Relevante lyskilder for professionel fotografering
Figur 3.1: Det gør også en forskel i belysningsmæssig henseende, om man fotograferer biler, mennesker eller stillbilleder. De fotografiske emner, som fotografen ønsker at beskæftige sig med, indgår derfor i kravspecifikationen. Ved valget af belysningsteknik spiller fotografens personlige (lys-)smag også en betydelig rolle: Nogle foretrækker hårdt lys, nogle blødt. Nogle foretrækker en klar lysstyring, andre arbejder gerne med mange effektlys.
Og endelig skal den individuelle arbejdsmåde tages i betragtning: Er fotografen en enspænder og konstant på farten, vil han foretrække en anden lyssteknik end en person, der arbejder i et studie eller altid har hjælpere omkring sig. En person, der tager sig tid til sine optagelser, vil lægge vægt på andre ting end en person, der hurtigt skal have billederne i hus. Alt sammen udgør dette kravspecifikationen, der skal afstemmes med de tilgængelige lysmuligheder på markedet.
Endelig handler det om at finde den optimale belysningsteknik for den enkelte fotograf. Og sidst men ikke mindst vil et begrænset økonomisk budget betyde, at ikke alt, hvad der virker fornuftigt og varigt nødvendigt, straks kan købes. I så fald handler det om at gøre kompromiser med omfanget eller i yderste tilfælde også med kvaliteten af belysningsteknikken, der kan anskaffes.
Bemærkning
Der er generelt "optimale" lysløsninger for enhver fotograf og nogle, der er fuldstændig uegnede til personlige formål. Og en masse derimellem. Det er derfor vigtigt at udarbejde en kravspecifikation, der angiver, hvilken lyssteknik der er hensigtsmæssig for den enkelte fotograf.
Sammen med det tilgængelige budget bestemmer kravspecifikationen derefter, hvilket udstyr der bør og kan investeres i. På markedet er der i mellemtiden meget god belysningsteknik til fotografer. Der er noget passende til alle krav. Men køb ikke kun ud fra kriteriet "pris", fordi "den, der køber billigt, køber to gange!"
Figur 3.2: I modsætning til moderne kameraer, der bliver forældede efter et par år og skal udskiftes, bliver lysudstyr væsentligt langsommere forældet. De dele af min blitzanlæg er allerede 15 år gamle, og jeg kan bestemt stadig arbejde med dem uden kompromiser i de næste 15-20 år.
Belysningsteknik er derfor en langsigtet investering. Hvis man køber kvalitet, kan man forvente at kunne bruge det i 30 år eller endnu længere.
Jeg anbefaler derfor, at hvis man har et begrænset budget, er det bedre at købe noget fornuftigt og dermed mindre, i stedet for at købe alt på én gang i dårlig kvalitet. I løbet af denne tutorialserie vil jeg i forbindelse med en købsanbefaling også nærmere beskrive og anbefale lysudstyr, som jeg har testet.
Hvem der har brug for individuel rådgivning, kan jeg hjælpe med at udvælge passende udstyr skræddersyet til behovene. I modsætning til kameraer, der der er tests af i fotomagasiner i stor stil, er købsvejledningen til belysningsudstyr mere sjælden.
Mange sælgere mangler den rette praksiserfaring og fotomagasinerne præsenterer ofte kun en liste over tekniske data.
Ægte tests finder stort set ikke sted, så interesserede er ofte overladt til sig selv og søger hjælpeløst efter svar på internettet. Men en individuel udvælgelse og sammensætning er nødvendig, for at man senere optimalt kan arbejde med det købte udstyr. Tag også højde for anskaffelsesomkostningernes højde, og det bliver hurtigt klart, at man bør sætte sig godt ind i tingene før købet, for at opnå den bedste pris-ydelsesforhold. Som allerede nævnt: Kvalitetsbelysningsteknik kan normalt anvendes i flere årtier.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
Figur 3.3: Mange fotografer tyer til brug af kontinuerligt lys i mangel på viden om blitzenhedernes funktion. Men er kontinuerlige lyskilder virkelig velegnede til fotograferingsformål? Denne tutorial giver oplysninger om, hvilket lys der skal bruges til hvilke formål for at opnå optimale resultater.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
3.1 Tilgængeligt lys
Med tilgængeligt lys menes det (kontinuerlige) lys, der er tilgængeligt. I fotografering associerer man normalt dette begreb med, at lyset ikke kun er tilgængeligt, men også relativt svagt. Dermed udelukkes kraftige lyskilder såsom direkte solstråler eller flutlys på en fodboldstadion fra denne definition.
