At finde egnede modeller
Billede 3.1: Mange fotografer kender usædvanlige locations, har omfattende udstyr og ideer til fantastiske fotos - men det, der mangler, er modellerne, som sammen med fotografen kan realisere billedideerne. Denne del skal hjælpe dig med at få adgang til egnede modeller. Nikon D3X med 2,8/14-24mm Nikkor. 1/200 sekund, blænde 22, ISO 100.
(Foto © Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Fotografering af partner(in)
At fotografere sin livspartner (eller, alt efter synspunkt: livsaftenspartner) er først og fremmest det mest nærliggende. Trods alt er denne person (mindst tidsmæssigt) i vid udstrækning til rådighed for fotografen. Der er dog også nogle alvorlige ulemper, der får fotografering af partneren til at se anderledes ud.
• Når man fotograferer sin partner, mangler den nødvendige afstand. Den meget intime relation er ikke god til et professionelt samarbejde som model og fotograf. Især ikke, hvis der er tale om nøgen- eller erotikfotos.
• Hvis billederne mislykkes, kan dette føre til en belastning af det mellemmenneskelige forhold. At give skylden frem og tilbage kan være et problem; ligesom at være udsat for skuffelse, når fotografen for eksempel kommer hjem med billeder af andre modeller, der måske er mere vellykkede. "Du har ikke gjort nok" kunne være models synspunkt; eller "Du ser bare sådan ud" fotografens modargument. Begge ikke en god basis for et harmonisk samarbejde ... Det er lettere, når model og fotograf enkelt kan gå hver til sit, hvis det ikke lykkes.
• Små misforståelser, som kan opstå under enhver fotosession, kan vokse til en "statsaffære". Over for sin livspartner bliver man hurtigere utålmodig; især når man beskriver poseringerne, kan det hurtigt føre til en "ægteskabskrise".
• Det bliver særligt vanskeligt, når livspartneren kun delvist deler fotografibegejstringen; det er heller ikke alle, der har lyst til at posere foran kameraet. Og for det tredje sker det ofte, at billeder bliver taget, bare for at gøre en tjeneste for partneren – hvilket ofte kommer til at fremstå meget anstrengt (fordi det ofte også er det).
• Den planlagte brug af billeder kan også senere føre til uoverensstemmelser. Især hvis der ikke blev aftalt noget konkret på forhånd, og billederne så, for eksempel fordi de er særligt vellykkede, bliver offentliggjort af fotografen – noget der ikke altid falder i modellens smag, især ved erotiske fotos.
• Så snart jeg holder kameraet i hånden, er jeg "chefen". Jeg er vant til at dirigere mine modeller med en (venlig) befalingslyd. Men selvom jeg er venlig, er det stadig en befalingslyd. Og det kan føre til gnidninger, når en af parterne pludselig styrer og tænker mindre partnerskabeligt end normalt i forholdet (hvor begge partnere er ligestillede). Det er i bedste fald uvant, når partneren pludselig bliver "bestemmeren" (med kameraet i hånden). Men hvis det opleves som ubehageligt, bliver fotosessionen en pine (hvilket resultaterne garanteret vil bære præg af!)
Der er sandsynligvis mange flere grunde til, hvorfor det ikke er klogt at fotografere ens egen kone eller kæreste. Her er kun de vigtigste liste op.
Billede 3.2: Min daværende kæreste (og nuværende hustru) fotograferede jeg tidligere, i starten af min karriere, oftere. Dog var jeg ofte for utålmodig, og fotosessionerne endte endda nogle gange i skænderier, så vi på et tidspunkt var enige om, at jeg hellere burde fotografere fremmede modeller.
(Foto © Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
I kredsen af bekendte og venner
Enhver person har (mere eller mindre mange) sociale kontakter, et netværk. Både professionelt og privat.
At henvende sig til potentielle modeller i professionel sammenhæng anbefales efter min mening mindre. Det afhænger af, hvordan den konkrete sag ser ud. Dog kan både modellens afvisning og senere uoverensstemmelser ved en vellykket fotosession (for eksempel om brugen af billeder) føre til en belastning af fremtidigt professionelt samarbejde. Især når det handler om erotiske fotos, bør I derfor hellere undlade at spørge den attraktive chefsekretær, om hun vil stå model for jeres kamera.
