Introduktion
Som tidligere nævnt, læser jeg selv naturligvis meget og betragter dyre-tidsskrifter og bøger altid som en "fotograf" - det er altså ikke kun den skriftlige del, der er interessant, men også billederne, der er inkluderet i disse læsninger. Hvor ofte tænker jeg så: "Åh, en interessant måde at nærme sig objektet på! Det må jeg også prøve." Sikkert synes du også ofte det samme. Jeg håber, at du ofte vil opleve denne effekt med billederne i denne vejledning, og at jeg kan give dig et par nye tips. Her deler jeg naturligvis primært min helt personlige smag, men forsøger også at formidle nogle kritikpunkter samt andre præferencer fra mine kunder og bekendte. Jeg håber, du får meget sjov ud af at læse vejledningen!
Vær opmærksom på, at jeg i de andre vejledninger kommer nærmere ind på udstyret, kameraindstillingerne og især på skarphed & Co. Jeg vil derfor bede dig om at stille om til de andre vejledninger, hvis du søger yderligere oplysninger her. Alle optagelser, der ses her, er lavet med en Nikon D90 og lysstærke objektiver (2,8) med brændvidder på 18-200 mm.
På nuværende tidspunkt bruger jeg et objektiv på 24-70 mm til studieoptagelser og et 70-200 mm til de fleste udendørs optagelser. Selvfølgelig sparer jeg altid op til bedre udstyr, så den eksisterende "skat" ændrer sig regelmæssigt. Jeg har skrevet billedoplysningerne til mange af billederne. Jeg vil gerne gentage, at denne vejledning formidler sig gennem billederne i sig selv, så jeg har undladt meget tekst og lader i stedet gerne en mængde billeder og de respektive kameraindstillinger tale.
Indhold:
- Afstand til motivet og fotografens position
- Detaljeoptagelser og udsnit
- At sætte motivet korrekt i scene (Bullterrier klodset osv.)
Dette smukke russiske blå har poseret på et lavt sofabord. Her fotograferede jeg siddende.
Selvom jeg gerne vil opfordre dig til at prøve nye ting i denne vejledning, vil jeg gerne pointere en ting igen, som får de fleste private fotos til at se grimme ud. Alle billeder virker meget mere professionelle (især hunde og katte), når du fotograferer dyret i øjenhøjde. Kig rundt i fora eller lignende, hvor private viser deres fotos af deres kæledyr, eller lad venner vise dig fotos.
Næsten ALTID er billederne fotograferet oppefra. Jeg har sjovt nok set ældre billeder af mig. Den samme fejl på alle billeder. Selvfølgelig har vi en tendens til det, fordi de fleste dyr, især vores egne, straks løber hen imod os for at hilse på, når vi lægger os ned på jorden. Alligevel. Prøv det. Tro mig, alene med det hiver du allerede 80 % mere ud af dine billeder.
Næste trin er så at få dyret, som musen her oppe, til at se direkte ind i kameraet. Det er alt andet end let, men dyret behøver ikke altid at stirre direkte ind i kameraet. Det er tåbeligt, men det virker naturligvis.
1. Afstand til motivet og fotografens position
Udover legen med blænde er den korrekte afstand naturligvis også en vigtig ting ved fotografering. Én fotograf ønsker at portrættere hesten og går "tæt" på sit motiv for at opnå en passende vinkel, f.eks. hvis han gerne vil fotografere motivet let oppefra eller nedefra. En anden vil måske gerne fremhæve den smukke, vidtstrakte landskab, hvor en malerisk hest står.
Ham vil vælge en passende vidtfavnende udgave. Din position afhænger ikke kun af, hvad du gerne vil fotografere, men også af brændvidden, du vil arbejde med, eller som er tilgængelig for dig. Hvis du fotograferer en hund, der sidder på en sten og du fotograferer med et teleobjektiv, er det klart, at du skal være længere væk. Det påvirker naturligvis også dybdeskarpheden tilsvarende. Du bør derfor vide, hvad du vil opnå.
Som sagt i nogle vejledninger, kan du ikke kun fotografere dit model lige forfra eller i øjenhøjde, men fra mange forskellige vinkler, og netop det gør forskellen. Prøv dig frem. Fotografer dit motiv lidt oppefra eller måske nedefra.
Placer dig i øjenhøjde, uanset om du skal kravle op på en skammel til en hest eller ligge fladt på jorden. Tænk altid på din sikkerhed, men udover det er din fantasi ubegrænset.
For at nævne nogle eksempler, har jeg medtaget nogle fotos og fortæller lidt om forholdene i hvert:
Lille Emma lagde sig i græsset til fotosessionen, og jeg gjorde det samme. Dog med betydelig afstand, da jeg brugte teleobjektivet. Jeg valgte en brændvidde på 200 mm. Små hunde eller katte fotograferer jeg næsten udelukkende i øjenhøjde, altså liggende på jorden. 
