Del 01 - Stemningsbilleder i skumringen.

Månen (nederst til højre) og Venus (øverst til venstre). Der blev eksponeret i 3 sekunder med et 60 mm objektiv, blænde 1:5,6 ved ISO 200:

1. Stemningsbilleder i skumringen

At fotografere betyder så meget som "billedskabelse med lys", altså at oprette billeder ved hjælp af lys. Dette er alment kendt; derfor forsvinder mange kameraer i det øjeblik, lyset mister intensitet i slutningen af en dag og skumringen falder på.

Herved overses det, at gode fotos også kan opstå ved lav belysningsstyrke, fordi ethvert kamera kan akkumulere det eksisterende lys gennem tilstrækkelige lange eksponeringstider, så længe det er nødvendigt for at skabe et korrekt eksponeret foto.

I visse tilfælde kan det være flere sekunder eller endda minutter. I denne henseende er et kamera langt overlegent i forhold til vores øjne, derfor er det værd at fortsætte motiver jagten, selv når vi på grund af mørket ikke længere kan opfatte meget.

Desuden opstår der en særegenhed ved vores øjne, nemlig at de kun kan skelne gråtoner ved lav belysning, men ikke længere farver. Årsagen hertil er, at øjnene om natten skifter til "skotopisk vision" (nattesyn) og derfor bruger et andet synsapparat, nemlig stangformede synsceller i stedet for tapceller om dagen.

Stangene kan faktisk kun adskille lysstyrkeværdier, hvilket er blevet afspejlet i folkelig visdom: "Om natten er alle katte grå". Samtidig mister vi evnen til at se skarpt i mørke.

Simulation af skotopisk vision: øverst i dagslys, nederst i avanceret skumring. Farver og billedskarphed går tabt for det menneskelige øje.





En kamera er ikke berørt af disse begrænsninger. Det kan stadig producere skarpe og farverige fotos længe efter solnedgang, når det allerede er umuligt at læse en avis udendørs uden yderligere lys. Det betyder, at abstrakt tænkning, intuition og lidt erfaring er nødvendig for at finde motiver i mørke, for vi ser dem ikke sådan, som de måske ser ud på det senere foto. Samtidig er det vigtigt at mestre tekniske udfordringer, fordi betjening af visse kameraer kan volde problemer om natten; det kan være den dårlige læsbarhed af betjeningsknapper eller funktionssvigt, f.eks. autofokus eller lysmåling.

Disse udfordringer bør ikke afskrække os fra at fotografere i svagt lys eller endda i avanceret mørke, da belønningen for anstrengelserne kan være meget ekstraordinære resultater.

Simulation af visuel indtryk (øverst). I modsætning hertil opfatter kameraet farver og får motivet til at fremstå lysere ved passende eksponering.





I denne tutorialserie handler det om "astro- og himmelfotografering", en genre der normalt bliver interessant, når solen ikke står over horisonten. Så tjener månen, stjernerne, planeterne, Mælkevejen og andre objekter i universet samt fænomener i jordens atmosfære som hovedmotiv eller i det mindste baggrund.

Det er ikke nødvendigvis dyrt specialudstyr, f.eks. et teleskop og en astronomisk montering, der er nødvendigt for at tage imponerende billeder af himmelobjekter. Tværtimod kan moderne digitale spejlreflekskameraers evner være tilstrækkelige i mange situationer til at tage meget seværdige fotos.

Naturligvis kan det ikke gøres uden udstyr. Nødvendigt, men allerede til stede i mange udstyr, er:

• Stabilt stativ

Det bruges til at undgå rystelser ved langvarige eksponeringstider. Det skal være stabilt nok til at bære et kamera sikkert, selv med en tung telelinse, og modstå vindstød. Intet er mere irriterende end et stativ, der til sidst ikke opfylder sin funktion. Stativhoveder, hvor en omskiftning fra vandret til lodret format kan ske let og hurtigt, er meget praktiske.

• Fjernudløser

Det bruges sammen med stativet til at udløse kameraet uden at skulle berøre det. På den ene side ville en direkte betjening af udløseren medføre risiko for rystelser, og på den anden side skal udløseren holdes nede under langtidseksponeringer, hvilket er meget mere behageligt med en fjernudløser. Nogle fjernudløsere har yderligere styringsfunktioner såsom en programmerbar intervalløsning til serieoptagelser eller muligheden for at forudbestemme eksponeringstiden ved langtidsbilleder. Nogle af disse ekstra funktioner er bestemt interessante for astro- og himmelfotografering.

