Del 1: Introduktion
Min "filosofi" Udviklingsstadier Børn som (prof-) modeller?
Del 2: Det passende udstyr
Del 3: Den glade fotosession
Del 4: Fra babybule til teenager
Del 5: Fotografering indendørs
Del 6: Fotos udendørs
Del 7: Familieliv
Del 8: Tips og tricks (I)
Del 9: Tips og tricks (II)
Del 10: Arkivering, redigering og præsentation af børnefotos
Tekst: Jens Brüggemann
Foto: Jens Brüggemann (147), Leonie Ebbert (44), Elli Bezensek (61), Radmila Kerl (26), Ramona Prosch (5), Kay Johannsen (4)
Skitsen: Jens Brüggemann (27)
Del 1: Introduktion
At fotografere børn er et smukt, men samtidig også udfordrende område. Smukt, fordi få ting er så vidunderlige som latteren fra (legende, glade, spilende) børn.
Også smukt, fordi børnene fra en vis alder og så længe de har det sjovt med at blive fotograferet, er fulde af iver og begejstring. De er de mest taknemmelige modeller, fordi de normalt føler sig smigret, når de bliver fotograferet (og efterfølgende glæder sig over næsten hvert enkelt billede)!
(Foto: Radmila Kerl)
Udfordringen ved at fotografere børn er, at de unge modeller generelt er mindre tålmodige end voksne. At motivere børnene er derfor en af fotografens primære opgaver.
Fotografering af børn er også udfordrende, fordi børn altid er i bevægelse, og derfor stilles der helt specielle krav til os fotografer, der ligner dem, som action- eller sportsfotografer står overfor.
(Foto: Ramona Prosch)
Min "Filosofi"
Først nogle bemærkninger om fotografering generelt. Med digital fotograferingens fremkomst har arbejdsgangen ("workflow") for fotografen grundlæggende ændret sig. Selvom der allerede i analoge tider, hvor der stadig blev fotograferet på film, var billedretuschering og -redigering på computeren, fik "photoshopping" virkelig fat, da næsten enhver havde brug for computeren for overhovedet at gøre de digitalt fotograferede billeder tilgængelige og synlige.
Computere er i dag en uundværlig del af en fotograf arbejdsredskaber (og det spiller ingen rolle, om denne aktivitet udøves som hovedbeskæftigelse, deltidsjob eller som hobby); ikke mindre vigtige end kameraer og objektiver. De fleste fotografer tilbringer mere tid ved computeren end bag kameraet!
(Foto: Jens Brüggemann)
Men bliver tiden på computeren også altid brugt med meningsfulde aktiviteter? Efter min erfaring må jeg frygte: nej. Jeg oplever ofte under de workshops, jeg afholder, at der bevidst fortsættes med at fotografere, på trods af fejl i billedopbygning eller forstyrrende elementer i baggrunden. For eksempel bliver der unødvendigt meget 'luft' over hovedet i portrætter, op til en tredjedel af det samlede billede; eller en ligegyldigt smidt cola-dåse forbliver ved siden af modellen, i stedet for at fjerne den hurtigt eller i det mindste lægge den til side uden for billedrammen.
Begrundelsen for at fortsætte med at fotografere er, at man planlægger at fjerne disse (helt klart opfattede) fejl senere under billedbehandlingen på computeren…
Billedredigeringsprogrammer, især Adobes Photoshop,, er "kraftfulde" værktøjer; man kan lave sindssygt mange fantastiske ting med dem. Men man kan også udføre en hel del ubrugelige og "kiksede" redigeringer, og den største fejl, begået af mange fotografer, er den alt for omfattende redigering af deres fotos på computeren.
Billederne må ikke se ud som om, de er redigerede, mener også min assistent Leonie.
I mine øjne er det lettere, hurtigere og mere fornuftigt at undgå fejl allerede ved optagelsen! Med lidt ambiton og vilje til at lære kan man inden for få måneder fotografere så perfekt håndværksmæssigt, at man kan fokusere på de ting i billedbehandlingen, der er kreative, sjove, som man ikke allerede kunne opnå under fotosessionen ved at vælge en bedre beskæring eller andre enkle midler.
Hvem synes ærligt talt, det er sjovt at fjerne en rusten cola-dåse fra alle billeder?
Derimod er kreative arbejder på computeren meningsfulde og "tilladte", som fører til virkelig at "pimpe" billederne, ændre dem, så kunstige verdener opstår, eller farverne ændres for en kunstnerisk udtryk, eller meget mere.
(Foto: Elli Bezensek)
Devioten skal være: "Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt."
Derudover bemærker jeg ofte, at mange fotografer er "teknikblinde". De koncentrerer sig næsten udelukkende om deres kameraer med de 4328 forskellige funktioner og glemmer fuldstændigt, hvad det egentlig handler om i fotograferingen: nemlig at "se", at "kigge efter", på det specielle øjeblik, det "afgørende øjeblik". Også og især ved fotografering af børn!
(Foto: Jens Brüggemann)
Udviklingsstadier
Ikke kun for ens egne forældre er en childs "karriere" interessant, også udenforstående vil følge ændringerne, som et barn gennemgår i løbet af de første leveår, med stor interesse.
(Foto: Jens Brüggemann)
Det handler ikke kun om barnets ydre forandringer, fremskridt i fysisk og mental udvikling bør også (så at sige som "højdepunkter" af at blive voksen eller selvstændig) dokumenteres.
(Foto: Leonie Ebbert)
Men selvom denne næsten "dokumentariske" karakter kan have næsten videnskabelig værdi, skal du altid huske, at det først og fremmest handler om at lave særligt vellykkede optagelser af dit lille barn (eller andre folks børn). Vi stræber ikke efter en videnskabeligt korrekt fotografering, der er kedelig (fordi den kun er dokumentarisk).
Vores ambition er at skabe fotos, der, uanset indholdet, alene på grund af deres kreative synsvinkel og design, er en fryd for øjet.
(Foto: Leonie Ebbert)
Børn som (professionelle) modeller? En kritisk betragtning
Naturligvis er forældre - med rette! - stolte, når deres børn er fotogene og næsten professionelt smiler til kameraer fra de fotograferende fædre, mødre, bedsteforældre, onkler eller tanter. Men ikke alle børn kan blive supermodeller. Og vil man det (som forælder) overhovedet?
Hvad sker der med alle børnestjernerne? Er det overhovedet godt for børns udvikling, hvis de som børn i stedet for at lege i skoven bliver kørt fra fotoshoot til fotoshoot? Tager man ikke en bid af deres barndom?
(Foto: Jens Brüggemann)
Selvfølgelig kan mange børn lide at klæde sig ud og stå foran kameraet. I starten. Men når det nye "leg" bliver til arbejde, til en pligt, når der skal holdes aftaler, og børnemodellen skal "fungere", selvom den ikke har lyst til at blive fotograferet, bør det være klart for alle, at der er vigtigere og mere udviklingsfremmende ting end at skynde dem fra katalogshoot til katalogshoot.
(Skizze: Jens Brüggemann)
Jeg ville aldrig pålægge min søn at stå regelmæssigt "professionelt" foran kameraet. Og sandsynligvis er det allerede slemt nok for ham, når "far" regelmæssigt har sit digitalkamera med til enhver familiefest, enhver udflugt, enhver ferie og bruger det flittigt...
