Cabane des Vignettes, april, påske, forårs begyndelse. I to dage har det stormet og sneet uafbrudt. Jeg føler mig som om jeg er på et synkende skib. Personalet er dårligt humør og demotiveret. Til suppen er der gammelt brød med sarte grønne skimmelsvampe! Og vi er fanget: på grund af det dårlige vejr er hverken yderligere op- eller nedstigning mulig.
Vi sidder dog ikke på en tre-master fanget i pakkisen, men på Cabane des Vignettes, der ligger 3160 meter højt i Walliser Alperne. Alt er koldt og fugtigt: rummene, sengene på lageret og nu også vores tøj. Vinden hyler gennem utætte vinduer og døre. Kun mit kameraudstyr prøver jeg at holde varmt og tørt. Som en ørnerede står denne berømte hytte højt over revnede gletsjere og kamme.
Et godt vejr hyttepanorama: Bouquetinsgruppen i aftenlys, Walliser Alperne, Schweiz.
Jeg mangler stadig en god dag for at afslutte produktionsopgaven for en skoproducent. Vejrudsigten lover en kort tørvejrating til i morgen. Jeg håber på de sidste vigtige skiturebilleder, ...
Stigning til Pigne d'Arolla, et skitourdetalje i modlys. Walliser Alperne, Schweiz.
... på de såkaldte nøglebilleder. På forhånd indstiller jeg kameraet til ISO 400, så jeg kan fotografere fra hånden allerede i det første skumring. Samtidig bliver jeg nødt til at underbelyste de fleste optagelser for at opnå tilstrækkeligt korte lukketider ...
På grund af kulde, storm og udmattelse, havde jeg brug for en kort lukkertid for dette billede (1/250 sekund). På grund af ISO 800 og kraftig underbelysning viser billedet ved kraftig forstørrelse en ubehagelig støj. Pigne d'Arolla, Walliser Alperne, Schweiz.
Du spørger måske nu, hvorfor jeg dedikerer et helt tutorial til emnet eksponering? Fordi jeg selv (se indledningen og slutningen af teksten) har begået mere end nok fejl på dette område. Alt for ofte hører jeg kommentarer som: "Eksponering betyder ikke noget i digitalt", eller "digitalt kan man jo rette alt". Dette er desværre kun delvist sandt.
Hvis man bare tager billeder med det formål at glæde (eller genere?) sine medmennesker med små billeder via mobil og mail, kan man trygt springe de næste afsnit over. Dette er på ingen måde nedvurderende ment: Jeg tager også nogle gange billeder med min mobil, spontant, skørt og uden store kvalitetskrav. Men samtidig er der ikke noget smukkere for mig end et teknisk avanceret, så perfekt billede som muligt, og netop derfor har vi bl.a. brug for en ordentlig eksponering.
Et billede med afbalancerede toner, detaljer i alle vigtige områder og frem for alt stemningsfuldt - Hohe Munde i Miemingerbjergene, Tirol, Østrig.
Digitalfotografering giver os de nødvendige muligheder: For det første har næsten alle kameraer i dag en LCD-skærm med op til tre tommer og op til 920.000 pixels. Det betyder, at vi faktisk kan bedømme billedkompositionen, skarpheden og billedets skarphedsfordeling. Samtidig kan vi bruge en anden genial funktion via skærmen: histogrammet. Vi kan til enhver tid se histogrammet for hver enkelt optagelse og dermed kontrollere lysfordelingen i billedet. Det er vores "digitale polaroid". I analoge tider havde kun mellemformat- og storfomatfotografer gavn af et polaroidbillede til bl.a. at kontrollere eksponeringen.
Hvad giver histogrammet os konkret? For det første kan jeg (i det mindste ofte) rette fejlede optagelser og gentage dem, og for det andet kan jeg lave en testoptagelse før en vigtig eller smuk situation og bestemme den optimale eksponering.
