Stigende stjerner fotograferet fra "Glacier Point", et udsigtspunkt i Yosemite National Park, Californien, USA. Samlet eksponeringstid var næsten fire timer.
Del 2: Stjernesporfotografering
Det er almindeligt kendt, at solen står op mod øst, når den når sit højdepunkt mod syd midt på dagen og går ned mod vest om aftenen. Tidligere troede folk, at det faktisk var solen, der kredsede omkring os. Nu ved vi bedre i dag: Det er Jorden, der drejer sig om sin akse cirka hver 24. time. Vi befinder os så at sige på "jordens karrusel" og betragter himlen derfra.
Det betyder også, at denne evige bevægelse udføres ikke kun af solen, men også af alle andre objekter i universet. Faktisk følger både månen, stjernerne og planeterne denne lov; de står også op mod øst, når de når højdepunktet mod syd og går ned mod vest igen.
For at forstå denne himmelmekanik bedre, kan vi forestille os himlen som en enorm hul kugle, hvor den roterende Jorden er i centrum. Alle himmellegemer er placeret på indersiden af den hule kugle. Jorden selv, som vi står på, blokerer vores udsigt til halvdelen af denne "himlekugle", det vil sige alle objekter, der er lige under horisonten. For observatøren synes det, som om denne himlekugle drejer sig, fordi Jorden opfattes som stillestående. Drejningspunktet for denne himmelbevægelse er det punkt, hvor Jordens forlængede rotationsakse skærer himlekuglen. Set fra Jordens nordlige halvkugle er det den såkaldte himmelnordpol, hvor polarstjernen (tilfældigvis) befinder sig i umiddelbar nærhed.
Dette stjernesporbillede af den nordlige himmelpol viser tydeligt, at polarstjernen kun befinder sig i nærheden, men ikke nøjagtigt ved den nordlige himmelpol. Den lyse, korte stregspor øverst til højre for polen er polarstjernen.
Himmelnordpolen, eller rettere sagt polarstjernen, kan altid findes i retning "nord". Højden af himmelnordpolen over horisonten svarer nøjagtigt til observationsstedets geografiske bredde. I Frankfurt am Main er det cirka +50 grader. Lad os mentalt placere os i de to ekstreme positioner, nordpolen og Ækvator:
Nordpolen
Hvis vi observerede fra Jordens nordpol, ville den geografiske bredde være +90 grader, dvs. polarstjernen ville stå i zenit, det højeste punkt på himlen, lige over vores hoveder. Rundt omkring ville alle stjerner kredse, på baner der er parallelle med horisonten. Med andre ord er den samme stjernehimmel altid synlig derfra, ingen stjerner står op eller går ned. Den sydlige del af himmekuglen forbliver permanent skjult derfra.
Ækvator
På ækvator er den geografiske bredde 0 grader, himmelnordpolen står præcist ved horisonten mod nord, mens himmelsydpolen er i horisonten mod syd. Alle stjerner står op og bevæger sig på en stejl bane over himlen i østlig retning, indtil de går ned mod vest. Inden for 24 timer ville hele stjernehimlen være synlig, både den nordlige og den sydlige himmel. Hvis, ja, hvis solen ikke står op på et tidspunkt. Men den bevæger sig årligt forbi stjernebillederne, så fra ækvator kan hele stjernehimlen faktisk observeres i løbet af et år. Dette er grunden til, at de fleste store stjerneobservatorier bygges i nærheden af ækvator.
Tyskland
Hvordan er forholdene i Tyskland? Tyskland ligger mellem disse to ekstremer; de sydligste dele har en geografisk bredde på cirka +47, de nordligste cirka +55 grader. Ved denne bredde står himmelnordpolen med polarstjernen. Alle stjerner, der er mindre end denne vinkelafstand fra himmelnordpolen, går aldrig ned her i landet. De kan ses på himlen i enhver klar nat og kaldes "cirkumpolære stjerner". Det mest kendte stjernebillede, Store Bjørn, består f.eks. af cirkumpolære stjerner og er altid synligt. I modsætning hertil står stjernebilledet Orion kun over horisonten på bestemte tidspunkter af året, hvilket er grunden til, at det er kendt som et "vinterstjernebillede".
Stjernesporfotografering
Når et kamera er monteret på et kamerastativ og rettet mod stjernehimmelen, efterlader stjernerne lysspor ved lange eksponeringstider og ser ud til at være strimmelignende på grund af deres tilsyneladende bevægelse. Disse stjernespor bliver længere, jo
• længere eksponeringstiden er,
• længere brændvidden på optagelsen er, og
• længere væk den fotograferede himmelregion er fra en af de to himmelspoler, fordi stjernerne bevæger sig hurtigst der.
