Standardindstillingerne i Adobe InDesign er essentielle for at tilpasse dit arbejdsmiljø til dine behov. Uanset om det handler om måleenheder, gitter, farver eller lagringssteder - med de rigtige indstillinger kan du arbejde mere effektivt og præcist. I denne vejledning viser jeg dig, hvordan du trin for trin konfigurerer de vigtigste standardindstillinger for at sikre en problemfri arbejdsgang. Lad os komme i gang med at optimere din InDesign-oplevelse!
1. Generelt
Adobe InDesign har ikke fra starten de optimale standardindstillinger for alle. Det kan det faktisk heller ikke have, fordi brugerne tilpasser deres standardindstillinger til deres personlige behov og jobkrav. Med standardindstillingerne har du en måde at styre adfærden af InDesign med dets funktioner, værktøjer, paneler og udseende.
I denne vejledning viser jeg dig, hvordan du kan ændre standardindstillingerne i InDesign optimalt til dine personlige behov og hvad du bør vide og være opmærksom på undervejs.
Adskillelse af program- og dokumentstandardindstillinger
InDesign har den særegenhed, at den adskiller mellem absolutte programstandardindstillinger og dokumentspecifikke standardindstillinger, når du opsætter dem.
Hvis et dokument er åbent, og du ændrer standardindstillingerne via menuen Rediger, gælder ændringerne kun for dette dokument! Hvis du lukker dokumentet og opretter et nyt, arbejder du igen med programmets standardstandardindstillinger. Dine tidligere foretagne ændringer bliver ikke taget i betragtning i det nye dokument.
Dette giver mening, da dokumentspecifikke indstillinger som f.eks. størrelsen på din grundlinje- og dokumentgitter, sprogindstillingen eller typen af anførselstegn kan være forskellige fra dokument til dokument.
Derfor gælder det: Foretag altid absolutte ændringer af standardindstillingerne, hvis der ikke er åbent noget dokument! Hvis der er specielle krav i et dokument, tilpasser du standardindstillingerne, mens dokumentet er åbent.
Nulstil standardindstillinger
Når du starter InDesign, trykker du på genvejen Ctrl+Shift+Alt. Der vises en prompt om at slette standardindstillingsfilen. Du kan bekræfte dette, hvis du ønsker at nulstille standardindstillingerne til tilstanden efter installationen af InDesign.
Alternativt kan du også kopiere din standardindstillingsfil til en anden mappe i starten.
Under C:\Brugere\nuværendeBruger\AppData\Roaming\Adobe\InDesign\Version 8.0\da_DK\ bliver alle standardindstillinger gemt i filen "InDesign Defaults" (under Windows 7). Du gemmer denne fil i sin oprindelige tilstand på en ekstern lagerenhed. Samtidig sikrer du dig alle dine foretagne standardindstillinger, så de let kan kopieres tilbage til denne mappe ved en geninstallation. Hvis InDesign ikke længere starter korrekt, hjælper det at erstatte den oprindelige standardindstillingsfil med filen med de ændrede indstillinger.
Indstil standard skrifttype
Før du går i gang med dialogboksen for standardindstillinger, tilpasser du først din standard skrifttype. Hvis du f.eks. vil arbejde med Myriad Pro, skal denne også være standardindstillet, når du opretter et nyt dokument. Du vælger tekstværktøjet og i styringspanelet vælger du tegneattributterne. Så indtaster du simpelthen det tekstformat, som naturligt hører til corporate design/publishing, f.eks. en 12-Pt Myriad Pro.
Fremover vil Myriad Pro blive foreslået, når du opretter nye dokumenter og bruger dit tekstværktøj.
Anbefalinger til opsætning af InDesign
Du har ikke noget dokument åbent og vil nu tilpasse de absolutte, dvs., programspecifikke standardindstillinger. Disse standardindstillinger kan åbnes via genvejen Ctrl+K eller via menuen Rediger>Standardindstillinger. I det følgende forklares alle mulighederne for indstillinger i InDesigns standardindstillinger og der gives tip og råd om eventuelle afvigelser fra standardindstillingerne.
2. Generelt
I fanen Generelt i Standardindstillinger-dialogen i Adobe InDesign kan reglerne for sidenummerering, indlæsning og indlejring af skrifttyper samt objektredigering styres.
Under sidesnummerering er der valgmuligheder for sektionsnummerering og absolut nummerering. Forskellen mellem de to er, at ved absolut nummerering starter sidetallene altid ved 1 i sidesvinduet, mens siderne altid følger den faktiske tryksides nummerering i sektionsnummereringen.
Lille eksempel:
Kommag, online magasinet for billedredigering fra PSD-Tutorials.de, bliver generelt samlet i en bogfil. Hver redaktør arbejder på deres respektive del i en INDD-fil af den endelige (bog-)fil. Det kan være hensigtsmæssigt, at redaktøren vælger en absolut sidenummerering. Så har han altid en nummerering i sidesvinduet startende fra 1 og har dermed en lille lettelse, når artiklen er baseret på et bestemt antal sider. Det vigtige er dog, at alle layoutfiler i InDesign-bogdokumentet igen får en sammenhængende sidenummerering.
Ved sektionsnummerering bliver nummereringen altid som den vil være i den eksporterede PDF-fil senere og som den ses direkte i trykside nummereringen. Det kan således ske, at en InDesign-fil, som ligger midt i Kommaget, starter med nummereringen i sidemenuen ved side 43.
