Professionel belysningsteknik og lysstyring: Del 1 - Hvad er korrekt belysning?

Forord "Professionel belysningsteknik og lysstyring"

Med en professionel blitzanlæg bliver fotos ikke nødvendigvis bedre. Men i en travl arbejdsdag som erhvervsfotograf handler det også især om effektivitet. Man har desværre ikke altid tid til at eksperimentere lang tid på fotoopgaver. Mest af alt tæller pris-ydelsesforholdet inden for en foruddefineret (og altid for kort) tidsramme. De fleste fotografer fakturerer deres arbejde efter tid ("dagssatser"). Og her forventer kunderne naturligvis en hurtig og gnidningsløs produktionsproces. (At det kan gå på bekostning af kreativiteten, er blot en bemærkning i parentes) ...

Det er klart nyttigt at have en belysningsteknik, der er pålidelig og som hurtigt og problemfrit kan bruges og betjenes, når fotoopgaverne skal løses!

• Hvad er "den" korrekte eksponering?

• Hvorfor har en fotograf brug for belysningsteknik overhovedet?

• Hvilke lyskilder er egnet til professionel fotografering, og hvordan bruger jeg dem bedst?

• Hvilke kameraindstillinger er påkrævet?

• Findes der blitzanlæg, der er velegnede både til indendørs og udendørs brug?

• Hvad er de typiske fejl, der kan ske ved brug af blitzanlæg, og hvordan undgår jeg dem?

• Hvilke forskelle er der ved lysopsætning udendørs og indendørs?

• Hvad skal jeg være opmærksom på ved køb af blitzanlæg?

• Hvilke krav skal professionelle anlæg imødekomme?

• Hvilke anlæg anbefales - og hvorfor?

Alle disse spørgsmål vil blive uddybet i løbet af denne tutorial-serie af mig.

Her er et overblik over de enkelte kapitler:

Del 1 - Hvad er "den" korrekte eksponering?

Del 2 - Tre grunde til at bruge belysningsteknik

Del 3 - Lyskilder relevant for professionel fotografering (?)

Del 4 - Krav til professionelle blitzanlæg

Del 5 - Blitzanlæg til indendørs og udendørs?

Del 6 - Alternativer?

Del 7 - Kameraindstillinger ved brug af studie- og mobile blitzanlæg

Del 8 - Praktiske tip til brug af studie- og udendørs blitzanlæg

Del 9 - Professionel lysstyring indendørs

Del 10 - Professionel lysstyring udendørs

Ud over de mange praktiske tip til eksponering og belysning vil jeg præsentere forskellige professionelle blitzanlæg. Fokus vil være på "professionelle" blitzanlæg. Jeg vil ikke behandle "elektronikskrot" fra internettet her. Jeg vil koncentrere mig om de enheder, jeg har arbejdet med i løbet af 15 år som reklamefotograf og foredragsholder om belysningsteknik, eller som er blevet anbefalet til mig af andre professionelle fotografkollegaer som specielt velegnede til professionelle behov.

Dette vil ikke blive en markedsundersøgelse; det var vigtigt for mig kun at rapportere om den teknologi, jeg personligt kender. Praksisrapporten vil derfor være meget subjektiv og til tider også kritisk. Jeg vil trods alt gerne give dig ægte hjælp til at vælge passende blitzanlæg (og ikke bare samle de tekniske data for forskellige enheder, som det ofte bliver gjort).

Ved blitzanlæg handler det trods alt om investeringsbeslutninger, som vil gælde de næste tyve år eller mere. Det er derfor fornuftigt – både på grund af anskaffelsesprisen og den lange levetid – at få nøjagtig information om, hvilket anlæg der bedst dækker de individuelle krav.

Til sidst vil forskellige lysformere blive præsenteret og sammenlignet. På den måde kan du se ud fra lyskarakteristikken, hvilken lysformere der er egnet til hvilke opgaver. Eksempler på professionel lysstyring (af fotos, der både er taget indendørs og udendørs) vil afslutte denne tutorial.

Figur 0.1: God fornøjelse med læsningen og altid "Godt lys" ønsker Jens Brüggemann, www.jensbrueggemann.de, i april 2013.



(Foto © 2013: Hodzic; Lys: Brüggemann).

