Del 04 - Fotos af stjerneskud

Billeder af meteorer (stjerneskud) kan ikke tvinges frem. En portion held er en vigtig forudsætning.

Del 4: Billeder af stjerneskud

"Den, der ser en stjerneskud, der kun skinner over nattehimlen i brøkdele af sekunder, bør ønske sig noget, for dette ønske går i opfyldelse," siger folket.

Det er selvfølgelig en overtro, der dog blev skabt nøjagtigt på denne måde uafhængigt af hinanden af forskellige folkeslag på Jorden. Så den, der stadig har håb om, at det er mere end en overtro, bør bare prøve næste gang – der kan jo ikke ske noget galt... ;-)

Når man dykker lidt dybere ned i stjerneskud, den folkelige betegnelse for meteorer, opdager man ikke mindre spændende ting.

Meteorer forveksles ofte med kometer. Mens en meteor kun lyser op på himlen i brøkdele af et sekund eller højst nogle få sekunder, er kometer objekter, der kan ses over flere dage, uger eller endda måneder. Kometer bevæger sig på deres bane - ligesom planeterne - omkring Solen, mens meteorer er mere eller mindre små partikler, der trænger ind i Jorden's atmosfære og opvarmes så meget, at de brænder op.

Det er umuligt at forudsige forekomsten af en meteor, dvs. de forekommer sporadisk på enhver nat (og også om dagen, men som regel usynligt), mens der i løbet af året er en markant hyppighed af meteorbegivenheder i visse datointervaller (se tabellen nedenfor).

Dette skyldes, at Jorden rejser rundt om Solen med hele 30 kilometer pr. sekund (!), og dermed kolliderer med partikler fra det interplanetariske rum.

Disse partikler kaldes "meteoroider" inden de trænger ind i Jorden's atmosfære. Meteoroider er derfor potentielle meteorer. De fleste af disse partikler er meget små med en diameter på ofte kun få hundrededele af en millimeter, men lejlighedsvis er der også større klumper med flere centimeters diameter.

Når en tennisboldstor meteoroid trænger ind i atmosfæren vil der være en især lysstærk meteor synlig på himlen, som kaldes "ildkugle". En meteor af denne størrelse opvarmes stærkere på overfladen end i midten, hvilket skaber termiske spændinger, der får den til at eksplodere.

Fragmenterne, der sprænger opad, dvs. bliver accelereret i modsat retning af flyveretningen, kan nå jordoverfladen med stor hastighed. Et tilbageværende fragment af en meteor, der lander på jordoverfladen, kaldes en meteorit.



”Barringer-krateret” ved Flagstaff, Arizona, USA, er det bedst bevarede meteoritnedslagskrater på Jorden. Dets diameter er 1,2 kilometer, dets dybde 170 meter. For omkring 50.000 år siden ramte et projektil fra rummet der, hvoraf massen er skønnet til 300.000 ton. Meteoritten, der består af jern, menes at have været cirka 50 meter stor.



Meteorer trænger ind i jordens atmosfære med omkring 10 til 70 kilometer pr. sekund. På grund af friktionsvarmen forbrænder de fleste i en højde på cirka 120 til 80 kilometer over jordoverfladen, hvor den egentlige lysfænomen ikke er den glødende partikel selv, men den omgivende luft, der ioniseres af varmen. Dette får undertiden meteorspor på fotos til at fremstå grønligt.

Kun større meteorer trænger endnu dybere ind og opløses senest i ti kilometers højde. Jo tættere en meteor nærmer sig jordoverfladen, desto tættere bliver luften, og desto kraftigere bliver opbremsningen. I konsekvens heraf skiller ildkugler sig ikke kun ud på grund af deres store lysstyrke, der endda kan nå fuldmånens, men også på grund af en relativt langsom bevægelse på himlen. Eksemplarer kan følges i flere sekunder og efterlade en lysende sti i luften i mange minutter. Selv eksplosionen af en stor meteor kan lejlighedsvist høres.

Sporadiske meteorer kan dukke op når som helst på dagen og natten uden mulighed for at forudsige dem. Men der er tidspunkter på året, hvor Jorden på sin bane omkring Solen flyver gennem et område med relativt mange meteoroider. På disse tidspunkter øges frekvensen af observerbare meteorer betydeligt. Disse perioder med øget meteoraktivitet kaldes meteorstrømme. De gentager sig årligt på samme tid.