På grund af de avancerede teknologier i moderne kameraer med muligheder for høje ISO-indstillinger ved god til acceptabel billedkvalitet er betingelserne også ændret, hvor man stadig kan tale om tilgængeligt lys. Eller med andre ord: Med høje ISO-værdier åbner der sig mange flere muligheder i forhold til for nogle få år siden at fotografere i svagt tilgængeligt lys. Nu med de moderne kameraer er der virkelig muligheder for optagelser ved svage lysforhold, hvor man for nogle år siden uden stativ ville have haft problemer. Dette åbner for helt nye og alsidige muligheder, som var utænkelige i analogfotografiens tid!
Figur 3.4: Dette billede blev taget i en hule med masser af stalaktitter og stalagmitter. Hulen var oplyst, og for ikke at ødelægge lysstemningen undlod jeg at bruge blitzlys. For at undgå rystelser støttede jeg kameraet på en sten i forgrunden. Nikon D200 med 2,8/20mm Nikkor. 1/8 sek., blænde 4,0.
(Foto ©: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
Da tilgængeligt lys omfatter både dagslys og kunstlys, er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle farvestik. Nogle gange kan det dog være hensigtsmæssigt at forlade kameraets farvetemperaturindstilling på dagslys og bevidst acceptere en farvestik. Specielt i situationer med blanding af lys kan det være smukt, at man udover det sparsomme dagslys også tydeligt kan se f.eks. (varmere) glødepære-kunstlys (også som sådan).
Farvetemperatur
Lyskildens farvetemperatur angives i Kelvin (K).
0 K svarer til en krop, der ikke udsender stråling og absorberer al stråling, der rammer den.
• Gennemsnitligt, "neutral" dagslys har ifølge international definition 5.500 K. Film og digitalkameraer/rum er optimeret til dette lys.
• Kunstlys ("kontinuerligt lys") ligger mellem 1.500 - 3.400 K.
• Naturligt dagslys varierer afhængigt af tidspunktet på dagen og vejret fra 3.400 K (sene aften sol) over 4.800 K (solop-/nedgang) til 12.000 K ("blå time").
• Påsætnings- og stavblitzenheder når en farvetemperatur på op til 6.000 K.
• Ved brug af filtre, uanset om de er på lyskilden eller objektivet, svækkes de komplementære farvekomponenter kun, men der tilføjes ingen farveområde (lys)!
Kilde: Guido Puttkammer: "Basisseminar", Profoto 2005.
Konklusion: Fotografering uden tilgængeligt lys er ikke tænkelig. Der har altid været en tiltrækning til stemningsfulde belyste fotos, der er taget i tilgængeligt lys, så at sige på grænsen til det mulige.
Figur 3.5: Optagelse kun i stearinlyslyset, fotograferet uden stativ fra hånden. Nikon D3 med 2,8/105mm Micro Nikkor. 1/60 sekund, blænde 4,5, ISO 2.500.
(Foto ©: Jens Brüggemann - http://www.jensbrueggemann.de)
3.2 Glødelamper
Da salget af traditionelle glødelamper blev forbudt for almindelige forbrugere på grund af en EU-forordning, kom en snedig iværksætter på idéen om at introducere dem som "små varmekraftværker" og sælge dem.
I retten tabte iværksætteren, men grundlæggende havde han (teknisk set) ret: Glødelamper, hvis salg stadig er tilladt til specialapplikationer (f.eks. som pilotlys på blitzenheder), er først og fremmest varmegivere og kun i anden række giver de lys. Glødelampernes virkningsgrad er ekstremt lav med mellem 4-8% synligt lys. Berettiget bliver de tituleret som "strømslugere og miljøsyndere".
