Begyndelsen på erhvervsfotografi
Hvilken er den rette måde at starte som selvstændig? Nå, et generelt svar kan ikke gives på dette spørgsmål. Prøv at finde ud af, hvilken vej der er den rette for jer, hvilken løsning der imødekommer jeres individuelle behov. Det kan også være nyttigt at spørge jer selv, hvor jeres styrker ligger. Hvis I har lyst til at gå mere end én af de 5 veje, der præsenteres nedenfor, for at blive fotograf, er det selvfølgelig også muligt.
Praktikophold og assistentskab
For at få et indblik i erhvervslivet som erhvervsfotograf anbefales det at tage et praktikophold på flere uger, som dog ikke bør være af kortere varighed end to til tre uger.
Som del af et praktikophold eller som assistent lærer I ikke kun, hvordan man bruger lysspredere og afskærmere korrekt. I lærer også meget om en fotografens hverdag. På den måde kan I uforpligtende finde ud af, om dette er det rette erhverv for jer.
Hvis I finder ud af, at praktikopholdets retning slet ikke stemmer overens med jeres forventninger, har det (relativt korte) praktikophold alligevel været det værd: For inden I har investeret mere end blot tid eller indgået forpligtelser om en uddannelse, har I haft mulighed for at finde ud af, om den valgte vej var den rigtige for jer!
Nogle gange opdager man under et praktikophold, at den valgte vej er den rigtige, men at den faglige fokusering skal ændres. I 12. klasse gennemførte jeg et praktikophold hos en industri- og reklamefotograf. I løbet af disse 2 uger blev jeg især mindet om fotosessionen med flere mandekors. Men jeg vil hellere fotografere rockbands til koncerter end mandekor til korkoncerter. Det følgende billede viser H-Blockx ved Zeltfestival Ruhr i sommeren 2010.
Assistentskaber er ligesom praktikophold velegnede til at finde ud af, hvilken vej man senere gerne vil gå som selvstændig fotograf. Derfor giver det god mening, og det er endda meget klogt, at være aktiv som assistent hos forskellige fotografer (enten samtidig eller efter hinanden), såfremt I har økonomisk mulighed for det, da assistenter ofte ikke får nogen løn, eller kun lejlighedsvis, f.eks. ved vigtige opgaver.
Hvis praktikophold primært tages for at finde en karrierevej, er assistentskab hos så anerkendte fotografer især vigtigt for ens fremgang. Her lærer I ikke kun meget om fotografi, men også om, hvordan en succesfuld virksomhed fungerer i praksis.
Opsætning af fotostudie, kundekontakter, kundehenvendelser (= alle kundevindingsforanstaltninger), kontorarbejde, skatter, billedbehandling, vedligeholdelse af udstyr, arkivering, ordrehåndtering, fakturering og inkasso, strategisk retning, osv. er nogle af de punkter, som er interessante og betydningsfulde for en nybegynder!
Især for nybegyndere er en assistentskab (jeg nævner bevidst ikke en assistent"stilling" her!) også moralsk vigtig, da en velvillig "mentor" giver en vis sikkerhed til en novice i dette erhverv. Frygten for selvstændighed, for "at springe ud i det ukendte", mindskes betydeligt med et fotoassistent. Men vær opmærksom på ikke at lægge alt for meget vægt på den "gamle rotte" i vigtige beslutninger! Ikke fordi han eller hun kan tage fejl - men det kan ske, at I føler jer for afhængige af jeres mentor efter få måneder og får angst for det endelige skridt ud i selvstændighed (efter assistentskabet).
Især når man arbejder som assistent hos en meget god, succesrig og/eller kendt fotograf, kan det let føles som om, man stadig er langt væk fra at kunne arbejde som fotograf selvstændigt og ansvarligt. Der er mange assistenter, der ikke formår at tage springet til selvstændighed i årevis, og jeg tror, at frygten for pludselig at skulle mestre sit arbejdsliv som en enkeltkæmper, altså på egen hånd, er skyld i de fleste tilfælde!
Lav gerne en fast periode, hvor I vil arbejde som fri eller fast assistent hos en eller flere fotografer; f.eks. to år. Og derefter, som planlagt, begynder I at være "rigtigt" selvstændige ved at tilbyde jeres fotografiske tjenester på markedet med ansvar. Iværksættermut hører også til de egenskaber, man skal "have med sig", hvis man en dag vil være en succesfuld fotograf!