Hvis man tegner meteorerne fra en meteorskur på et himmelkort, vil man opdage, at hvis man forlænger deres flyvebaner bagud, synes de alle at stamme fra et punkt på himlen. Dette er en perspektivisk effekt, sammenlignelig med at køre i bil under snefald; selv da ser det ud, som om alle snefnugene kommer fra et centralt punkt.



Kørsel i bil under snefald.

Det er Jorden's bevægelse, der forårsager den perspektiviske effekt med meteorer. Meteorstrømmen er navngivet efter det latinske navn på stjernebilledet, hvor dette centrale punkt, den såkaldte Radiant, ligger. For eksempel ligger Radiant for Leoniderne i stjernebilledet Løven, Latin "Leo".



Med et fiskeøje-objektiv, der fylder billedet, blev et stort himmelområde dækket. Under en 2-minutters eksponering krydsede tre meteorer fra Perseider-meteorstrømmen billedfeltet, herunder en ildkugle. Der blev brugt et CCD-kamera.

Det samme billede med indtegnede stjernebilleder. Forlængelsen af flugtbanerne bagud peger mod radianten i stjernebilledet Perseus (Per); markeret med gult. Uma=Store Vogn/Bjørnen, CVn=Jagthundene, UMi=Lille Vogn, Dra=Dragen, Cep=Kepheus, Cam=Giraffen, Cas=Cassiopeia, Lac=Øgle, Polaris=Polstjernen.

Den følgende tabel giver en oversigt over de vigtigste meteorstømme i løbet af et år. Ud over stømmens navn og radiantens position inkluderer den også perioden og deres maksimum af forekomst. I kolonnen "Bedømmelse" står et "+" for udtalt, hvilket enten betyder relativt mange og/eller lyse meteorer, et "o" for en moderat byge på omkring 15 meteorer pr. time og en "-" for de svagt udtalte meteorsværme.

De vigtigste meteorsværme i løbet af året.

Teknisk udstyr

Der er ikke behov for astronomiske enheder for at prøve sig af med at fotografere meteorer. Vidvinkel- eller endda fiskeøjeobjektiver med ekstremt store billedvinkler øger chancen for at fange en lys meteor. På grund af meteorenes for det meste hurtige bevægelse er lysstærke objektiver at foretrække, hvor startblenden er på 1:2,8 eller bedre.

Uundværligt er desuden:

• Stabilt stativ



Skarpe, uslørede optagelser opnås med et godt stativ og et stativhoved, i det viste eksempel en gearhoved. Afbildet er et setup egnet til at fotografere meteorer med fjernudløser og fiskeøjeobjektiv.



• Fjernudløser/timer

Fjernudløsere muliggør berøringsfri udløsning af kameraet for at undgå sløring. Trådløse fjernudløsere kan også anvendes.

• Blændehætte (= Modlys-, regulært lys- eller solblænde)

Holder sideliggende, indtrængende fremmedlys væk og forsinket i fugtige nætter muligt dug på frontlinserne. Der er en specielt tilpasset blændehætte til hvert objektiv. For det fiskeøjeobjektiv, der er afbildet ovenfor, er en blændehætte upassende; den vil afskærme billedfeltet.

Med det beskrevne udstyr vil stjernerne efter kort tid blive afbildet som strimler (se tutorial 2 i denne serie: "Stjerne-stærbilleder"). En meteor viser sig på billederne som en "tværgående". Hvis du trods lang eksponeringstid gerne vil afbilde stjernerne som punkter, er du nødt til at følge kameraet efter stjernernes bevægelse, hvilket beskrives i tutorialerne nummer 9, 10 og 11 i serien "Astro- og himmelfotografering".

Fremgangsmåde

For at have succes, ville det ideelle være, hvis mange faktorer samtidig falder sammen, hvilket dog sjældent er tilfældet i praksis:

• Rigelige meteorstrømme

I natten til den 12. august forventes f.eks. maximum for Perseiderne-stømmen.

• Klart vejr

Mens enkelte mindre skydække næppe forstyrrer, bør atmosfærens gennemsigtighed være god.