Hvis du ikke har specifikke layoutopgaver med et forudbestemt antal sider og har brug for en hurtig kontrol af det aktuelle sidetal, bør du lade standardindstillingen for sektionsnummereringen være.
Ved PDF-eksport indlejres skrifttyperne, så PDF-filen vises korrekt rent typografisk - også hvis computeren, hvor den åbnes, ikke har denne skrifttype installeret. OpenType- og TrueType-skrifttyper kan være meget omfattende og indeholde utallige dekorative og specialtegn på grund af landspecifikke apostroffer.
Eksempel på glypher for Myriad Pro. Du kan åbne glyphvinduet med genvejen: Alt+Shift+F11 eller via menuen Vindue>Skrifttype og Tabel>Glypher.
Antallet af glypher kan være i tusindvis. En glyphe er ifølge Wikipedias definition "den grafiske repræsentation af et skrifttegn, f.eks. et bogstav, et staveenhedstegn, en ligatur eller en del af et bogstav. Glyphen danner i sig selv en grafisk enhed." Med andre ord: Glypher er forskellige repræsentationer af det samme tegn.
Når hele mængden af glypher inkluderes ved indlejringen, vil filstørrelsen blive unødigt stor.
For eksempel tilbyder Times New Roman alene hundredevis af glyffer til interpunktion. Derfor giver det mening automatisk at oprette en undergruppe, når der er mere end 2.000 glyffer, der udskriver de faktisk anvendte glyffer. Dette begrænser filstørrelsen til det reelle mål og øges ikke unødvendigt.
I feltet Objektredigering findes en forudaktiveret afkrydsningsfelt, der forhindrer valg af låste objekter. Det giver mening, fordi der ofte er grafik, hvis præcise udseende i dokumentet skal være statisk. Med det aktiverede afkrydsningsfelt sikrer du, at låste sideelementer ikke ved et uheld ændres under layoutprocessen. Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, kan låste objekter ikke flyttes i position, men ændringer i fill- og linjefarve, gennemsigtighed samt konturlinjetykkelse er mulige.
Med genvejen Ctrl+L, fra Sidepanelet (låsesymbol) eller fra Højreklik>Lås kan du låse objekter. Nu kan disse - takket være det aktiverede afkrydsningsfelt i Forindstillingerne - ikke længere vælges. De kan låses op igen via Lagpanelet, ved blot at klikke på låsen for at låse sideelementet op.
Eksempel: Tegnet til undervisningsprogrammet på DVD-coveret til vores lærings-DVD'er skal altid placeres præcis på dette sted. Det må ikke flyttes, må ikke få nogen kontur eller andre effekter. Derfor er dette element låst og kan takket være det forudaktiverede afkrydsningsfelt for Valg af låste objekter forhindret heller ikke vælges i første omgang.
Ved skalering kan standardindstillingen Anvend på indhold forblive gyldig. Den siger, at når du skalerer en ramme - f.eks. en Tekstramme via Kontrolpanelet eller menuen Objekt>Transformér - justeres indholdet af rammen også. Begge værdier, både ramme og indhold, angives som 100 procent efter skaleringen.
Ved at aktivere radioknappen Tilpas skaleringsprocent vises rammen med den nye skaleringsprocent efter skaleringen. Textstørrelsen får to værdier: den oprindelige og i parentes den nuværende. Derved bevarer brugeren stadig de oprindelige oplysninger om et sideelement.
I dette eksempel blev tekstrammen skaleret. Den tidligere 24 punkt store skrift er nu kun 22 punkt stor.
Indesign giver lejlighedsvise advarsler til brugeren, som kan undertrykkes med afkrydsningsfeltet Ikke vis igen. Med knappen Nulstil alle advarselsdialogbokse kan du få vist de ikke længere viste advarsler igen, hvis InDesign opdager problemer i en fil eller en indstilling, der er foretaget.
3. Brugerflade
I fanen Brugerflade i Forindstillingerne til Adobe InDesign kan du styre betjeningen af InDesign's interface.
I den første blok for Mus og gestus er der fire standardindstillingsoptioner: Feltet Quickinfo under Indstillinger for musemarkører og gestus angiver, om specifikke oplysninger om det aktuelle værktøj eller panel, hvor musen befinder sig, skal vises ved musemarkøren. Hvis du allerede kan betjene InDesign i søvne, kan du også arbejde i programmet uden Quickinfos. Alle andre bør betragte Quickinfos som en smart gadget til at lære værktøjer og paneler med den korrekte betegnelse og funktion samt til at lære genvejstasterne.
Endda i Vinduet Forindstillinger finder du en Quickinfo ved afkrydsningsfeltet Muliggør vedhæftning af skærmen ved flydende dokumentvindue.
Afkrydsningsfeltet Vis miniaturebilleder under placering bør forblive aktiveret. Når du via menuen Fil>Placer (Ctrl+D) indsætter tekst eller billeder i dokumentet, vises der et miniaturebillede af det billede, der skal indsættes, eller en forhåndsvisning af teksten, der skal placeres. Dette giver især mening, når du vil indsætte flere elementer i dit dokument på én gang. Så viser miniaturebilledet altid, hvilket billede der skal placeres næste gang fra placeringsstakken.
Det aktiverede afkrydsningsfelt Vis transformationsværdier sikrer, at du altid ser den aktuelle værdi, når du transformerer rammer. Når du skalerer, ser du derfor objektets dimensioner, når du drejer, vinklen, osv.