Hvad viser lysstyrkehistogrammet egentlig? Det er forenklet en repræsentation af mulige toner fra 0 til 255, fra absolut dyb sort (ved venstre kant) til det hvideste hvide (ved højre kant). Ideelt set er histogrammet og dermed eksponeringen god, når lysstyrkeværdierne og kurven fordeler sig jævnt i midten og der ikke skæres informationer væk i de mørke eller lyse områder af billedet.
Mange mellemtoner og kun få ekstremt lyse eller ekstremt mørke områder gjorde eksponeringen let i dette billede. Sossuvlei, Namib Naukluft Park, Namibia.
Et meget afbalanceret histogram med "næsten" alle toner uden beskårne områder.
Ærligt talt opstår dette ideal dog ikke så ofte. Hvis data skæres væk til venstre, dvs. i sort, er optagelsen underbelyst:
Dette histogram repræsenterer en stærkt underbelyst optagelse. Der burde ikke være eller kun være lidt detaljer i sorte eller skyggefulde områder.
Hvis data beskæres til højre, dvs. i hvidt, er optagelsen overbelyst.
Histogrammet for en stærkt overbelyst optagelse. Der er ingen eller kun lidt detaljer i det hvide eller de lyse billedområder.
Ved en underbelyst optagelse er der ingen eller næsten ingen tegning i alle sorte områder, hvilket principielt ikke er noget problem, tværtimod: Dette gør fotografierne mere spændende og kontrastfulde.
Selvom der ikke er detaljer synlige i de skyggefulde klipper i forgrunden, synes jeg ikke, at dette billede er fejlagtigt eller for mørkt belyst. Tværtimod: Det er kontrastfyldt og spændende. Turnerkamp, Zillertal Alperne, Tirol, Østrig.
For ekstremt kontrastfulde motiver kan histogrammet faktisk være beskåret på begge sider!
Mit mål er dog også at fremhæve de vigtigste lysværdier. Hvis skyggerne i en optagelse for eksempel er meget vigtige for mig, fokuserer jeg specifikt på venstre del af histogrammet for ikke at beskære noget. Hvis det er vigtigt for mig at bevare detaljerne i de lyse billedområder, sørger jeg for ikke at beskære noget til højre i histogrammet.
I denne optagelse var det vigtigt for mig at bevare den stemningsfulde detaljegrad i sne- og gletsjerområderne. I solen er det derimod umuligt at bevare detaljer. Men det gør ikke noget ... Fineilspitze, Ötztal Alperne, Østrig.
Et meget afbalanceret histogram - bortset fra solens spidslys i højre kant:
Der er dog undtagelser med hensyn til spidslys: Hvis solen f.eks. er med på billedet i modlys (jeg anbefaler stærke vidvinkelobjektiver til dette), er det næsten umuligt at bevare detaljer i solen eller solskiven.
I en ordentlig belyst og konverteret optagelse vises selv store sneområder smukt detaljerede og strukturerede. Men i solens spidslys er enhver detalje umulig at bevare i dette billede. Skiløber på toppen af Torhelm, Zillertal Alperne, Østrig.
For øvrigt bruger jeg sjældent det såkaldte RGB-histogram, som viser fordelingen af billedets lysstyrke af de enkelte primærfarver (RGB = rød, grøn og blå) ...
Plansee i fuldmånelys. Trods ISO 800 og lang eksponeringstid er der ingen nævneværdig støj. For at opnå dette mål overeksponerede jeg optagelsen en smule. Ammergau Alperne, Østrig.
Problemet opstår, når en underbelyst optagelse er lavet med højere følsomhed (afhængigt af kamera og sensor fra ISO 800). Som regel kan den resulterende digitale støj være grim og forstyrrende.
Dette er et udsnit af en 100% forstørrelse af billede 11 (øverste venstre hjørne). Denne gang dog underbelyst! Selvom dataene blev konverteret på samme måde, er støjen i himlen markant stærkere.
Det har intet at gøre med den kreative kornethed i gamle sort-hvide billeder. Det opstår, som nævnt, blandt andet på grund af kombinationen af højere ISO-følsomheder med underbelyst optagelse, men også ved langtidseksponeringer. Omfanget af støjen afhænger også af forskellige faktorer: kvaliteten af sensoren, antallet af pixel i forhold til sensorens størrelse, kameraets interne software, lukkertidens længde og valgt følsomhed.