• Observationssted

For observation og fotografering af meteorer er det bedst at vælge et sted væk fra jordiske lyskilder. Man finder lettest et egnet sted i landlige områder og/eller højere højder i middelbjergene eller Alperne.

• Måneløs nat

Bedst ville være tiden omkring nymånen, men det er tilstrækkeligt, hvis månen ikke er synlig på himlen på det ønskede observationstidspunkt. Hvis du f.eks. vil prøve din fotolykke i den anden halvdel af natten, kan det også lade sig gøre med voksende måne op til en halv fuld måne, fordi den normalt går ned i den første del af natten. I tvivlstilfælde skal du slå de nøjagtige månens op- og nedgangstider op (f.eks. på hjemmesiden www.calsky.de. Klik på "Månen" og derefter på "Ephemarides", efter at observationsstedet er valgt). Naturligvis er der ikke den samme månens fase på den 12. august hvert år, højdepunktet for Perseiderne. Nogle gange er man heldig, og de finder sted under en nymånefase. I andre år rammer man en fuldmånefase. Hvis himlen er stærkt oplyst af månen, vil du kun kunne se og fotografere de lyseste meteorer.

Ofte kan ikke alle de ønskede faktorer optimeres. Det bør dog ikke forhindre dig i at prøve alligevel. Hvis f.eks. alle betingelser er rigtige, men du ikke har mulighed for at finde et optimalt observationssted, kan du stadig lave optagelser fra altanen, haven eller gården.

En faktor er altid uden for enhver planlægning: Du har brug for held! Selv de annoncerede meteorstømme (se tabel) kan være meget skuffende i visse år, mens de i andre år kan levere en overraskende spektakulær forestilling.

Den bedste tid at se eller fotografere meteorer er den anden halvdel af natten lige før daggry. Dette skyldes, at vi på dette tidspunkt kigger i retning, hvor Jorden flyver i sin bane omkring Solen. På dette tidspunkt er vi bogstaveligt talt "bag forruden", mens synsfeltet om aftenen svarer til udsynet "ud af bagruden".

For dem, der kender koordinatsystemet på himlen, vil jeg udtrykke denne situation anderledes: Jordapexet, dvs. Jorden bevægelsesretning, ligger 90 grader vest for Solen på ekliptikken (Solellens bane). Hvis Solen f.eks. er i vædderen, ligger jordapexet (tilnærmelsesvis) i Stenbukken.

I morgentimerne registreres cirka fire gange så mange meteorer på grund af dette sammenlignet med om aftenen.

1. Udfør grundindstillinger

Følgende grundindstillinger af kameraet kan anbefales:

Filformat

RAW-formatet foretrækkes.



Indstilling af billedkvalitet på en Canon EOS 40D: Her er valgt RAW-formatet, mens billederne samtidig gemmes i JPG-format. JPG-filerne er nyttige til hurtig udvælgelse af de bedste optagelser.

ISO-værdi

Selv lyse meteorer bevæger sig med relativt høj hastighed over himlen. For at registrere dem er kun høje og højeste ISO-værdier egnede. Indstil derfor den højeste ISO-værdi, hvor dit kamera stadig leverer acceptable resultater.



Indstilling af ISO-værdien 1600 på en Canon EOS 40D. Denne kameras billedstøj er stadig acceptabel ved en så høj værdi.

Hvidbalance

Den manuelle indstilling på "Dagslys" (symbol: "Sol") har bevist sin værdi.



Indstilling af hvidbalancen på en Canon EOS 40D til Dagslys (5200 Kelvin).

Støjreduktion

Indstillingen Støjreduktion under langvarige eksponeringer får kameraet til at tage et mørkebillede med samme "eksponeringstid" efter hvert billede med lang eksponeringstid (fra et sekund og derover). Dette betyder, at det efter en eksponering har brug for samme tid igen, hvor det ikke kan tage et andet billede. Selvom aktivering af denne funktion er fornuftig for langvarige eksponeringer, vil "Murphy's lov" sikre, at de lyseste og smukkeste stjerneskud forekommer, når kameraet netop ikke tager billeder, men er optaget med et mørkebillede. Derfor undlader jeg normalt at aktivere støjreduktion.