Den klassiske, håndværksmæssigt prægede uddannelse
Det er næsten udelukkende unge mennesker, der vælger den håndværksmæssigt prægede uddannelsesvej til fotograf. Hvert år er der knap over 2000 unge, der finder en praktikplads og påbegynder en tilsvarende lære. Den håndværksmæssige uddannelse domineres af unge kvinder (ca. to tredjedele); noget helt anderledes end normalt i fotografi-miljøet, hvis man f.eks. betragter det kønsspecifikke sammensætning af fotoklubber eller fotograf-forbund.
Familie-, bryllups- og portrætfotos er de primære emner for den klassisk prægede håndværksmæssige uddannelse. At oprette børnefotos er en del af praktikanters dagligdag. Desværre er der mange virksomheder, hvor praktikanterne primært beskæftiges med hjælpeopgaver i de første to læreår eller udelukkende anvendes i salg, så de senere mangler praktisk træning.
Der er dog en markant højere frafaldsprocent (ca. 20 procent) i forhold til andre uddannelser inden for fotografiuddannelsen. Tydeligvis er der en stor kløft mellem forventninger og virkelighed på området for den håndværksmæssige fotografiske uddannelse på tre år (denne kan forkortes til to en halvt år ved gode karakterer, forudsat at eleven har studentereksamen eller teknisk studentereksamen):
• Mange virksomheder er stærkt specialiserede. Dette kan gøre uddannelsen for ensidig. Det bliver kedeligt at lave biometriske pas- og ansøgningsbilleder i standardpositioner hele tiden! Kreativiteten bliver derfor stærkt begrænset, hvilket fører til utilfredshed.
• Da mange selvstændige fotografinder eller fotografer enten arbejder alene eller kun med 1 ansat i deres studier, er muligheden for ansættelse af eleven sjældent til stede efter endt uddannelse.
• På grund af lave priser kan kunderne ofte kun betjenes rentabelt, hvis man kun afsætter en kort tidsperiode til dem. Derfor bliver blitzhovederne på blitzanlægget sjældent flyttet, når de først er blevet opsat. Men tidspresset og kreativiteten er som ild og vand. De passer simpelthen ikke sammen! Hvis man altid kun må fotografere kunderne efter det velkendte "skabelon F", mister man hurtigt lysten til den egentlig kreative karriere.
• Ofte bliver eleverne brugt som billige arbejdskraft (lønnen ligger i gennemsnit på 290 euro om måneden) på grund af virksomhedernes størrelse, primært til sekundære opgaver som salg af hukommelseskort og kameraer, rengøring og betjening af laboratorieudstyr/fotoprintere. (Interessante) billeder tager chefen. Dette er også en grund til, at mange efter kort tid dropper ud af uddannelsen af frustration!
• "Læreaar er ikke herreaar" - dette ordsprog gælder også for fotografuddannelsen, da fotografering kræver en stor personlig indsats, som dog kun belønnes dårligt økonomisk. Dette skyldes dels, at der er tilstrækkeligt med mennesker, der brænder for denne uddannelse, men også dels, at der i årevis næsten ikke har været en kostdækkende, for slet ikke at nævne en profitabel, drift inden for den selvstændige fotografi på grund af konkurrencesituationen.
• Mange mennesker går ikke til fotografen længere (undtagen til bryllupsbilleder og biometriske pasbilleder), fordi de selv ejer et digitalt kamera med fotoprinter. Og adskillige sideindtægtsmuligheder, der tilbyder fotos, opretter en biindtægt (desværre gør mange det ikke!) og konkurrerer med fotografstillinger, der allerede er på markedet. Man kan med rette sige, at der er flere og flere udbydere, der konkurrerer om færre og færre job. Fremtidsudsigterne efter endt uddannelse er derfor alt andet end lovende. Dette erkender eleverne dog først under deres uddannelse, hvilket får en del til at droppe uddannelsen og søge en anden karrierevej.
Nogle gange er alderen på eleverne også skyld i den høje frafaldsprocent. Typisk for vejen til at blive fotograf gennem uddannelse er netop elevernes unge alder. Og på unge år er mange mennesker simpelthen ikke "modne" til den endelige beslutning om, hvilket erhverv der permanent interesserer dem.
Men der er også nogle fordele ved at vælge en håndværksmæssig fotografuddannelse:
• Hvis man har fået fat i en god virksomhed og viser sig motiveret og engageret, så er en god, solid uddannelse lønnen.
• Uddannelsen er statscertificeret, hvilket faktisk kan være et markedsføringsargument over for den ufaglærte konkurrence.