1. Eksponering og belysning

For at "rigtigt" eksponere et billede, skal man først måle motivets lysstyrke. En kombination af de respektive værdier for tid, blænde og ISO-følsomhed vil så resultere i den "korrekte" eksponering. Medmindre det er for mørkt. Så skal fotografen sørge for belysningen, så kameraet kan eksponere på en måde, så motivet gengives tilstrækkeligt lyst.

Figur 1.1: Det menneskelige øje tilpasser sig forskellige lysstyrker, og derfor har selv professionelle fotografer svært ved at vurdere den korrekte eksponering. Selv i manuel tilstand følger professionelle resultaterne af eksponeringsautomatikken, der vises som information i søgeren og implementeres af fotografen på en måde, så der vælges en passende kombination af tid, blænde og ISO-følsomhed (efterfølgende måling).



(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)



Men er det virkelig så simpelt? Fungerer det altid så gnidningsløst?

1.1 Hvad er den "korrekte" eksponering?

Først og fremmest er spørgsmålet, hvad den "korrekte" eksponering er. For at svare på dette, må vi først afklare, hvad de forskellige eksponeringsmålemetoder er, og hvorfor de ofte fører til forskellige resultater.

1.1.1 Eksponeringsmålemetoder: Lys- vs. Objektmåling

Der skelnes mellem Lysmåling og Objektmåling. Ved Lysmåling måles det faktisk tilstedeværende lys på det sted, der er vigtigt for billedet, såsom i ansigtet, ved produktfotografi på objektet osv. Dertil kræves en håndholdt lysmåler.

Denne holdes (normalt) foran objektet, således at den hvide kuppel vender mod fotografens synspunkt (fotografens synspunkt under optagelsen).

Tid og ISO-følsomhed fastsættes normalt af fotografen, således at blænden resulterer som måleresultat. Kombinationen af forudindstillet tid, forudindstillet ISO-følsomhed og bestemt blænde resulterer i en eksponering, der leverer et korrekt belyst billede. Det skal dog bemærkes, at eksponeringen er korrekt med henvisning til det sted, hvor lysstyrken blev målt.

Figur 1.2: Denne lysmåler fra broncolor tillader ikke kun måling af det tilstedeværende lys og blitzlys, men tillader også (trådløs) styring af blitzanlægget i 1/10 blændetrin. Dette sparer tid ved justering op eller ned. Målingen af det tilstedeværende lys (med påskriften ambi for ambient) har i dette eksempel (med forudindstillet ISO 100 og tid 1/60 sekund) resulteret i blænde 4,0 ½ (altså 4,8).

En lysmåler måler mængden af det faktisk tilstedeværende lys. Dette kaldes Lysmåling. Denne metode er langt mere præcis end målingen af det reflekterede lys (Objektmåling), som kameraernes indbyggede lysmålere udfører. Med en sådan indbygget lydmåler kan det skabe forkert eksponering, f.eks. når et meget lyst eller meget mørkt motiv fotograferes. Disse forskellige refleksioner bliver fejlagtigt tolket som forskellig lysstyrke af den indbyggede lysmåler i kameraet. En bedre betegnelse for "Objektmåling" ville derfor være: Refleksionsmåling.



(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Figur 1.3: Den hvide halvkugle på lysmåleren kaldes kuppel. Under målingen holdes lysmåleren normalt således, at den vender mod fotografen. Der er dog undtagelser: Ved modlys og sidelys er det bedst at holde den, så kuppelen vender mod vinkelhalveringslinjen (altså i retning af midten mellem fotografens synspunkt og lysretningen). På anden måde ville en korrekt lysmåling ikke være mulig.



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Objektmåling derimod udføres fra kameraet. Den indbyggede lysmåler i kameraet anvendes således. Principielt måles motivets lysstyrke umiddelbart før optagelsen af den indbyggede lysmåler, og det gøres fra fotografens synspunkt (altså fra en afstand).

Men hvad måles faktisk? Lysstyrken på det objekt, der skal fotograferes? Nej! Der måles kun lysets refleksion, altså hvad der reflekteres fra objektet mod kameraet. Det er spontant indlysende, at denne metode er meget fejlbar, da der er motiver, der f.eks. reflekterer meget lys på grund af motivfarverne, og andre der reflekterer lidt lys.

Det spiller heller ingen rolle, om der anvendes matrice- (multizoner), spot- eller integreret målemetode. Princippet med at måle det reflekterede lys er det samme for alle tre.