Tips til øvede: Du kan også manuelt tage et eller flere mørkebilleder, f.eks. efter afslutning af optagelsesserien, og subtrahere dem fra meteorfotograferingerne for at reducere støj. Proceduren forklares i tutorial 15 i denne serie ("Kalibrering: Optagelse af lysfelt- og mørkebilleder"). Med denne teknik kan du næsten tage et billede efter det andet uden pauser, hvilket øger sandsynligheden for at fange en sjælden ildkugle fotografisk.



Aktivering af støjreduktion under langvarige eksponeringer, her som eksempel på en Canon EOS 40D.

Jeg har ikke gode erfaringer med indstillingen High ISO støjreduktion (nyere Canon EOS-modeller) og lader den derfor være slukket.



"High ISO støjreduktion" forbliver slukket.

Belystningsprogram

Vælg den manuelle indstilling (M).



Indstilling af manuel eksponeringsstyring ("M") på Canon EOS 40D's indstillingshjul.

Blænde

Sørg altid for at indstille den størst mulige blændeåbning (dvs. den laveste blændetal). Lynstærke linser med startblændeåbninger på F/2.8 eller bedre er ideelle.



Canon EOS 40D's display: Pilen peger på blændeindstillingen 1:2,0. Lysstyrken på et objektiv angives med den mindste justerbare blændeværdi. Zoom-objektiver er normalt mindre lysstærke end fastobjektiver.

Spejl låsning

Denne indstilling bruges til at forhindre rystelser forårsaget af kameraets spejl. Hvis dit stativ ikke er stabilt nok til at absorbere rystelserne forårsaget af spejlbevægelsen, bør du bruge denne indstilling.



Aktiveret spejl låsning. Første tryk på udløseren får kun spejlet til at klare op. Vent derefter nogle få sekunder, før du med et andet tryk på (kabel-) udløseren starter eksponeringen.

Billedstabilisator

Det er meget vigtigt at deaktivere en eventuel mekanisme til billedstabilisering! Selvom elektronikken ifølge producentens angivelser skulle registrere brugen af et stativ og automatisk deaktivere billedstabilisatoren i dette tilfælde, virker det ikke altid pålideligt. Hvis billedstabilisatoren forbliver aktiveret, risikerer "rystede" stjerner på trods af stativet!



Det er bedre at deaktivere billedstabilisatoren ("Image Stabilizer"), når kameraet er på et stativ.

"Rystede" stjerner forårsaget af billedstabilisatoren ved brug af et stativ.

3. Tag billeder

En stor udfordring er den mest præcise fokusering på "Uendelig". Autofokus vil i de fleste tilfælde fejle, selv med lyse stjerner, så kun manuel afstandsbetjening er mulig.

Desværre er selv Uendelig-indekset, der findes på nogle objektiver, for det meste ikke præcist nok.



Indeksafmærkningen for "Uendelig" er ikke præcis nok i søgningen efter det bedste fokuspunkt.

Det ideelle kamera til fokusering er modeller med en "Live-View"-funktion, hvor du kan sigte mod en lys stjerne og derefter nøjagtigt fokusere på kameraets display i høj forstørrelse.



Efter succesfuld fokusering forbliver autofokusomskifteren på "MF" til manuel fokus.



Peger nu kameraet mod det ønskede himmelområde. Ved vidvinkeloptagelser anbefales det afgjort at medtage forgrunden i billedet, f.eks. en landskab eller smukke træer. Når du sigter mod meteorradiant, øger det ikke nødvendigvis dine chancer for at fange lyse meteorer. Jo tættere en meteor ser ud til radianten, jo kortere vil dens lyssti være, fordi den næsten flyver mod dig. Derfor er himmelområder væk fra radianten også relevante, hvor der kan ses særligt lange lysstier.

Når du vælger brennvidde, skal du beslutte dig: Hvis du bruger et objektiv med meget bredt synsfelt, i ekstreme tilfælde endda en cirkeloptik med 180 graders synsfelt, kan du fange hele himlen. Så går ingen lys meteorer tabt, uanset hvor på himlen de måtte vises. Ulempen er, at afbildningen af lysstien vil være meget lille. Et andet ekstremt er et teleobjektiv, hvor du kun dækker et relativt lille himmelområde. Så er sandsynligheden for at en meteor netop glider igennem dit synsfelt tilsvarende lav. Hvis du imidlertid har den nødvendige held, vil lysstien være stor og med mange detaljer. Et godt kompromis kan være et normalobjektiv eller en let vidvinkeloptik.