• Efter uddannelsen og efterfølgende mesterskoleeksamen er fotografen frit stillet til at starte en videregående uddannelse, selv uden at have afsluttet skolen med almen studentereksamen.
• Og sidst, men ikke mindst, har man fået indsigt i en virksomhed, der eksisterer på markedet. Dette er værdifuldt i sig selv, selv hvis man beslutter sig for senere at skifte fokus.
Den akademiske vej (fotografiuddannelse)
Før I beslutter jer for at starte på en fotografiuddannelse (forudsætningen er, at I har studentereksamen, mesterskoleeksamen eller teknisk studentereksamen), bør I grundigt undersøge de relevante universiteter og deres optagelseskrav. Men det er ikke kun en god idé at besøge universitetets officielle hjemmeside med generelle oplysninger om uddannelsen. Samtaler med undervisere og studerende kan også give værdifuld intern viden, som helt sikkert kan påvirke beslutningen om, hvorvidt studiet (overhovedet, og i så fald, om det skal påbegyndes på det pågældende universitet) væsentligt. Især studerende fra højere semestre har en solid indsigt i forløbet og specifikationerne af uddannelsen på den pågældende uddannelsesinstitution, hvilket betyder en masse nyttige informationer (om studieindhold, optagelsesproces, realistisk studielængde, udrustning af universitetet med udstyr, BAföG-støtte, tildeling af legater osv.) for den interesserede.
Inden I starter på et studium, så undersøg nøje, hvilke vægtninger det fotografiske studie har på de relevante fakulteter. Start kun på et studium, hvis studieindholdet tiltaler jer, og hvis I føler, at I senere kan arbejde succesfuldt som fotograf med den tillærte viden.
Bemærk, at med starten på et studium planlægger I en stor del af jeres liv. En fejlbeslutning kan derfor få helt andre konsekvenser (i det mindste tidsmæssige) end næsten alt, hvad I hidtil har foretaget jer i fortiden. Beslutningen om at påbegynde en fotografiuddannelse på en bestemt skole skal derfor være velovervejet!
Når I har valgt en eller flere relevante institutioner, begynder den langvarige ansøgningsproces. Da kun hvert tiende individ får en studieplads inden for fotografien, er de få ledige pladser meget eftertragtede, så alle burde være klar over, at sammensætningen af ansøgningsdokumenterne skal ske meget omhyggeligt. I forbindelse med fotografiuddannelser er fotomappen det afgørende instrument til at overbevise de respektive undervisere på universiteterne om ens talent og fotografiske lidenskab. Der findes specielle "forberedelseskurser for mapper" (som varer op til et år) og "mappenrådgivninger", som tilbydes af de respektive uddannelsesinstitutioner. Udnyt også muligheden for at se vellykkede mapper fra accepterede ansøgere (altså fra nuværende studerende).
Ved mappepræsentationen skal man dække alle mulige områder. Vise forskellige teknikker, billedbehandling osv. Man bør præsentere en bred vifte af motiver. Og ofte får man en specifik emneområde på forhånd fra professoren, som man skal opfylde så godt som muligt. I Köln har man f.eks. et halvt år til dette. Hvis udvælgelsesgruppen af undervisere kan lide ens arbejde, bliver man optaget. Bedømmelsen sker altså fuldstændig subjektivt.
Udover mappen, afhængigt af uddannelsesinstitutionen, beslutter optagelsesprøverne, om ansøgeren får en af de eftertragtede studiepladser. Efter mappeevalueringen, der svarer til en første grov udvælgelse, bliver ansøgeren inviteret til en praktisk og en mundtlig prøve. Prøverne tjener til at se, hvordan ansøgeren arbejder kunstnerisk og skabende under pres; men også om han er egnet og - sidst, men ikke mindst - om han overhovedet er ophavsmand til de billeder, han har indsendt. Især i den mundtlige egnethedsprøve forsøger eksaminatorerne (udover at lære ansøgeren at kende) at finde ud af, om kandidaten vil klare det kunstneriske studium med brændende lidenskab og om hun eller han er i stand til at arbejde selvstændigt med kunstnerisk konceptuel opgaveløsning.
Nogle uddannelsesinstitutioner kræver desuden, at ansøgeren inden studiets begyndelse allerede har gennemført en praktik på mindst seks uger i en medieorienteret virksomhed, hvilket skal dokumenteres ved en skriftlig attest fra virksomheden.