Noget andet er, hvis jeres (fotografiske) evner er blevet kendt på arbejdspladsen, og I bliver kontaktet af en af medarbejderne. Så er det naturligvis helt okay at tage optagelserne. Men afklar omhyggeligt (og helst skriftligt!), om og hvordan (og hvor) de resulterende billeder af jer kan offentliggøres.
I den private vennekreds er det derimod selvfølgelig ingen problem at spørge, om nogen af jeres bekendte vil have taget billeder! Afklar dog også her på forhånd, om og hvordan billederne må bruges!
Hvis den potentielle model derimod er kæresten til din bedste ven, bør I undlade (nøgen- og erotik-) optagelser, hvis I ved, at nævnte ven er meget jaloux! En god venskab er trods alt mere værd end gode billeder; især da I stadig vil have masser af muligheder for at finde og fotografere modeller!
Billede 3.3: Gerriet er manden til en af mine første modeller. Da kontakten aldrig er gået tabt, bad hans kone mig på et tidspunkt om at lave en prøvesession med ham for at se, om han var egnet som model. Jeg siger: ja! Helt sikkert! Nikon D3X med 1,4/85mm Nikkor. 1/125 sekund, blænde 5,6, ISO 100.
(Foto © Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 3.4: Lige børnemodeller kan man godt rekruttere i venne- og bekendtskabskredse. Det hjælper meget, hvis fotografen kender mor eller far godt. Nikon D4 med 1,4/85mm Nikkor. 1/100 sekund, blænde 2,5, ISO 640.
(Foto © Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Hvis I er medlem af en danse- eller sportsforening, bør I kigge efter modeller der, da sportsudøvere har en meget god kropsbevidsthed og som regel gerne lader sig fotografere (fordi de er stolte af, hvordan de har formet deres krop gennem næsten daglig træning). Især til nøgen- og erotikfotos er atleter på grund af deres veltrænede kroppe ofte meget velegnede.
Figur 3.5: De fleste sportsudøvere har ikke kun trænede kroppe og en over gennemsnittet god kropsbeherskelse, men også et mere afslappet og naturligt forhold til deres egen nøgenhed. Ideelt til lejlighedsvis at stå som nøgenmodel foran kameraet. Nikon D3X med 2,8/105mm Makro Nikkor. 1/125 sekund, blænde 7,1, ISO 100.
(Foto © Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
På gaden, når du handler, osv.
De bedste modeller har jeg tidligere "fundet" på gaden. Når jeg handler, er på vej fra A til B, tanker eller for eksempel også til arrangementer.
Indrømmet, det er ikke alles kop te at henvende sig til en fremmed person offentligt. Men hvorfor egentlig ikke? Er det noget slemt at spørge nogen, om de vil arbejde som model? Det synes jeg ikke!
Selv når jeg søger modeller til nøgenfotos, har jeg ingen problemer med at sige det præcist sådan.
Note: Der er nok fotografer, der godt kan lide at tage nøgenfotos, men i hemmelighed mener, at modellering er noget fordækt. Med den holdning vil de dog aldrig skyde usædvanligt gode fotos og vil også have svært ved at finde nye modeller. Som fotograf må man ikke finde noget "slemt" ved det - ellers er man på afveje med emnet!
Figur 3.6: Jeg leder ikke målrettet efter potentielle modeller. Men når jeg er ude, for eksempel når jeg handler, og ser en egnet person, så henvender jeg mig også til dem. For eksempel "opdagede" jeg Sandra i parfumeafdelingen hos Kaufhof. Jeg gav hende straks mit visitkort og cirka 3 uger senere kontaktede hun mig. Vores testoptagelse varede kun 15 minutter. Jeg kunne straks se, at Sandra, for øvrigt helt uden tidligere kameraerfaring, er meget fotogen. Nikon D4 med 2,8/70-200mm Nikkor. 1/100 sekund, blænde 3,2, ISO 100.
(Foto © Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg gør, når jeg henvender mig til potentielle modeller på gaden. Nå, jeg har ingen bestemt, fast "handlingsplan". Jeg er meget spontan, og hvis jeg ser nogen, som jeg mener er egnet til fotografering, så henvender jeg mig blot til personen. Jeg præsenterer kort mig selv med navn og erhverv, siger, at jeg netop søger nye modeller til forskellige projekter, og overgiver så mit visitkort. På dette (meget vigtige!) står mit navn, adresse, telefon- og mobilnummer samt min hjemmeside www.jensbrueggemann.de. På dette sted kan de spurgt selvstændigt undersøge mig og se mine arbejder.
