Del 1: Introduktion
Del 2: Det passende udstyr
Kameraer og objektiver
Nyttigt lysudstyr
Indbygget blitz og systemblitz-enheder
Reflektorer og diffusorer
Studieblitzanlæg
Hvad man absolut bør være opmærksom på ved køb af et studieblitzanlæg
Batteridrevne mobile blitzanlæg
Rekvisitter
Del 3: Den glade fotosession
Del 4: Fra babybule til teenager
Del 5: Fotografering indendørs
Del 6: Fotos udendørs
Del 7: Familieliv
Del 8: Tips og tricks (I)
Del 9: Tips og tricks (II)
Del 10: Arkivering, redigering og præsentation af børnefotos
Tekst: Jens Brüggemann
Fotos af: Jens Brüggemann (147), Leonie Ebbert (44), Elli Bezensek (61), Radmila Kerl (26), Ramona Prosch (5), Kay Johannsen (4)
Skitser: Jens Brüggemann (27)
Del 2: Det passende udstyr
Når man fotograferer børn, er det noget helt andet end f.eks. at portrættere voksne. Børn er enten helt engagerede i det, de laver, eller også har de ikke lyst og viser det så også (til fotografen). Børn bør have tilstrækkelig frihed til at udfolde sig foran kameraet, så de ikke mister interessen for dette nye "spil" for hurtigt.
(Foto: Kay Johannsen)
Dette stiller naturligvis særlige krav til fotografen og hans udstyr. At fotografere børn kræver hurtig og fleksibel reaktion, at fryse bevægelser (for børn er ALTID i bevægelse), men samtidig også at motivere og begejstre de unge modeller. Kort sagt: Det kræver kvalifikationer, der ligger mellem sports- og portrætfotograf!
(Foto: Jens Brüggemann)
Kameraer og objektiver
Digitale full-frame spejlreflekskameraer er naturligvis det første valg, når man skal investere i passende udstyr til fotografering. I modsætning til mellemformatkameraer er full-frame DSLR'er langt mere fleksible at bruge, man er mere bevægelig med dem, og det til trods for særdeles fremragende udstyrsegenskaber og fantastisk billedkvalitet.
Dette betyder, at billedfrekvenser på topmodellerne på 7, 8 eller 9 billeder pr. sekund er mulige, og dette ved billedstørrelser mellem 12 og 24 megapixel, hvilket er mere end tilstrækkeligt til de fleste formål!
(Foto: Jens Brüggemann)
Vigtigere end "mange megapixel" er kriterier som pålidelighed, stort tilbehørsprogram, fremragende objektivbilledegenskaber, korteste udløsningstid, hurtig klarhed efter at være tændt, håndterlighed, 100% søgerbillede, lav billedstøj selv ved høje ISO-værdier, hurtig autofokus, osv.
(Foto: Jens Brüggemann)
Når to så fantastiske modeller som dem på dette foto ser så smukt ind i kameraet, bliver det hurtigt klart, hvor vigtigt det er at have et kamera, der er hurtigt "skydeklart", for det smukkeste smil vil hurtigt forsvinde og virke anspændt.
(Foto: Jens Brüggemann)
Jeg har i 26 år foretrukket kameraer med 100% søgerbillede, og siden da har jeg vænnet mig til omhyggeligt at komponere billedets udsnit, så jeg ikke behøver at beskære det bagefter, dvs. at udsnittet forbliver som det (fotograferet) af mig (medmindre jeg ønsker et andet format, f.eks. firkantet eller panoramisk).
For børnefotografering er kameraer ideelle, der har en meget god (dvs. lav) støjniveau ved høje ISO-værdier, for med dem kan der stadig tages teknisk gode eller i det mindste acceptable optagelser under ugunstige lysforhold (som f.eks. ved skumring eller ved indendørs optagelser). Førende på dette område er i øjeblikket Nikon D3S. Til dette billede fra minikickers' fodboldturnering brugte jeg stadig forgængeren, Nikon D3 ved 1600 ISO (1/250 sek., blænde 3,5, 105 mm).