Afkrydsningsfeltet for Multitouch gestus er specifikt til brugere af multitouch-mus. Indtil videre er Magic Mouse til Apple tilgængelig. Microsoft introducerede allerede i 2009 en multitouch-mus, der gør det muligt at navigere i dokumentet med gestus og fingerbevægelser. Afkrydsningsfeltet er derfor kun interessant for brugere med en multitouch-mus.
I den anden blok for Paneler er der fem standardindstillingsoptioner:
Feltet Flytbart værktøjsfelt har tre standardindstillinger for værktøjsfeltets standardvisning: En række, En kolonne eller To kolonner.
Standardvisningen er altid en sag for personlig smag. Jeg foretrækker to kolonner, så jeg aktiverer denne standardindstilling. Du kan også midlertidigt ændre denne indstilling via den lille dobbeltpil i Værktøjsfeltet.
Afkrydsningsfeltet Minimer paneler automatisk til ikoner er som standard deaktiveret. Og det giver mening. Hvis du aktiverer afkrydsningsfeltet, vil det aktive panel blive minimeret til ikonstørrelse, når du klikker i dokumentvinduet. Det bliver hurtigt irriterende!
Standardindstillingen Automatisk vis skjulte paneler er vigtig, hvis du skjuler paneler ved at trykke på Tab-tasten. Når du derefter bevæger musen hen til dokumentkanten, vises panelerne automatisk igen midlertidigt. Hvis vejen med musen plus ét sekund, indtil panelerne vises igen, er for lang, finder du med et ekstra tryk på Tab-tasten en hurtigere vej. Afkrydsningsfeltet kan derfor deaktiveres, men det behøver ikke at være det.
Bemærk: I version CS 5.5 under Windows ser det ud til at være et problem med denne funktion. Uanset om afkrydsningsfeltet er aktiveret eller ej, skal du trykke på Tab-tasten for at vise panelerne.
Hvis du deaktiverer afkrydsningsfeltet Åbn dokumenter som faner, åbnes nye dokumenter svævende i InDesign. Dette svævende dokument kan derefter trækkes og slippes efter behov ind i fanerækken. Jeg finder det fornuftigt, at et dokument straks åbnes som en fane. Derfor kan denne standardindstilling forblive sådan.
Afkrydsningsfeltet Muliggør vedhæftning af skærmen ved flydende dokumentvindue regulerer, om du kan vedhæfte et svævende dokumentvindue til fanerækken eller ej. For pc-brugere er denne standardindstillingsmulighed fuldstændig meningsløs. For Mac-brugere kan den måske være nyttig, da de ikke har fanerækken, som pc-brugere kender den. Der tilknyttes dokumentvinduer som faner til en "hoveddokument". Og denne tilknytning kan aktiveres eller deaktiveres med afkrydsningsfeltet Muliggør vedhæftning af skærmen ved flydende dokumentvindue.
I feltet for indstillinger kan du foretage indstillinger for at flytte billedobjekter. Afhængigt af hardwarekonfigurationen kan det være hensigtsmæssigt at fravælge kvaliteten ved at flytte visningen med Hånd-værktøjet (via Alt+mellemrum). Hvis du har en kraftig computer, bør du bevare den højere kvalitet, når du anvender Hånd-værktøjet, så tekster og billeder ikke bliver grå. Skydereguleringen i midten gråner billeder, positionen til venstre gråner tekst og billeder ved brug af Hånd-værktøjet.
Den dynamiske skærmopdatering regulerer visningen af det dækkede billedeområde i en ramme, hvis du transformerer det billed, der er i rammen, med Direkte valg-værktøjet. Med aktiveret indstilling Øjeblikkeligt vises det dækkede billedeområde med let gennemsigtighed. Ved indstillingen Forsinket vises det forsinket, ved Aldrig forbliver det dækkede billedeområde fuldstændigt dækket og bliver kun kendt ved den brune ramme, der begrænser det.
4. Indtastning
I dette register kan du påvirke, hvordan tekst opfører sig ved indtastning, når den flyttes, og når den flowes, dvs. når du skriver ud over slutningen af tekstafsnittet.
I den første blok finder du indstillingsmulighederne for indtastning:
• Afkrydsningsfeltet Brug typografiske anførselstegn har den vigtige funktion at regulere sammenhørsforholdet af anførselstegn. I Tyskland er dobbelte anførselstegn typografisk korrekte med det grafiske 99 foran nederst og 66 ovenfor bagpå. Anførselstegnene angives dog med tolftedelen. Hvis jeg deaktiverer afkrydsningsfeltet for Brug typografiske anførselstegn, indtastes altid præcis det, der står på tastaturet, altså tolvtedelen i stedet for det dobbelte anførselstegn, når man trykker på tolvtedelen, de enkle anførselstegn ovenfor osv. Der er ingen automatisk genkendelse af, at de åbnings- og lukkende anførselstegn skal splejse sammen. Derfor er det vigtigt, at dette afkrydsningsfelt er aktiveret. Og afhængigt af det valgte ordbog bringer funktionen også de regionalt forskellige forbindelser i overensstemmelse og kan også udfolde sine typografiske præferencer, såsom de franske Guillemets som dobbelt anførselstegn, selv i tysk tekst, ved blot at ændre i Indstillingerne i afsnittet Ordbog de franske anførselstegn til, og så - takket være det aktiverede afkrydsningsfelt Brug typografiske anførselstegn - ved at trykke på tolvtedelen få de franske anførselstegn som anførselstegn i din tekst.