To fjernudløsere: Den øverste er en enkel model, der kun kan udløse kameraet, mens den har en låsefunktion til langtidsbilleder. Den nederste model tillader programmerbare intervaloptagelser og langtidsbelyst billeder med forudindstillet eksponeringstid.

Det er vigtigt, at tilslutningen af fjernudløseren passer til dit kamera, da stikforbindelserne ikke er standardiserede.





Derudover kan følgende være nyttige:

• Lysstærkt objektiv med fast brændvidde

Til fotos i skumringen, hvor både jordiske og himmelske objekter registreres, skal eksponeringstiden være begrænset for at undgå, at den tilsyneladende rotation af himlen, forårsaget af jordens rotation, ikke resulterer i uskarpe afbildninger af himmelobjekterne. Fastbrændviddeobjektiver er normalt lysere end zoomobjektiver, så målet med fastbrændviddeobjektiver er lettere at opnå. Desuden viser fastbrændviddeobjektiver generelt en bedre billedkvalitet.

• Modlysblænde

Den kaldes også strømblænde, solskærm eller modlysblænde og bør altid og generelt anvendes. Den beskytter ikke kun mod sidelys (f.eks. fra en gadelampe), men også mod mekanisk beskadigelse og dug på frontlinsen. Der tilbydes en passende modlysblænde til hvert objektiv, individuelt formet.

• Soft-fokuseringsfilter

Forhindrer, at stjerner og planeter afbildes som for små punkter og dermed knapt er synlige på billedet. De fører ikke kun til en større afbildning af de lyse stjerner og planeter, men gør også deres egenfarve mere synlig og bevarer i vid udstrækning indtrykket af en visuel observatør. Mere om dette i tutorial #3 i denne serie ("Fotografering af stjernebilleder").

• Astronomisk årsskrift

Synet på himlen ændrer sig fra time til time, dag for dag og kontinuerligt i løbet af et år. Hvis himmelobjekter som månen indgår som en del af dine fotos, er det vigtigt at vide, hvornår himmellegemerne står op og går ned på bestemte dage for nøje at kunne planlægge optagelserne. For eksempel er tætte møder mellem den smalle månesigd og en eller flere lyse planeter meget attraktive. Et astronomisk årsskrift giver pålidelige data om, hvilken dag en sådan konstellation vil kunne ses. Det klassiske "Himmelskår" fra Kosmos-forlaget kan nævnes som et eksempel på sådan en publikation, der udkommer hvert år. Et astronomisk årsskrift kan suppleres med planetariumsoftware, som kan beregne og præsentere himmeludsigten for et hvilket som helst sted på ethvert tidspunkt. Uden omkostninger kan programmet "Cartes du Ciel" downloades som freeware fra http://www.stargazing.net/astropc/. Vigtige oplysninger er også tilgængelige online, f.eks. på hjemmesiden http://www.calsky.de, hvor du kun skal angive din observationsplacering for at oprette en personlig himmelkalender. Fordelen ved en trykt bog er dog, at du altid kan have den med dig under dine optagelser.

• Lommelygte

Den har to funktioner. På den ene side muliggør det justering af kamerafunktioner i mørket eller lokaliserer en objektivdæksel, der er faldet ned i græsset om natten. På den anden side kan en lommelygte bruges til at belyse forgrundobjekter som træer og bygninger under en langtidseksponering. Den viser derefter strukturer, mens de uden brug af lommelygten måske kun ville blive afbildet som dyb sort silhuet.

• Stopur

Et stopur er nødvendigt, hvis fjernudløseren ikke tillader programmerbare langtidseksponeringer, og eksponeringen sker via kameraets "BULB-funktion". Herefter forbliver kameraets lukker åben så længe udløserknappen holdes nede. Ved hjælp af et stopur kan eksponeringstiden styres.

• Blitzenhed

Det er nyttigt i tilfælde, hvor forgrundobjekter skal oplyses. Blitzens kraft skal drosles ned, så dæmringen eller nattens karakter af en optagelse bevares.

Fremgangsmåde

1. Forberedelse

God planlægning og forberedelse er afgørende ved skumringsoptagelser med himmellegemer. I det enkleste tilfælde kan den smalle, tiltagende måneelfenben på aftenhimlen efter solnedgang vælges som en imponerende ingrediens til et landskabsfoto. Endnu mere imponerende er mødet mellem månen og planeten Venus, som den tredje klareste himmellegeme efter solen og månen, som er uoverskuelig. Periodisk er den "aftenstjerne", måneder senere igen "morgenstjerne". I hver måned er der en aften eller en morgen, hvor månen er i nærheden af Venus. I den astronomiske årbog hedder det: "Månen ved Venus", hvor den mindste afstanden svinger hver gang. Hvis du systematisk ønsker at lave sådanne optagelser, bliver du nødt til at sætte dig ind i grundlæggende himmelvidenskab.