(Foto: Jens Brüggemann)
Også uden brug af nogen form for belysningsudstyr, kun med available light, fotograferede jeg dette billede, som blev taget på en "legefabrik".
Den lave støjniveau ved høje ISO-værdier på min Nikon D3 hjalp mig med at tage en smuk snapshot af min søn under klatring, hvor kun det stemningsfulde eksisterende lys (dagslyset kom gennem det store tagvindue og gennem den åbne port i baggrunden) bidrog til belysningen. Hvis jeg havde brugt en blitz til dette skud, ville det uundgåeligt have ødelagt den smukke atmosfære.
(Foto: Jens Brüggemann)
En god autofokus og en hurtig billedfrekvens under seriefotografering hjælper med at fange det "rigtige" øjeblik, som det også er tilfældet i sportsfotografering. Børn bevæger sig ofte så hurtigt, at man ikke kan regne med at se det "spektakulære" øjeblik og samtidig nå at trykke på udløseren i tide. En serie af 5-6 hurtigt på hinanden følgende billeder hjælper med at fange det smukkeste øjeblik.
(Foto: Kay Johannsen)
Men den bedste kamerabetjening er intet værd, hvis man ikke har det med sig... Det sker ikke sjældent, at man efterlader sit DSLR-kamera med tilbehør (i det mindste objektiv og systemblitz har man altid sammen i fotorygsækken) derhjemme, fordi man skyr at slæbe det (tunge og klodsede) udstyr med på weekendturen, gåturen, bådturen eller på kælketuren.
Men selv hvis man kun skal på en kort visit hos bedsteforældrene - det betaler sig altid at have en kamera med sig, og netop til sådanne lejligheder ejer jeg ud over mine DSLR'er endnu en lille digital kompaktkamera med indbygget zoomobjektiv (for nogle år siden var det Leica Digilux 2 med den geniale udtrækkelige og indirekte svingbare blitz, dernæst den robuste Canon G9 med mange manuelle indstillingsmuligheder, og i dag er det efterfølgeren, G11).
(Foto: Jens Brüggemann)
Det kompakte kamera som en anden- eller tredjekamera passer i enhver jakkelomme, og med det går man heller ikke glip af de mange unikke øjeblikke, som man ellers aldrig ville opleve igen, men som man ville gå glip af, hvis man af bekvemmelighedsårsager ikke havde sit DSLR-kamera med sig og heller ikke ejede en kompaktkamera.
Selv når man bare tager på shopping sammen med familien (og jeg kender ingen, der specielt slæber sit spejlrefleksudstyr med til det!), kan der ske mindeværdige øjeblikke, som, hvis man har dokumenteret dem med hjælp fra det kompakte kamera, senere får en til at tænke nostalgisk tilbage på den tid, da "Junior" stadig var lille og lavede sine første kørselsforsøg i indkøbscenterets karrusel.
(Foto: Jens Brüggemann)
Cirka lige så vigtige som kameraet er de anvendte objektiver, da de bestemmer billedkvalitet og optagemuligheder. Selvom jeg egentlig er stor tilhænger af faste brændvidder, fordi kun de giver maksimal billedkvalitet og højest mulig åbning (fordi enhver zoomobjektiv, uanset hvor godt konstrueret, er et kompromis), anbefaler jeg alligevel brugen af zoomobjektiver til børnefotografering.
Dette skyldes, at vores unge modeller sjældent følger instruktioner. De står ikke stille, men løber rundt, hopper, danser, leger, hopper, gymnasterer og kryber; og det i et tempo, der gør det umuligt at skifte mellem faste brændvidder for at tilpasse sig de nye forhold eller ændre ens optagested.
(Foto: Jens Brüggemann)
Zoomobjektiver tillader derimod hurtige ændringer af billedudsnittet, og ofte bruger jeg skiftet fra portrættilt til totalen for at fange et overblik over begivenheden til eftertiden på hukommelseskortet.
