Tre grunde til at belysningsteknik bør anvendes
At fotografere betyder "at male med lys". Når man kigger i de gængse fotofagblade, skulle man tro, at kamerateknikken alene (plus eventuelt hele området af små fototilbehør) er tilstrækkelig til at skabe enestående fotos.
Når man dog analyserer virkelig imponerende billeder, finder man ud af, at lyset eller lysstemningen ofte er afgørende for succesen af billedet. Alligevel har mange fotografer flere kameraer, men næsten ingen lysudstyr. Med undtagelse af systemblitzen, som sandsynligvis er at finde i enhver fototaske.
Selvfølgelig er den moderne kamerateknik meget mere spændende end lyskunsten. Sjov- og leg-faktoren ved et højteknologisk kamera er langt større. Ikke desto mindre er der gode grunde til at se nærmere på mulighederne inden for belysningsteknik.
Figur 2.1: Lys uden skygger er kedeligt. Mange begynderfejl inden for lysføring resulterer i, at fotos bliver for kraftigt belyst, alle skygger bliver blitzet væk, hvilket medfører at billederne bliver flade og mudrede. Især når der fotograferes strukturer, er for blødt lys kontraproduktivt.
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Det handler dog ikke om at være "in". Der er allerede konkrete grunde til, hvorfor belysningsteknik (forstandigt) bør anvendes. Disse grunde er:
- Det er for mørkt (eller for lyst).
- Kontrasterne er for stærke (eller for svage).
- Kreative-designmæssige grunde.
Figur 2.2: Når jeg under mine workshops om belysningsteknik spørger deltagerne, hvorfor man overhovedet skal bruge belysningsteknik, nævnes normalt kun de to grunde "det er for mørkt" og "for at skabe med lys". Den vigtigste grund "at mildne kontrasterne" bliver ofte glemt.
2.1 Det er for mørkt (eller for lyst)
Dette grundlag er trivielt, i det mindste umiddelbart indlysende: Hvis jeg er til fest sent om aftenen og gerne vil tage billeder, vil jeg uden brug af ekstra lys (-> systemblitz) næppe opnå brugbare resultater.
Men det er også muligt, at jeg har for meget lys og bliver nødt til at "fjerne" lys ved hjælp af en afskærmer.
Figur 2.3: Når der fotograferes om aftenen eller om natten indendørs, hvor der kun er festbelysning, er det nødvendigt at bruge lys til oplysning. Selvom der nu findes kameraer, der tillader ISO-indstillinger op til 204.800 (Nikon D4), er billedkvaliteten normalt ikke acceptabel over 3.200 ISO, ikke engang for kvalitetsfanatikere. I stedet for kun at fotografere med available light, er det bedre at bruge ekstra belysning. Dette betyder dog ikke, at motivet bliver "dødbelyst" – det betyder, at i den skabte situation med blandingslys anvendes både det eksisterende lys (her: reolbelysningen) og det kunstigt tilføjede lys (her: blitzlyset).
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Denne justering af det optimale blandområde er lettere, end mange fotografer tror. Her er den anbefalede tilgang til parameternedstilling for festbilleder (under meget svage lysforhold; på grund af praktiske årsager anbefales brugen af et systemblitz):
- ISO-værdi: Denne bør indstilles så højt som muligt, så kameraets sensor overhovedet kan registrere det svage lys der er til stede. Afhængigt af kameramodel vil denne værdi ligge mellem 800 ISO og 3.200 ISO. Husk på, at ISO-empfindeligheden ikke skal indstilles for højt, så billedkvaliteten ikke bliver forringet for meget.
- Blænde: Blænden bør åbnes så meget som muligt, så det sparsomme lys kan udnyttes. Det er en god idé at bruge fast brændvidde, da de er betydeligt lysere end zoomobjektiver. For at udnytte objektivets optimale skarphedsydelse af hensyn til den bedst mulige kvalitet, er det fornuftigt at lukke lidt ned, f.eks. med én blændeværdi. En anden fordel ved lysstærke faste brændvidder, for når man lukker endnu mere ned på et lysstærkt zoomobjektiv, er der ikke meget blændeåbning tilbage for at slippe lys ind på sensoren.
