Hos mig er det både bjerglandskaber, men også bjergsport og reklamefotografering i bjergene.
Den Store Casse i den franske nationalpark Vanoise efter en sommerlig snestorm.
Tre grundlæggende forskellige områder, som kræver forskelligt udstyr.
Alpevioler med vandrere - klassisk eller moderne? Uden Luis Trenker i hvert fald.
I en tid med ubegrænsede pixels og især utallige kameraer finder jeg det dog også stadig sværere at besvare spørgsmålet om det ideelle udstyr. Nye modeller præsenteres næsten hver uge, der er næsten dagligt en ny testrapport et eller andet sted i verden eller i de uendelige vidder af internettet om forskellige objektiver, kameraer og tilbehør, som ofte forvirrer mere end hjælper. Kunstner består nu i at fokusere på ens egne krav og arbejdsområder og dermed udelukke det fristende tilbud omkring en. Selv jeg bliver nogle gange overvældet af den konstante produktoffensiv fra Canon, Nikon, Sony, osv. Men præcis her kan jeg lære en væsentlig ting første gang: At have tålmodighed. Selv hvis en af producenterne for en kort tid har det bedre kamera, vil konkurrenten følge efter. Man behøver ikke straks at tænke på at skifte system...
Findes der overhovedet et ideelt udstyr? For bedre at kunne besvare dette spørgsmål, dvs. mere individuelt, vil jeg gerne opdele fotografering i tre områder:
• amatører, der tager snapshots og vil have mere end hvad deres telefon kan tilbyde.
• krævende amatører, der med moderne spejlrefleksudstyr vil sikre sig alle tekniske muligheder.
• professionelle, der ønsker at bruge billederne kommercielt og derfor har brug for maksimale tekniske muligheder og kvalitet.
Selvom tilbuddet af kameraer er langt størst for den første gruppe, adskiller sig kornene hurtigt fra halmen. For at gøre min efterfølgende kamerarekommandation mere forståelig, vil jeg gerne kort skitsere nogle tekniske sammenhænge: En væsentlig fordel ved digitalfotografering er fleksibiliteten med hensyn til eksponering, kontrast, farvetemperatur osv. Alle disse værdifulde parametre kan vi påvirke og korrigere efterfølgende på computeren, men kun hvis vi har et kamera, der også kan optage RAW-data!! Med disse såkaldte rådata for billedet bestemmes disse parametre først efterfølgende, i forbindelse med konvertering til et færdigt billede. Lyder det kompliceret? Ja og nej. Merearbejdet er altid det værd.
I lyset af den blå time: Teltnat i Pala, Dolomitterne:
Lad os vende tilbage til kameraerne. 95% af alle digitale kompaktkameraer opretter kun JPEG-billeder, det betyder desværre, at disse væsentlige parametre nu fastsættes af en kameraintern software. Konklusion: Væsentlige fordele ved digitalfotografering forsvinder.
Dette reducerer dramatisk udvalget. Anbefalelsesværdige er i øjeblikket f.eks. Canon G10 eller Leica D-Lux 3 3 eller deres efterfølger D-Lux 4.
I forhold til størrelse, vægt og især pris leverer Canons G 10 fremragende billedresultater.
En fantastisk kompaktkamera med over 10 mio. pixel: Leica D-Lux 4:
Begge modeller imponerer med meget gode objektiver (hvad der er vigtigere end nogensinde i digitalfotografering), et vellykket design samt muligheden for ikke kun at optage JPEG, men også RAW-billeder.
Tilbehør til kompaktkameraer kræver lidt: en stabil lille fototaske, nogle højkvalitets hukommelseskort fra anerkendte producenter som SanDisc og sidst, men ikke mindst en reservebatteri.
Velegnet til kompaktkameraer eller små spejlreflekskameraer er de såkaldte rotationsposer fra Tamrac.
Det bliver dyrere, tungere og større for den anden gruppe, men der åbner sig uanede tekniske muligheder. Her starter den virkelige fotografering. Efter at have været meget dyre selv for nogle få år siden selv de mest enkle kasser og kun tilbød 2 eller 3 mio. pixel, har prisstrukturen nu stabiliseret sig. Kameraer med 10 til 15 mio. pixel bør være mere end tilstrækkelige for de fleste fotoentusiaster inden for denne kategori. Indgangsmodeller som Canon 450D kan allerede fås for 400 euro, semiprofessionelle modeller som Canon 50D eller Nikon D300 koster for øjeblikket omkring 1000 euro.
Nikons D300 er ikke kun en meget god kamera for den krævende amatør, men også for professionelle.
Disse kameraer er ikke kun klart hurtigere, mere robuste og teknisk mere raffinerede, de er nu også (lidt) mere værdistabile og holdbare end for to eller tre år siden. Kameraer som en Canon 50D (og selvfølgelig også modstykkerne fra Nikon eller Sony), tilbyder utrolige muligheder, man kunne (i det mindste fotografisk) blive gammel med dem. Opløsningen er tilstrækkelig til fremragende tryk op til A2, hastigheden på over seks billeder pr. sekund er endda tilstrækkelig til sportsfotografering og udstyret efterlader intet at ønske.
Godt forseglet mod sand og fugtighed kan man endda overleve en vilde langdistance rejse uden skader. Derudover er der to Vario-objektiver beregnet til denne sensorstørrelse, som f.eks. Tokina AT-X Pro 4/12-24 mm og Canon EF-S 55-250 mm IS 7, og med en relativt stor brændviddeområde dækket af en kompakt udstyr. På grund af den i denne kamerasektor almindelige mindre sensor ændres dog det vant sigten af objektiverne.