Figur 1.4: Jeg har fotograferet en hvid flade og en sort flade med programautomatik under ellers ideelle forhold (især ved absolut identiske lysforhold). Den indbyggede lysmåler i kameraet har i begge tilfælde gjort dem til en grå flade. Årsagen er, at lysmåleren er kalibreret til en mellemgrå værdi (18% grå). Metoden til objektmåling resulterer i forkerte resultater, når motivets gennemsnitlige lysstyrke ikke svarer til en 18% grå værdi.

Figur 1.5: Hvis jeg havde brugt en håndholdt lysmåler (og dermed anvendt lysmålingsmetoden), ville resultatet have set ud som vist her. Denne metode er således markant bedre end objektmålingsmetoden, den er mere præcis.

For korrektheds skyld skal det dog indrømmes, at i langt de fleste tilfælde fører objektmålingsmetoden til brugbare resultater. Motiver som familiefester, landskaber, menneskemængder osv. resulterer i de fleste tilfælde i en gennemsnitlig sum af alle lysværdier i ca. en mellemgrå værdi. Ikke desto mindre skal fotografen kunne genkende undtagelserne og handle derefter for at opnå brugbare resultater.

Figur 1.6: Ved fotografering med en af kameraautomatikkerne kan man med eksponeringskompensationen (også kaldet plus-minus-korrektion) stadig opnå optimale resultater ved kritiske motiver (som forventes at resultere i et alt for mørkt eller et alt for lyst resultat på grund af deres refleksionsegenskaber). Hvis der er risiko for, at motivet bliver for mørkt gengivet (f.eks. når en blond kvinde i en hvid kjole står foran en hvid væg), bør eksponeringskompensationen indstilles til cirka +2.

Dette gælder også for optagelser af en snemand på en snedækket mark. Hvis snemanden skal se strålende hvid ud på billederne i stedet for beskidt grå, bør eksponeringskompensationen også være indstillet til +. Det er dog anderledes, hvis man f.eks. gerne vil fotografere en skorstensfejer fra Sydafrika foran en sort væg. Her er en eksponeringskompensation på cirka -1 eller -2 nødvendig for at undgå, at billedet bliver for lyst.



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Fordelen ved objektmåling (som snarere burde kaldes refleksions-måling) er den bekvemme håndtering for fotografen. Uden yderligere besvær overlader han umiddelbart før optagelsen målingen til eksponeringsmåleren indbygget i kameraet. Han behøver ikke forlade sin placering for det og mister heller ingen tid. Ideel for presse- og sportsfotografer eller ved fotografering af fjerntliggende objekter (f.eks. landskaber), hvor det ikke er muligt at måle det faktisk eksisterende lys direkte på det fotografiske objekt.

En fotograf, der kender problematikken og tænker med (og modvirker kritiske motiver ved hjælp af eksponeringskorrektion), kan også opnå optimale resultater med objektmåling. Den, der ejer en håndholdt lysmåler og har tid til at bruge den, vil få præcise resultater og aflevere korrekt eksponerede fotos.

Fangst ved brug af håndholdt lysmåler er dog, at tiden mellem lysmåling og den faktiske optagelse kan være tilstrækkelig til, at lysforholdene ubemærket, men alligevel relevant, ændrer sig, så de målte værdier kan være forældede under de nye lysforhold. (Dette gælder naturligvis kun det tilgængelige lys; studieblitzene forbliver normalt konstante, når det kommer til lysoutput).

Figur 1.7: Det menneskelige øje tilpasser sig hurtigt skiftende lysforhold. Lysforskelle, medmindre de sker pludseligt, kan derfor gå ubemærket hen. Kombinationen af skyer og vind fremkalder (især også ved kysten) ofte konstant skiftende lysforhold. Dem der forsøger at fotografere manuelt uden indbygget eksponeringsautomatik og uden brug af lysmåler, er "tabt":



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Også professionelle fotografer kan ikke bare estimere eksponeringen på en måde, så de vælger tid, blænde og ISO-indstilling så alle fotos er korrekt eksponerede. Også eksperter har brug for en retningslinje, som de kan vælge deres indstillinger ud fra.

Manuelt arbejde med efterfulgning af målingen betyder nemlig ikke, at fotografen estimerer alle parametre, men at han vælger kombinationen af tid, blænde og ISO-værdi, som han finder passende, dog med udgangspunkt i målingen fra (kameraets interne eller eksterne) lysmåler.