Da valget af universitet har stor indflydelse på jeres fremtidige kunnen, jeres fotografiske stil og dermed generelt på jeres fremtid som erhvervsfotograf, er det fornuftigt at handle ekstremt omhyggeligt her og søge tilstrækkelig information på forhånd.
Private fotoskoler
Studiet på en privat fotoskole vil være interessant for alle dem, der mangler adgangskravene til at studere på en statslig højskole (den almene gymnasiale uddannelse) og som alligevel ikke vil undvære en slags "studium" (Undtagelse: design akademie Berlin kræver bl.a. dokumentation af en højere uddannelse eller en faglig eksamen eller en tilsvarende anerkendt uddannelse).
Følgende private skoler blev nævnt i en nylig rapport i magasinet PROFIFOTO (Udgave 1-2/2011): design akademie Berlin, Lette-Verein Berlin, Neue Schule für Fotografie Berlin, Ostkreuzschule für Fotografie und Gestaltung Berlin, Photoacademy Urbschat Berlin, Best Sabel Bildungszentrum Berlin, Freie Akademie der Bildenden Künste Essen, Lazi Akademie Esslingen, Fotoakademie Köln, Photo+Medienforum Kiel, Privatschule für Fotodesign Pforzheim. Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste af disse skoler er beliggende i Berlin. Kun 5 ud af de 11 nævnte private institutioner, som tilbyder en uddannelse til fotograf i form af et studium, er ikke beliggende i Berlin.
I hvilken grad en uddannelse ved en privat institution er egnet som en god erstatning for et studium, afhænger i høj grad af indholdet i uddannelsen, lærerpersonalets engagement, viden og kunnen, men også udstyret med udstyr. Faktum er, at mange private skoler ikke må udstede et statsanerkendt eksamensbevis. Kun Lazi Akademie i Esslingen, Best Sabel Bildungszentrum i Berlin, Photo+Medienforum Kiel og Lette-Verein udsteder et eksamensbevis som statsanerkendt eller statsprøvet fotodesigner (Photo+Medienforum Kiel: statligt anerkendt fotograf; design akademie Berlin: Bachelor of Arts). De øvrige pryder deres dimittender med opfundne titler som "Fotoartist" eller et vilkårligt certifikat.
Men det er ikke titlen, der er afgørende, men hvor meget dimittenderne har lært. Undervisningens kvalitet som garant for erhvervssucces er - som overalt - ofte ikke åbenlyst på forhånd. Erfaringsberetninger fra dimittender eller informationsdage fra den relevante institution kan være nyttige, hvis sådanne tilbud eksisterer.
Et eksempel herpå er design akademie Berlin, der regelmæssigt afholder informationsdage. Menupunktet hertil findes direkte på hjemmesidens startside.
Når man først har besluttet sig for at studere på en privat fotoskole, opstår spørgsmålet om, hvilken institution der skal vælges. Udover beliggenheden spiller økonomiske spørgsmål ofte en afgørende rolle, fordi "studiegebyrerne" svinger mellem 85 euro pr. måned plus materialeomkostninger på Lette-Verein Berlin op til 1.760 euro på Freie Akademie der Bildenden Künste i Essen. Ikke desto mindre gælder det også her: Det er ikke den billigste pris, der er afgørende, men pris-ydelsesforholdet!
Derudover er det vigtigt at bemærke:
• Hvilke optagelseskrav er der? (Optagelsesprøve? afsluttet praktik? portfolio vurdering? ansættelsessamtale? hjemmeopgave?)
• Hvor store er klasserne (antal elever)?
• Tilbydes der en prøveperiode? (design akademie Berlin tilbyder f.eks. et tre-dages prøvestudie til 160 euro).
• Bliver institutionen finansieret af offentlige midler; kan jeg få SU der?
• Findes der legater? Legater bliver f.eks. tildelt på Fotoakademie Köln og Freie Akademie der bildenden Künste Essen.
• Er uddannelsen kun mulig som fuldtidsstudie eller også som deltidsstudie (som f.eks. på Freie Akademie der Bildenden Künste i Essen)?
• Tilbydes der forberedende kurser for at udligne manglende basiskendskab?
• Bliver fotografering praktisk anvendt i studiet?
• Er undervisningsindholdene moderne (billedbehandling med Photoshop i stedet for laborarbejde)?
• Hvilke undervisere arbejder på den private fotoskole? Hvad er deres referencer, hvilket billedsprog repræsenterer de?