(Foto: Jens Brüggemann)
Mens vidvinkel-zoomobjektiver har den fordel, at situationen nærmest udfolder sig foran fotografen, så han eller hun befinder sig midt i begivenhederne (og dermed også senere betragteren!), hvilket giver optagelserne en reportage-lignende troværdighed og berørthed, virker optagelser med teleobjektiver lidt mere distancerede, men samtidig også mere "udformede". Udløsning af motivet fra baggrunden (objekt skarp, baggrund uskarp), når optagelserne er taget med næsten fuldt åben blænde, giver billedet karakter af et professionelt reklamefoto. Nikon D2X med Nikkor AF 2,8/300mm IF-ED. (Foto: Jens Brüggemann)
Hvis du overvejer at anskaffe dig et eller flere objektiver snart, så sørg absolut for, at de er tilstrækkelig lysstærke! Jeg foretrækker, når jeg undtagelsesvis fotograferer med zoomobjektiver, modeller med en åbning på 2,8 i starten (og helst ens gennemgående).
Husk: Jo lysstærkere objektiverne er, jo færre fantastiske øjeblikke går tabt for dig under svage lysforhold. Eller endnu vigtigere: jo sjældnere vil du være nødt til at støtte dig til flash eller systemblitz for at forbedre den tilgængelige belysning. Og selvom du bliver nødt til at bruge en smule flash, vil mængden af (unaturligt) blitzlys være mindre, end hvis du brugte objektiver med en startblænde på f.eks. 5,6.
Kort sagt: Portrætter af børn ser meget mere naturlige ud, når - set i forhold - der blev brugt så lidt blitzlys som muligt under billedets tilblivelse.
(Foto: Jens Brüggemann)
En anden trick for at få fotos til at se så naturlige ud som muligt, er at bruge indirekte blitz mod et hvidt loft, en hvid væg eller mod en reflektor. Men det hører allerede til næste kapitel: "Meningsfuldt lysudstyr".
Meningsfuldt lysudstyr
Belysningsudstyr til den lille og store pengepung
Der er mange måder at tage fotos i tilgængeligt lys på, altså undgå brugen af belysningsudstyr: Brug af kameraer med lysfølsomme sensorer (og reduceret billedstøj), brug af objektiver med højst mulig lysstyrke, brug af teknikker til reduktion af rystelser (indbygget i kameraet eller objektivet) og traditionelle hjælpemidler som trebenet eller bordstativer.
(Foto: Jens Brüggemann)
Men på et tidspunkt når man til et punkt, hvor man ikke længere kan klare sig uden ekstra belysning.
(Skizze: Jens Brüggemann)
Indbygget blitz og systemblitzenheder
I rum med få og små vinduesarealer eller når det allerede er mørkt om aftenen (eller om vinteren allerede om eftermiddagen), hjælper det heller ikke med det lysstærke objektiv, den bedste rystelsesreduktion og den mindste støjopførsel ved høje ISO-værdier. På det tidspunkt er det nødvendigt at fotografere med blitz for at oplyse scenen tilstrækkeligt.
(Foto: Jens Brüggemann)
Ulempen ved en indbygget kamerablitz er åbenlyst (se det ovenstående foto, fotograferet med Canon G9 med indbygget blitz): Det hårde lys kommer direkte forfra, optagelsen ser derfor flad ud, og der opstår ubehagelige skygger på baggrunden, som kun er små, fordi drengen læner sig direkte op ad baggrunden, og jeg også har forsøgt at bruge så meget som muligt af den eksisterende rumbelysning ved hjælp af en lang lukkertid og en åben blænde.
Generelt er det bedre at bruge en ekstern systemblitz og bruge den indirekte (!) via et hvidt lagen eller mod en hvid væg eller reflektor. Til dette smukke portræt af en dreng med hans matchboxbil brugte jeg min Nikon SB800-systemblitz, som var rettet indirekte - manglende et hvidt lagen eller en hvid væg - mod et stort vindue (som befandt sig til venstre for modellen), der reflekterede lyset tilbage til modellen ifølge formlen Indfaldsvinkel = udfaldsvinkel.
(Foto: Jens Brüggemann)
En anden fornuftig metode til at bruge systemblitze er at bruge tilbehør, der muliggør trådløs, "frigjort" blitzfotografering. Blitzsystemet placeres nu der, hvor fotografen ønsker det af lydtekniske årsager - og ikke længere på kameraet.