Men ud over den høje varmeafgivelse har glødelamper andre ulemper. Deres farvetemperatur med værdier mellem 2.800 K til 3.200 K er ekstremt lav (varm). Hvis de dæmpes, falder farvetemperaturen yderligere (lyset bliver endnu varmere i farvekarakteristik).
Den er heller ikke konstant, hverken med øget driftstid eller i glødelampens levetid, hvorfor de ikke er velegnede til fotos, hvor det er vigtigt med "lysfarveægthed" af de fotograferede genstande (såsom i reklameproduktoptagelser). Ud over farvetemperaturen svinger også ydeevnen, både i brugsperioden og ved strømsvingninger i nettet.
Figur 3.6: Glødelamper bør i fotografering på grund af deres mange ulemper kun bruges til at give baggrundsbelysning (stemningsfuldt) lys. Som hovedlys er de ikke egnet.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - http://www.jensbrueggemann.de)
Men glødelamper har også fordele: De er billige, vejer ikke meget, du kan se deres lysspredning og blanding af lysfordeling ved dagslys (kombination af kontinuerligt lys-1 og -2). Og deres lys kan måles med de eksponeringsautomatikker, der er indbygget i kameraerne. Det gør dem især interessante for fotografer, der foretrækker at arbejde efter princippet WYSIWYG ("What you see is what you get"), hvoraf det skal bemærkes, at forskellige farvetemperaturer skal tages i betragtning.
3.3 Byggeprojektorer & Co.
På en eller anden måde er byggeprojektorer populære blandt amatør-fotografer. Deres tilsyneladende nemme brug sammen med en lav anskaffelsespris og kompakte dimensioner på brænderen gør dem til det foretrukne valg for fotografer, der ønsker at begynde at forme lyset. Men er byggeprojektorer, der hovedsageligt er udstyret med halogenpærer, virkelig egnet til fotograferingsformål?
Halogenpærer er nemme at få fat i, der findes et omfattende udvalg. Nogle byggeprojektorer sælges sammen med stativ. Ikke sjældent er de vandtætte og derfor også egnet til udendørsbrug. Ydelsen og farvetemperaturen forbliver også relativt konstant i hele brændtidens længde. Ligesom med glødelamper kan deres lys også måles med den indbyggede lysmåler (kontinuerligt lys).
Ulemperne viser imidlertid, at byggeprojektorer primært er designet til "at gøre lysere" på byggepladsen og ikke til fotograferingsformål: Deres virkningsgrad er meget lav med ca. 10%. Varmeutviklingen er derimod meget stor, især ved høj ydelse, hvilket begrænser deres anvendelsesmuligheder i kombination med lysformere til et absolut minimum (eller næsten umuliggør det, hvis man bruger stofbaserede forsatser).
Brænderen kan nemt tage skade ved rystelser, så robustheden er begrænset. Farvetemperaturen er meget lav (mellem 3.200 K - 3.400 K), og resultatet er "varmt" lys. (Ved dæmpning, hvis det overhovedet er muligt, falder det endnu mere.)
Især i situationer med blandet lys (halogenlys med dagslys) kan det være irriterende, da hvidbalancen på kameraet enten kan indstilles til dagslys eller halogenlys (eller man vælger en værdi derimellem, hvilket heller ikke er optimalt).
Figur 3.7: Til fotografering af produkter, der skal gengives farverigt, er belysning med byggeprojektorer eller andre halogenpærer temmelig uegnet.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - http://www.jensbrueggemann.de)
3.4 HMI-Lamper
HMI-Lamper er udledningslamper, der tillader drift med kontinuerligt lys. Både farvetemperatur (svarende til dagslys) og ydelse forbliver for det meste konstant under hele brændingsperioden. Deres største fordel er derfor, at de sammen med naturligt dagslys kan anvendes i situationer med blandet lys. Deres lys kan også måles med de indbyggede eksponeringsmålere i kameraerne, hvilket gør det let for begyndere at bruge dem. Virkningsgraden er relativt høj for kontinuerlige lyskilder: ca. 25% lysudbytte.