• Vises elevernes fotoværker og afsluttende opgaver, så man kan danne sig et indtryk af kvaliteten af dimittenderne? (Ærgerligt: de stemningsfulde optagelser, der vises i fotogalleriet for Privatschule für Fotodesign Pforzheim, kan ikke tilskrives. Ophavsmanden nævnes ikke, så det er ikke klart, om optagelserne er fra en underviser eller elever).
• Hvor lang er studietiden?
• Hvad undervises der i? Således er der f.eks. ikke mange arbejder fra områderne reklame/industri (1 billede) og arkitektur (5 billeder) i selvpresentationsmaterialet fra Photoacademy Urbschat, mens der vises mange arbejder inden for portrætter eller personer (stand: januar 2011).
Hvis I allerede inden uddannelsens start ved, hvilken retning den fotografiske rejse primært skal gå i, bør I vælge en institution, der har den relevante know-how.
Interessant og godt udført er galleriet på Fotoakademie Köln. Her præsenteres projektarbejder af elever. Præsentationen sker med angivelse af navne, men ved flerforfatterskab er den entydige tilknytning fotograf - billede ikke mulig.
Det er derfor stærkt anbefalet at lave en omfattende research for at finde ud af, hvilken privat skole der opfylder ens egne krav! Udover samtaler med elever og dimittender er også præsentationen (f.eks. hjemmesiden) fra private institutioner ret sigende. Hvis f.eks. de viste fotoarbejder ikke er tiltalende eller ikke virker professionelle, bør I hellere kigge efter en anden institution. Det kan heller ikke være tillidsvækkende, hvis skolens hjemmeside ikke opfylder kravene i telemedieloven (f.eks. svært at finde et imprint).
Bemærk: I bilaget til denne tutorialserie (del 10) finder I hjemmesiderne for de førnævnte private fotoskoler.
Den autodidaktiske vej (sideindgang)
Hvis I hverken ønsker at gennemgå en læreplads eller den lange vej gennem fotografisk uddannelse inden for rammerne af en uddannelse, eller hvis I mener, at I vil være lykkeligere ved udelukkende at gøre jeres egen ting og ikke ønsker at rette jeres fotografiske aktivitet efter smagen af nogen undervisere eller forelæsere, så er sideindgangen som autodidakt præcis den rigtige vej for jer.
Også sideindgange skal erhverve sig (praksisorienteret) viden for at kunne arbejde succesfuldt som fotograf. I selvstudiet kan man lære vigtige tips og tricks, som vil være nyttige i hverdagen som fotograf.
I mit karrierecoaching for nybegyndere har jeg mødt mange engagerede kvindelige fotografer og fotografer, der har taget dette modige skridt mod selvstændighed med entusiasme og sikkert vil arbejde succesfuldt i denne branche på lang sigt. Jeg har dog også mødt folk, der måske har taget dette skridt modigt, men alligevel helt uforberedt og alt for tidligt, og som derfor sandsynligvis vil mislykkes. Hvor er forskellen på dem, der vil have succes, og dem, der - medmindre de har tilstrækkelig økonomisk opbakning eller "Vitamin B" - helt sikkert er dømt til at mislykkes?
Den hyppigst begåede fejl af nybegyndere i branchen er her at ville gå selvstændigt alt for tidligt. Man bør allerede have tilstrækkelig erfaring og fotografisk kunnen, før man tør tage skridtet mod selvstændighed. Ellers vil man "falde på næsen". At studere internet-tutorials, læse lærebøger og fagtidsskrifter hjælper med at lukke huller og opnå vigtig viden for en succesfuld start.
I bør være meget fremskredne på fototeknisk område, inden I tør tage skridtet mod selvstændighed. Sjov ved fotografering alene er ikke nok!
Dette billede blev taget år før jeg selv blev selvstændig som reklamefotograf. Selv i dag kigger jeg stadig gerne på det, for kvalitetsmæssigt står det ikke tilbage for mine nuværende arbejder.
For at supplere anbefales det kraftigt at deltage i foto-workshops og seminarer (hvor for eksempel fotoretlige grundlæggende kundskaber formidles) og gennemgå mapper (for at få ærlig feedback fra en kyndig fagperson).
Siden flere år er det ikke længere påkrævet at have en "Mester". Også sideindgange kan nu blive selvstændige som fotografer. Enten som kunstnere eller billedjournalister, eller også som håndværksmæssigt arbejdende fotografer. Der skal kun tages hensyn til de nødvendige anmeldelsespligter (se kapitlet "Behördengänge & Co.") ved opstart af virksomheden.