1.1.2 High key og Low key

Det er dog ikke altid, at den bestemte "korrekte" måling fører til det ønskede resultat. Der er faktisk mange eksempler, hvor vi ikke ønsker fotos, der er baseret på en middel lysværdi. Hvem vil f.eks. gerne se fotos fra vinterferien, hvor det sneklædte landskab ser beskidt-gråt ud? Eller hvor den nyindkøbte sorte trøje ser bleget ud på billedet?

Figur 1.8: Den, der stoler på den indbyggede eksponeringsmåler til dette motiv, vil få et for mørkt foto som resultat. Sådanne fotos, hvor de lyse billedområder tydeligt dominerer, kaldes high-key-optagelser.



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)



Mange fotografer fejlagtigt sidestiller high key med "meget lys" og low key med "lidt lys". Det er forkert! En fotos high key- eller low key-karakter afhænger ikke af, hvor meget lys der er til stede eller er blevet brugt, men kun af, om og hvor meget der er blevet over- eller underbelyst eller hvordan farverne og reflektionsegenskaberne af motivet og den afbildede omgivelser var.

Figur 1.9: På dette low-key-foto har jeg "meget meget" lys brugt for at kunne blænde blænden så meget som muligt for at opnå et så stort dybdeskarphedsområde som muligt. "Meget lys" betyder her: 1.200 wattsekunder. Nikon D3X med 2,8/70-200mm Nikkor ved brugt brændvidde 200mm. 1/160 sekund, blænde 22, ISO 100.



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Der er derfor to metoder til at opnå et high-key- eller low-key-foto:

1. ved målrettet over- eller underbelystning eller 2. hvis motivet primært består af lyse (eller mørke) billedelementer (og bliver korrekt eksponeret, f.eks. ved lysmåling med en håndholdt lysmåler).
   
   Nogle gange fører meget lyse områder i motivet (f.eks. lamper som billygter, der skinner ind i kameraet) dog til, at billedet (ofte uønsket) underbelyst og dermed bliver et low-key-foto.
   
   Figur 1.10: Dette billede blev taget i stærkt modlys, den 21. oktober 2008, eftermiddag kl. 15:57 på Ibiza, i strålende solskin. For at formene af klipper og kroppe kunne komme til deres ret, besluttede jeg ikke at korrigere modlysopgaven i lyset. Canon PowerShot G9 med 7,4-44,4 mm ved brugt brændvidde 7,4 mm. 1/6000 sekund, blænde 8, ISO 80. Programautomatik. Multizonemåling.
   
   
   
   (Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
   
   

1.1.3 "Relativitetsteorien" i fotografering

Hvad vi mennesker meget subjektivt opfatter som "meget lys" eller "lidt lys", er ikke kvantitativt målbart. Der findes ikke "meget lys" eller "lidt lys" i fotografering, for det afhænger af,

1. hvor meget lys vi
2. hvor længe
3. lader ramme et lysfølsomt medium.
   
   Udsagnet "Der var meget lys til stede" er derfor relativt. Det siger ikke noget om, hvorvidt billedet er normalt, over- eller underbelyst.
   
   På den måde kan der om sommeren om dagen være meget lyst - hvis fotografen ønsker det, kan han stadig tage underbelyste fotos. Ligeledes kan man (ved brug af et stativ og lang eksponering eller ved valg af en ekstremt høj ISO-følsomhed) tage overbelyste fotos i skumringen. Det er kun fotografen selv (ideelt set), der beslutter, hvordan billedet vil se ud.
   
   

1.1.4 Billedets betydning af histogrammet

Flere gange er jeg blevet stoppet af deltagere på mine workshops og blevet gjort opmærksom på, at billedet ser ganske godt ud, men at eksponeringen stadig skal rettes, fordi histogrammet endnu ikke har den ideelle fordeling. Disse deltagere påpegede, at kurven primært har udslag i lyse toner. Og det ville være sub-optimalt, hvis ikke direkte forkert.

Mit råd om at vurdere optagelsen ud fra billedet og ikke ud fra histogrammets kurve, blev ignoreret: Nej, histogrammet viser klart, at optagelsen er overeksponeret og derfor forkert, mente deltagerne. Men de tog fejl. Alt blev gjort helt korrekt, fordi der blev fotograferet en blond model i en hvid bluse foran en hvid væg. Derfor skal histogrammet have den beskrevne form. En korrektion ville have resulteret i, at modellens bluse og væggen ville se grå ud; det ville have været forkert!