Men ulemperne viser, at HMI-lamper kun bør bruges til fotografiske specialformål: Priserne på HMI-lamperne (og den tilhørende brænder) er meget høje. Deres ydelse kan kun reguleres minimalt (med en blændeværdi). De udvikler kraftig varme, så stofbaserede lysformere (som de populære softboxe eller parasoller) ikke kan anvendes på dem. De billigere versioner er uegnede til fotografiske formål på grund af flimring.
Konklusion: HMI- lamper er mere noget for filmskabere, mindre for fotografer. Kraftig varmeudvikling, begrænset reguleringsområde og den farlige UV-stråling ved forkert håndtering viser, at de ikke opfylder fotografernes krav.
3.5 Dagslys lignende lysstofrør
Lysstofrør er relativt billige. De tilbydes normalt i flere stykker som overfladelys i en stabil beholder (se foto nedenfor). Deres effekt og farvetemperatur forbliver forholdsvis konstant gennem hele brændetiden.
Nogle af dem leverer en næsten dagslystemperatur, hvilket gør dem velegnede til blandede lysforhold og deres lys kan let måles med de indbyggede lysmålere i kameraerne. Deres varmeudvikling er lav, og virkningsgraden (ca. 15%) er acceptabel.
Figur 3.8: Lysstofrør tilbyder kun en tilnærmelsesvis dagslystemperatur. På grund af deres begrænsede udvalg af lysformere er de mindre velegnede til fotografering, men tænkt som filmlys!
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
Dog overskygger ulemperne, hvis de skal bruges til fotografiske formål: Lyskarakteristikken kan næsten ikke ændres, de er primært overfladelys. Ved højere effekter (= større antal anvendte lysstofrør) øges dimensionerne på lyset, de bliver uhåndterlige og er desuden følsomme under transport.
Køber man billigere modeller, generer det flimmer. Også farvetemperaturen svarer kun tilnærmelsesvis dagslys.
Hvis man blot vil have det "lysere", kan disse overfladelys være nyttige. Men hvis man vil skabe lys på en kreativ måde, skal man kigge efter en lyskilde, der tillader brug af flere forskellige lysformere. Lysstofrør er uegnede til dette formål.
3.6 LED-lys
LED-lys bruges hidtil kun i begrænset omfang i fotografering, primært som indstillet lys. Men videreudviklingen af disse energibesparende lamper vil sikre, at deres andel som fotolys også vil stige.
Allerede nu er der udviklinger, hvor LED-lys ikke kun bruges som indstillingslys, men også supplerende som blitzlys til fotografering.
Figur 3.9: LED-overfladelys (der består af mange enkelt-LED'er) er ikke så udbredt i fotografering som i videobranchen. Hvorfor skulle vi bruge konstant lys (med alle dens ulemper), når der er et stort udvalg af passende blitzanordninger?
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
Figur 3.10: LED-lamper behøver ikke kun fungere som (energibesparende) indstillingslys. Der er også nyudviklinger, der gør det muligt at blitze med LED'er: "LED-arrayet kan bruges både som indstillingslys og som blitzlys. Som blitzlys har det en ekstrem kort blitztid på ca. 1/15.000 sekund." (http://www.priolite.com/de/produkte/details-priolite/items/priolite-mb500.html).
Her er afbildet forsiden af det professionelle kompaktblitzapparat Priolite MB500. Denne blitz kan bruges med både en traditionel Omega-blitzrør samt med de kraftige LED'er arrangeret centralt. Dog er farvetemperaturen 6.500 Kelvin og er dermed ikke længere dagslysegnet, men noget "koldere". Dette er dog et interessant og banebrydende alternativ.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
Trods disse nye udviklinger er den nuværende status stadig sådan, at LED'er inden for fotografering primært bruges som rene indstillet lys. I video- og filmbranchen er de længe etablerede som konstant lys.
Systemblitzenheder
Systemblitzenheder er forholdsmæssigt billige. Mellem 200,- og 440,- euro kan man allerede få meget effekt for pengene. Deres største fordel ligger dog i kompaktheden, uafhængigheden af strømnettet og den lave vægt. En systemblitzenhed er derfor en grundlæggende del af enhver fotograf.