• Funktionen Textværktøj konverterer rammer til tegnraster medfører, at du med et klik i en ramme straks kan bruge den som tekstramme. Det spiller ingen rolle, om rammen er tom eller indeholder en farve. Jeg anbefaler at deaktivere afkrydsningsfeltet, da standard skrifttypen i dokumentet ellers aktiveres hver gang. Dette viser sig især ved PDF-eksport/pakke, hvor skriften, som grundlæggende ikke er skrevet nogen steder, alligevel tages i betragtning.
Forudindstillingen kom med CS3 med det formål, at denne "adfærd" kan deaktiveres. Og funktionen er heller ikke virkelig nødvendig, fordi tekstplaceringen inden for en billedramme er lidt ufleksibel, og det er bare bedre at have tekst- og billedrammer adskilt i dokumentet og så nemt bevare placeringen af teksten på en farvet ramme. Hvis det er nødvendigt, kan begge rammer grupperes med genvejen Ctrl+G. Hvis du alligevel vil bruge en billedramme som tekstramme, kan du åbne dit objekt alternativt til standardindstillingen via menuen Objekt>Tekst for at åbne teksten.
• Afkrydsningsfeltet Brug automatisk korrekte visuelle størrelser er kun vigtigt for Multiple Master-skrifttyper. Der er skrifttyper, der har tilføjelsen MM i navnet. Så det er Multiple-Master-skrifttyper. Disse har, modsat de gængse skrifttyper, intet snit (kursiv, almindelig, fed,...), men tilbyder muligheden for at generere variationer i løbemåde, stregtykkelse, visuel størrelse osv. Multiple Master-skrifttyper egner sig ikke til layoutarbejde. De er grundlæggende kun vigtige i Adobe Reader og Adobe Acrobat, hvor de bruges som erstatningsskrifttyper, når der mangler skrifttyper. Adobe udvikler ikke længere Multiple Master-skrifttyperne, fordi de aldrig rigtigt vandt frem.
• Det aktiverede afkrydsningsfelt Vælg linje ved tredobbeltklik muliggør følgende adfærd ved klik i et tekstfelt:
Enkeltklik: Placerer markøren på det klikkede sted i teksten. Dobbeltklik: Markere ordet. Tredobbeltklik: Markere linjen. Fire gange klik: Markere hele afsnittet.
Hvis du deaktiverer afkrydsningsfeltet Vælg linje ved tredobbeltklik, vælger du ved tredobbeltklik hele afsnittet. Dette er sandsynligvis det bedste valg som standardindstilling. Derfor bør dette afkrydsningsfelt forblive aktiveret.
• Afkrydsningsfeltet Anvend linjeafstand til hele afsnit regulerer adfærden ved ændringer af linjeafstanden i en tekst. Som standard er afkrydsningsfeltet deaktiveret, hvilket betyder, at man meget fleksibelt kan ændre linjeafstanden fra linje til linje i afsnittet. Du skal altid vælge den relevante linje for at ændre linjeafstanden.
Hvis man sjældent har brug for en sådan fleksibilitet, er det en god idé at aktivere afkrydsningsfeltet Anvend linjeafstand til hele afsnit. Nu er det nok med et klik på en linje for at kunne ændre linjeafstanden i hele afsnittet. Jeg finder det personligt mere behageligt, fordi det sparer nogle museklik. Derfor anbefaler jeg at afvige fra standardindstillingen og aktivere afkrydsningsfeltet. Godt at vide: Du kan med sikkerhed sætte fluebenet i afkrydsningsfeltet i andres dokumenter. Dermed ændres ikke allerede eksisterende linjeskift!
• Skrifttypeforsmagsstørrelsen er en smagssag. Jeg kan lide den stor og ændrer derfor standardindstillingen fra Middel til Stor. Så kan jeg rimelig godt i forhåndsvisningsmenuen i Styringspanelet eller i Tegn-Panelet se, hvordan en skrifttype ser ud. Det giver især mening, fordi der endnu ikke er implementeret en egentlig fornuftig fontadministration i InDesign, hvor man kan oprette og administrere favoritskrifttyper, skrifttyper efter type (Serif/Sans-serif) eller temaer (Overskriftsskrifttyper/Flyer-skrifttyper/Corporate-design-retningslinjer osv). Hvis man skal stramme op på ressourcerne, kan man også deaktivere skrifttypeforsmagen i Voreinstellungen og spare lidt på processorkraften, som kræves til visningen af forhåndsvisningsmenuen.
• Afkrydsningsfeltet Afkrydsning afstand automatisk ved at klippe og indsætte ord retter automatisk mellemrummene i teksten, når ord klippes og indsættes. Hvis du markerer et ord i linjen og sletter det, bør der teoretisk set forblive to mellemrum i ordmellemrummet. InDesign sletter derefter automatisk et mellemrum, så alt viser korrekt. Ligeledes retter InDesign overflødige mellemrum ved indsættelse af tekst fra Word eller andre dokumenter. Hvis afkrydsningsfeltet Afkrydsning afstand automatisk ved at klippe og indsætte ord dog er deaktiveret, forbliver der to mellemrum i teksten, fordi normalt kun den fjernede tekst uden mellemrum markeres. Funktionen i InDesign er meget nyttig og bør derfor absolut forblive aktiveret i Voreinstellungen.