Bemærk: Et zoomobjektiv med en blænde på 4,0 er 8 gange mindre lysstærkt end en fast brændvidde med en blændeåbning på 1,4. Med andre ord: Den, der bruger zoomobjektivet med en startblændeåbning på 4,0, har brug for 8 gange mere lys end den, der fotograferer med objektivet med en startåbning på 1,4. Disse forskelle kan synes små, når man sammenligner de absolutte tal: 1,4 mod 4,0. Men i forhold til den fotografiske virkelighed er der en verden til forskel!
- Reduceret lukketid: Vælg en lukketid, som du lige præcis kan holde rystefri med hånden (dette afhænger ikke kun af antallet af allerede indtagne cocktails, men også af det anvendte objektiv). For eksempel 1/60 sekund eller endda 1/50 sekund. (Objektiver med vibrationsreduktion/billedstabilisering er nyttige under dårlige lysforhold. Mange fotografer foretrækker stadig at undgå at bruge denne funktion. En 1,4/50mm fastoptik vil alligevel ikke have billedstabilisering, hvilket heller ikke er nødvendigt, da man normalt kan fotografere håndholdt med 1/40 sekund med sådan et objektiv.
Bemærk: Denne beskrevne indstilling af de tre parametre tid (f.eks. 1/50 sekund), blænde (f.eks. 2,0) og ISO (f.eks. 1.600) sikrer, at så meget af det tilstedeværende svage (fest-) lys som muligt tages i betragtning. (Ofte er der kun stearinlys og lyskæder, der kun svagt oplyser rummet). Stemningen i lyset opfanges allerede rimelig godt på denne måde. For at belyse personerne tilstrækkeligt kræves der nu belysningsteknik. I dette tilfælde bruger vi en systemblitz, som er optimal til festbilleder på grund af sin kompakthed.
- Systemblitz: Da vi (som beskrevet) allerede har fanget den grundlæggende lyssituation godt, har vi kun brug for systemblitzen til at oplyse (skygger og festdeltagerne). For at undgå en lysnedfald i afstanden, altså for at opnå en smuk og jævn belysning af rummet, bruger vi systemblitzen så indirekte som muligt. Hertil retter vi den svingbare reflektor indirekte mod (forhåbentlig hvide) loft. Den indirekte blitz sikrer, at hele rummet bliver oplyst, og at lyset ikke kaster hårde skygger, men falder blødt og jævnt. Hvis loftet ikke er hvidt (eller i det mindste lysegråt), kan den svingbare reflektor også rettes mod en hvid væg eller mod Sunbounce "Bounce Wall" eller en anden oplysningsflade. Systemblitzenheden indstilles nemmest til TTL. Det kan være nødvendigt at foretage en blitzeksponeringskorrektion, f.eks. minus 1, for at bevare lyssituationen fra den eksisterende festbelysning.
Figur 2.4: Bounce Wall fra California Sunbounce er et godt redskab til at undgå direkte blitz med dets negative virkninger (ikke-smukt frontalt, fladt og hårdt lys). Overfladen i guld-sølv-zebra-design sikrer, at det reflekterede lys giver behagelige hudtoner (lidt varmere end ved direkte blitz). Ved at få lyset til at falde ikke længere frontalt, men lidt mere sidelæns på modellen, får optagelserne med dette hjælpemiddel en mere plastisk effekt (http://www.sunbounce.com/bounce-wall-set).
(Grafik: Producenten)
Bemærk: Hvis din systemblitz har en fast reflektor, der ikke kan svinges, er den eneste løsning: sælg den! Brug den ikke mere! Eller brug den højst som et andet apparat. En systemblitz skal have en svingbar reflektor for at kunne bruges meningsfuldt på kameraet!
Jo større refleksionsfladen er, desto "behageligere" er (i det mindste til det beskrevne formål) lyskarakteristikken. Ved at forstørre refleksionsfladen formes lyset blødere, og et større område bliver oplyst.
Derfor kan en almindelig reflektor, holdt af en hjælper eller monteret på et stativ med en Grip Head, også anvendes som alternativ til Bounce Wall.
På en fyldt fest midt i larmen vil denne tilgang føre til pladsmangel (til sådanne tilfælde blev Bounce Wall konstrueret, som fastgøres direkte på fotografens kamera ved hjælp af en holder), men for eksempel ved et elegant arrangement i receptionsområdet, hvor værterne byder gæsterne velkommen, er denne tilgang helt mulig og fornuftig.
