i et team (f.eks. med en makeupartist og en frisør) er standard i hverdagen; men det kræver også færdighed.
Derudover bør skønhedsfotografen ikke lade sig imponere af modellernes ydre skøn. Skønheden er trods alt en grundforudsætning for at kunne arbejde som skønhedsmodel. Men her er pålidelighed og evnen til koncentreret arbejde i teamet også vigtige.
Desværre har jeg flere gange oplevet, at især godt udseende (meget unge) modeller tror, at deres udseende tillader dem at optræde upålideligt og ufaglært. Men heldigvis er der tilstrækkeligt med smukke modeller, og som tidligere nævnt bør ingen fotograf lade sig "plage" af en divaagtig opførsel fra en selvoptaget model.
Billede 1-13: Den afbillede model, Sandra, har titlen "Miss Germany". Alligevel mente nogle af deltagerne på mit Ibiza-workshop i 2012, at hun var sværere at fotografere end andre af mine modeller, der også deltog i workshoppen. Dette fænomen har jeg observeret flere gange: Modeller med "Miss-titlen" ser godt ud og har fantastiske mål - men de er ofte ikke specielt fotogene.
Selvfølgelig kan man stadig, med lidt fotografisk erfaring og koncentreret arbejde, tage fantastiske billeder med dem! Men det er ofte lettere med andre modeller (fordi de er mere fotogene). Nikon D3X med 2,8/105mm Makro Nikkor. 1/125 sekund, blænde 3,5, ISO 200.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Bemærk: Hvad en skønhedsfotograf bør kunne fra et fotografisk synspunkt, kommer i de kommende dele af denne tutorials serie.
1.4 Modefotografi
I modefotografi handler det ikke kun om smukke modeller, men frem for alt også om den rigtige præsentation af tøjet. Modefotografer bør derfor udover fotograferingsekspertise også have en stor forståelse for mode og en sans for trends for at kunne være succesfulde.
Figur 1-14: Farver og rekvisitter spiller en stor rolle i modefotografi. Hvis man er usikker på, hvilke kombinationer der "fungerer", bør man hellere ansætte en stylist til opgaver. Da jeg mener, at som fotodesigner er jeg ansvarlig for designet af hele fotoudstyret, også for alle enkelte bilelementer, undrager jeg mig ikke dette betydningsfulde arbejde.
Nikon D3 med 2,8/105mm Makro Nikkor. 1/160 sekund, blænde 8, ISO 200.
(Foto © 2008: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Fotografering af mode kan opdeles i fotografering af modeller og fotografering af benklæder. Begge hænger tæt sammen, da fotos med modeller ofte er nødvendige ligesom fotos af benklæder. Derfor skal interesserede fotografer være klar over, at begge områder vil være relevante, hvis man vil arbejde som modefotograf.
Figur 1-15: I modefotografi er det - afhængigt af tøjets stilretning - ofte nødvendigt at lade modellen se "cool" ud. En afslappet pose, passende rekvisitter og en effektfuld baggrund er ingredienserne til at opnå dette. Her har jeg brugt min Para-blitsskærm som baggrund. Nikon D3X med 1,4/85mm Nikkor. 1/80 sekund, blænde 2,5, ISO 100.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Modefotografen bør kende ikke kun modetrends, men også andre aktuelle samfundsmæssige udviklinger. Når man fotograferer mode, forventes der en vis viden; og intet ville være værre end at kombinere tøj fra et lige nu meget populært mærke med accessories, der har været helt "ude" i månedsvis.
Naturligvis spiller valget af baggrund også en vigtig rolle ved præsentationen af mode. Også her skal modefotografen vise fingerspidsfornemmelse for at præsentere tøjet målrettet mod målgruppen. I den hurtigt skiftende modeverden handler det om at tjene penge. Reklamefotografierne har en afgørende indflydelse på succesen eller fiaskoen.
Figur 1-16: Især i modefotos spiller den passende baggrund en vigtig rolle for at kunne præsentere tøjet målrettet mod målgruppen. Således vil man præsentere fornem strandlegetøj i et nobelt sommerligt miljø: med sol, palmer eller pool i for- eller baggrunden. Her havde jeg lejet en flot villa til en dag under min Ibiza-workshop i maj 2010, så deltagerne havde en typisk, luksuriøst udseende location til deres modefotos til rådighed.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
I almindelighed skal der ved modefotos være fokus på, at tøjet sidder godt, og farverne gengives så farvene ser så ægte ud som muligt. Også at fremhæve stofkvaliteten ved brug af målrettet lysopsætning er en del af et godt modefoto.