Blitzen udløses af en masterblitz eller en anden udløser, der er placeret på blitzskoen, og mængden af lys (over lysstyrke) styres. Til dette foto af et søskendepar i modlys fra solen, der blev taget på en lysning ved en skovsø, brugte fotografen en Canon-Speedlite sammen med ST-E (styringsenhed for trådløs E-TTL-blitzautomatik) for at oplyse forgrunden, modellerne. Resultatet er en smuk og afbalanceret lysstemning.
(Foto: Radmila Kerl)
Hvis fotografen ikke havde brugt nogen lysmæssige hjælpemidler, ville enten ansigterne af de to børn på billedet være gengivet for mørkt, eller med forudgående spotmåling på ansigterne ville græsset i forgrunden og de solbelyste områder i baggrunden være for lyse (og måske endda "udbrændte").
(Skizze: Radmila Kerl)
Vi bruger således lysudstyr ikke udelukkende for "at lave lys", det vil sige at lade det blive lyst, men ofte også af designmæssige årsager.
(Foto: Radmila Kerl)
Derfor har fotografen brugt en kraftfuld systemblitz trådløst (placering - oppe venstre fra optagepunktet, fastgjort på et stativ) til dette billede for at bringe modellen i et lidt "mere dramatisk" lys, men også for at fremhæve modellen og hendes hvide kjole.
(Skizze: Radmila Kerl)
En tredje vigtig grund til at bruge belysningsudstyr (ud over utilstrækkelig lysstyrke og kreativ udformning med lys), er at mildne kontraster (især ved optagelser i modlys).
(Foto: Radmila Kerl)
Dette var også årsagen til brugen af kamerablitzen på dette billede: Ved optagelser i modlys har man, hvis man vil tage teknisk fejlfri billeder, i de fleste tilfælde kun mulighed for at oplyse forgrunden ved hjælp af blitz eller reflektor for at få modellen til at se tilstrækkeligt lys ud på billedet og samtidig undgå at "udfresse" (altså uden detaljer) lyset i baggrunden.
Reflektorer og diffusorer
Reflektorer fås i mange forskellige udgaver, størrelser, kvaliteter og overflader. De såkaldte "pop-up" reflektorer er de mest udbredte, da de foldes sammen til transport og opbevaring og automatisk foldes ud, når de pakkes ud, og dermed tager deres egentlige (arbejds-) størrelse.
Sammenfoldede reflektorer har den fordel, at de er lette at transportere og er meget lette. Ulempen er, at de er meget følsomme over for vinden, da selv svage vindstød på grund af deres fleksible konstruktion får en ustabil lysreflektion.
Kort sagt kan man ikke længere belyse modellen konstant med disse reflektorer ved den mindste vind.
(Foto: Elli Bezensek)
Dette åbenlyse ulempe førte til udviklingen af reflektorer af California Sunbounce og dermed til en konstruktion med en stabil aluminiumsramme, der strækker reflektorstoffet og giver god støtte selv ved kraftige vindstød og dermed muliggør en ubrudt reflektion, hvilket er grunden til, at dette lysudstyr er uundværligt inden for professionel fotografering.
(Skizze: Elli Bezensek)
Når man fotograferer på en skyfri himmel, især i modlys, sker det ofte, trods reflektoren, at håret og skuldrene på modellen bliver alt for lyse og ofte også "udfrosset" af solen, der skinner bagfra.
En løsning i denne situation ville være at bruge en diffusor, altså en hvid, delvis gennemtrængelig tynd stof, der holdes over modellen. Der findes forskellige konstruktioner, fra pop-up-diffusorer fra forskellige producenter til Sun-Swatter fra California Sunbounce.
Sun-Swatteren er meget let, men stadig stabil, og kan holdes af en assistent på en lang stativarm. Stativarmen bruges til at sørge for, at personen, der holder den over modellen, ikke bliver forstyrrende synlig i billedet (og heller ikke hans skygge).