• Den Skriftforsmagsstørrelse er en smagssag. Jeg kan lide det stort og ændrer derfor standardindstillingen fra Middel til Stor. Så kan jeg rimelig godt i forhåndsvisningsmenuen i Styringspanelet eller i Tegn-Panelet se, hvordan en skrifttype ser ud. Det giver især mening, fordi der endnu ikke er implementeret en egentlig fornuftig fontadministration i InDesign, hvor man kan oprette og administrere favoritskrifttyper, skrifttyper efter type (Serif/Sans-serif) eller temaer (Overskriftsskrifttyper/Flyer-skrifttyper/Corporate-design-retningslinjer osv). Hvis man skal stramme op på ressourcerne, kan man også deaktivere skrifttypeforsmagen i Voreinstellungen og spare lidt på processorkraften, som kræves til visningen af forhåndsvisningsmenuen.
I den anden blok er der indstillingsmuligheder for Tekstredigering ved træk og slip.
• Afkrydsningsfeltet Aktiver i layoutvisning er som standard deaktiveret. Hvis du aktiverer dette afkrydsningsfelt, kan du flytte markeret tekst via Dra-og-slip. Du kan se, at funktionen er tilgængelig, når markøren med den markerede tekst får et T. På den måde sparer du den typiske vej over at klippe (Ctrl+X) og indsætte igen (Ctrl+V) af tekst. Jeg finder personligt funktionen ret nyttig og har aktiveret den, fordi jeg også skriver direkte i InDesign-filerne og aldrig har vænnet mig helt til Tekstmodus. Derfor kan jeg også meget let omorganisere afsnit og tekstelementer i layoutfilen. Jeg kan også kopiere tekstelementer let ved at trykke på Alt-tasten under træk og slip. Alle, der kun skal layoute en færdig tekst eller skrive tekster ind i dokumentet via Tekstmodus, bør deaktivere funktionen for at undgå, at noget utilsigtet flyttes.
• Afkrydsningsfeltet Aktiver i teksttilstand er som standard aktiveret. Dermed er det også muligt at flytte tekst via Dra-og-slip i Teksttilstand. Hvis begge afkrydsningsfelter er aktive, kan du også flytte tekst fra Teksttilstand til Layoutvisning og omvendt.
Lidt af et sidespring: Teksttilstand kan åbnes med Ctrl+Y og har den fordel, at tekster vises og skrives uformateret uden den tidligere "layoutdiktat". Man lader sig ikke distrahere af tekstformater eller af tekstfeltets længde under skrivningen. Selv med oversættelse vises en rød linje; men du kan afslutte din tekst uden problemer. I Layoutvisning skal du udvide tekstrammen eller kæde sammen med en ny tekstramme for at fortsætte din tekst.
I den tredje blok af inputregistret findes der indstillinger for intelligent tekstombrydning.
• Den intelligente tekstombrydning er standardindstillingen og får teksten til at opføre sig som i et tekstbehandlingsprogram. Hvis den indtastede tekst går ud over slutningen af din tekstramme på sidens ende, reagerer InDesign automatisk ved at oprette en ny side og fortsætte teksten i en ny tekstramme med samme tegn- og afsnitformat. Det lyder godt, men fungerer ikke altid så let i praksis. Den intelligente tekstombrydning var en nyhed i CS4-versionen. I starten synes jeg, det var ret cool, og jeg lod denne funktion være aktiv. Men på nuværende tidspunkt har det vist sig, at den intelligente tekstombrydning ikke altid fungerer så let, som den beskrives. Hvis du ikke skriver en roman i InDesign, hvor layoutet er ret simpelt nu, kan du ikke længere anvende denne funktion meningsfuldt i et omfattende og format-integreret layoutdokument. Det er også lettere at placere en stor mængde tekst ved hjælp af automatisk tekstombrydning ved blot at trykke på Skift-tasten under kædning. Derfor anbefales det at deaktivere den intelligente tekstombrydning.
5. Avanceret input
I dette register kan du styre op- og nedstregning samt kapitæler i genereringen.
Procenttallene i tegnsætningerne under størrelse angiver, hvor meget skriften formindskes i forhold til normalvisningen. Procenttallene ved positionen angiver grundlinjeforskydningen i forhold til skriftstørrelsen.
Hvorfor har man brug for det overhovedet? Enhver, der skal skrive en bachelor-/kandidat- eller anden videnskabelig opgave, vil ikke kunne undgå at lade visse videnskabelige formmetoder flyde ind i arbejdet. Det inkluderer fodnoter, citater, navneangivelser osv. Og til sådanne anvendelser egner kapitæler sig (f.eks. til angivelse af ophavsmænd eller originale titler) samt op- og nedstregede tegn (f.eks. til matematiske formler, krydsreferencer eller fodnoter).
Kort eksempel: Hvad er kapitæler præcist?
Kapitæler er store bogstaver, hvor højden på bogstaverne fra det andet bogstav i ordet svarer til højden på små bogstaver. I hvert fald her i Tyskland. I den angelsaksiske verden er bogstaverne cirka 10 procent højere. Der er stadig et par andre særligheder. Fordi ved at "tvinge" generiske kapitæler i InDesign fører det ofte til mindre stregtykkelser og forskelligheder i skriftbredden.
Derfor: hvis din skrifttype har en kapitælsnit, bør du roligt bruge kapitæler som et typografisk middel. Der er optimale OpenType-skrifter til rådighed. Et eksempel på en skrifttype med et kapitælsnit er Minion Pro.
Udsnittet kan ses i glyphen-vinduet til hvert bogstav.