Yderligere fordele er en førsteklasses virkningsgrad (ca. 50%), næsten dagslystemperatur (systemblitzenheder er lidt køligere, farvetemperaturen når op til 6.000 K), et stort reguleringsområde, automatikfunktioner (herunder det geniale TTL, som styrer blitzens mængde, så fotografen ikke behøver bekymre sig om lyskvantitet), næsten ingen varmeudvikling og muligheden for ultrakorte lysetider (ideelt til at fryse bevægelse).
Figur 3.11: Systemblitzenheder har mange fordele, så de bør ikke mangle i nogen fotorygsæk. Dog bør kun modeller anskaffes, der har en svingbar reflektor. Medmindre man vil bruge dem som slave-blitzlys sammen med hovedblitzen. Bruger man blitz på sit kamera, er en svingbar reflektor et absolut "must have", da det kun således er muligt at blitze indirekte gennem en reflektor, et hvidt lærred eller en hvid væg. Direkte blitzen bør derimod i vid udstrækning undgås, da de resulterende skygger, lysfald og det hårde lys ikke er ingredienser til et stemningsfuldt foto.
(Foto ©2013: Hodzic)
Men systemblitzenheder har også ulemper: De har ikke indstillet lys, hvormed den kreative lysføring kan bedømmes. Resultaterne er derfor altid lidt tilfældige i starten.
Kun med meget erfaring kan lysforløbet vurderes. De tilgængelige lysformere når på ingen måde op på kvaliteten af de store blitzanlæg.
Dette skyldes lyset selv, men også størrelsen på blitzet og de anvendte lysformere. En beauty-dish for eksempel ved systemblitzen har en helt anden lysvirkning end en beauty-dish ved et studieblitzanlæg. Derudover virker lyset selv meget fladere, mindre plastisk (sammenlignet med studieblitzanlæg). Det kan desværre ikke beskrives bedre, forskellen skal opleves!
Billede 3.12: Selv udendørs, hvor der allerede er tilstrækkelig lyst, kan systemblitzanordninger for eksempel være nyttige til at reducere kontraster. Hvis modellen f.eks. er i skyggen af et træ, og baggrunden består af (klar) himmel, bruges (her brugt udløst) blitz til at fotografere modellen, så himlen ikke bliver overeksponeret, men vist med detaljer.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
Uden blitz ville modellen derimod enten være kraftigt underbelyst (for at få detaljer i himlen) eller modellen ville være korrekt belyst (og baggrunden udbrændt). Om den påsatte diffusor-plastiktilsats ("yoghurtbæger") har en betydelig effekt, tvivler jeg dog på ... Større softboxe er i hvert fald bedre til at opnå et blødere lys fra systemblitzen.
Konklusion
En systemblitzanordning burde være en del af enhver fotograf's udstyr! Især TTL-styringen gør det nemt at arbejde med disse elektroniske blitzanordninger. Til festbilleder, i reportagefotografering og også andre steder, hvor små dimensioner og lav vægt er nødvendige, kan systemblitzen bruges optimalt. Men når det kommer til designet fotografering med præcis lysstyring og muligheder for at ændre lyskarakteristikken, er de egentlig kun anden valgmulighed. For sådanne formål blev studiobliksanlæg konstrueret.
Billede 3.13: Systemblitzanordninger er optimale til spontane fotos, f.eks. af familien eller fra fester. Hvis man retter blitzens reflektor mod et hvidt loft eller en væg, får man også en smuk blød og ensartet belysning; ikke kun af de fotograferede personer, men af hele rummet (i små rum).
(Foto ©: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
Billede 3.14: Sammenligningstabel Systemblitzanordninger versus Studiobliksanlæg
Systemblitzanordninger | Studiobliksanlæg | |
stærkt justeringslys | +++ | |
stort udvalg af lysformere | + | +++ |
kompakt | +++ | |
nem at bruge | ++ | ++ |
lys kvalitet | + | +++ |
lys kvantitet | + | +++ |
pris | ++ | + |
hurtig at sætte op | +++ | |
egnet til bevægelige objekter | +++ | + |
kreative muligheder | ++ | +++ |
udvidelsesmuligheder | + | +++ |
kamerauafhængig | +++ |
Bliksanlæg
Bliksanlæg tilhører ligesom systemblitzanordninger kategorien af elektronbliksanlæg. Da der er betydelige forskelle med hensyn til fordelene og sammenligneligheden med de allerede beskrevne lyskilder, opdeles blikkategorien normalt igen i studiobliksanlæg og udendørsbliksanlæg. Der er dog aktuelle tendenser til, at denne forskel snart vil høre fortiden til, da både udendørsbliksanlæg og studiobliksanlæg bliver udvidet med hensyn til funktionalitet og dermed anvendelse; hvilket får forskellene til at udviskes. Men mere om dette i næste del af denne tutorial (Del 4: "Krav til professionelle blikanlæg").