Bestemmelse af himmelretninger
Det er nyttigt at kende himmelretningerne til planlægning af stjernesporfotografering. Til dette kan en kompas selvfølgelig bruges. Eller man kan besøge optagestedet på en solskinsdag ved middagstid. Hvis urene er sat til sommertid, er 13:00 den rigtige tid, mens det er 12:00 middagstid om vinteren. Nu stiller man sig sådan, at solen er lige i ryggen, så ens skygge peger lige fremad. Så peger nord, den retning man kigger i. Syd er modsat, i ryggen, øst er til højre, vest til venstre. Dermed er alle himmelretninger identificeret.
Betragt din skygge på en solrig dag ved middagstid, så kan du bestemme alle himmelretninger (N=nord, S=syd, V=vest, Ø=øst).
Udstyret nødvendigt til stregsporoptagelser er begrænset. Enhver digital spejlreflekskamera kan bruges som kamera. Når det kommer til objektivet, er det vigtigt, at der kan justeres til en blænde på mindst ca. 1:4,5, mere lysstærke objektiver foretrækkes. Brændvidden spiller ingen rolle og kan frit vælges - alt efter det ønskede billedudsnit. Til at begynde med vil jeg dog anbefale brændvidder på højst 50 millimeter.
Derudover har du brug for:
• Stabilt stativ
Det skal kunne fastholde kameraet pålideligt under hele eksponeringstiden og kunne modstå en vindstød.
• Fjernudløser / timer
For at udløse kameraet uden at skulle røre ved det. For stregsporoptagelser er programmerbare timere meget fordelagtige, da de kan automatisere hele optageserier. For Canon EOS-kameraer med en- eller to-cifret modelbetegnelse (1D, 5D, 50D, 40D, osv.) vil f.eks. "Canon TC-80 N3 Timer" være egnet. Desværre passer den ikke til EOS-modeller med tre- eller firecifrede modelnumre (400D, 450D, 1000D, osv.) på grund af de forskellige fjernudløserstik. Men under betegnelsen "Phottix TR-80 C1" er den samme enhed også tilgængelig til sådanne kameraer (til salg f.eks. på www.amazon.de). Hvis du kan begrænse dig til den længste eksponeringstid, der stadig kan indstilles på kameraet (normalt 30 sekunder), er en simpel fjernudløser med låsemekanisme tilstrækkelig, f.eks. "Canon RS-60 E3".
Canon tilbyder disse to fjernudløsere: Den enkle model RS-60 E3 (øverst), hvor udløseren kan låses. Den passer til alle Canon EOS-modeller med tre eller fire cifre (350D, 400D, 450D, 1000D, osv.). Canon-modeller med en eller to cifre har en anden tilslutning, hvor den programmerbare TC-80 N3-timer (nederst) kan monteres.
Yderligere hjælpemidler:
• Modlysblænde
For at modvirke indvirkningen af sideliggende fremmedlys og forsinke mulig dug på frontlinsem.
Fremgangsmåde
I gamle dage, da der endnu ikke fandtes digitalkameraer, blev stregsporoptagelser lavet på film med en enkelt, meget lang eksponeringstid. Oftest forblev kameraets lukker åben i adskillige timer. Selv i dag er det stadig den nemmeste måde at lave stregsporoptagelser på. Hvis du gerne og ofte vil lave stregsporoptagelser, kan det måske endda være en meningsfuld beskæftigelse med et ældre, næsten forældet analogt kamera.
Med et digitalkamera er sådanne lange eksponeringstider ikke praktiske. For det første ville det elektroniske billedstøj tage overhånd, så et brugbart resultat ville være udelukket. For det andet ville overeksponering af forgrundselementer være vanskelig at undgå, især hvis de oplyses af jordiske lyskilder eller månen.
På grund af dette tager digitalkameraer derfor mange kortere eksponerede enkeltbilleder - med en så kort pause som muligt imellem hver - og kombinerer dem derefter med et billedbehandlingsprogram - f.eks. Adobe Photoshop (Elements) - til det endelige stregspurbillede.
1. Forberedelse
Pak alt dit udstyr ned i tasken og sørg for, at batteriet er fuldt opladet. Digitalkameraer kræver nemlig også energi under en langtidseksponering. Afhængigt af kameramodel kan det være en god idé at have én eller to reservebatterier klar. Husk også at tænke på batteriets tab af ydeevne ved lave temperaturer, f.eks. en kold vinternat.