Hvis din skrifttype ikke har kapitæler som en stil og du derfor ville være nødt til at bruge forkerte kapitæler, kan du alternativt anvende kursiv markeringer i din tekst. Det er stadig bedre end at træde ind i det farlige terræn med forkerte kapitæler.
I inputmetodeindstillingerne finder du afkrydsningsfeltet Brug indlejret input med ikke-latinsk tekst. Det sikrer, at sprogssystemer som kyrillisk, japansk eller græsk, der ikke er baseret på det latinske alfabet, stadig kan anvendes i InDesign.
Bemærk: Også din computers operativsystem skal understøtte dette sprogssystem. Ellers virker det ikke.
6. Sætning
I afsnittet Sætning kan du styre InDesigns opførsel ved tekstproblemer samt tekstombrydning, den såkaldte konturhåndtering.
Det første blok af sætningsregistret beskæftiger sig med at markere afvigelser fra normen, der opstår ved tekstopsætning. Alle kender sikkert den lyserøde tekstunderstregning, der vises, når skrifttyper ikke findes, og derfor erstattes af InDesign.
Udover denne henvisning til et "problemtilfælde" er der også andre markeringer, som du kan lade InDesign vise.
• Afkrydsningsfeltet Afsnitsombrudsforseelser er som standard deaktiveret. Ved aktivering vises afvigelser fra en ombrydningsfastlæggelse, du har indstillet i ombrydningsindstillingerne, i dit dokument med en gul farveunderstregning. Hvis der i løbende tekst indsættes info-bokse, citater eller andre sammenhørende afsnit, kan det være fornuftigt at vise disse som en optisk enhed, så alle linjer i et afsnit holdes sammen. Du kan via afsnitspanel i kontekstmenuen - eller endnu hurtigere via genvejen Alt+Ctrl+K - åbne ombrydningsindstillingerne. Her kan du derefter indstille den ønskede indstilling. I dette eksempel aktiverer jeg afkrydsningsfeltet Ikke adskil linjer og radioknappen Alle linjer i afsnittet. Hvis dit afsnit nu adskilles af pladsmæssige årsager, viser en gul linje dig, at der foreligger en afsnitsombrudsforseelse.
• Afkrydsningsfeltet Orddelings- og justeringsforseelser er ligeledes som standard deaktiveret. Ved aktivering vises afvigelser fra den (for-)indstillede norm for orddeling og afstande i dokumentet med lyse og/eller mørkegule farveunderstregninger.
Et eksempel: Du sætter din tekst i blokjusteret udgave med en orddeling på 8 bogstaver/ord. Dermed opstår større afstande mellem ordene i mindre tekstfelter. Mellemrummene er derfor større end standardindstillingen i afstande-dialogen, som maksimalt tillader en orddeling på 133 % for ordafstand. Derfor markeres de berørte linjer gule. Du kan enten i afstande-dialogen øge værdien for ordafstand eller for størrelsen af tekstfeltet, formindske skriftstørrelsen eller åbne orddelingen for ord med færre bogstaver.
• Valgmuligheden Brugerdefineret tegnafstand/kerning er også som standard deaktiveret. Når den aktiveres, vises i dokumentet en türkis baggrund, hvor tegnafstanden eller kerningen er justeret manuelt.
For eksempel er tegnafstanden i overskriften øget, hvilket betyder afstanden mellem tegnene. Dette vises her.
Kerning betyder underskæring og bliver altid automatisk udført i InDesign's metrisk tilstand. Der er bogstavpar, der efterlader huller i ordet. For eksempel sker det med tegnkombinationen "VA" i ordet VANDALEN. Mange skrifttyper har såkaldte underskæringstabeller, hvor afstandene mellem bestemte bogstavpar allerede er indregnet som standard. InDesign bruger disse standardindstillinger i metrisk tilstand. Hvis du alligevel manuelt ændrer kerningen, vil det blive vist med türkis baggrund i dokumentet.
• Valgmuligheden Erstattet skrifttyper er som standard aktiveret. De lyserøde baggrunde viser, hvor der i dokumentet er arbejdet med en skrifttype, der ikke længere er tilgængelig. Dette kan forekomme hyppigere, når der arbejdes i teams, eller når ældre dokumenter genindlæses på et nyt system.
• Valgmuligheden Erstattede glyffer er som standard deaktiveret. Hvis den aktiveres, vises erstattede glyffer med en mørkegul baggrund. Erstatningen kan være sket automatisk. Hvis du f.eks. vælger kapitæl for en tekst, vil InDesign - såfremt det er tilgængeligt - vælge kapitælversionen og erstatte de skrevne tegn med kapitæltegnene. Eller du har tilføjet en alternativ fremstilling af tegnet via Glyfe-panelet for en mere æstetisk udseende. Begge dele vil blive vist med mørkegul baggrund.
Eksempel: Med Minion Pro (denne skrifttype har en kapitælversion):
Den anden blok i sætningen omhandler Konturhåndtering, dvs. den måde, hvorpå grafikker skubber tekst væk i dokumentet.