En udfordring for enhver fotograf er at fotografere sort tøj i overensstemmelse med kundens ønsker: Især med visse stoffer (f.eks. fløjl eller uld), når produktet er dybt sort, er det meget svært at gengive stofkvaliteten fotografisk. Her skal dobbelt eller firedobbelt lys ofte anvendes for at skabe struktur i de sorte områder. Kunst er her at overeksponere kun på tøjet, ikke på modellen.
Figur 1-17: Helt problemfrit er det at fotografere glansfulde sorte stoffer som lak og læder. På grund af refleksionerne i det glatte, glinsende stof kan pasformen vurderes godt. Det ser dog anderledes ud med bløde, matte sorte stoffer: Disse "sluger" lyset, så snit, syninger, lommer og andre detaljer ikke kan genkendes. Resultatet ville være en enkelt sort masse uden struktur.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 1-18: Ved frie modearbejder, TFP-fotosessioner, som fotografer og modeller udfører for at øve sig, for porteføljen eller til egen markedsføring, er det almindeligt, at modellen næsten udelukkende kommer med sort tøj. "Den lille sorte", tætsiddende og fremhævende figuren, hænger tilsyneladende i garderobeskabet hos enhver model. Men vores øjne ser bedre end kameraet; vores øjne genkender også struktur i matte sorte stoffer - hvor kameraet kun ser "sort".
Resultatet er ofte skuffende, fordi "live" ser den lille sorte langt mere tiltalende ud end på fotos. Så vær forsigtig, når der drejer sig om modefotos med sort tøj! Kontroller dine fotos for detaljestruktur og eksponering for at undgå ubehagelige overraskelser efterfølgende! (Dog havde jeg dog held med, at ærmerne havde fint blonder på ydersiden, og huden kunne skimtes på visse områder. Og den blå taske bidrager også til at bryde det ensformige sort på kjolen i dette foto).
(Foto © 2012: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
1.5 Akt- og erotikfotografi
Akt- og erotikfotografi bliver ofte betegnet som fotografiens "kongediscipliner". Dette er dog ikke helt forståeligt for mig, da det ikke er sværere at tage et godt nøgenfoto end et godt portræt eller modefoto. Da jeg har beskæftiget mig en del tid med nøgenfotografi, kan jeg endda hævde, at det personligt er sværere for mig at tage et godt landskabsfoto end et godt nøgen- eller erotikfoto. (Men det kan også skyldes, at jeg ikke er glad for at stå tidligt op om morgenen ...)
Der er dog en relevant grund til, at mange fotografer betegner nøgen- og erotikfotografi som "kongedisciplin". For med alle andre fotografiske emner er det ligegyldigt, om resultatet lykkes eller ej. Så landskabet er ligeglad med, om fotografen har ødelagt optagelsen. Dyret er heller ikke ligeglad med, om det er fotograferet godt eller dårligt. Og selv med portrætter kan den fotograferede person måske ærgre sig, hvis han eller hun er dårligt fotograferet; det er dog ikke slutningen på det. Med nøgen- eller erotikfotos betyder et dårligt resultat imidlertid, at billederne hurtigt kan virke pinlige, hvilket er den værste katastrofe for den fotograferede person, især hvis billederne også skal offentliggøres.
Sammenfattende kan man derfor sige, at fotografering af nøgen og erotik ikke nødvendigvis er sværere eller mere udfordrende. Kun konsekvenserne af dårlige billeder er markant mere vidtrækkende. Derfor bør nøgen- og erotikfotografer aldrig vise alle fotos (for offentligheden, modellen osv.); kun de bedste udvalgte og let bearbejdede resultater bør præsenteres.
Men hvad er forskellen mellem nøgen- og erotikfotografering?
Figur 1-19: Akt- og erotisk fotografering kan bedst forstås som to sæt, der har en fælles mængde. Dette klargør, at der findes aktfotos, der klarer sig uden erotik. Omvendt er der erotisk billeder, der ikke er aktfotos. Men der er også erotiske aktfotos; altså billeder, der hører til begge områder.
Aktfotos er billeder, der har den nøgne krop som motiv. Ofte i en abstrakt og ofte idealiserende form. Men dokumentariske aktfotos er også tænkelige. Flertallet af offentliggjorte aktfotos er dog underlagt skønhedsidealet.