2. Foretag grundindstillinger
Følgende indstillinger skal foretages på kameraet:
Filformat
Til stregsporoptagelser anbefaler jeg JPG-formatet i dets bedste opløsning, ikke RAW-formatet. Der er to grunde til dette: For det første skal dusinvis, måske endda hundreder, af enkeltbilleder senere lagres i lag i Photoshop. RAW-filer kræver mere tid at åbne og optager mere plads. Derfor kan der hurtigt opstå mangler i hukommelsen. Med JPG-filer opstår sådanne problemer ikke eller forsinkes. For det andet tager visse kameramodeller mærkbart længere tid at gemme RAW-filer. For at undgå risikoen for, at pausen mellem to optagelser bliver for lang, eller at en optagelse bliver "sprunget over", er JPG-formatet at foretrække.
Hvis du arbejder med et kamera, der kan gemme hurtigt nok, og din computer har tilstrækkelige ressourcer til Photoshop, kan du naturligvis også vælge RAW-formatet.
Indstilling af billedkvaliteten på et Canon EOS 450D: Her er valgt JPG-formatet i bedste kvalitet (L for "Large").
Billede stil (Picture-Style)
Fotos, der er taget i JPG-format, er underlagt indstillingerne for den valgte billedstil. Brug bedst billedstilen Neutral, fordi skarpheden er nul her, eller indstil skarpheden for din foretrukne billedstil til nul. Eftersharpering af stjerner eller stjernespore anbefales ikke.
Valg af billedstilen "Neutral" (Canon EOS 450D). Alle indstillinger er sat til nul, hvor især indstillingen nul for skarphed er vigtig.
ISO-værdi
At give en god anbefaling om ISO-værdien er svært. Alt afhænger af den anvendte blændeåbning, restlyset på nattehimlen og landskabet i forgrunden samt eksponeringstiden for de enkelte billeder. Ved blænden 1:2,8, en god, mørk placering en klar nat, langt væk fra jordiske lyskilder, kan ISO 400 med en eksponeringstid på 60 sekunder være en god retningslinje. Hvis begyndelsesblænde er mindre (ca. 1:4,0), kan ISO 800 være bedre. Hvis forholdene dog er suboptimale, dvs. himlen er oplyst af fuldmåne eller jordisk diffus belysning, kan det være bedre at gå ned til ISO 200 eller endda ISO 100.
Indstilling af ISO-værdien 400 på en Canon EOS 450D.
Hvidbalance
Automatisk hvidbalance (AWB eller AUTO) kan føre til farveforskelle i de enkelte billeder. Det er derfor bedre at vælge manuel indstilling til Dagslys (Symbol: Sol).
Indstilling af hvidbalance på en Canon EOS 450D til dagslys (5200 Kelvin).
Støjreduktion
Alle funktioner, der forårsager støjreduktion efter optagelsen, f.eks. Støjreduktion ved Langtidseksponering, skal slås fra for serieoptagelser. Ellers vil kameraet bruge for lang tid efter hvert billede til denne proces, hvilket resulterer i for lange pauser mellem de enkelte billeder. Dette gælder også indstillingen High ISO Støjreduktion på de nyere Canon EOS-modeller.
Sådan deaktiveres støjreduktion ved langtidseksponering. Vælg "Sluk" og ikke "Automatisk".
eksponeringsprogram
Kun manuel indstilling (M) er acceptabel. Enten indstiller du eksponeringstiden til den ønskede værdi (f.eks. 30 for 30 hele sekunder) eller på B eller BULB for vilkårlige lange eksponeringstider, der styres med en timer.
Indstilling af manuel eksponeringsstyring ("M") på indstillingshjulet på en Canon EOS 450D.
Blænde
Start med blænden 1:2,8. Hvis objektivet er mere lysstærkt, skal du lukke det ned til 1:2,8. Hvis denne blænde ikke er tilgængelig på svagere objektiver, skal du indstille den størst mulige blændeåbning (dvs. den mindste blændetal).
Indstilling af blænden 1:2,8 (pil). Mange andre vigtige indstillinger vises også på displayet på Canon EOS 450D.
Spejl-lås
Denne indstilling bruges til i visse tilfælde at forhindre rystelser forårsaget af kameraets spejl. Det kan ikke bruges til serieoptagelser og skal være indstillet til Sluk.
