Ønsket om at tjene penge med ens egne fotos synes at være næsten i enhver engageret fotograf. Denne artikel har til formål at give dig oplysninger fra en insider, der har været succesfuld som reklamefotograf i mere end 13 år. Før du beslutter dig for at blive selvstændig som professionel fotograf, bør du studere denne artikel omhyggeligt for at opnå solid viden til en succesfuld start.
Her er en oversigt over de enkelte kapitler:
01: Fotografisk karriereønske
Ønske om anerkendelse som motivation
Fotografyrket mellem kliche og virkelighed
02: Spørgsmål om egnethed
Personlig egnethed: ”Gør-det”-menneske vs. bekymringsmenneske
Faglige forudsætninger
Økonomiske forudsætninger
Støttende miljø
03: Starten på karrieren som professionel fotograf
Praktikophold og assistentstillinger
Den klassiske, håndværksmæssige uddannelse
Akademisk vej (fotografiuddannelse)
Private fotokurser
Den autodidaktiske vej (sideindstigning)
04: Fotostudiet
Eget studie vs. lejet studie
Fordele og ulemper ved studiefællesskab
Tips til lejekontrakten
Tip til placering
Tip til egnethed og fornuftig indretning af dit eget fotostudie
05: Positionering og målsætning
Allrounder eller specialist?
Områder for aktivitet
Forbandelse og velsignelse af billedagenturbranchen
06: Besøg hos myndighederne og m.v.
Kunstneregenskab
Tilmelding til skattevæsenet
Tilmelding til erhvervsmeldingskontoret
Industri- og Handelskammer (IHK) og Håndværkskammer
Socialsikring: Tilmelding hos Kunstnernes Sociale Kasse
Tilmelding hos Erhvervsforsikringen
Billedkunstforeningen
07: Fornuftige reklametiltag
Målrettet markedsføring
Flyerannoncering
Visitkort
Internetsynlighed
Vinduesudstilling
Akvisition hos reklamebureauer og forlag
08: Hvordan udfører jeg professionelt, effektivt, økonomisk succesfuldt og juridisk sikkert mit første fotojob?
Tilbudsgivning
Bekræftelsesbrev
Afhjælpning
Fakturering
Påmindelsesprocedure
09: Juridiske aspekter
10: Skatter
Momsregistreret småvirksomhed
Spørgsmålet om den rigtige skattesats
Moms
Indkomstskat
Udsigt
Nyttige links og litteraturanbefalinger
Del 01: Fotografisk karriereønske
Ønske om anerkendelse som motivation
I andre områder er det næsten utænkeligt, at folk ville komme på idéen om at ville tjene penge på deres hobby; inden for fotografiområdet er det næsten reglen. Hvorfor det er sådan, er svært at sige. Argumentet om, at fotografihobbyen er så økonomisk krævende, at en del af udstyret skal finansieres gennem salg af fotos, er måske en af de mange (ofte nævnte) grunde. Men hvis du ser på andre hobbyer (f.eks. dykning), vil du hurtigt opdage, at økonomiske årsager ikke nødvendigvis kan være afgørende, fordi andre hobbyer også sluger en masse penge, uden at udøverne kommer på ideen om f.eks. at tjene penge på deres dykkerevner.
Jeg tror snarere, at det er ønsket om anerkendelse, der driver fotograferne til at tilbyde deres fotografiske evner mod betaling. Alle ved, at det er nemt at rose et vellykket foto, så længe det ikke får konsekvenser. De mange fællesskaber inden for fotografiområdet beviser, hvor harmonikrævende de fleste mennesker er, når der konstant bliver rost billeder, der – set lidt mere objektivt – fortjener ødelæggende kritik. Men hvis billedbetrageren ikke behøver stå ved sin ros på nogen måde, er det hurtigt sagt, selvom det måske ikke er helt ærligt ment.
Først når nogen er villig til at betale en passende godtgørelse for dine fotos, kan du være sikker på, at vedkommende virkelig kan lide billederne. Jeg kan stadig tydeligt huske min første solgte fotoserie i Mens Health for lidt over 13 år siden: en fantastisk følelse!
Betalingen for brugen af et foto eller for en fotografisk ydelse fra en anden er derfor den ærligste form for anerkendelse! Og netop denne form for anerkendelse er det, der driver mange (hobby-)fotografer til at ønske at tjene lidt penge på deres hobby.
Det er hurtigt nået til det punkt, hvor man ikke længere er tilfreds med blot lejlighedsvis at sælge et billede til den lokale avis. "Sjovfaktoren" ved at konceptualisere og fotografere selv er så enormt høj for os (ellers havde man jo ikke valgt fotografering som hobby), at det helt sikkert kan virke alt for lokkende at arbejde mindst ved siden af, hvis ikke ligefrem hovedsageligt som fotograf professionelt.