Uddrag fra den astronomiske årbog "Das Himmelsjahr 2008", Kosmos Forlag, ISBN 978-3440110218). Et møde mellem måneelfenbenet og planeterne Venus og Saturn annonceres.



Forestil dig, at Venus lige nu er aftenstjerne og får "besøg" af månen på en bestemt dag, der er angivet i den astronomiske årbog. Så er det en god idé allerede aftenen før at lede efter et passende sted fra, hvor du ikke kun kan se samliv mellem de to himmellegemer, men også en interessant forgrund til en vellykket billedkomposition fører hen. Om det er et særligt imponerende træ, en historisk bygning eller et seværdigt landskab, er selvfølgelig op til dig.

Vend dit blik mod vest efter solnedgang, hvor solen er gået ned, og orienter dig mod den lyse Venus, der ligner en lys stjerne. Måske ser du allerede måneelfenbenet, dog stadig en god afstand fra Venus, for den vil først nærme sig Venus dagen efter. Venus vil en dag senere praktisk taget stå på samme sted på samme tid, så du kan tage prøveoptagelser for at finde en passende brændvidde.

På dagen for den forestående himmelbegivenhed "Månen ved Venus" forbereder du dig til din fototur: Oplad dit kamera fuldt op og tag, hvis det er tilgængeligt, også reserveladeren(e) med. Langtidseksponeringer kan øge kameraets strømbehov betydeligt. Sørg også for et hukommelseskort med tilstrækkelig kapacitet. Glem ikke at pakke stativet og kabeludløseren samt det øvrige tilbehør.

2. Foretag grundindstillinger

Gå til det valgte optagelsessted i god tid, helst før solnedgang, så du kan opstille dit udstyr i dagslys uden at komme under tidspres.

En udfordring er at finde det bedste fokus på "uendelig", fordi de fleste autofokusobjektiver kan fokusere ud over "uendelig"-mærket. Så længe det stadig er lyst, kan du bruge en fjernt horisont og bruge autofokus. Når det først er blevet mørkt, kan du prøve med månen, men under ingen omstændigheder med stjerneformede objekter, fordi autofokus i mange tilfælde ikke håndterer det. Når fokusering er foretaget, skal du ændre objektivet til manuel fokus, dvs. fra "AF" til "MF", for at forhindre at kameraet forsøger at indstille skarpheden efter hvert billede. Heldigvis for dem, der har et spejlreflekskamera med "Live-View", hvor billedet vises på kameraskærmen.

Derefter bruger du skærmens højeste forstørrelsesniveau til at indstille det bedste fokus manuelt.



Fokusering på en lys stjerne med "Live-View"-funktionen på et Canon EOS 20Da. I det øverste billede er stjernen stadig uskarp, mens den er skarp indstillet i det nederste.

Følgende kameraindstillinger anbefales:

Filformat

Tag altid billeder af denne art i RAW-format. Det handler trods alt om at fange motiver med en delvis enorm kontrastområde (dynamik) og forbeholdene ved den efterfølgende billedbehandling. En RAW-fil indeholder væsentligt flere data end et billede i JPG-format. Hvis du endnu ikke er bekendt med behandlingen af RAW-filerne, skal du indstille dit kamera til at gemme RAW- og JPG-filer samtidig. Så kan du beskæftige dig med RAW-filerne på et senere tidspunkt. Jeg gemmer altid ved siden af RAW-filerne også JPG'er i laveste kvalitet, dette gør det lettere for mig senere på pc'en at udvælge de bedste optagelser, fordi JPG'er præsenteres bedre i forhåndsvisningen og hurtigere åbnes.



Indstilling af billedkvalitet på et Canon EOS 450D: Her er valgt RAW-formatet, mens billedet samtidig gemmes i JPG-format.

ISO-værdi

Start din optageserie med ISO 100, dvs. det laveste niveau, for at holde billedstøj på et minimalt niveau.



Indstilling af ISO-værdi på et Canon EOS 450D.

Hvidbalance

En skumringhimmel kan have en tydelig egenfarve, som skaber problemer for kameraets automatiske hvidbalance. Derfor er indstillingen "Dagslys" (symbol: "Sol") det bedste valg.