Hvis du har mere end et kamera, kan du også overveje at arbejde samtidig med flere apparater og brennvidder.

Når du beslutter dig for en passende eksponeringstid, afhænger det af, om du kan acceptere en stregformet stjernekopiering eller ej. Hvis ikke skal du begrænse eksponeringstiden afhængigt af den anvendte brennvidde til de værdier, der blev drøftet i del 1 af denne vejledning ("Stemningsbilleder i skumringen"). Hvis du kan leve med stregformede stjerner, sættes den øvre grænse for eksponeringstiden af restlyset på nattehimlen. Afhængigt af placering og observationbetingelser skal du under alle omstændigheder forhindre, at himlen overeksponeres og har områder med fuldt mættede pixels.

Hvis du bruger en kablet eller trådløs fjernudløser, hvis udløser kan låses, kan du konfigurere kameraet til "Serieoptagelse" og indstille den ønskede eksponeringstid, hvor du i dette tilfælde ikke kan bruge "BULB", men skal beslutte dig for en fast indstillelig tid, som i mange kameramodeller maksimalt er 30 sekunder. Tryk nu på udløseren og lås den, så kameraet automatisk tager et billede efter det næste, indtil batteriet er tomt eller hukommelseskortet er fyldt.

Den endelige succes afhænger dog af tilfældet, at en lys meteor vises på himlens sted under en eksponering, der dækkes af kameraets synsvinkel.

Billedbehandling

De nødvendige bearbejdningsprocesser afhænger i høj grad af materialets kvalitet. Derfor skal de følgende forklaringer betragtes som mønstre og ikke som en "opskrift". Hvis man oversætter de nøjagtig samme trin med de samme værdier til et andet billedeulæde, kunne resultatet under visse omstændigheder være katastrofalt.

Start med at åbne RAW-filen af din meteoraoptagelse i Photoshop. "Camera Raw"-modulet vises, hvor billedet "udvikles". Allerede her kan betydelige forbedringer opnås. Aktiver Overeksponeringsadvarslen ved at klikke på den lille sorte pil øverst til højre for den viste histogram:



Photoshops "Camera Raw"-konverterens "Startskærm". Ved at flytte reparationsregulatoren (nederste pil) mod højre, kan overeksponerede, lyse stjerner "reddes" fra totalmætning, hvis det er nødvendigt. Bylysets emissioner forårsager undertiden en oplyst himmelbaggrund, der ofte skifter til rødt. Et kig på billedet og det tilhørende histogram (øverst til venstre) viser tydeligt dette. Den røde pil øverst til højre viser den lille knap, du skal klikke på for at identificere overeksponerede regioner i billedet.

I næste skridt skal farvestikkene fjernes. Dette opnås ved hjælp af regulatoren Temperatur og Farvetone:



For at fjerne guletonen blev regulator "Temperatur" (øverste røde pil) flyttet til venstre. Regulatoren "Farvetone" (nederste røde pil) blev justeret til højre for at opnå en neutral farve på himmelbaggrunden og bringe "datatoppene" fra de tre histogrammer for kanalerne rød, grøn og blå sammen (rød pil ovenpå).

Dernæst skal det tredje register i RAW-konverteren, kaldet Detajler, klikkes på. Her justeres billedets skarphed og støjreduktion:



For at vurdere virkningen af ​​de foretagne justeringer er visningen af optagelsen i "100%"-størrelse fornuftig. Klik på feltet markeret med den venstre røde pil og vælg "100%" fra listen. De højre pile viser de ændrede indstillinger.



En skærpelse bør undgås, derfor har jeg flyttet regulatoren Beløb (øverst pil) helt til venstre. Grunden er, at en skærpelse af billedet også ville gøre støjen mere synlig. I modsætning hertil har jeg bekæmpet både luminans- og farvestøj ved at flytte reglerne mod højre. Afhængigt af kameramodel og eksponeringstid samt ISO-værdi, skal du beslutte, hvilke værdier der er passende i forhåndsvisningsvinduet med blik på billedet.

Ved at klikke på knappen Åbn billede afslutter du "billedudviklingen" og udfører de afsluttende rettelser i Photoshop.