Spejl-låsen forbliver slukket til serieoptagelser for strimmeloptagelser.
3. Tage billeder
Det er vigtigt først at finde en god placering. Den bør være fjern fra "lysmiljøet" i større byer, men samtidig også tilbyde et smukt motiv i forgrunden. Det er nemlig klogt ikke kun at fotografere stjernehimlen, men også samtidig inkludere et landskab, et træ eller en bygning. Det ser ikke kun stemningsfuldt ud, men tillader også en størrelsesforskel for den senere betragter.
En måneløs nat er ikke nødvendigvis påkrævet for strimmeloptagelser. Nogle gange kan det endda være, at månens restlys får scenen i forgrunden til at blive synlig. Også himlen antager en let blålig farve på grund af månelyset, hvilket kan være ret tiltalende. En fuldmånenat derimod ville være for meget af det gode, fordi den lyse måne tvinger dig til meget korte eksponeringstider for at undgå overeksponering. Derudover vil det være svært at fange strimmeloptagelser af lysdæmpede stjerner, hvis himlen er for stærkt oplyst af fuldmånen.
Lad derefter dit kamera og objektiv køle ned til nattens temperaturer, så der ikke sker nogen forskydning af fokuspunktet på grund af temperaturgradienten i løbet af optageserien. Den næste udfordring er at finde det bedste fokuspunkt på "Uendelig". Hvordan det bedst håndteres, blev allerede forklaret i første del af denne vejledning ("Stemningsbilleder i tusmørket").
At nævne klassisk ville være retningen mod nord for at have himmelpolen i billedfeltet, hvor stjernerne drejer sig omkring. Det kræver, at du identificerer Nordstjernen og fanger den på dit billede.
Direkte populære er sådanne strimmeloptagelser, hvor himmelpolen, dvs. drejepunktet, er synlig. Ser du ikke Nordstjernen? Det er rigtigt, for dette billede blev taget i Namibia, på den sydlige halvkugle. Derfor ses ikke himmelens nordpol, men himmelens sydpol. Der er desværre ikke nogen lys stjerne i nærheden af polen.
Hvis du først har fundet stjernebilledet "Store Vogn" (til venstre i billedet), har du en god vejledning til Nordstjernen: Hvis du forlænger bagkanten med omkring fem gange (gul pil), rammer du Nordstjernen (kredset). Den danner igen enden af den lille vogns åkje. En linje trukket lodret ned fra Nordstjernen peger mod nordhimlen.
Nu afhænger det af, om du arbejder med en simpel kameranøgle eller har tilsluttet en programmerbar timer. Jeg vil gerne forklare begge metoder:
Kameranøgle
For at udføre en automatisk sekvens af billeder med en simpel kameranøgle, hvis udløserknappen kan låses, skal du manuelt indstille dit kamera til 30 eller (hvis muligt) også 60 sekunders eksponeringstid. Brug ikke indstillingen B for BULB. Skift nu din kameras driftsstatus til Serieoptagelse, det er seriefunktionen, hvor kameraet tager billeder så længe udløseren holdes nede. For at starte sekvensen skal du trykke og låse udløserknappen på kameranøglen. For at afslutte sekvensen skal udløserknappen låses op igen.
Programmerbar timer
Modsat en simpel kabeludløser giver den programmerbare timer mere bekvemmelighed og frihed til at vælge eksponeringstiden. Jeg vil gerne vise, hvordan en eksponeringsserie kan programmeres ved hjælp af "Canon Timer Remote Controller TC-80N3". Hver enkelt eksponering skal vare 60 sekunder, og der skal være en så kort pause som muligt mellem optagelserne. Den første post SELF forbliver på standardindstillingen "00:00:00". Indstil intervallet INT til et sekund ("00:00:01"), langtidsbelysningen LONG til et minut ("00:00:01") og antallet af optagelser pr. serie (FRAMES) altid på det maksimale antal, 99. Dette gælder også, selvom du egentlig ønsker at lave færre optagelser, da det er nemt at afbryde en serie, mens en sømløs fortsættelse af en afsluttet serie kan være vanskelig. Kameraet kan være i driftstilstand Seriefotografering eller enkeltbillede, og eksponeringstiden skal indstilles til B for BULB. Start din serie med knappen START/STOP. Tryk også på denne knap for at afbryde serien før tid, ikke udløserknappen på timeren!