• Det første valg Justér tekst ved siden af objekt er som standard deaktiveret. Hvis du aktiverer det, vil teksten i venstre side af et objekt blive justeret med blokjustering til objektet. Dette kan have visuelle fordele, især når f.eks. et skævt eller uregelmæssigt objekt vises i teksten. Så vil den ledige plads mellem objekt og tekst fremstå pæn, fordi teksten til venstre vil være justeret med kanten og ikke venstrestillet med huller til objektkonturen. Hvis bredden af linjen til venstre ikke er for stor, vil der under visse omstændigheder opstå store huller i teksten. Derfor skal du tage stilling til, om du vil aktivere valgmuligheden eller ej. For sjældne tilfælde, hvor dette er nødvendigt, behøver du ikke markere afkrydsningsfeltet. Det er dog godt at vide, at du kan aktivere det meget hurtigt i Indstillingerne.
Eksempel: Rektangel normalt i teksten og derefter vippet ca. 30 grader.
• Det andet valg Fortsæt til næste linjeafstandstrin er det eneste af de tre valgmuligheder, der er som standard aktiveret. Ifølge Adobe InDesign-Hjælp flyttes teksten, der er påvirket af konturhåndteringen, med denne mulighed til den næste tekstlinje under et konturhåndteringsobjekt. Hvis denne mulighed ikke er aktiveret, kan tekstlinjer muligvis springe under et objekt, således at teksten ikke er justeret med tekst i tilstødende spalter eller tekstbokse. Denne mulighed er særligt nyttig, hvis du ønsker at sikre, at teksten er justeret med grundlinjeforløbet.
I en situation giver det mening at deaktivere denne mulighed: For eksempel, hvis et billede placeres på tværs af kolonner i en multi-kolonnet tekst (uden grundlinjeforløbet!), vil denne handling sikre, at teksten fortsætter med samme afstand under billedet i alle kolonner. Dette har den fordel, at der skabes en slags imaginært grundlinjeforløb under billedet. Ellers ville linjerne hen over kolonnerne måske ikke have nogen ensartethed længere.
• Den tredje valgmulighed Konturhåndteringen gælder kun for tekst under er som standard deaktiveret. Hvis valgmuligheden aktiveres, tager objektets konturhåndtering også hensyn til den specifikke hierarki, som det er placeret i. I InDesign kan du organisere objekter og tekster forrest og bagest via højreklik-menuen og via lag-panelet øverst og nederst. Hvis dette valg aktiveres, vil teksten kun blive skubbet væk af et objekt, hvis den er placeret på et overordnet lag eller i samme lag bag objektet. Jeg anbefaler at lade denne valgmulighed være deaktiveret. På den ene side kan du fange virkningen igen ved at aktivere ignorér konturhåndteringen i tekstboksdialogboksen. På den anden side er det generelt en god idé at placere tekstbokse øverst i laghierarkiet. Ved udskrivning bliver gennemsigtige objekter beregnet sammen med baggrunden. Gennemsigtige objekter omfatter allerede skygger af tekst eller objekter.
Disse ville blive konverteret til pixels som gennemsigtige objekter i reduktionen af gennemsigtighed. Så for at undgå, at tekstelementer unødvendigt konverteres til pixels, er det derfor en god idé at placere tekst øverst og grafikker nederst. Og denne grundregel ville blive misvisende med aktiv fane Konturhåndteringen gælder kun for tekst under.
7. Enheder og inddelinger
På dette faneblad kan du via rullemenuen i feltet Horisontal og Vertikal indstille måleenheden, som InDesign skal bruge. Udover millimeter kan du også bruge punkt, tommer, pixels osv.
I området Tastaturskridt kan du indstille trinspringet for pilene (når du f.eks. flytter et objekt med dem), standarden for forholdet mellem skriftstørrelse og linjeafstand, kerning og tegnafstand samt grundlinjeoffset.
8. Gitter
På dette faneblad kan du om nødvendigt indstille en anden farve for baseline-gitteret. Derudover kan du angive en værdi for, hvor gitteret skal starte i forhold til format- eller tekstkanten, samt en for opdelingen. Hvis du arbejder med et fast layout og sideskabeloner med ensartede tekstrammer, anbefales det at sætte starten til værdien 0 i forhold til den øverste tekstkant. Så får teksten en fast reference i forhold til rammen omkring den.
I området dokumentgitter kan du definere et gitter, der passer til dit layout, med de ønskede underområder, hvor du derefter kan justere layoutelementerne jævnt.
9. Hjælpelinjer og monteringsområde
Her kan du indstille farverne for visningen af margener, spalter, skærekanter, infoboks, forhåndsvisningsbaggrund (det behøver ikke altid være grå) og intelligente hjælpelinjer.
Under hjælpelinjeindstillinger kan du angive med en pixelværdi, hvor tæt et objekt skal være på en hjælpelinje eller et gitterlinje for at blive justeret efter den.
Med indstillingerne for intelligente hjælpelinjer kan du angive, hvor objekter skal justeres efter dem. Endelig kan størrelsen på monterings- og opbevaringsområdet indstilles i monteringsområdets indstillinger.
10. Ordbog
På dette faneblad kan du først indstille sproget og den ønskede stavekontrol (kun for tysk er der tre forskellige ortografitilstande alene, med Schweiz er der endda fem).
Ved at klikke på det lille plus-symbol nedenfor kan du også tilføje et yderligere ordbog (det er en *.udc-fil), også udover en allerede eksisterende. InDesign konsulterer begge ordbøger efter hinanden under tekstindtastning. Ved at klikke på minussymbolet kan du fjerne ordbøger fra listen igen.
Nederst kan du justere visningen af enkle og dobbelt anførselstegn via en rullemenu.
For at tilføje undtagelsesord fra en ekstern brugerordbog til den i dokumentet gemte liste skal du markere afkrydsningsfeltet Indlæs brugerordbog i dokument.