Sammenfattende vil jeg gerne understrege: For at minimere støjen ved højere ISO-værdier bør man under ingen omstændigheder underbelyst, men snarere endda let overeksponeret optagelsen. Hvis det virkelig er nødvendigt at nå en bestemt lukkertid (f.eks. til sportsoptagelser) i meget svagt lys (når blænden allerede er fuldt åben), anbefaler jeg at øge ISO-følsomheden yderligere i stedet for at underbelægge optagelsen gennem eksponeringskompensation.
Hvad med kameraets interne støjreduktion? Hos nogle kameraer kan den desværre ikke kun fjerne uønsket støj, men også visse billeddetaljer og fine strukturer. Det er bedre at bruge såkaldte støjfiltre som "Noise-Ninja" og bruge dem på en ekstra lag i Photoshop kun delvist, f.eks. i himlen, skyerne eller andre markant berørte områder.
Men også tidsperspektivet er på vores side med hensyn til støj. Jeg arkiverer RAW-dataene fra alle optagelser på harddisk, ekstern harddisk og arkivar-DVD. Hvis den "geniale" støjreduktionssoftware kommer om nogle år, kunne jeg muligvis genbehandle berørte billeder, måske markant bedre.
Endelig er der kun én mulighed tilbage for stærkt påvirkede billeder: ikke forstørre dem alt for meget, uanset om det er til print, udskrift eller projektion.
Matterhorn fra dets "ukendte" vestside, Walliser Alperne, Schweiz:
Cabane des Vignettes. Som hver nat sætter jeg vækkeuret til klokken tre. Men denne gang, da jeg åbner vinduet, er det ikke som de tidligere nætter dansende snefnug, men funklende stjerner, der fanger mit blik. På få minutter er vi på benene og leder i kaos i masselageret efter vores sokker, trøjer og rygsække. Efter en kop te sætter vi skindene på vores ski i lyset fra pandelamperne. Lidt senere begynder vi at stige mod Pigne d'Arolla. Den frostende ånde former fine rimkrystaller på hår, skæg og tøj. På topgratet møder os en kold storm.
Iskold vintermorgen på Pigne d'Arolla, Walliser Alperne, Schweiz.
Termometeret på min rygsæk viser godt 20 grader minus. Med rystende fingre sætter jeg følsomheden på mit Canon 5D-kamera til ISO 800 og eksponeringskompensationen til minus 1,5 blænde-trin (en fatal fejl!!). Alt dette blot for at opnå så korte lukkertider som muligt i stormen og kulden. En 1/125 sekund er minimum under disse forhold for at undgå rystede billeder i det første morgenlys. Der kan slet ikke tænkes på at arbejde med stativ. På alle billeder ligger histogrammet helt ude til venstre, og endda beskæres billeddata. Jeg opdager det, men på det tidspunkt ved jeg ikke, hvad det betyder. Lyset, landskabet, motiverne, alt er så perfekt denne morgen.
To dage senere er jeg tilbage derhjemme og begynder at konvertere billeder efter et varmt bad. Stort set alle optagelser fra denne sidste afgørende tur er totalt "støjende". Jeg er fuldstændig frustreret, bander over digitalfotografering og leder efter forklaringer. Desværre lærer vi nogle gange kun af fejl. På det tidspunkt kunne jeg ikke rigtig "læse" histogrammet, samtidig svirrede alle mulige digitale tips og arbejdsmetoder rundt i den nye digitale verden. I dag, kun tre år senere, er ikke kun kameraerne markant forbedret, men også viden om de nye tekniske sammenhænge er markant øget. Men hvis jeg er ærlig, har jeg stadig nogle gange følelsen af at stå i starten......
NB: Histogrammerne er ikke de originale histogrammer fra optagelserne. De blev oprettet efterfølgende for at tydeliggøre udsagnet.