En lignende situation i studiet. Den smukke Rhodesian Ridgeback-han Chernuk ligger i en hyggelig stilling. Jeg bragte mig selv til øjenhøjde igen. 
RR-tæven Tinka har også lagt sig ned på gulvet i studiet. Her måtte jeg fotografere fra hug for at være i øjenhøjde.
Den smukke, lidt ældre hunddame har jeg taget med igen, fordi hun er et godt eksempel på et billede taget oppefra.
Den lille hvirvelvind Santana her var nødt til at behandles med forsigtighed. En brændvidde på 78 mm var egentlig for farlig. Hun kom flere gange hen til mig i midten og prøvede at skubbe ud. Når det kommer til små vilde heste som denne mus her, foretrækker jeg nu at være på den sikre side og vælger en større brændvidde. 200-300 er optimalt; hvis det er muligt, må der også godt være et hegn mellem model og fotograf.
Til store heste i studiet kan det også være en fordel med en skammel. Jeg er kun 1,60 m høj. Der kan det til tider blive lidt klem. 
Her har jeg simpelthen fotograferet den smukke blanding nedefra. Jeg lagde mig helt ned på jorden og søgte efter et så lavt punkt som muligt at udløse kameraet fra. De to hunde under denne fotosession var så velopdragne, at jeg bare gerne ville prøve noget anderledes.
2. Detaljeoptagelser og udsnit
Næsten alt på firbenet egner sig efter min mening til at tage detaljeoptagelser af, selvom denne type billeder ofte betragtes med foragt. Jeg elsker dem! Poter, øjne, særlige kendetegn ... Hvorfor ikke fange det særlige? Dedikere et billede kun til dem? Jeg har allerede taget "næsten" alt på firbenet i detaljer. Selvfølgelig må jeg indrømme, at det ikke altid har givet det ønskede resultat.
For eksempel tager jeg et billede af en dalmatiner, og jeg får idéen bare at fange nogle helt specielle pelsmønstre. Det er sjældent lykkedes for mig, måske mangler jeg talent der! Hvem ved. Ellers kan jeg godt lide en masse udsnit omkring øjet. Kunderne spørger igen og igen efter det og vil også gerne have sådanne billeder. Så når du fotograferer et dyr, uanset om det er i studiet eller udendørs, skal du tænke kreativt. For at undgå at tage det samme billede af dyret hver gang, skal du måske tage alle tricks i brug og hele tiden bevæge både dyret og dig selv. Godt at sætte dig selv først, hvis det er muligt.
Dyret bør du ændre så lidt som muligt. Du skal vænne dig til altid at vælge den rigtige baggrund og have styr på den fra alle mulige vinkler. Du skal nærmest se en baggrund og dit dyr og overveje, hvordan du bedst kombinerer begge dele. For gennem brændvidden kan du ikke kun ændre afstand til motivet, men også tage billeder længere nede eller oppe for at bringe en anderledes atmosfære ind i billedet, og også ændre din sideposition. Så hvis du f.eks. fotograferer et hest lidt nedefra, har du måske en helt blå baggrund. Som allerede beskrevet i afsnittet om fotografens position, har du mange muligheder og skal derfor også vælge baggrund ud fra dette synspunkt. I studiet er du normalt lidt mere begrænset.
Men igen: Ændre din position og bare prøv at ændre fokuspunkterne! For nylig fik jeg endda et billede med på forsiden af en meget kendt hundemagasin. På forsiden vel at mærke. Hvad var skarpt i billedet af en weimaraner? Næsen! Og hvorfor ikke? Det passer jo!
Nu vil jeg dog gerne demonstrere med nogle billeder, hvilke detaljeoptagelser, udsnit og fokuspunkter der kunne være interessante:
Stuten Fleur vrinsker. På dette billede har jeg derfor sat fokus på hendes mundparti. Bare noget anderledes ... Kunne du lide det? Det gjorde jeg! Jeg kan godt lide sådanne "mærkelige" udsnit.
Her er vores Shire Horse Jonathan, før han begynder at drikke.
Og jeg vil også gerne vise billedet af Jonathan igen. Fordi det er et af mine smukkeste billeder af ham.
Hvis du kan lide øje- eller ansigtsbilleder, bør du også prøve sådanne billeder igen og igen. Øjnene på denne sibiriske husky er bestemt værd at tage et billede af for sig selv.
Og det samme motiv set fra en anden vinkel. Ørerne må gerne klippes af. På samme måde som med mennesker, kan man skære panden af og begrænse ansigtet.