Ikke få fotografer foretrækker umiddelbart efter optagelsen at se kontrolhistogrammet i stedet for det tagne billede. De håber at kunne opdage eventuelle eksponeringsfejl ved hjælp af histogrammet.

For mig har histogrammet ingen betydning. Jeg kan ikke se noget med dets hjælp, som jeg ikke også ville kunne se ud fra det tagne billede. Alt, der teknisk set er muligt, behøver ikke nødvendigvis være fornuftigt …! Ingen engageret fotograf bliver set fotografere med et af motivprogrammerne (f.eks. "Portræt", "Landskab" eller "Sport") – hvorfor så holde fast i histogrammet som den tilsyneladende eneste gyldige kilde til sandhed? Histogrammet viser blot fordelingen af de forskellige lysstyrker i billedet. Histogrammet viser andelen af billedpunkter med forskellig lysstyrke/farve.

Det er et søjlediagram, da det viser mange forskellige lysstyrkeværdier, fra den dybeste sort til den lyseste hvide. Da et billede normalt ikke har helt konstante farvegraderinger, men forskellige lyse og mørke områder med skygger og højdepunkter, danner histogrammet takkede kurver. Disse takker repræsenterer hyppighedsfordelingen af en bestemt lysstyrkeværdi. Ofte fører histogrammet til fejltolkninger hos uerfarne brugere, f.eks. med motiver med stor kontrast, usædvanlig farvefordeling (som man finder hos monokrome motiver) samt ved high-key- og low-key-motiver.

Figur 1.11: Her er histogrammet afbildet med den ofte postulerede "normalfordeling". Udslagene er størst i midten. I kanterne er der kun få udslag, hvilket betyder, at der kun er få områder i billedet med ekstreme mørke og lyse toner.



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Ikke få fotografer er kun tilfredse, når de har taget et billede, der - med hensyn til fordelingen af lysstyrkeværdier - svarer til det viste eksempel her. Hvis histogrammet har den viste form, vil der også være tale om en "normalfordeling" af histogrammet.

Ved en anden kurveform justeres eksponeringen derefter, indtil den ønskede form næsten opnås. Baggrunden for dette er ønsket om at udføre en næsten "matematisk udregnet" (korrekt) eksponering. Men det, der fejlagtigt stræbes efter som det optimale, er den fejlagtige tro på ufejlbarligheden (af paven og) matematikken.

Dette er forkert!

Billeder kan ikke beregnes. Overholdelse af f.eks. en bestemt kurveforløb i histogrammet siger intet om billedets kvalitet!

Tværtimod! Ofte er det de usædvanlige billeder, der begejstrer, også eksponeringsteknisk. High-key- og low-key-billeder er bl.a. så populære blandt fotografer, fordi de udgør et alternativ til (eksponeringsteknisk) ensartethed, til normaliteten.

Men lad os se nærmere på histogrammerne af et high-key- og low-key-billede:

Figur 1.12: Et billede af to kyssende lyshudede blondiner skal eksponeringsteknisk se anderledes ud end et billede af to kyssende sorte piger. I det venstre eksempel ses tydelige udslag i de lyse områder i histogrammet, mens det modsatte er tilfældet i det højre eksempel med udslag i de mørke områder.



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Konklusion

Histogrammet giver fotografen et tilsyneladende videnskabeligt baseret beslutningsgrundlag for, om det optagede billede er korrekt eksponeret. Den, der fortolker histogrammet på denne måde, vil konstant blive skuffet over sine resultater. Det er bedre at vurdere billedet som helhed og derefter beslutte, om den valgte eksponering passer til motivet - eller om en anden eksponering, over- eller undereksponering f.eks., ville give et bedre resultat.

1.2 Blændeværdier

For at gøre mængden af lys sammenlignelig, selv når der tales om forskellige eksponeringsparametre, beregnes der ofte i fotografisk praksis i blændeværdier. Én blændeværdi mere betyder en fordobling af lysstyrken. Én blændeværdi mindre betyder tilsvarende en halvering af lyset (af lysstyrken).

Begrebet "blændeværdi" kommer fra blænden i objektivet: En åbning med én blændeværdi betyder, at dobbelt så meget lys falder gennem objektivet (under ellers ens forhold, altså ved konstant tid og samme ISO-værdi).