Figur 1-20: Klassisk aktfotografering er fotografering af den (oftest smukke) krop; ofte anonymiseret. I modsætning til erotisk fotografering behøver man i den klassiske aktfotografering ikke nødvendigvis personificering. At fange enkelte kropsdetaljer - ikke sjældent med hjælp af lys og især skygger - er tilstrækkeligt for at opnå effektfulde og oftest æstetisk smukke resultater.
En vis grad af abstraktion understreger fotografens stræben efter at skabe tidløse smukke kropsbilleder. Af denne grund har jeg også valgt dette foto til forsiden på min nye bog "Akt- og erotisk fotografering". Nikon D3X med 2,8/70-200mm Nikkor. 1/160 sekund, blænde 22, ISO 100.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Derimod er erotiske fotos ikke afhængige af nøgenhed af den viste krop. I erotisk fotografering handler det om det (erotiske) billedudtryk. Antydningen spiller en vigtig rolle her.
Billedskuerens fantasi skal ledes i en bestemt retning, hvilket er muligt ved hjælp af mange ting: et forjættende blik, en sexet pose, bestemte signalfarver, udvalgt tøj som lingeri, passende rekvisitter, antydning af berøring gennem modellens hænder, en skæv mund, osv. Der er ingen grænser for den erotiske fantasi.
Figur 1-21: Når modeller laver en skæv mund, viser brysterne og trækker i de stramtsiddende klæder, er resultaterne naturligvis af erotisk karakter. Erotik er mindre det, som billedskueren ser - men det, som han (eller hun) forestiller sig. At tænke yderligere (!) er, hvad der udgør erotikken. Billedskuerens fantasi bliver stimuleret. Dermed betragter han eller hun billedet ikke længere som en statisk afbildning af en attraktiv person, men som udgangspunkt for videre tanker ... Nikon D3X med 2,8/24-70mm Nikkor. 1/200 sekund, blænde 11, ISO 200.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Det væsentlige er, at erotisk fotografering bevidst leger med billedskuerens fantasi. Denne skal tænke videre. Der bliver derfor ofte ikke vist "alt", fordi antydning er tilstrækkeligt. Det (erotiske) billede giver kun anledning. Resten klarer billedskuerens hjerne alene ... Figur 1-22: En meget dynamisk, sexet pose! Her kan man tydeligt se, hvor effektfuld kropssproget kan være i erotisk fotografering! Nikon D3S med 2,8/24-70mm Nikkor med en brændvidde på 29mm. 1/160 sekund, blænde 4,5, ISO 800.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Hvilke krav skal en god erotisk fotograf så opfylde? Først og fremmest bør han forstå sit håndværk, dvs. levere teknisk fejlfrit arbejde. Derudover bør fotografen være åben og ikke forlegen. Den, der har moralske problemer med dette, dvs. i hemmelighed mener, at det ikke er passende at vise sig foran et kamera, bør fotografere noget andet! Med andre ord: Man bør betragte nøgenhed som noget naturligt - og ikke som noget uhøvisk eller endda fordærvet.
Erotiske fantasier vil også være hjælpsomme til at finde billedideer før en fotosession. Det betyder dog ikke, at kun egne fantasier bør fotograferes. For at have variation i mine billeder benytter jeg ofte input fra modellerne. Inddragelsen af modellernes ideer er i øvrigt også en god metode til at undgå kedsomhed, og det sikrer også, at modellen går motiveret ind i fotosessionen (når hendes ideer bliver taget op og udført).
Figur 1-23: Som "enlig soldat" har man ikke altid nemt ved at opnå professionelle resultater. At inddrage modellen er en måde at samle ideer på. Men der er også situationer, hvor en hjælpende hånd ville være til stor gavn, selvom det kun er for at holde en reflektor (til højre i billedet) eller en afskærmning (til venstre i billedet).
På mine fotoworkshops i udlandet er deltagerne derfor opdelt i grupper (à 3 deltagere); der fotografes skiftevis individuelt, således at hver fotograf har to hjælpere, der hjælper med at realisere hans billedide. Dette forøger betydeligt kvaliteten af billederne!
(Foto © 2010: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Bemærk: Det afgørende i akt- og erotisk fotografering er imidlertid, at fotografen respektfuldt og følsomt gennemfører fotosessioner. Kun den, der tager hensyn til modellens behov, vil lave fotos, hvor personen foran kameraet føler sig godt tilpas, hvilket er den vigtigste forudsætning for gode billeder! Og dermed lukkes ringen igen, for i modelfotograferingen generelt tæller udover modellernes udseende lige så meget fotografens kunnen og især det gode samarbejde mellem begge parter!