Det er særligt svært at tage øjenbilleder af katte. De holder ofte ikke stille nok, eller de har en tendens til at slappe for meget af og begynder at blinke. Den smukke Maine Coon Shikisha her gjorde dog en tjeneste for mig og holdt lidt stille. Hendes opdrætter tilgav mig for at fokusere så meget på de dyrebare penselører; disse nærbilleder var endda udtrykkeligt ønsket.
Den britiske langhårskat Kiwi har lige ladet sig fotografere på sin terrasse. Ikke kun dette smukke ansigtsfoto lykkedes, ...
... men også det følgende sideskud.
3. Sæt motivet rigtigt i scene
For at fotografere et dyr "korrekt" kan du selvfølgelig også få meget ud af udsnit og den rigtige position. Især når du f.eks. fotograferer dyr fra en opdrætter, bør du sørge for at fremhæve vigtige racertræk hos dine modeller og sikre, at de kommer godt frem, hvilket du kan fremhæve yderligere ved at vælge den rigtige vinkel under optagelsen.
Og selv hvis du fotograferer for en privatperson og selvfølgelig ønsker at opnå det, enhver dyrefotograf ønsker: at dyreejeren efter at have set billederne siger: "Ja, det er helt typisk for min skat." Her skader det heller ikke at fange meget specielle træk ved dyret. Snak meget med de tobenede om deres kæledyr og spørg! Hvor gammelt er dyret, hvilken personlighed har det, hvad kan det lide at lave, hvad er typisk for dit dyr?
Irish Terrier er sjove kammerater, der elsker at lege. Perfekt til en udendørssession. Selv to hunde kan klare det helt uden menneskelig animation. Du skal bare skyde løs.
Den stadig unge engelske bulldog Abby har egentlig masser af energi og er en rigtig kraftkarl. Selvom billedet derfor ikke afspejler hendes sande karakter - stadig en typisk bulldog-positur.
Oprindeligt brugt som vagthund, er doggen i dag mere en mild kæmpe, men den kan også godt være STOR og STÆRK. Gelato er en kæmpe kælepot, men det kan blive anderledes, når de store dyr løber imod en.
Hvalpe er lette at fotografere, og de ser altid sjove og nuttede ud, uanset hvad de laver.
Det lille labradorpige Sari her prøver lige, hvordan blade smager, samtidig med at hun forsøger at stikke af ubemærket. Dyreunger smitter alle med deres glæde, deres ubekymrede væsen. Det er simpelthen vidunderligt.
Igen Rhodesian Ridgeback-hunden Tinka. Disse store "løvejægere" er en utrolig stolt og smuk hunderace. Selvom de ofte er reserverede over for fremmede, viser de sig næsten altid afslappede og afbalancerede i studiet. De viser næsten altid denne typiske Ridgeback-stilling, og den er altid smuk på et billede!
Uanset hvad du fotograferer: Jo mere du vandrer gennem verden med dit kamera, jo mere lærer du at se dine motiver med hjertet, med dit kameras øje. Du begynder at eksperimentere. Og ja, enhver fotograf kasserer en stor del af sine billeder senere, som han betragter som ubrugelige. Uanset om du er hobbyfotograf eller professionel.
”qgtcSpanish,in This tutorial consists of few words, but some images, which can hopefully serve as an inspiration for what you can do with your models, to occasionally set them in a different light.
qgtcSpanish endefeZum Abschluss möchte ich Ihnen noch eine Geschichte von Maja erzählen, einer Hündin aus Moldawien, die ich vor einigen Wochen fotografiert habe. Ganz beispielhaft dafür, dass manchmal unvorhersehbare Dinge passieren und unbewusst Angebote vom Tier an uns erfolgen, die wir annehmen sollten. Vergessen Sie nicht: Seien Sie geduldig, spontan und immer mit dem Herzen dabei!
Nun zu Mayas Geschichte:
Immer wieder lerne ich durch meine Arbeit viele Tiere aus dem Tierschutz kennen, die das Glück hatten, liebe Menschen zu finden, die all ihre Liebe investieren, um den Tieren wieder Vertrauen zu vermitteln und sie geduldig emotional aufbauen. Sicherlich nicht immer, aber sehr oft sind diese Hunde aus dem Tierschutz, egal ob Tierheim oder aus dem Ausland, unglaubliche Wesen, die mich immer tief berühren.
Meist sind sie sehr unterwürfig, ganz und gar defensiv, und trotzdem suchen sie die Nähe des Menschen, obwohl sie damit so oft schlechte Erfahrungen gemacht haben. Binnen Minuten ist man ihrem Charme erlegen und möchte sie am liebsten mit nach Hause nehmen und sie nur noch Gutes spüren lassen. Die Angst und Vorsicht in ihren Augen einfach wegwischen. Und so lernte ich Maya kennen, die mich mehr berührte als je ein anderer Hund zuvor. Sie war erst eine Woche bei ihrer Besitzerin hier in Deutschland, sie wurde aus einer Pflegefamilie vermittelt und kam ursprünglich aus ganz schlechten Verhältnissen aus Moldawien nach Deutschland.