Men det er ikke altid muligt at gøre sådan en indsats: Enten mangler man en diffusor eller den anden assistent, der kan holde den over modellernes hoveder.
Nogle gange kan man klare sig ved at sætte modellerne under en "naturlig" diffusor, f.eks. under bladene på et træ. På denne måde undgår man også, at modellerne er i det hårde lys og i stedet får et diffust, blødt lys.
Men pas på: Lyset filtreret gennem bladene har en tydelig grønlig tone, så enten skal du bruge et filter (f.eks. en skylight-filter), rette det på kameraet eller filtrere farvetonen ud bagefter ved hjælp af et billedredigeringsprogram!
(Foto: Jens Brüggemann)
Studieblitzanlæg
Enhver, der har arbejdet med et studieblitzanlæg, bliver efterfølgende ramt af "virusset" og vil aldrig igen være foruden det; dette ser jeg gang på gang ved de workshops om belysningsteknik, som jeg afholder!
Modsat hvad mange tror, er arbejdet med et studieblitzanlæg meget lettere end antaget, man skal blot få forklaret principperne ordentligt én gang. Når man først har forstået principperne og funktionsmåden, kan man fokusere fuldt ud på de unge modeller under optagelsen og udnytte alle fordelene ved blitzanlægget.
(Foto: Elli Bezensek)
Den store fordel i forhold til systemblitzenheder er det tilstedeværende indstillingslys. Med dets hjælp kan man præcist udføre lysopsætningen på gode studieblitzanlæg og næsten 100 % kontrollere belysningen allerede før optagelsen.
(Foto: Elli Bezensek)
Dette fungerer dog kun, hvis indstillingslyset er proportionalt med blitzlyset, hvilket kun er tilfældet ved gode anlæg, og hvis der ikke er - ikke regulerbart - omgivende lys (altså hvis der fotograferes i et mørklagt rum).
(Skizze Elli Bezensek)
Dette punkt er ekstremt vigtigt og undervurderes også af mange professionelle fotografer, for kun ved proportionalitet mellem indstillingslyset og blitzlyset kan man virkelig arbejde kreativt og målrettet sætte lyset efter sine ønsker ("what you see is what you get"!)
(Foto: Jens Brüggemann)
En anden stor fordel ved studieblitzanlæg er det store tilbehørsprogram, især mangfoldigheden af forskellige lysformere. Som navnet antyder, "former" lysformere lyset alt efter fotografens smag og opgave. Der findes lysformere, der skaber meget blødt, diffust lys.
(Skizze: Jens Brüggemann)
Så er der andre, der tilbyder meget hårdt, koncentreret lys. Og der er mange mellemformer og derudover adskillige specialmodeller til specielle formål. Kort sagt: Der er noget for næsten enhver smag og enhver opgave, så man kan lade sin kreativitet løbe frit.
(Foto: Kay Johannsen)
Der findes to forskellige typer studieblitzanlæg: Anlæg med generator og lampehoveder og anlæg, der består af flere kompaktblitzenheder. I et anlæg med generator og flere lampehoveder løber der kabler fra hvert lampehoved til generatoren, hvorfra strømmen tilføres hver lampeenhed.
Kun generatoren selv er tilsluttet til elnettet. Den indeholder også den nødvendige teknologi. Lampehovederne består primært af en blitzrør, indstillingslys og køleblæser; ikke mere end det. I et anlæg bestående af flere kompaktblitzenheder går der et kabel fra hvert apparat til stikkontakten; derfor kan hver enkelt kompaktblitzenhed bruges individuelt, og teknikken hertil findes i hvert apparat.
(Foto: Elli Bezensek)
Fordele ved generatorbaserede studieblitzanlæg er højere ydeevne, hurtigere blitzhastigheder (vigtigt ved hurtigt bevægende børn for ikke at gå glip af det afgørende øjeblik!), lysere indstillingslys og større funktionsområde.
Desuden kan man normalt regulere flere lampehoveder individuelt (”asymmetrisk”) centralt ved generatoren, som ideelt set bør stå ved fotografens fødder. Moderne generatorer har en justeringsområde på ti blændetrin. Dette betyder, at effekten kan reguleres over 10 hele blændetrin (i 9 fulde trin). Asymmetrisk er naturligvis også styringen af de enkelte enheder i et studieblitzanlæg, der består af flere kompaktblitzenheder: Hver enhed kan justeres individuelt.