“Klassikeren” blandt vidvinkelzoomene: Tokina SD f4 12-24 mm IF DX.
Canon EF-S 55-250 mm er et lille og let alternativ med ordentlige billedresultater til brug i bjergene.
Med en forlængelsesfaktor på 1,5 (for Nikon) eller 1,6 (for Canon) bliver billedvinklen tilsvarende for eksempel på 200 mm-telelinse til en på 300 mm-objektiv.
Det er vigtigt også med obligatoriske ekstra batterier, polariseringsfilter til objektiverne og en lille blitz som Speedlite 430 EX II. Kan der overhovedet mangle noget mere? Hvis ja, så kun småting til fuldendelse af fotografiske behov i periferien. Til nærområdet kan en mellemlægsring eller en nærlinse (f.eks. Canon 500D) være en overvejelse for at opfange sommerfugle eller blomster fuldstændigt i rammen.
Hvorfor anbefaler jeg fortsat produkter fra de førende producenter? For det første drives produktudvalget i disse virksomheder mest innovativt videre, for det andet tilbyder de det største udvalg af tilbehør og objektiver, samtidig med at værditabet er mindst.
Kære læsere, de følgende sætninger vil indeholde meget lidenskab og perfektionisme. Jeg kan ikke holdes ansvarlig for bivirkninger og risici. Der er risiko for smitte. Vi taler nu ikke længere om formuleringer som "mindre er mere", men om drømme, om delvist sensationel kvalitet, men også om store pengebeløb. Om "man" virkelig har brug for denne kvalitet på fx 21 mio. pixels, kan diskuteres. Hvem har brug for 300 HK?
Hvilke krav stiller jeg egentlig til mit ideelle udstyr til landskabsfotografering i bjergene? Det skal være transportabelt, dvs. inklusive stativ må det ikke veje mere end 10 kilogram. Det skal levere maksimal billedkvalitet til kalendertryk, til udstillingsudskrifter op til A1 og naturligvis også til billedbøger for at muliggøre en så stor mangfoldighed af motiver og perspektiver som muligt.
Jeg vil begynde med kameraet. Uanset om det er Nikon D3, Sony Alpha 900 eller Canon 1Ds MkIII, leverer alle tre modeller fremragende resultater.
Mine uundværlige arbejdsheste: Canon 1D Mark III til sportaktion og 1Ds Mark III til landskab:
Jeg valgte Canon for længe siden. For øjeblikket arbejder jeg med 1Ds MkIII og for nylig også med den nye 5D.
Det ultimative kamera til udendørs- og bjergbrug: Canon 5D Mark II. Ikke for stor, ikke for tung, men alligevel exceptionel god billedkvalitet.
Den vil sandsynligvis, i det mindste til alpine produktioner, blive mit første valg på grund af fordelene ved vægt og volumen. Dertil følgende objektiver: til super vidvinkelområdet Canon EF f2,8 14 mm L II, som "normal" vidvinkel med utrolig billedkvalitet, Zeiss-Distagon f2,8 21 mm (med Huppert-adapter), til "standardområdet" det ekstremt lille og lette, men stadig fremragende Zeiss 3,5-4,5 28-70 mm (med Huppert-adapter) og til teleområdet den fremragende Canon EF f4 70-200 mm L IS. Dertil mellemlægsring og nærlinse Canon 500D til nærområdet, en Speedlite 580 EX II samt to ekstra batterier.
For at øge kontrasten mellem himmel og skyer eller undgå uønskede refleksioner, har jeg altid en polariseringsfilter med for alle diametre. For at kompensere for store lysforskelle mellem kraftigt belyste og skyggefulde områder, har jeg altid forskellige neutralgrå gradueringsfiltre med tre og fire trin samt en blød og hård gradueringsfiltre i fototasken. På rene fototure har jeg hele fotoudstyret sikkert og stabilt opbevaret i en Tamrac-fotorygsæk.
Tamrac-Expedition-serien: Fotorygsække til de hårdeste opgaver med samtidig bedste kvalitet er mit første valg til rene fototure. En stor fotorygsæk fra Tamrac-Expedition-serien med komplet udstyr til rene fototure uden store afstande. Som en del af turen er der naturligvis dæksler på objektiverne.
På alpine ture foretrækker jeg dog en fototaske og denne igen opbevaret i en stor bjergrygsæk. For ikke at fare vild under mine natlige til- og nedstigninger har jeg også brug for en kraftig pandelampe, helst med power-LED til ruteplanlægning også på større afstande.
Især på høje alpine ture er power-LED pandelamper ikke til at undvære.
Så bliver det virkelig dyrt sidste gang med stativet. Efter at have sparet på maden af vægtmæssige årsager, tæller selvfølgelig også hvert gram på stativet.
Produkter af aluminium (vægt inklusive stativhoved over 2 kilogram) er de billigste, kompromiset af basalt (samlet vægt ca. 1,5 til 2 kilogram) er virkelig et kompromis, og stativer lavet af carbon er virkelig en fornøjelse.
Carbonstativet, her et model fra Slik, "letter" bjergfotografering væsentligt.
Ved en vægt på kun 1 til 1,5 kilogram er de stadig meget stabile og derfor fuldt ud tilstrækkelige til normale KB-SLR-sæt.
Dertil reservebeklædning, madpakke, drikkedunk osv., og så bliver bjergfotografen til en bærer. Trods vægt, trods omkostninger - god fornøjelse i bjergene.
Dent du Geant i aftenlys, Mt. Blanc-området, Frankrig.