Indstillingerne for "Canon Timer Remote Controller TC-80N3", som beskrevet i teksten. Ved at trykke på START/STOP-knappen (pil) vil en serie med 99 enkelte billeder starte. Hvert billede vil blive belyst i et minut, og der vil være et sekunds pause mellem billederne.
Tips: Nogle nyere kameraer leveres med software, der muliggør programmerbare optageserier. Alle Canon EOS-kameraer fra modellerne 1000D, 450D, 40D, 5D Mark II, 1D Mark III og 1Ds Mark III leveres f.eks. med softwaren "EOS Utility", der installeres på en computer, dvs. en bærbar computer, og derefter kommunikerer med kameraet via det medfølgende USB-kabel.
Selvom behovet for en kabeludløser eller timer falder bort, skal bærbar computer dog medbringes til optagelsesstedet.
Programmering af en optageserie med kamerastyring "EOS-Utility" fra Canon. Ved at klikke på stopur-knappen (højre pil) åbner det viste dialogboks til venstre. Indtast den ønskede eksponeringstid under "Langtidseksponering", i dette eksempel et minut. Derefter er det vigtigt at tilføje mindst tre sekunder til dette tal og indtaste resultatet under "Intervaltimeroptagelse". Hvis du tilføjer mindre end tre sekunder, kan det ske, at kameraet ind imellem springer en optagelse over! Dette tal afhænger sandsynligvis af kameratypen og hastigheden på den anvendte hukommelseskort. Det er bedst at lave "tørtræning" med dit kamera om dagen.
Dette foto viser, hvad der sker, hvis pauserne mellem de enkelte optagelser er for lange. Så vil strimmelstriblerne være afbrudt og have huller.
Før du begynder, anbefales det at foretage en enkelt testbelysning med de endelige indstillinger og derefter kritisk vurdere den på kameradisplayet. Kontroller især billedkompositionen, skarpheden og belysningen nøje. Vær opmærksom på, at ingen forgrundobjekter er overbelyste, hvilket er synligt ved fuldstændigt mættede billedområder.
Når eksponeringsserien først er sat i gang, er det bare med at "holde fingrene krydsede" for, at der ikke kommer skyer, at der ikke flyver for mange fly gennem billedet og efterlader deres lysstier, og at du ikke ved et uheld støder mod stativet.
4. Billedbehandling
Som resultat af den natlige optageserie er der nu et mere eller mindre stort antal enkeltfotos, der skal sammensættes til et stjernestriblerbillede. Forudsætningen for dette er, at kameraet ikke blev flyttet under optageserien. Dvs., billederne skal være helt identiske undtagen for stjernerne.
For at følge de følgende trin anbefales det at bruge de medfølgende eksempelbilleder, der følger med denne tutorial som "arbejdsfil". Der er ti billeder med filnavnene StarTrails01.jpg til StarTrails10.jpg, der er taget i den nummererede rækkefølge.
Åbn alle ti billeder samtidig i Photoshop og skift til det første billede i serien ved at bruge kommandoen Vindue>StarTrails01.jpg. For at undgå at overskrive dette ved en fejltagelse, lav en kopi af det med kommandoen Billede>Duplikér og skriv et nyt navn i feltet Som:, f.eks. "StarTrailsFærdig". Bekræft med OK.
Photoshop opretter nu en ny billedfil med navnet "StarTrailsFærdig", som skal fungere som arbejdsfil. Alle de andre ni fotos skal nu kopieres ind i dette billede som separate lag.
Skift til Vindue>StarTrails02.jpg for det andet billede i serien. Nu har du brug for lagpaletten, som du, hvis den i øjeblikket er skjult, kan vise med tasten F7. Her vil du kunne se den ene lag i dette billede med navnet "Baggrund". Højreklik på udtrykket "Baggrund" med den sekundære (normalt højre) musetast og vælg kommandoen Duplikér lag... fra den fremkomne kontekstmenu. Et dialogboks vises, hvor du vælger "Dokumentet" "StarTrailsFærdig" som "Destination". Når du har bekræftet med OK, vil en kopi af dette billede blive tilføjet som et nyt lag i filen "StarTrailsFærdig".
Dette aktiverede billede er "StarTrails02.jpg". Lagpaletten vises til højre, og kontekstmenuen vises efter et højreklik på laget "Baggrund". Du skal finde kommandoen "Duplikér lag" (pil).
Fortsæt på samme måde som beskrevet i sidste afsnit med de resterende billeder "StarTrails03.jpg" til "StarTrails10.jpg". Vælg derefter kommandoen Vindue>StarTrailsFærdig for at vende tilbage til arbejdsfilen og se det foreløbige resultat af dit arbejde. Denne fil består nu af 10 lag.