Sie war zauberhaft. Zurückhaltend und vorsichtig, und doch kam sie sofort zu mir und wollte überall gekuschelt und gekrault werden. Sie war einfach grandios, so liebevoll, so durch und durch zurückhaltend und lieb. Die Besitzerin hatte sich vom Foto in Maya verliebt und hatte sie abgeholt. Maya kam problemlos mit allem klar, Kinder, Katzen, sie war ein Traumhund. Sie hat mich berührt und noch immer wünsche ich mir, auch einen Hund wie Maya zu finden.
Wenn Sie also den nächsten Vierbeiner vor die Linse bekommen, dann testen Sie ein wenig. Am besten mit einem Teleobjektiv, hier können Sie fantastisch spielen und auch gute Ausschnitte wählen, die mit kurzen Brennweiten nicht machbar sind, ohne dem Tier sehr nah auf die Pelle zu rücken. Fotografieren Sie ihn aus verschiedenen Blickwinkeln. Fotografieren Sie ihn bei der Lieblingsbeschäftigung, die Sie vielleicht gut nutzen können, um ihn besonders positiv einzufangen.
Wie eingangs angekündigt, besteht dieses Tutorial aus wenigen Worten, dafür einigen Bildern, die Ihnen hoffentlich als Anregung dafür dienen können, was Sie alles mit Ihren Modellen anstellen können, um sie gelegentlich etwas anders in Szene zu setzen.
Zum Abschluss möchte ich Ihnen noch eine Geschichte von Maja erzählen, einer Hündin aus Moldawien, die ich vor einigen Wochen fotografiert habe. Ganz beispielhaft dafür, dass manchmal unvorhersehbare Dinge passieren und unbewusst Angebote vom Tier an uns erfolgen, die wir annehmen sollten. Vergessen Sie nicht: Seien Sie geduldig, spontan und immer mit dem Herzen dabei!
Nun zu Mayas Geschichte:
Immer wieder lerne ich durch meine Arbeit viele Tiere aus dem Tierschutz kennen, die das Glück hatten, liebe Menschen zu finden, die all ihre Liebe investieren, um den Tieren wieder Vertrauen zu vermitteln und sie geduldig emotional aufbauen. Sicherlich nicht immer, aber sehr oft sind diese Hunde aus dem Tierschutz, egal ob Tierheim oder aus dem Ausland, unglaubliche Wesen, die mich immer tief berühren.
Meist sind sie sehr unterwürfig, ganz und gar defensiv, und trotzdem suchen sie die Nähe des Menschen, obwohl sie damit so oft schlechte Erfahrungen gemacht haben. Binnen Minuten ist man ihrem Charme erlegen und möchte sie am liebsten mit nach Hause nehmen und sie nur noch Gutes spüren lassen. Meist sind sie sehr unterwürfig, ganz und gar defensiv, und trotzdem suchen sie die Nähe des Menschen, obwohl sie damit so oft schlechte Erfahrungen gemacht haben. Binnen Minuten ist man ihrem Charme erlegen und möchte sie am liebsten mit nach Hause nehmen und sie nur noch Gutes spüren lassen. Die Angst und Vorsicht in ihren Augen einfach wegwischen. Und so lernte ich Maya kennen, die mich mehr berührte als je ein anderer Hund zuvor.
Og lige præcis hun lavede noget sjovt under vores fotoshoot, så derfor fortæller jeg overhovedet om det. Maya lagde sig på en sækkelærred, som vi havde lagt på hendes fotokarton. Hun lagde sig på ryggen og ville gerne kæles. Naturligvis ikke det, vi egentlig skulle fotografere, men så snart hendes ejer forsøgte at placere hende anderledes, lagde hun sig på ryggen og tilbød sin mave til at blive kælet for.
På et tidspunkt udnyttede Maya et øjeblik, hvor vi var optaget af noget andet, og stod op. Hun gik hen til hjørnet, hvor mine dekorationskasser stod, og lagde sig i en kasse, der egentlig var beregnet til små hunde. Hun havde netop valgt kassen for at blive fotograferet deri. Så vi bar enkelt hen til fotokarton og fotograferede sådan. Hun følte sig så godt tilpas deri, at hun endda faldt i søvn deri. På den måde tilbød hun mig ubevidst noget, som jeg straks greb.
Bare fantastisk. Den lille Maya ...Drøm på fire poter. Og lige præcis derfor fotograferer jeg så gerne dyr, fordi de kan give os så meget. Hver dag!
Nicole Schick
www.tierfotografie-mit-herz.de