Nu vil nogle af jer tænke "Ja, som professionel fotograf med mange referencer er det let at få nye modeller. Men hvad gør en nybegynder, som lige er begyndt inden for model-fotografering?"
Flere punkter taler imod denne opfattelse:
• For det første startede jeg også som (amatør) hobbyfotograf. Allerede dengang rekrutterede jeg næsten alle mine modeller på gaden. Så "overtale" modellerne virker også, selvom man kun har få fotos at vise - så længe modellerne kan lide dem!
• For det andet tror jeg endda, at det som amatør-fotograf nogle gange kan være lettere at få nye modeller, fordi som professionel fotograf er jeg nødt til at insistere på, at hver model underskriver en kontrakt, og jeg kan bruge fotosene ubegrænset kommercielt. Amatørfotografer lægger ofte ikke stor vægt på at kunne bruge fotosene kommercielt eller har slet ikke til hensigt at offentliggøre de tagne optagelser. Dette punkt er særligt vigtigt inden for nøgen- og erotikfotografering, da mange mennesker godt kan lade sig fotografere lidt eller slet ikke klædt - men vil ikke være enige i offentliggørelsen af disse resultater. Men jeg som professionel fotograf er nødt til at insistere på at kunne bruge fotosene, da jeg ellers ikke kan bruge det til noget. Og dette er punktet, hvor nogle af de af mig spurgt modeller alligevel springer fra.
Note: "Succesraten" (altså procentdelen af de personer, jeg henvendte mig til, der rent faktisk havde en fotosession med mig) er ret høj! Jeg kan ikke give nøjagtige tal, fordi nogen interesserede først melder sig flere år senere (jeg har haft modeller, der først efter 10 år kontaktede mig angående en fotosession!). Men jeg skønner, at mere end 50% af de potentielle modeller, jeg henvender mig til, faktisk en dag kommer for at have en fotosession med mig.
Figur 3.7: Det kræver naturligvis en vis grad af mod for at tale med fremmede, især ekstremt attraktive unge kvinder på gaden, men så slemt, som mange fotografer forestiller sig, er det egentlig ikke. Trods alt giver vi et kompliment til den person, der bliver henvendt til. Indirekte siger vi intet andet end: »Du ser fantastisk ud, og derfor vil jeg gerne fotografere dig.« Og også Rebecca opfattede det som et kompliment, da jeg henvendte mig til hende ved et rødt lys og gav hende mit visitkort. Hun var workshopsmodel på mine fotorejser flere gange på Ibiza og i Andalusien. Nikon D3X med 2,8/105mm Makro Nikkor. 1/200 sekund, blænde 10, ISO 100.
(Foto © Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Model-Fora på internettet
På internettet findes der nogle model-fora og -communities. www.model-kartei.de, www.fotocommunity.de, www.one4model.de og www.stylished.de er de mest kendte i Tyskland.
Mange forskellige modeller færdes der. Professionelle såvel som nybegyndere, pålidelige såvel som dem, der på et tidspunkt har tilmeldt sig og fortsætter som "kartoffelkompagniets-medlemmer". Mange af dem (de "bedre"?) laver kun "pay-shootings" (altså tjener delvist deres levebrød ved at være model), nogle laver også "TFP-fotoshootings" (TFP = tid til billeder; modellerne investerer tid og forventer at få billeder i bytte).
For dem, der i internet-anonymitet tør kontakte modeller, er dette et godt sted at være.
Jeg foretrækker stadig at tale med personer "live" på gaden; der er succesraten højere, og denne metode er efter min mening mindre tidskrævende. Derudover har jeg på denne måde kunnet se de personer, jeg henvendte mig til, personligt. I internetfora ser man kun billeder (ofte retouchede) og en mere eller mindre sigende selvpræsentation.
Figur 3.8: Christina tog kontakt til mig gennem siden www.model-kartei.de (i fotografisproget også kaldet "MK"). Dette billede er resultatet af vores test-fotoshoot. Og derefter bookede jeg hende straks til mit Andalusien-workshop som model. Nikon D4 med 2,8/70-200mm Nikkor ved en brændvidde på 165 mm. 1/125 sekund, blænde 4,5, ISO 100. Som hovedlys brugte jeg Para330-paraplyen med centreret fokusering, fordi lyset så virker meget plastisk og skaber tydelige skygger.
(Foto © Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
På workshops
En god metode at lære nye modeller at kende (og allerede teste udseende, forandringsmuligheder og motivation), er at deltage i fotoworkshops. Her kan man fotografere modeller for relativt lidt penge og samtidig lære noget!