Figur 2.5: Som man tydeligt kan se her, blev oplysningsfladen (Sunbounce Micro Mini) anvendt som en reflektionsflade som en væg. Til dette blev blitzenhedens reflektor svinget til siden for at lede det reflekterede lys mod den fotograferede person efter princippet "Lysindgangsvinkel = Lysudgangsvinkel".
Sunbounce Micro Mini har en reflektionsflade på 60 cm x 90 cm og tilbyder dermed markant mere refleksionsflade end den mindre Bounce Wall. Hvor det er muligt, bør løsningen med Sunbounce Micro Mini foretrækkes; i tilfælde af pladsmangel og tidspres er brugen af Bounce Wall dog en god og praktisk alternativ! Der frarådes dog kraftigt direkte blitz med systemblitz - i hvert fald inden for people-fotografering!
2.2 Kontrasterne er for stærke (eller for svage)
Den hyppigste grund til at bruge belysningsudstyr professionelt er, at kontrasterne i motivet er for stærke, og at billederne, hvis de blev taget uden belysningsudstyr, ville være teknisk mangelfulde.
Figur 2.6: Her passer det, at jeg ikke har oplyst modellen. Det var en del af min billedide, at jeg ville gengive den helt mørkt som en silhouet. Men når det handler om at gengive person(er) genkendeligt, ville jeg i denne modlys situation ikke have kunnet tage et teknisk korrekt billede uden brug af hjælpemidler.
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Alternativet til det viste resultat her ville have været at overeksponere baggrunden helt for at gengive personen tilstrækkeligt lys. Men så ville baggrunden være alt for lys, sandsynligvis endda udbrændt, på billedet.
Men hvordan kan det være, at kontrasterne på billeder kan være så stærke, at de lyseste områder "udbrændes" og de mørkeste områder vises uden detaljer?
Bemærk: Det menneskelige øje er stadig langt overlegent i at håndtere kontraster i forhold til moderne kameraer. Vi ser stadig detaljer i mørke områder, der kun vises som sort på billedet. Det samme gælder de lyseste områder, der ved uheldig eksponering kun vises som udbrændt på fotoet.
Den kontrastomfang, som et kamera kan behandle (altså gengive på fotoet, så alle områder viser detaljer), kaldes dynamikområde. Det varierer fra kameramodel til kameramodel (og derefter også af den indstillede ISO-følsomhed). En topprofessionel kamera som Nikon D4 kan behandle en kontrastomfang på lige over 13 blendetrin. Amatørkameraer har derimod en kontrastomfang, der er cirka tre blendertrin mindre.
Men kontrasterne ligger ofte over, hvad kameraet kan behandle. Især om sommeren, med skinnende solskin og skyfri himmel, kan kontrasterne blive enorme. Når man så også skal fotografere et motiv, der ikke er nemt i forhold til kontrastforhold, vil man fortvivle alene med kamerateknologiens muligheder.
Et godt eksempel er bryllupsfotos. Hvis brudeparret er klædt kontrastfuldt (bruden: hvid højglans kjole med mønster; brudgom: sort fløjsdragt), resulterer motivet "brudepar i solen foran kirkeporten" i kontrastforhold, der sprænger enhver kameras dynamikområde:
Billede 2.7: Her ses kontrastomfanget af motivet "Brudepar stående i solen foran kirkedøren". Kontrastomfanget vil være markant mere end 13 blænde trin (det er hvad mit kamera Nikon D4 kan håndtere).
Kontrastomfanget er mærkbart mindre ved billedet af en af brudepigerne, der også skal fotograferes foran kirkedøren iført en farverig kjole:
Billede 2.8: Da brudepigen har en farverig kjole, der kommer uden stærke kontraster, er kontrastomfanget markant mindre end ved motivet "Brudeparret".
Hvis man også tager kameraets dynamikomfang i betragtning i billedet, bliver det tydeligt, at ved dette motiv (i modsætning til brudeparret-motivet) kan kontrastforholdene lige præcis håndteres:
Billede 2.9: Heldigt! Ved motivet "Brudepige med farverig kjole" kan fotografen levere et teknisk fejlfrit billede. Alle kontraster i motivet kan gengives. :-)
For at illustrere hvor stærke kontrastforholdene er ved det vigtige motiv "Brudeparret" og hvor meget af det det anvendte kamera kan håndtere, henvises der til følgende billede:
Billede 2.10: Til venstre og højre for den gule bjælke er de dybe og lyse områder, der på billedet vises uden detaljer (altså helt sorte og udbrændte hvide). Konsekvensen er et teknisk mangelfuldt billede, som i værste fald, hvis det drejer sig om en opgave, kan kritiseres af opdragsgiveren (med ubehagelige finansielle konsekvenser for fotografen). :-)
Hvordan kan fotografen handle, hvis han kommer i en sådan situation?