Først og fremmest virker den kraftigt oplyste himmel ubehagelig; derfor skal du bedst kaste et blik på histogrammet med Photoshop-kommandoen Billede>Justeringer>Niveauer… Du vil først se et kombineret histogram for alle tre farvekanaler:



RGB (pil) betyder kombinationen af farvekanalerne rød, grøn og blå.

Da optagelsen af nattehimlen primært består af mørkt himmelareal, skal histogrammets maksimale værdi ikke nås ved at bevæge sig mod højre, som det er tilfældet her. Derfor beskærer du nu histogrammerne for alle tre farvekanaler i den venstre side (sortpunkt) så langt, at den stejlt stigende flanken af "databjerget" befinder sig tæt på skæringspunktet, men ikke skæres. Vælg de enkelte farvekanaler én efter én og udfør denne operation i hver af de tre kanaler:



Efter valg af røde kanal (øverste pil) flyttede jeg sortpunktet (lille sort markør under histogrammet, nederste pil) til værdien "59", lige før begyndelsen af den stigende flanken.

Fortsæt med de to resterende farvekanaler for grøn og blå tilsvarende, hvor beløbet selvfølgelig vælges individuelt pr. farvekanal. Resultatet af denne beskæring af histogrammerne er et farveafbalanceret billede med mørk himmel og lyse stjerner.



Efter beskæring af RGB-histogrammerne er himlen mørk og i neutral farve.

Evt. kan der stadig være behov for små justeringer for at opnå det endelige resultat. For eksempel en let kontrastøgning med Photoshop-kommandoen Billede>Justeringer>Tonekurver…:



Ved at bøje tonekurven sigmoidalt (S-formet) opnås en kontrastforbedring. De røde pile markerer positionerne, hvor kurven blev flyttet nedad (venstre pil) og opad (højre pil).

Resultatet af anstrengelserne ser således ud:



Gennem kontrastforbedring bliver meteoren lysere.



For at fremhæve farverne på lysstriben, valgte jeg i dette billede at justere farvemætningen yderligere. I Photoshop vælg kommandoen Billede>Justeringer>Farvetone/Mætning…

Følgende dialogboks vises:



Jeg fandt en stigning i farvemætning på +35 passende. Vær opmærksom på himlens fremstilling, da en for høj farvemætning kan gøre den plettet og ujævn i farven.

Det færdige billede, i øvrigt et udsnit fra det originale fuldbillede, ser sådan ud:



Den øgede farvemætning viser en begyndende grøn farve på denne meteor, som snart skifter til rødlig.

Eksempelbilleder

Ikke et særlig smukt billede, men jeg viser det, fordi det er et heldigt skud. Oprindeligt havde billedet en "sporty" baggrund: Jeg ville forsøge at fotografere Andromeda-galaksen med ISO 3200 håndholdt, kun lænet op ad et træ. Der blev eksponeret i fire sekunder ved blænde 1:1,4 med et 35mm-objektiv. Tilfældigvis skød en Perseid knap under galaksen (stærk forstørrelse af billedets samlede område).

Seks Perseid-meteor og en lille "skråpil" (sporadisk meteor) foran sommer-Mælkevejen. Der blev brugt en Canon EOS 20Da i august 2005 og et vidvinkelzoom ved en brændvidde på 11mm og blænde 1:4. På grund af dårligt vejr i Tyskland måtte jeg flytte til Elsass i Frankrig for dette fotooptagelse.

Et rundbillede-fisheye-objektiv med en brændvidde på 8mm fanger på en fuldformatkamera (Canon EOS 5D) hele himlen i en cirkulær gengivelse. Her kan du se fem Perseid-meteor og Mælkevejen. Store vogn er synlig i den nederste del af billedet.





Desværre var heldet ikke altid med mig ved meteoroptagelser, så her er nogle links til imponerende optagelser af andre billedskabere fra arkivet "Astronomy Picture of the Day" (APOD) fra NASA:

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap081011.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap080911.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap080814.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap080103.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap070812.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap061118.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap061023.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap041222.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap040813.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap031116.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap020816.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap011122.html

http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap991202.html



Bemærkning:

Alle anvendte eksempelbilleder er ikke fotomontager, men er opstået på den måde, der beskrives i vejledningen.