Fotostudiet
At eje sit eget studie betyder ikke kun at have masser af plads til kreativitet. Det betyder også at være udsat for månedlige økonomiske byrder.
Eget studie vs. Lejestudie
Om det er værd at drive sit eget studie afhænger naturligvis i høj grad af, hvilket område af fotografering man gerne vil starte sin virksomhed i. Pressefotografer med eget studie vil sandsynligvis kun være tilfældet i sjældne tilfælde. Hvis I derimod vil starte som portrætfotografer, der primært tilbyder familie-, bryllups- og pasbilleder, er det nærmest en forudsætning med et eget studie.
Mens I vil måske finde det mere fornuftigt at undlade at have sit eget studie, hvis I ønsker at arbejde inden for editorial-, reklame- eller stockfotografi (billeder, som I sælger til billedbureauer, som derefter videresælger dem til kunder inden for reklame og tidsskrifter). Det er ikke let at besvare dette spørgsmål generelt, det afhænger simpelthen af jeres fokus, om I har behov for et studie regelmæssigt, eller om I kun vil bruge det lejlighedsvist, f.eks. ved faste opgaver eller freelancearbejde.
Stockfotografer vil kun sjældent have deres eget studie. I længden vil det blive for ensidigt at fotografere i studiet, da billedbureauerne typisk efterspørger varierede, livlige motiver, primært med mennesker i naturlige omgivelser.
Så længe I kan undvære at have jeres eget studie (og dermed "spare" månedlige lejeudgifter), bør I benytte lejestudier, hvor I kun betaler for brugen, når I har betalte opgaver eller freelancearbejder. De penge, I sparer ved ikke at skulle betale leje eller afdrag hver måned, bør I i stedet investere i at opbygge en økonomisk buffer eller udvide jeres foto- og belysningsudstyr!
Regneeksempel: Hvis I beslutter jer for at leje og indrette et studie, da en kollega tilbyder jer en god pris, f.eks. 200,- euro om dagen, og I forventer at bruge studiet på faste fotoopgaver i gennemsnit 4 dage om måneden, så vil det løbe op i 9.600,- euro årlige omkostninger for lejestudiet. Et tilsvarende eget studie vil koste jer, ifølge antagelsen, cirka 1.400,- euro om måneden, inklusive ekstrabetalinger for varme og andre stigende faste omkostninger. Det ville løbe op i 16.800,- euro om året. Forskellen, I vil spare, hvis I venter med at leje et eget studie i et helt år, vil være 7.200,- euro. Dette beløb ville kunne give jer et professionelt fullframe DSLR-kamera samt 2-3 kvalitetsobjektiver!
For nogle af jer vil det imidlertid være mere økonomisk fornuftigt at undgå at have sit eget studie og i stedet arbejde i lejestudier igen og igen. Dette er dog ikke et tegn på manglende succes, for selv mange etablerede fotografer har ikke deres eget studie, men ofte kun et kontor (med mulighed for opbevaring af udstyr), fordi de arbejder globalt eller laver mange optagelser on location, og derfor ikke ville tjene penge på at have deres eget studie. Det er absolut mere fleksibelt at undgå at have sit eget studie (f.eks. ved lange ophold i udlandet, f.eks. når hoteller skal fotograferes til feriekataloger)!
Hvis I ofte arbejder i udlandet, f.eks. med mode eller til feriekataloger, vil det sandsynligvis ikke være værd at have sit eget studie.
Fordele og ulemper ved et studiefællesskab
Så længe to eller flere fotografer forstår hinanden godt, er dannelse af et studiefællesskab den tilsyneladende logiske konsekvens af dette samarbejde. Deling af de (studie)omkostninger, gensidig hjælp og støtte ved fotoopgaver, fælles anskaffelse af interiør og rekvisitter, muligheden for fælles reklameaktioner og sidst men ikke mindst de forventede synergieffekter, som opstår, fordi parterne har forskellige færdigheder og fokusområder, er blot nogle få af fordelene ved et studiefællesskab.
Men selvom entusiasmen over det fantastiske samarbejde er stor, må man ikke glemme, at der kan komme tider, hvor forskellige opfattelser f.eks. om den strategiske retning for fotografisk aktivitet og dermed relaterede investeringer kan føre til en opløsning af studiefællesskabet. I skal derfor være helt sikre på, at I også i fremtiden vil samarbejde med jeres partner eller partnere, før I beslutter jer for at danne et studiefællesskab.