Normalt har anlæg med kompaktblitzenheder et mindre justeringsområde, svagere indstillingslys og mindre (samlet) effekt, men er samlet set mindre og lettere end generatorbaserede anlæg, altså mere kompakte.
Dette og den lavere anskaffelsespris (for omkring 2.000 euro netto kan man allerede få et godt 3-sæt inklusive tilbehør i kuffert) er årsagerne til deres større udbredelse, især blandt engagerede amatørfotografer, mens store fotostudier stadig foretrækker generatorbaserede anlæg, men stadig har et sæt kompaktblitzenheder til ”on location”-optagelser.
Det er i sidste ende ligegyldigt, hvilken løsning man beslutter sig for. Uanset om man bruger et studieblitzanlæg med generator og lampehoveder eller flere kompaktblitzenheder - man vil ikke kunne se forskellen på det færdige billede.
Påvirker beslutningen om, hvilket system der bruges, ikke så meget lyskvaliteten, men der er snarere forskelle i brugervenlighed og funktionsomfang.
Hvad man absolut bør være opmærksom på ved køb af et studioblitssystem
- Kvalitet og pålidelighed har deres pris; et anlæg med tre hoveder samt tilbehør kan ikke købes til under 1.000 euro, medmindre der er blevet sparet på vigtige områder såsom f.eks. kvalitet af forarbejdning, pålidelighed eller - endnu værre - sikkerhed.
De fleste ville heller ikke stole på en bil med 320 hestekræfter, der kun koster 800 euro! Så det er bedre at bruge lidt flere hundrede euro og have den gode følelse af at have købt et anlæg af varig værdi, som også har den fordel, at det ikke truer dig med fejlrettede strømstød og risikoen for at sende dig ud i intetheden … - Ingen ville kun købe en bil baseret på "ydeevne" (antal hestekræfter). Sikkerhed, kørekomfort, brændstofforbrug, lasteevne, design osv. er også vigtige købsbeslutningsfaktorer. Men mange sælgere af studioblitstilbehør fokuserer præcist på dette: Sammenligning af forskellige anlæg udelukkende ud fra kriteriet om "ydeevne", i form af wattsekunder (joule).
- Kvalitet og pålidelighed er alt! Det bedste blitssystem er intet værd, hvis det ikke fungerer under en fotografering. Det er ofte de mange "små" tilbehørsdele, der er kritiske. Jeg anbefaler derfor stærkt at bruge lidt ekstra penge på luftdæmpede lampestativer, da en voldsom nedfald af en lampe under justering hurtigt kan få blitzrøret til at springe - hvilket vil føre til en udgift på flere hundrede euro. Også kvaliteten af hjulene på transporttaskerne er en lille, men vigtig detalje.
- Mobilitet er alt i dag. Jeg flyver rundt i verden med mit blitzudstyr, betaler regelmæssigt for overvægt, slæber udstyret fra et optagested til et andet, læsser det ind i bilen og ud igen timer senere, og bruger det også ofte på svært tilgængelige steder. Jeg glæder mig derfor over hver sparet gram vægt, da vægten af udstyrets mange dele føles markant. Så ved køb skal du helt sikkert også være opmærksom på vægten og mobiliteten af udstyret, hvorfor en batteridrevet mobil blitzanlæg bør overvejes som et ægte alternativ.
Batteridrevne mobile blitssystemer
En stadig mere populær alternativ til studioblitssystemer er mobile blitssystemer, der kan betjenes overalt og uafhængigt af strømforsyningen, især udendørs, ved hjælp af batterier.
De mest almindelige mobile generatorer bruger batterier, hvor (normalt to) lamper kan tilsluttes og reguleres separat.