På billedet vises arbejdsfilen "StarTrailsFærdig", der består af i alt ti lag. Lagpaletten (til højre) viser lagene. Kun det øverste lag er synligt på nuværende tidspunkt.
Nu kommer fidusen: Alle lag, undtagen det nederste med navnet "Baggrund", skal ændres til overlejringstilstand Oplys i stedet for Normal. For at gøre dette skal du klikke (og aktivere) hver af de ni lag enkeltvis. Derefter skal du rulle listen ud udover indstillingen Normal, og vælge indgangen Oplys.
Det bedste er at arbejde dig igennem lagene nedefra og opad, så kan du se, hvordan stjernestriblerne bliver længere og længere, en fantastisk oplevelse!
Alle lag, undtagen det nederste, bliver enkeltvis klikket (nedre pil) i lagpaletten for at ændre overlejringstilstanden fra "Normal" til "Oplys" (øvre pil).
Til sidst skal du kombinere alle lagene til ét enkelt lag ved at bruge kommandoen Lag>Reducer til baggrundslag. Det er bedst at gemme resultatet i PSD-format med det samme: Fil>Gem som…, Format: Photoshop (*.PSD; *.PDD).
Hvis din serie består af mere end ti billeder, ville du nu lukke alle billedfiler undtagen den netop gemte for at frigøre hukommelse, og åbne de næste ti billeder i serien. Disse behandles på samme måde som beskrevet ovenfor. På denne måde kan du også behandle en stor mængde enkeltbilleder uden at løbe tør for hukommelse.
Tips: Lag kan også flyttes fra en billedfil til en anden ved hjælp af Drag&Drop, altså træk og slip med musen, hvilket dog kræver lidt øvelse.
Når alle enkeltbillederne er tilføjet, blandingstilstand er indstillet til Oplyse og alle lagene er reduceret til baggrundslaget, er du nået frem. Om nødvendigt kan du foretage de sidste justeringer med de sædvanlige midler, f.eks. justere farvebalancen, lysstyrken eller kontrasten.
Tips: Et alternativ til Photoshop er det lille program "Startrails", som findes i version 1.1 og kan downloades gratis fra hjemmesiden www.startrails.de.
Skærmbillede af freeware-programmet "Startrails". Pilen peger på knappen, der bruges til at oprette stregsporoptagelsen, efter at alle enkeltbillederne er åbnet (venstre kolonne).
5. Eksempeloptagelser
Stjernespore over observatoriet "Gemini Syd" i Chile. Der blev brugt 100 enkeltoptagelser med ett minut eksponeringstid ved blænde 1:2,8, ISO 800 og et 35 mm-objektiv. Sydpolen ligger lige uden for venstre billedkant.
Også ved denne optagelse af observatoriet Welzheim ved Stuttgart er himmels (nord)polen ikke afbildet. Den blev lavet med et Canon EOS 20D-kamera med en brændvidde på 10 mm, blænde 4 og ISO 800. 68 enkelteksponeringer af 60 sekunders eksponeringstid blev monteret.
Opstigning af stjernehaufen "Plejaderne", også kendt som Syvstjernen. For at tage et sådant billede er det en fordel at have lidt himmelkundskab, da man så ved, hvor og hvornår Plejaderne vil dukke op. Optageserien skal selvfølgelig startes, før de bliver synlige. Der blev brugt et 200 mm teleobjektiv med blænde 1:2,8. Billedet blev taget i Iran i 2006.
Dette billede er endnu et eksempel på, at himmelpolen ikke nødvendigvis behøver at være afbilledet. I stedet bør der lægges vægt på en effektiv forgrund, f.eks. et smukt landskab.
Hvad sagde du? Store vogn (som her er tegnet for bedre synlighed) står på hovedet? Forklaringen er enkel: Billedet blev taget i Namibia, altså på Sydhalvkuglen. Derfor stiger stjernerne fra Store vogn i nordlig retning, når de når en lav højde, og de går allerede ned igen efter kort tid.
En stregspuroptagelse i sydlig retning: Nogle stjerner stiger kun kortvarigt over horisonten der.
Bemærkning fra redaktionen:
Alle anvendte fotos blev oprettet på den beskrevne måde i tutorialet. Der blev på ingen måde tilføjet ekstra billedmateriales - f.eks. forgrundobjekter - fra andre optagelser i tillæg.