Indstilling af hvidbalance på et Canon EOS 450D til dagslys (5200 Kelvin).

Støjreduktion

Hvis dit kamera har indstillingen "Støjreduktion ved Langtidsudsættelser", skal denne være slået til. Vær dog forberedt på, at kameraet efter hver optagelse med længere eksponeringstid (fra et sekund) laver et mørkt billede med samme "eksponeringstid" og i denne periode ikke tillader yderligere optagelser. Dette betyder, at f.eks. efter en 5-sekunders eksponering vil kameraet være blokeret i yderligere 5 sekunder. Jeg har dog ikke haft gode erfaringer med indstillingen "Høj ISO Støjreduktion" (nyere Canon EOS-modeller) og lader den derfor altid være slukket.



Indstilling af støjreduktion ved langtidsudsættelser på et Canon EOS 450D. Vælg indstillingen "Til" og ikke "Automatisk".

Eksponeringsprogram

Start i den stadig lyse skumring med tidsautomatikken (indstilling "A" eller "Av"), hvor du kan forudvælge blænden, mens kameraet ved eksponeringsmåling beregner og styrer den passende eksponeringstid.



Indstilling af tidsautomatik (Av, Blænde-prioritet) på en Canon EOS 450D's indstillingshjul.

Målemetode

Multifeltmålingen giver generelt gode resultater.



Valg af multifeltmåling som eksponeringsmålemetode på en Canon EOS 450D.



Blænde

Ved blændevælgelsen skal du i starten ikke vælge en helt åben blænde (laveste blænde værdi), men lukke objektivet en eller helst to trin ned, hvilket gavner billedkvaliteten.

3. Tage billeder

Nu observerer du begivenhederne efter solnedgang og begynder de første optagelser, så snart himmelobjekterne, der skal fotograferes, bliver synlige for det blotte øje. Ved eksponeringen kan du, så længe det stadig er rimeligt lyst, have tillid til eksponeringsautomatikkens værdier.

Alligevel er det værd at lave eksponeringsrækker, hvor du med manuel eksponeringskorrektion bevidst kan skabe undereksponering (indstilling på værdier "-2" og "-1") eller overeksponering (værdier "+1" og "+2").



Eksempel på Canon EOS 450D: Manuel eksponeringskorrektion blev indstillet til "-2", hvilket betyder en bevidst undereksponering med to trin i forhold til automatikværdien.



Med øget mørke kan det opstå, at selv en manuel eksponeringskorrektion på plus/minus to trin ikke er tilstrækkelig til at sikre en optimal eksponering.

Så skal kameraet skiftes til manuel tilstand („M“), hvor blænde og eksponeringstid kan vælges frit.



Manuel eksponeringsindstilling („M“) på en Canon EOS 450D.



Lav helt sikkert gentagne optagelser, da den fortsatte skumring giver en konstant skiftende balance mellem himmelens lysstyrke på den ene side og restlyset til forgrundsbelystningen på den anden side. Målet er at fange det øjeblik, hvor begge dele er i en afbalanceret forhold til hinanden, således at både himlen og forgrunden kan blive korrekt eksponeret med en optagelse. Tidsvinduet for denne optimale tilstand kan nogle gange være kun ti minutter, som du ikke bør gå glip af.

De bedste billeder opnås, når himlen stadig har en restlys og derefter endda ser blålig ud. Forvent også, at historiske bygninger eller en kirke på et bestemt tidspunkt bliver oplyst. Dette kan blive problematisk, hvis belysningen er så kraftig, at overeksponeringen er svær at undgå, når man samtidig vil fotografere astronomiske objekter. Dog kan dette ekstra lys også være med til at give en opstilling karakter.

Hvis forgrundobjekter er inden for rækkevidde af en lommelygte eller et blitzlys, kan de oplyses under eksponeringen for at forhindre, at de enten bliver for mørke eller blot vises som silhuetter på billedet.



Det venstre billede blev taget uden ekstra belysning, mens kirkefacaden i det højre eksempel blev oplyst med et blitzlys under eksponeringen.



Den tiltagende mørke vil kræve længere eksponeringstider. På dette tidspunkt øges risikoen for, at himmelobjekterne bliver slørede på grund af Jordens rotation, og stjernerne vises som små streger.