Også ved lukkertid og ISO-følsomhed kan der regnes i blændeværdier: Fordoblingen af lukkertiden, f.eks. fra 1/60 sekund til 1/30 sekund (2* 1/60 = 2/60 = 1/30), gør at billedet bliver dobbelt så lyst som tidligere. Og det samme gælder for fordoblingen af ISO-følsomheden fra 200 ISO til 400 ISO, hvor sensoren reagerer dobbelt så følsomt på det indkommende lys, og billedet bliver dobbelt så lyst.

Bemærkning: Lys lægger sig til

Lys lægger sig til. Det ved enhver, der nogensinde har tændt en lampe i sit stue og derefter, efter at det virkede for mørkt for ham, har tilsluttet flere lyskilder. En fordobling af lysmængden (tidsmæssigt eller som fordobling ved to ens lyskilder) resulterer i fordoblingen af ​​lysstyrken (i vores tilfælde: det resulterende foto).

Figur 1.13: Også med blitzanlæg beregnes i blendertrin. Denne blitzgenerator (broncolor Scoro) har tre lysforbindelser, hvis effekt kan indstilles individuelt ("asymmetrisk"). Værdien 9 blev indstillet på lysforbindelse 1 (maksimalværdien, som producenter af blitzanlæg normalt bruger, er 10). Dermed er den 5 blendertrin over lysforbindelse 2. Og yderligere 3 over lysforbindelse 1 (så i alt 8 blendertrin mere effektafgivelse end forbindelse 1). Ud over visningen i blendertrin kan effekten også vises i joule (= wattsekunder) i menuen.

Til kontrol: 25 joule er 5 blendertrin mindre end 800 joule: 800 - 400 - 200 - 100 - 50 - 25. Hver halvering af effekten (her: hvert skridt til højre) svarer til en blendertrin. Scoro tillader en maksimal effekt på 1600 joule og en minimal effekt på 3,1 joule. På den måde kan fotografen både realisere produktbilleder med brug af meget lysstyrke og portrætfotos med lav dybdeskarphed med kun meget lidt blitzeffekt. I denne sammenhæng taler man om blitzanlæggets reguleringsområde. Denne generator kan reguleres ned fra 10 (1600 joule) til 1 (3,1 joule). Reguleringsområdet er på 9 blendertrin. Ni gange kan effekten halveres (ud fra maksimale effekt på 1600 joule).

Om I har regnet rigtigt, kan I kontrollere her: www.jensbrueggemann.de/news.html (Indlæg fra 31.12.2012).

Figur 1.17: I sidste ende har en fotograf kun disse tre parametre - tid, blænde og ISO-følsomhed, når det kommer til eksponering. Deres samspil fører enten til en korrekt eller forkert eksponering. Derudover er de også vigtige faktorer for kreativt design. Man kan med valg af passende lukkertid enten fryse bevægelse (f.eks. løberens flyvende hår) eller skildre bevægelse (f.eks. rindende vand i en bjergbæk). Nikon D700 med 4.0/24-120mm Nikkor ved en anvendt brændvidde på 120mm. 1/800 sekund, blænde 7.1, ISO 200.



(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)

Kun med kameraets muligheder har vi dækket alt, der kan have indflydelse på eksponeringen med de tre parametre - tid, blænde og ISO-følsomhed. Dog er der en fjerde måde at påvirke eksponeringen på, nemlig ved bevidst at tilføje (eller fjerne) lys. Her forlader vi dog det rent kameratekniske og udvider vores kreative potentiale med belysningsteknikken.

Fotografer udvider deres kreative spillerum ved aktivt at tilføje lys til motivet (eller fjerne det). Dermed kommer der til de tre eksponeringsparametre en fjerde: det aktivt tilføjede (eller fjernede) lys. Herefter har fotografen følgende fire parametre at styre billedets lysstyrke med:

• Lukkertid = Kamera

• Blændeåbning = Kamera

• ISO-følsomhed = Kamera

• Ekstra belysning = Belysningsteknik

Bemærkning

Der er tre grunde til at benytte belysningsteknik: 1. praktiske grunde, 2. tekniske grunde og 3. kreativt-designmæssige grunde. Dette vil blive udførligt behandlet i næste del af denne vejledning: Kapitel 2: "Tre grunde til, at belysningsteknik bør benyttes".