Også selvom alt kan virke alt for rosenrødt i starten af samarbejdet, og entusiasmen over "VI-følelsen" overskygger alle mulige komplikationer, bør I kalkulere koldt, om et sådant partnerskab kan eksistere på lang sigt.
Også selv gode venner kan ende i uenigheder, f.eks. når det drejer sig om den strategiske retning for den fotografiske aktivitet eller om indretningen af studiet. Overvej derfor grundigt, om I ønsker at påtage jer risikoen ved et studiefællesskab.
Og hvad sker der, hvis en af fotograferne i studiefællesskabet (hvis det bestod af mere end 2 fotografer) ønsker at træde ud? Skal resten af studiefællesskabet opløses af den grund? Skal han udbetales? Og i hvilket omfang? Skal de fælles anskaffede udstyrsdele opdeles eller sælges? Hvad skal der ske med interiøret? Disse og andre spørgsmål skal afklares, før I beslutter jer for at danne et studiefællesskab.
Generelt kan det konstateres, at jo flere fotografer, der ønsker at deltage i studiefællesskabet, jo vanskeligere vil det være at fordele opgaver og byrder. Det mest almindelige er derfor det 2-personers studiefællesskab. Hver ekstra person ville kun gøre afstemningsprocesserne vanskeligere.
Det vil ofte være mere fornuftigt, hvis blot en af deltagerne driver studiet og enten regelmæssigt eller lejlighedsvist modtager betaling fra deres kolleger for brugen. På den måde undgås problemet, at alle parter altid skal være enige.
Husk også, at I i henhold til tjenesteydelsesoplysningsforordningen (trådte i kraft i maj 2010) skal informere jeres kunder om professionelle fællesskaber, som også inkluderer studiefællesskaber. Det er bedst at informere om dette samarbejde på hjemmesiden og i de generelle forretningsbetingelser, hvis det er relevant.
Tips til lejekontrakten
Afgørende ved leje af ens eget studie er størrelsen på huslejen, da studieudlejningen i fremtiden vil være den største omkostningsfaktor i jeres økonomiske beregninger. Forhandl om hver eneste euro, pres den månedlige leje så meget som muligt! Desværre er vi vant til at beregne med så runde beløb som muligt. Når det gælder om leje af studier, betyder det, at I sandsynligvis betaler et beløb, der er angivet i hele hundrede, for eksempel 1.500,- euro månedlig husleje. Hvis udlejeren ikke vil gå ned til 1.400,- euro, så prøv at komme ned på 1.450,- euro, eller endnu bedre på 1.438,-. Hvis modparten går med til dette, har I sparet 62,- euro om måneden. Med andre ord har I undgået at betale 7.440,- euro i løbet af 10 år! Rentesatser er endda ikke en del af beregningen endnu. Et pænt beløb, hvor man godt kunne købe en moderne blitzanlæg med omfattende tilbehør.
Lav en nøjagtig gennemregning på forhånd for at se, om I vil være i stand til at vedligeholde jeres eget studie. Foruden lejen vil der på et tidspunkt også blive påkrævet en række andre omkostninger. Disse omkostninger vil sandsynligvis først blive mærkbare i forbindelse med afregningen af udgifter. Så forsøg at forhandle huslejen så meget ned som muligt, fordi selv mindre beløb, der spares på denne måde, vil akkumulere sig til et betydeligt beløb over tid.
Inkludér absolut et større beløb ud over den oplyste studieudlejning, som med 100 % sikkerhed vil blive præsenteret for jer i forbindelse med årlige udgiftsafregninger. Mange udlejere beregner bevidst de relaterede omkostninger for lave og dermed forkerte, fordi de ved, at en høj leje reducerer chancerne for at udleje objektet. Den dårlige overraskelse kommer derefter ved den første omkostningsafregning, hvor beløb på op til 3.000,- euro i betaling for en erhvervsejendom om året af en tilsvarende størrelse på 200 til 500 kvadratmeter ikke er usædvanligt. Derudover er der mange omkostninger, som kommunerne er ansvarlige for, der konstant stiger, såsom affaldshåndtering. Og priserne på fyringsolie og strøm er steget støt de seneste år, således som det blev påpeget i begyndelsen af denne artikel, er det ikke uden grund, at en betydelig sum penge er nødvendig for en succesfuld start som selvstændig erhvervsdrivende.