Ved at aktivere indstillingen Ombryd alle tekstelementer ved ændringer vil tekstelementer blive ombrydt, når du ændrer indstillingerne for oprettelse med eller tilføjer eller fjerner ord med kommandoen ordbog.
11. Stavekontrol
Her kan du indstille, hvad InDesign skal søge efter fejl i, i henhold til den tidligere indstillede ordbogs anvisninger. Ved at aktivere dynamisk stavekontrol understreger InDesign forkert stavet ord under indtastning.
For at fremhæve forskellige fejl kan du vælge en farve til hver.
12. Autokorrektur
Her kan du indtaste begreber, som ofte staves forkert (fx på grund af ombytning af bogstaver), (via Tilføj) og nedenfor den korrekte stavemåde. For længere begreber kan du også indtaste en forkortelse og nedenfor det fuldt udtalte ord. InDesign vil automatisk rette disse begreber under indtastning.
13. Noter
Her kan du indstille farven, som en note i teksten skal markeres med, og om der skal vises en hurtiginfo ved musen over noten.
Du kan også aktivere stavekontrol eller søge/erstatte for noter.
14. Sporing af ændringer
På dette faneblad kan du indstille tekst- og baggrundsfarver for tilføjet, slettet og flyttet tekst i redigeringsmodus (menu Vindue>Redaktionelle opgaver>Sporing af ændringer) mens dokumentet redigeres af forskellige brugere.
15. Textvisningsfunktion
Her kan du indstille skrifttype og -størrelse, linjeafstand, tekstfarve og baggrund for tekstvisningstilstand. Du har også mulighed for at vælge et andet tema, f.eks. Klassisk system for gul tekst på sort baggrund eller Terminal (grøn på sort). Disse indstillinger påvirker tekstvisningen i tekstvisningsvinduet, men ikke i layoutvisningen.
Du kan også vælge en visningsindstilling for markøren.
16. Visningsydeevne
Her kan du indstille standardvisningsindstillinger, som skal anvendes ved åbning af alle dokumenter. Derudover kan du tilpasse indstillingerne, med hvilke disse indstillinger defineres. Hver visningsmulighed har egne indstillinger for visning af rasterbilleder, vektorgrafik og gennemsigtighed.
• Hurtig: Tegner et rasterbillede eller en vektorgrafik som en grå boks. Denne indstilling er velegnet til hurtig gennemgang af trykbogssider med mange billeder eller gennemsigtighedseffekter.
• Tegner et skærmversionsbillede med lav opløsning, der er tilstrækkeligt til identifikation og positionering af et billede. Dette er standardindstillingen og den hurtigste måde at vise et billede på.
• Tegner et rasterbillede eller en vektorgrafik med høj opløsning. Denne indstilling giver den højeste kvalitet, men visningshastigheden er langsommere (afhængig af computerkonfiguration og billedopløsning) end de andre indstillinger.
Hvis det er nødvendigt, kan standardindstillingerne ændres ved at justere skyderne for raster- og vektorgrafik samt for gennemsigtigheder separat.
Senere kan du midlertidigt ændre indstillingerne for dokumentet via menuen Visning>Visningsydeevne. Disse indstillinger påvirker kun visningen - ikke udskriftskvaliteten.
17. Sorte repræsentation af sort farve
Her kan du indstille, hvordan farven sort både skal vises på skærmen og eksporteres. En ren sort består af 100% sort og virker mere mat i forhold til en dyb sort, der har en farvedækning på 400% (i CMYK-tilstand) (nemlig 100% Cyan, Magenta, Yellow og Black hver). En dyb sort er ikke praktisk til trykudgivelse; til skærmvisning (f.eks. som en interaktiv PDF-fil) virker en sådan sort dog markant mere overbevisende. I dette tilfælde kan du også vælge indstillingen Alle sorttoner udskrives som dyb sort, som ville være forkert for trykudgivelse.
Checkboksen Overtryk sort bør kun deaktiveres i sjældne tilfælde, da farvede baggrunde ville blive undladt, hvor sort tekst findes, hvilket ved tryk på grund af papirforskydning kunne føre til pasningsproblemer.
18. Filhåndtering
Ved et program- eller systemnedbrud bliver den aktuelle tilstand af det åbne dokument gemt i en systemmappe i InDesign. Hvis nødvendigt kan du vælge en anden lagringsmappe ved hjælp af knappen Gennemse.
I sektionen Lagring af InDesign-filer kan du tilpasse antallet af senest anvendte dokumenter, der vises på startskærmen og under menuen Fil>Senest anvendte filer.
For Snippet-import kan du indstille, om de skal placeres ved den oprindelige eller den aktuelle Curserposition.
I sektionen Forbindelser kan du indstille, hvordan InDesign skal håndtere åbningen af et dokument med tilknyttede billeder eller grafikker.
Standarden er, at disse kontrolleres, og der søges efter manglende forbindelser. I sjældne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at deaktivere disse muligheder.
19. Udklipsholderindstillinger
Hvis indstillingen Foretræk PDF ved indsættelse er valgt, kan en Illustrator-grafik, som InDesign behandler som en gruppe mindre objekter, ikke redigeres i InDesign. Derfor skal denne indstilling være deaktiveret.
For at indsætte tekst via udklipsholderen kan du længere nede indstille, om også formatering osv. fra kilde tekst skal bevares eller om kun den rene tekst skal indsættes.