Det ideelle ville være at øge kameraets dynamikomfang. Men det er ikke muligt, da det er teknisk begrænset. Dog er det muligt at øge det tilsyneladende ved at fotografere hurtigt efter hinanden flere optagelser med forskellige eksponeringer, som derefter fusioneres sammen i Photoshop. Dette kaldes en HDR-optagelse (HDR = High Dynamic Range).
Det er dog bedst at bruge et stativ, så billeder passer nøjagtigt oven på hinanden. Der må heller ikke være bevægelse i motivet, hvilket er temmelig urealistisk, for på bryllupsdagen vil brudeparret le og reagere på opfordringer, eventuelt vil der flyve konfetti gennem luften eller bladene på træet ved siden af kirkedøren vil bevæge sig i vinden, akkurat som sløret og brudens hår. Kort sagt: HDR er ikke eller kun begrænset egnet til fotografering af personer.
Bemærkning: Nogle moderne kameraer, som f.eks. Nikon D4, tillader allerede HDR-fotos under optagelsen (dog kun i JPEG-filformatet). Her eksponeres tre hurtige optagelser efter hinanden under en enkelt udløsning og behandles straks af kameraet til et billede.
Hvis fotografen ikke har nogen belysningsredskaber med, er der kun muligheden for at enten korrekt optage den sorte fløjlsjakke eller alternativt præsentere brudekjolen således, at alle detaljer samt blonde og mønstre fremhæves. Når man tænker på købsprisen og indsatsen ved valg af påklædning, bliver det hurtigt klart, at fotografen bør bestræbe sig på at fokusere korrekt på belysningen af brudekjolen:
Billede 2.11: Ved Underbelægning (for eksempel ved at justere en kortere lukkertid eller en mindre blændeåbning eller en lavere ISO-værdi) vil den sorte fløjlsjakke fortsat blive mørkere (og dermed have endnu mindre detaljer), men brudekjolen er "reddet". Underbelægningen sikrer, at områder, der tidligere var udbrændte, nu stadig vises som hvide, men med detaljer.
Det er dog ikke tilfredsstillende i denne situation kun at optage 50% af motivet korrekt, mens de resterende 50% endda vises dårligere. Der må findes en anden løsning!
En mulighed for at oplyse de mørke områder i motivet (brudgommen i den sorte jakke) ved underbelægning (som vi gør for at give brudekjolen tilstrækkelige detaljer) vil være at tilføje en oplyser eller en blitz:
Billede 2.12: Ved mine internationale workshops om model-fotografering (her et snapshot fra den uges lange Andalusien-workshop 2012, på denne dag i Ronda) arbejder deltagerne gerne med de stabile oplysningsredskaber fra California Sunbounce (her anvendes Micro Mini), da disse med deres robuste aluminiumsramme er mindre modtagelige for vind. Når det blæser, vrider refleksionsfladen sig ikke, hvilket muliggør en præcis justering af refleksionsfladen. Her blev oplyseren brugt til at reducere kontrasten, da enten modellen i modlyset ville være underbelyst eller baggrunden ville være overbelyst ellers.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Billede 2.13: En anden mulighed for at mildne kontrasterne er at oplyse modellen med hjælp fra en blitz. Det kan være en systemblitz, der bruges til dette formål, eller et batteridrevet blitzsystem, som ved dette billede. Her blev Hensel Porty Lithium 1200 med Normalreflektor anvendt.
(Foto © 2011: K. Bloch)
Billede 2.14: Hvis jeg havde undladt at oplyse dette billede med blitzlys og forsøgt at belyst modellen korrekt, ville baggrunden, aftenhimlen med den nedgående sol, være håbløst overbelyst. På denne måde, med den mobile blitzenhed, kunne jeg mildne kontrasterne og levere en stemningsfuld modlysfotografering. Nikon D3X med 2,8/14-24mm Nikkor ved brugt brændvidde 14mm. 1/200 sekund, blænde 20, ISO 100.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
En anden mulighed for at mildne kontrasterne ved hjælp af lysudstyr er at anvende en afskærmer. I stedet for at oplyse de mørke områder af motivet, gøres de lyse områder "mørkere". Afskærmeren, der holdes mellem sollyset og modellen, gør dels lyset blødere og dels reducerer det lys med 1-2 blænde trin.