Fotografyrket er ikke så let, som nogle tror. Selvfølgelig er der også mange dejlige sider, såsom fotografere på eksotiske steder. Men for at være succesfuld på lang sigt kræver det en anstændig portion flid.
Fotografyrket mellem kliche og virkelighed
Kun når jeg kan være kreativ og implementere mine egne ideer, giver mit job mig virkelig glæde. Under denne fotosession af luksushåndtasker havde jeg - præcis som sædvanligt - absolut frihed til at realisere det. Sammen med god, høj musik giver sådan en session simpelthen bare smil på læben! :-)
Klicheen: Fotografer...
- ... sover indtil kl. 9 om morgenen.
- ... går konstant rundt med deres kamera.
- ... arbejder kun kreativt.
- ... rejser meget og lærer verden at kende.
- ... har altid det nyeste kameramodel.
- ... er altid omgivet af smukke modeller.
- ... kan gå og shoppe kl. 15, mens alle andre stadig arbejder.
- ... tjener "grise-penge".
- ... kører i en sportsvogn.
- ... er velartikulerede, unge og dynamiske.
- ... er altid i godt humør.
- ... deltager i alle de populære fester.
- ... kender de rige og de smukke.
- ... har ofte grimme profilbilleder.
- ... blinker, når de fotograferer.
- ... er eksentriske.
- ... ser overalt smukke motiver (og deler det også gerne med alle andre), selv når de ikke arbejder.
- ... lader ikke andre blande sig i deres arbejde, de er uberørte af rådgivning.
Mit arbejde bringer mig glæde, fordi det er varieret, og jeg rejser meget i mit job. Udover mit arbejde som reklamefotograf arrangerer jeg fotorejser og er foredragsholder hos forskellige workshop-afholdere. Derudover skriver jeg fotoundervisningsbøger.
På forsiden er omslaget af den fuldstændigt reviderede nyudgivelse af min bestseller Moderne Erotisk Digital Fotografering.
Virkeligheden: Fotografer...
- ... sover indtil kl. 9 om morgenen, fordi de har arbejdet indtil kl. 3:22 om natten på grund af en presserende deadline.
- ... har sjældent deres kamera med, fordi professionelle fotografer i deres begrænsede fritid undgår at tage billeder.
- ... arbejder periodevis tvunget kreativt (afhængigt af opgaven), men det meste af tiden bruges på absolut ikke-kreative opgaver såsom at udarbejde tilbud, kalkulere ordrer, fakturering og rykkerproces, skat, fremsende annoncer, arkivering af fotos, opsætning af netværk, rengøring af studie, billedredigering, finde arkiverede fotos til kunder, fordi de har mistet deres, oplære praktikanter, billedretuschering (fjernelse af pletter, dækning af bumser), osv.
- ... skynder sig fra en aftale til den næste og lærer kun lufthavnene og hotellerne på locations at kende.
- ... har ofte ikke engang afbetalt det gamle kameramodel, før det nyeste er anskaffet.
- ... er virkelig altid omgivet af smukke modeller. :-)
- ... skal shoppe kl. 15, fordi nødvendige rekvisitter stadig mangler til jobbet kl. 18.
- ... bruger regelmæssigt deres besparelser.
- ... kører ikke i en sportsvogn, men en Sports Tourer (det er det nyeste navn for Opels stationcar).
- ... er oprindeligt velartikulerede, unge og dynamiske. Desværre bliver de også ældre...
- ... er kun i godt humør, når alle kunder tilfældigvis betaler rettidigt. Det sker dog aldrig.
- ... har sjældent tid til at gå til fester.
- ... kender de rige og de smukke og er glade, når de lejlighedsvis har med almindelige mennesker at gøre.
- ... vil helst ikke fotograferes selv.
- ... viser kun verden i en-dimensionel forstand.
- ... er eksentriske!
- ... ser verden med andre øjne.
- ... lader sig sjældent påvirke i deres arbejde af andre, hvis de er overbevist om den kunstneriske nødvendighed for at udføre arbejdet på den måde, de gør det.
Ifølge min filosofi har enhver kunde ret til, at jeg effektivt og med maksimal intellektuel-fysisk indsats opfylder deres krav. Både fotografisk og organisatorisk set.
Jeg forsøger at holde mit udstyr teknisk opdateret. Således er jeg forberedt på alle eventualiteter, udstyret til enhver fotograferingsopgave. Desværre koster det en formue, så jeg ejer stadig ikke en Hublot Big Bang All Black II... :-(