Figur 3.9: Elida er ikke kun smuk, men også en meget talentfuld model. Evnen til effektfulde poseringer synes at ligge naturligt til hende. Derudover er hun altid pålidelig og punktlig, hvilket er grunden til, at jeg gentagne gange har brugt hende til mine reklamefotoshoots og på workshops. Nikon D4 med 2,8/70-200mm Nikkor. 1/250 sekund, blænde 16, ISO 200.
(Foto © Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
"Under en fotoworkshop har deltagerne en god mulighed for ikke kun at lære nye modeller at kende, men også straks at se, hvordan samarbejdet med modellen forløber. Trods alt resulterer et fotoshoot især i store resultater, når "kemien" mellem fotograf og model "stemmer". Og for at vurdere, om et fremtidigt fotografisk samarbejde vil være vellykket, er fotoworkshops (også) meget velegnede!
Men bemærk, at I kun kan bedømme, om en af workshop-modellerne er egnet til fremtidige projekter, hvis I har mulighed for at skyde rigtigt selv med modellen under workshoppet. Ved såkaldt "flokfotografering", altså når en hel gruppe fotografer fotograferer modellen samtidig, er der altid en eller to lidt mere erfarne deltagere, der så tager ledelse og instruerer modelposeringerne for alle andre fotografer. Den enkelte fotograf lærer intet ved sådanne workshops, for det vigtigste er nu engang et effektivt samarbejde med modellen, og det lærer man kun, når man selv er tvunget til at overvinde sin skyhed og give klare instruktioner.".
Afsnit fra "Nøgen- og erotikfotografi", Jens Brüggemann, mitp-Forlag, 2013, 17,95 Euro, ISBN 978-3-8266-9482-0
Figur 3.10: Workshops er en god metode til at lære nye modeller at kende. Som fotograf kan man hurtigt opdage ved egne fotos, om modellen også egner sig til yderligere planlagte fotoshoots. Især ved mine ugeslange udlandsworkshops (her et snapshot fra Ibiza-workshoppen 2013) kan deltagerne og modellerne i ro finde ud af, om et samarbejde også vil fungere langvarigt. En bedre kendskab på grund af flere fælles fotoshoots vil helt sikkert føre til en kvalitetsforbedring af billedresultaterne.
(Foto © Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Ved modelsharing
Modelsharing er opdeling af modelhonoraret (og eventuelle andre omkostninger såsom studieafgift ved studieudlejning eller locationsgebyr ved andre lokaler) mellem flere fotografer.
I mine øjne er der altid lidt "nærgerrighed" knyttet til modelsharing, for når fotografer deler en model, betyder det, at de - for at spare penge - går på kompromis med samarbejdet, som uundgåeligt bliver mindre intensivt end ved en enkeltfotografering (hvor forholdet fotograf til model er 1:1).
Modelsharing er dog velegnet til at lære modeller at kende i starten og se, hvor godt den pågældende model klarer sig foran kameraet.
Ved mund til mund markedsføring
Mund til mund markedsføring er den bedste metode for fotografer til at få nye modeller. Dog er mund til mund markedsføring ikke styrbart, da fotografen selv ikke kan drive den aktivt. Det er ikke op til fotografen, hvornår modellerne af sig selv henvender sig til ham. Mund til mund markedsføring er derfor ikke egnet til at caste modeller til en bestemt fotoshoot.
Fotografen kan kun udføre godt arbejde og håbe på, at hans tilfredse kunder (og modellerne) er så begejstrede for hans arbejde, at de anbefaler ham videre.
Billede 3.11: Tiana kom til mig gennem mund-til-mund metode. På det tidspunkt havde jeg fotograferet en veninde af hende, og resultaterne var meget vellykkede både hos modellen og hendes veninder, så Tiana turde til sidst at ansøge hos mig som model.
(Foto © Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Bemærk: I næste del af denne tutorials serie handler det om at finde usædvanlige, effektive eller i det mindste passende locations til model-fotoshoots. Det er vigtigt, at location passer til billedideen. Nogle gange har locationen dog så stor indflydelse på billedideen, at den (i det mindste delvist) stammer fra valget af location. Tænk f.eks. på en westernby-kulisse: Hvis der skal fotograferes der, vil fotografen helt sikkert ikke vælge emner som "rulleskøjteløbere", "borgfruer", "biler & piger" eller "hiphop" ...