Billede 2.15: Afslørere mildner det hårde sollys. De reducerer lysstyrken af solstrålerne og gør lyset behageligt blødere. Her i min Andalusien-workshop i 2012 (billedet blev taget i Málaga) har deltagerne ved brug af oplysningsmidler opnået, at det hårde sollys ikke overeksponerer modellens skuldre på billedet.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Det er også fornuftigt at kombinere begge metoder: Skyggerne oplyses, og lyset skygges. På denne måde kan vores svært fotograferbare brudepar motiv fotograferes teknisk korrekt og til alles tilfredshed:
Billede 2.16: Oplysere (eller blitz) og afslørere sørger for at reducere kontrasterne i motivet.
Da vi ikke kunne forstørre vores kameraets dynamikområde (da det er teknisk fastsat), har vi i stedet reduceret kontrastomfanget i motivet. Med lidt dygtighed har vi det reduceret til omfanget, som vores kamera kan behandle:
Billede 2.17: Ved brug af passende belysningsteknik har vi derfor manipuleret vores motivs lysforhold så meget, at vi kan levere et teknisk korrekt billede. Dette er ekstremt vigtigt for professionelle fotografer for at undgå klager fra kunderne. Desuden vil en mere afbalanceret lysstemning også foretrækkes af æstetiske grunde, hvorfor brugen af belysningsudstyr ikke kun har til formål at levere teknisk korrekte resultater, men også at skabe fotos, som behager billedbetrageren bedre.
2.3 Kreative og designmæssige grunde
Når fotografer begynder at interessere sig for belysningsteknik, er det typisk af kreative og designmæssige årsager. "Maling med lys" giver fotografer mulighed for at fremhæve eller skjule detaljer, sætte accenter, fremhæve former osv. Det er præcis det område inden for fotografering, som vækker kreativiteten og giver særlig meget glæde.
Billede 2.18: I den klassiske nøgenfotografering bruges lyset til at fremhæve kroppens former på en smuk måde.
Billede 2.19: Lys og skygger sørger for, at modellen på trods af nøgenheden ikke virker almindelig eller udsat på billederne, men yndefuld og smuk. Når man først er begyndt at ikke længere stole udelukkende på den eksisterende lyssituation under fotosessioner, men i stedet "pimpe op" med lys, vil man hurtigt se fordelene ved den målrettede brug af belysningstekniske hjælpemidler.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 2.20: I produktfotografering sørger det korrekt anvendte lys for, at genstandene fremstår særligt luksuriøse.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 2.21: For at fremhæve den unge mands muskler har jeg her brugt det primære lys oppefra. Jeg bruger normalt Red-Wing-Galgen, hvis konstruktion tillader at variere afstanden mellem lyset og modellen uden at ændre vinklen.
Billede 2.22: Hvem der vil sætte lyset målrettet, har brug for tid primært, for præcist arbejde er en forudsætning for dygtig lysføring. Derudover skal fotografen være i stand til at se nøje. For at se som mit kamera, betragter jeg normalt motivet med det ene øje, samtidig med at jeg skæver lidt med det andet øje. Så jeg ser kun to-dimensionelt og ser heller ikke alle detaljer, som kun vores menneskelige øje ser, men som ofte ikke vises på billedet.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
"Hvor der er meget lys, er der også meget skygge" lyder et velkendt ordsprog. Hvis man vil arbejde kreativt med lyset, kræves der også skygger, for uden skygger (ved at oplyse uden skygger) virker fotosene flade, mudrede og kedelige.
Skygger giver dybde og plasticitet til et billede. Således er målet med brugen af belysningsudstyr ikke (som mange begyndere fejlagtigt tror) at lyse skyggerne væk. Kunstens effekt er snarere at arbejde kreativt med lys og skygger. Kun sådanne billeder kan skabe enestående resultater.
Forhåndsvisning
Men hvilke lyskilder er egentlig velegnet til designfotografering? En oversigt med efterfølgende vurdering vil I finde i næste del 3 af denne vejledning.