Yderligere poster i de relevante omkostningsafregninger kan for eksempel være ejendomsskat, spildevand, affaldshentningsgebyrer, gadefejning, kloakgebyrer, forsikringspræmier, vedligeholdelse og rengøring af varme- og varmtvandsforsyning, skorstensfejerafgifter, emissionstestomkostninger, omkostninger for brandsyn, administrations- og ejendomsforvaltningsomkostninger osv.
Av forsigtighedsgrunde anbefaler jeg på det kraftigste at insistere på en lettere opsigelsesmulighed for jer under forhandlingerne om lejekontrakten. I er trods alt en start-up. Hvis det lejede objekt viser sig at være en pengemaskine eller ordrerne ikke kommer så regelmæssigt som håbet, har I mulighed for rettidigt at opsige lejekontrakten, før I går helt ned med flaget. Husk, at der gælder andre love for erhvervslejekontrakter end f.eks. for en privat lejet lejlighed. Udlejeren har meget mere frihed til at udforme sine lejekontraktsklausuler; derfor bør I nøje gennemgå lejekontrakten og endda få den undersøgt af en advokat og i tvivlstilfælde hellere lade være med at leje objektet. Der er sikkert mange andre passende lokaler - hvis I ellers søger intensivt.
For at undgå ubehagelige overraskelser, bør I bedst muligt prøve at finde den tidligere lejer, da denne kender alle ulemper ved ejendommen nøje, da han trods alt har brugt den - og er flyttet igen. Men hvorfor egentlig? Er flytningen måske sket på grund af forhold i lejekontrakten eller bygningens mangler? Samtalen med den tidligere lejer er i hvert fald interessant for at få intern viden, der kan være nyttig i beslutningen om, hvorvidt objektet bør lejes. Hvis den tidligere lejer ikke kan findes, og udlejeren nægter at oplyse kontaktoplysningerne, så spørg hellere naboerne eller post- eller pakkebudet, om de stadig har kontakt til den tidligere lejer. Pakker osv., der er blevet leveret til den gamle adresse, skal stadig videresendes til den tidligere lejer. For erhvervslejere bør der ikke være nogen betænkeligheder med hensyn til databeskyttelse, og de vil sandsynligvis med glæde give jer de oplysninger, I beder om.
Tips til beliggenheden
Hvis I vil starte selvstændigt som portræt-, bryllups-, pasbillede- og familiefotografer (altså B2C - Business to Consumer), er et eget studie uundværligt. Studiet bør derefter være i stueetagen og helst være tilgængeligt uden trapper ved indgangen og ideelt set befinde sig på en travl handelsgade (helst i en gågade) eller inden for et stort indkøbscenter. Et stort vindue som en opmærksomhedsskabende reklameflade hjælper med at præsentere jeres fotos og jeres ydelser optimalt for potentielle kunder.
Før I imidlertid lejer en passende ejendom, bør I undersøge i nabolaget og hos kommunen, om der er planlagt større byggepladser i nærheden af ejendommen i fremtiden, for langvarige byggeriarbejder er alt andet end fordelagtige for forretningen. Ofte går virksomheder konkurs, fordi store byggerier skræmmer kunderne væk! Sådanne problemer i opstartsfasen af jeres virksomhed kan I slet ikke bruge!
Hvis jeres fremtidige forretningsforbindelser primært er rettet mod erhvervslivet (B2B), så dækker jeres fremtidige studie gerne i en baggård eller i et industriområde. En hurtig forbindelse til motorvejen eller lufthavnen vil sandsynligvis være vigtigere for udøvelsen af jeres virksomhed end at blive genkendt af privatpersoner som et fotostudie. Store vinduer er også mere til hinder end til gavn i denne sammenhæng.
Vigtigere er om studiet f.eks. har en indkørsel til store køretøjer, hvis I fotograferer voluminøse produkter som hvidevarer eller tunge maskiner eller endda til bilindustrien. I dette tilfælde, såvel som i bil- eller motorcykelfotografering, vil en stor hvid hohlkehle være uundværlig, samt et loftslærredsophængsystem med lysbokse. En af de førende leverandører af sådanne studieindretninger i Tyskland er virksomheden Bacht i Essen.
Mit studiet har en ideel beliggenhed. Det er bekvemt placeret, og i det nærliggende indkøbscenter kan du på ingen tid få fat i forskellige forsyninger samt en masse rekvisitter, f.eks. legetøj til børn.