Der er dog også såkaldte "rejsepakker", hvor enkelte kompakte blitzenheder kan betjenes mobilt udendørs, men denne løsning har hidtil ikke vundet stort fodfæste på markedet. Jeg ejer nu tre forskellige batterigeneratorer (med forskellige "kvaliteter"), hvilket viser, hvor meget jeg værdsætter de lystekniske muligheder, disse mobile blitzanlæg tilbyder fotograferne.
Sådan lykkes optagelser også "on location" langt fra enhver stikkontakt, som her i legeområdet i et stort møbelhus!
(Foto: Elli Bezensek)
Rekvisitter
"Rekvisitter er kun en ubetydelig detalje, uvæsentlig for et godt billede." Siger de fleste fotografer. "Rekvisitter er saltet i suppen, prikken over i'et." Påstår jeg.
(Foto: Jens Brüggemann)
Faktum er, at brugen af rekvisitter, også kaldet "accessories", kan hjælpe fotografen med at give en billedidé til et intetsigende billede.
(Foto: Elli Bezensek)
Oftest mangler et smukt portræt noget, det er bare "et" portræt. Ved hjælp af rekvisitter får billedet en udsagn, fortæller en historie.
(Foto: Leonie Ebbert)
Ofte behøver fotografen faktisk ikke engang at bekymre sig om at skaffe rekvisitterne selv, for mange er simpelthen "allerede der", man skal bare "se" dem - og bruge dem. I dette billede, som blev taget af fotografen i Uganda, bliver det hurtigt tydeligt, at rekvisitter - uanset om de bliver skaffet selv eller bare "opdaget" - påvirker billedets udsagn og dermed måske endda giver en lille sjov historie til billedskueren.
(Foto: Radmila Kerl)
Når man ser børn lege udenfor og fotograferer dem, varer det ikke længe, før de selv slæber nogle "interessante" objekter (som derfor bliver rekvisitter til billedet) med: en død frø, en levende korsedderkop, en blød, liggende nytårskrudt, en glat sten, en smidt handsk, en brækket gren, osv.
(Foto: Jens Brüggemann)
Spørgsmålet om, hvilke rekvisitter der skal skaffes til fotosessionen, stilles næsten aldrig, når man fotograferer børn. Hvert barn tager dog, når det kommer til fotografen, men også når det besøger slægtninge eller leger med venner, sit (aktuelle) yndlingslegetøj med.
(Foto: Jens Brüggemann)
Alligevel kan det være fornuftigt at have nogle småting til leg klar i dit studie, når du vil fotografere et barn. Børn elsker deres yndlingslegetøj, men er altid også meget glade, hvis de for en gangs skyld kan lege med nyt legetøj, som de ikke har derhjemme.
Så bliver ens eget yndlingslegetøj også hurtigt "smidt væk" og barnet vil bruge timer med det nye legetøj. Ideelt for fotografen at "skyde" smukke og intensive portrætter af det legende barn næsten ubemærket og i hvert fald tolereret.
(Foto: Jens Brüggemann)
Som tilbehør kan ikke kun legetøj anvendes; i sidste ende kan alt, hvad der er synligt på billedet og på en eller anden måde påvirker billedets udsagn og desuden ikke er fjernet af fotografen (eller rykket til billedet specielt), bruges som tilbehør. Selvom man normalt ikke bør fotografere mennesker, mens de spiser, fremkom der så søde "ansigter" under pommes-fotograferingen under en tur med min søn til zoo i Dortmund, at jeg ikke kunne modstå at tage et billede her.
(Foto: Jens Brüggemann)
I øvrigt vil næsten ethvert barn miste sin generthed overfor fotografen og med glæde (i det mindste for et kort øjeblik) forventningsfuldt posere til billedet, hvis man beder det om at stå sammen med sin yndlings-teddybjørn (eller -kanin, -tiger, -ælling, -mus, ...) som model.
(Foto: Jens Brüggemann)
Hvis man derefter udnytter barnets direkthed, ærlighed og uforfærdethed og forsøger at "bestikke" den unge model med udsigten til en lille gave (som tak for fotosessionen), vil barnet helt sikkert stå tålmodigt foran kameraet i en kortere periode! Dog ikke uden konstant at "spørge", hvad det for en gave er ...