For at undgå dette, vær venligst opmærksom på ikke at overskride følgende eksponeringstider:

Tabel 1: Denne tabel giver en retningslinje for den maksimalt tilladte eksponeringstid, hvor stjerner stadig vises som punkter og ikke som streger. Beregningen er grundlæggende ret kompliceret: Den inkluderer ikke kun brændvidden, men også pixelstørrelsen på sensoren samt den fotograferede himmelske region. For at gøre tingene lettere indeholder tabellen det værst tænkelige scenario, dvs. den er baseret på antagelsen om, at pixelstørrelsen kun er 0,01 mm (10 µm), at en himmelregion fotograferes, hvor himmelens rotation er hurtigst, og at stjernen bevæger sig mindre end to pixeler. I praksis kan disse værdier ofte fordobles eller endda tredobles, uden at stjerner bliver streger. Det er dog en kendsgerning, at f.eks. med et 100 mm objektiv kan stjerner begynde at danne streger efter blot få sekunders eksponering, når man nøje undersøger billedet.

Når man når grænsen for den maksimale eksponeringstid, skal ISO-værdien øges, og blænden åbnes til sit maksimale. Billedstøj, der øges ved højere ISO-værdier, og forringelsen af den generelle billedkvalitet forårsaget af den åbne blænde, er i alle tilfælde at foretrække frem for stjernebilleder i form af striber.



Dette billede viser lette streger omkring stjerner, selvom der blev brugt et let vidvinkelobjektiv. Årsagen er den lange eksponeringstid på 60 sekunder.



Når natten falder på, falder også temperaturerne udenfor. Afhængigt af det anvendte objektiv kan dette føre til en forskydning af fokus. Derfor er det en god idé at kontrollere den bedst mulige skarphed med jævne mellemrum.

4. Billedbehandling

Skumringsoptagelser kræver som regel ikke en speciel tilgang og kan behandles med den samme arbejdsgang, som du er vant til fra normale dagslys-optagelser. Når du "udvikler" RAW-filer, kan du foretage en let støjreduktion. Jeg undlader gerne at skærpe, da stjernerne ofte får et unaturligt udseende som resultat heraf.



Dette udsnit fra "Adobe Camera RAW"-modulet, som bruges til at "udvikle" RAW-filer fra digitalkameraer i "Photoshop" og "Photoshop Elements", peger på to elementer: slukning af skarphedsindstilling (rød pil øverst) og brugen af støjreduktion (rød pil nederst). Den bedste indstilling af støjreduktions-regulerne varierer afhængigt af kamera og dets indstillinger. Det er bedst at tænde for "Forhåndsvisning" og zoome ind på et relevant udsnit af billedet ved 100 procent.

5. Eksempeloptagelser

Den lyse Venus (tydelig i grenene af træet) passerer stjernehaufet Plejaderne ("De Syv Søstre", til højre ovenover Venus). En sådan konstellation er seværdig over flere aftener, da Venus kun flytter sig langsomt i forhold til stjernerne. Der blev brugt et lysstærkt 85 mm objektiv med blænde 1:1,8, ISO 1000. Eksponeringen varede tre sekunder.

Sternenhimmel over slottet "Solitude" ved Stuttgart. Belysningen af slottet om natten gjorde dette billede muligt. Brennvidden var 20mm. Eksponeringen varede 10 sekunder ved blænde 1:3,5 og ISO 800.

Stjernebilledet Orion og den lyseste faste stjerne Sirius blev optaget med et 35mm vidvinkelobjektiv. 10 sekunder eksponering ved ISO 1000 og blænde 1:2,0:

Også til dette billede blev der brugt et 35mm objektiv. Blænden var indstillet på 1:2,8, ISO-værdien var 1000, og eksponeringstiden var 10 sekunder.

Månesigden vises i horisonten, mens de to andre himmellegemer ikke er stjerner, men planeterne Venus (til venstre) og Jupiter. 135mm objektiv, blænde 1:2,8, ISO 400, 3 sekunders eksponeringstid.

I øverste venstre hjørne ses den lyse Venus, mens månen står tæt på stjernehaufet Plejaderne. 200mm brennvidde, ISO 800, 2 sekunders eksponeringstid med blænde 1:3,5.

På dette billede ses den smalle månesigd og - meget tæt på horisonten - den svære at observere planet Merkur. Med en brennvidde på 420mm var eksponeringstiden på 1 sekund ved ISO 800 og blænde 1:5,6 tilstrækkeligt lang til at vise "askegråt lys" fra månen, dvs. dens mørke side. Årsagen til den askegrå farve er sollys, der reflekteres fra Jorden tilbage til månen.





Bemærk venligst: Alle anvendte billedeksempler er ikke fotomontager, men resultatet af en enkelt eksponering.

Vi fortsætter med Del 2: "Stjerne-stregeoptagelser"