Tips til egnethed og fornuftig indretning af dit eget fotostudie
Har I besluttet jer for, at det vil være fornuftigt og økonomisk mere fordelagtigt på lang sigt at have et eget studie i stedet for andre løsninger, og har I fundet en passende lejlighed til leje, så er spørgsmålet om de ideelle forhold og den fornuftige indretning stadig tilbage.
Loftshøjden bør være mindst tre meter, helst 3,50m. Ellers risikerer man at løbe tør for kreativitet, når lyset ikke kan indstilles efter ens egne ønsker.
Størrelsen på studiet afhænger naturligvis af fokuseringen, altså hvad man ønsker at fotografere. I portrætstudier vil 120 kvadratmeter gulvplads generelt være tilstrækkeligt i starten; mere er selvfølgelig altid bedre, da der samler sig en del rekvisitter og andet tilbehør gennem årene. Inden for reklamefotografering – også her afhængigt af fokuseringen - nævnes der i litteraturen gentagne gange en minimumskvadratmeter på 200. Da jeg har indrettet flere områder i mit studio - næsten hjemligt - og gennem mere end tolv år konstant udvider mit udstyr og rekvisitarsenal, begynder jeg oftere og oftere at tænke, at et endnu større studie faktisk ikke ville være så dårligt … vel at mærke med 300 kvadratmeter til rådighed!
Hvis I regelmæssigt vil fotografere biler eller tilsvarende tilbehør, skal I lede efter et studie med en portindkørsel. Alternativt, hvis sådanne opgaver kun forventes lejlighedsvis, kan man også benytte et studie til leje med passende udstyr.
Som I kan se: Hvis man planlægger på lang sigt, bør man ikke undervurdere pladsbehovet. Især da der også skal oprettes et rum eller i det mindste et hjørne til computerområdet med en computerarbejdsstation, skærm, printer, grafikplade, netværksteknologi, telefon, fax og arkiveringsteknologi. Der bør heller ikke mangle et mødebord med ca. 8 stole, ligesom et tekøkken med køleskab, et eller flere toiletter, et badeværelse med brusemulighed til modellerne og et arkivrum til jeres eksemplarer af publikationer og egne tryksager (f.eks. jeres reklamer). Der bør også et “roderum” være et sted, for vil I have støvsuger, rengøringsmidler, snekovse, koste, drikkevandskasser og andre nødvendige ting midt i (helst repræsentative) studiet? Alt dette kan hurtigt reducere den faktiske studieplads, der kan bruges effektivt til arbejde.
Hvis jeres kamera- og studieblitzudstyr gradvist får professionelle dimensioner, anbefales det at anskaffe et stabilt, helst stort pengeskab. For at kunne sove godt anbefales desuden installation af en velfungerende alarmsystem, som bør monteres af en fagmand.
Der bør være et område i ethvert fotostudie, der kan gøres helt mørkt. Så kan produktfotos, hvor fremmede refleksioner ville være generende, meget lettere blive taget. For modelbilleder er det vigtigt, at studiet også kan opvarmes ordentligt i vintermånederne.
Baggrundsanordninger - også et must i studiefotografering - findes der masser af. Vær dog opmærksom på at vælge en stabil løsning ved køb, da I vil bruge baggrundsanordningen ofte. Kæden til af- og pårulning bør heller ikke være af plastik. Hvis baggrundsanordningen står på hjul, er I mere fleksible; I kan bruge systemet på flere steder i jeres studie. Ideelt, hvis I kan bruge de forskellige baggrundspapirer til forskellige sæt. Det er også en fordel, hvis de ikke nødvendige baggrundsruller kan opbevares på baggrundsystemet, fordi det sparer plads. Alternativt er et ophængningssystem i form af flere kroge på væggen en mulighed, der opbevarer rullerne.
I vil altid have brug for baggrunde i hvidt, sort og gråt. Andre farver til baggrundsruller eller forskellige stofmønstre vil I købe efter behov. Over tid samler I derfor et stort udvalg af forskellige farver.
I vil helt sikkert få brug for en lysbord, hvis I ønsker at blive reklamefotografer. Køb hellere en så stor som muligt; ellers vil I på et tidspunkt fortryde den for lille anskaffelse, når I skal fotografere større produkter for første gang.
Lav gerne to lange lister, hvor I noterer de vigtigste punkter med hensyn til de krav, som jeres fremtidige studio skal opfylde, og de nødvendige genstande, som I mener vil være støttende for jeres arbejde og derfor ikke må mangle. Prøv også at inddrage jeres erfaringer, som I har samlet op gennem tidligere fotoopgaver og frie projekter.