Bliksanlæg karakteriseres ved deres alsidighed, da tilbehøret af lysformere er stort. Den maksimale effekt er også et ofte anvendt købskriterium, hvor minimal effekt er blevet stadig vigtigere (til portrætbilleder med næsten helt åben blænde). Reguleringsområdet bør derfor være stort for at opnå "meget lys" og "lidt lys" med blot et blikanlæg. Med moderne kvalitetsgeneratorer er 10 blændetrin reguleringsområde nu almindeligt. Med kompaktbliksanlæg er der op til 7 blændetrin reguleringsområde (f.eks. med Profoto D1).
Billede 3.15: De kompakte blikanlæg "D1" fra Profoto kendetegnes ved robusthed og et stort reguleringsområde (7 blændetrin).
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
Ud over de omfattende muligheder for at forme lyset i overensstemmelse med ens egne forestillinger, er justeringslyset den vigtigste faktor, der taler for anskaffelsen af et blikanlæg. Kun gennem justeringslyset kan lyset sættes kreativt.
Dette er ikke kun afgørende for produktfotografering i markedsføringsøjemed, men i sidste ende er den præcise placering af lyset i alle områder af den skabende fotografering af stor betydning. Lang levetid (ved kvalitets-bliksanlæg), konstant dagslystemperatur over alle effektniveauer, udvidelsesmuligheder og kamerauafhængighed er yderligere fordele, der taler for blikanlæg.
Billede 3.16: Da justeringslyset hos de gode blikanlæg er konstrueret, så dets lysfordeling svarer nogenlunde til blitzlyset, kan man gå efter princippet WYSIWYG, forudsat at ingen andre lys (dagslys osv.) forstyrrer det præcise arbejde. Så lyset kan indstilles nøjagtigt, for man kan se ud fra justeringslyset, hvordan blitzlyset vil være under optagelsen. Ideel til reklamefotografering, så man kan tilbyde sine kunder et optimalt resultat - også belysningsmæssigt.
(Foto ©: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
På den anden side er der følgende ulemper: Bliksanlæg, hvis man går efter kvalitet, er dyrere end andre lysløsninger. De er ofte tunge og uhåndterlige; deres anvendelsesområde er ikke Mount Everest ... Erstatningsindkøb ved beskadigelse, f.eks. glasbrud, er dyre, fordi erstatningsbliksrør let kan koste flere hundrede euro.
Konklusion om emnet
Blitzanlæg er ikke noget for den lille pengepung. Investeringen i et blitzanlæg skal dog betragtes på lang sigt. Modsætning til digitalkameraer bliver de ikke forældede så hurtigt. På trods af de høje anskaffelsespriser er de førstevalget for professionelle fotografer og alle, der ønsker at arbejde kreativt med lys.
Fotografer, der kan undvære kontinuerligt lys med dets ulemper (fordi de ikke optager videoklip), klarer sig bedst med kombinationen af et blitzanlæg og et systemblitzapparat. Så er man godt rustet til alle fotografiske opgaver.
Figur 3.17: Lyset fra professionelle blitzanlæg har en helt anden (højere) kvalitet end alle andre nævnte alternativer her. Lyset er mere plastisk og levende. Det gør dem til førstevalget for professionelle fotografer.
(Foto ©: Jens Brüggemann – http://www.jensbrueggemann.de)
Forhåndsvisning
På grund af deres fremragende betydning for kreativ fotografering handler den følgende del 4 af denne vejledning om kravene til professionelle blitzanlæg.
