Angående Den Gyldne Snit: Hvis jeg præcist havde fulgt den "klassiske" opdeling (3:5) på dette motiv, ville kanten foran bjergbestigeren være kortere, og "luften" over gletscheren ville være mindre, hvilket betyder, at billedet ikke ville have været så stærkt i sin udsagnskraft. Teknisk set er 1/125 sekund også tilstrækkeligt her for at fryse handlingen (for teleobjektiver over 135 mm uden billedstabilisator er det bedre med 1/250 sekund). Seblaskogel, Stubaier Alper, Østrig.
Klassisk er dog ikke nødvendigvis det samme som enkelt. Vi skal ikke kun tage hensyn til tekniske aspekter, vi har også mange forskellige fortolkningsmuligheder. At fryse handling, dvs. bevægelse, kræver grundlæggende en kort lukkertid. Men - hvor hurtig er bevægelse, og hvad er en kort lukkertid? For to slentrende vandrere 50 meter væk er 1/125 sekund normalt tilstrækkeligt.
Dette billedsprog er i øjeblikket populært: tæt på, afskåret, aktivt. Ved hurtige skridt bør lukkertiden tilsvarende være kort. Ved denne optagelse om morgenen arbejdede jeg "kun" med 1/250 sekund ved blænde 5 og ISO 640. Alpspitze, Wetterstein-bjergene, Tyskland.
Et andet eksempel: En freerider (sådan kalder man i dag offpist-skiere) laver en lang, men stadig hurtig tur (kaldt en svung tidligere) i en stor bjergryg. Jeg brugte et let vidvinkelobjektiv på kameraet for stadig at inkludere det omkringliggende landskab. Er 1/250 sekund tilstrækkeligt her? Måske - men det er bedre med 1/500 sekund.
Skiløberen blev frosset med en kort lukkertid på 1/800 sekund. Kun den støvende sne antyder stadig den egentlig hurtige bevægelse. Ochsenalpesköpfle, Ammergauer Alpen, Østrig.
Lidt senere en ny scene. Denne gang brugte jeg et 15 mm super vidvinkelobjektiv på kameraet. En meget sporty, for ikke at sige aggressiv, skiløber kommer mod mig med næsten 80 km/t!! og passerer mig med godt en meters afstand. Sneen støver op.
Dette billede er faktisk en kombination af to teknikker. På den ene side har jeg frosset den ekstremt nære skiløber med 1/1000 sekund, på den anden side har jeg bevæget kameraet let for at fremhæve den ekstremt hurtige bevægelse. Zillertal Arena, Zillertaler Alpen, Østrig.
1/1000 sekund er her minimum; når det er muligt, forsøger jeg endda at nå 1/1500 eller 1/2000 sekund i sådanne situationer ved enten at øge ISO-følsomheden (f.eks. ISO 400) eller åbne blænden.
På grund af den ekstreme vidvinkel på kun 15 mm (fuldformats fiskeøje) skaber afstandene et bedrag på dette billede. Skiløberen, her frosset skarpt med en lukkertid på 1/1250 sekund, passerer mig kun tre meter væk. Hintertux, Zillertaler Alpen, Østrig:
Samme scene som tidligere - blot fotograferet med en lukkertid på 1/800 sekund. Skiløberen er let bevægelsesuskarp ... For- og baggrund er dog helt skarpe.
Generelt kan man inden for dette fotografiske område opsummere følgende faktorer: jo hurtigere bevægelsen er, desto kortere skal lukkertiden være. Men det er afgørende ikke kun at se på den absolutte bevægelseshastighed, men også afstanden til objektivet: Jo tættere personen kommer på kameraet, desto kortere skal lukkertiden være.
Hvilken teknik anbefales til dette fotografiske område? Jeg bruger næsten altid blenderprioritet (tidsprioritet) selv i sportaktion-fotografering. Det vil sige, at jeg vælger blænden, og kameraet justerer lukkertiden efter lysmålingen. Men nu skal jeg, modsat i landskabsfotografering, ikke kun være opmærksom på blænden og dermed dybdeskarpheden, men også på lukkertiden. Hvis jeg er i tvivl, foretrækker jeg at ofre lidt dybdeskarphed og åbne blænden til fordel for en kortere lukkertid. Kun hvis jeg over en længere periode fotograferer den samme hurtige aktivitet, som altid kræver en bestemt lukkertid, skifter jeg lejlighedsvist til blænderautomatikken (tidsprioritet). Her vælger man den ønskede tid, og kameraet beregner den korrekte blænde ud fra den nuværende lysforhold. Men meget vigtigt: Husk altid at skifte tilbage til den sædvanlige arbejdsindstilling!!
Hverken autofokus eller dybdeskarphed er et problem med denne type billeder, uanset om det er autofokus eller manuel fokusering. Ved blænde 9 er selv fjeldtoppene i baggrunden (trods en let tele-brændvidde) stadig inden for dybdeskarphedsområdet. Venter Höhenweg, Ötztaler Alpen, Østrig.
En anden vigtig faktor er skarphedsplanet i billedet. Uanset om det er en vandrings- eller skisportsudøver, ønsker vi at fotografere aktørerne skarpt. Skarpheden skal absolut "ramme plet" for at fryse bevægelsen. Det er ikke noget problem med "vandreren overfor". Uanset om det er autofokus eller manuel fokusering: Der er nok tid til at indstille fokus på personerne. Hvis man derefter også lukker blænden med to eller tre værdier, bør skarpheden være i orden. Men der er altid undtagelser: Skal skarpheden nødvendigvis altid fokuseres på aktørerne? Selvfølgelig ikke, det kan også være interessant at fokusere på forgrunden og lade aktørerne være lidt uskarpe med en relativt åben blænde.
Billeder af denne art bringer variation. Vandrescenen forbliver tydelig i sit udtryk, selvom fokusset (ved blænde 9) er markant på blomsterne. Zellberg, Zillertaler Alpen, Østrig.
Meget sværere er den nære handling. Hverken autofokus eller fotografen kan garantere en hundrede procent succesrate inden for action-nærhedsområdet. Det, der ofte fører til succes her, er en meget banal trick kaldet fokusfælden. Mange kender det stadig fra de analoge tider uden autofokus. Ofte fokuserede jeg manuelt på en sten, hegn osv. Da vandrere var på det forudindstillede fokuspunkt, udløste jeg én gang med høj koncentration. Flere udløsninger var ofte umulige, da de manuelle kameraer ikke havde seriebilledfunktion dengang, og filmtaget samt optrækning af lukkeren ved hjælp af en hurtigskifter ikke kun tog for lang tid, men også ændrede billedkompositionen.
Derudover var den klodsede, ekstra motordrift for tung for mig. Efter syv forsøg var der ofte et skarpt billede, hvor også personernes position og holdning var korrekt. Jeg arbejder stadig efter denne fremgangsmåde lejlighedsvis i dag, primært inden for sportsaction-nærhedsområdet. For eksempel indstiller jeg fokus manuelt på et eller to meter på objektivet, helst på et kraftigt vidvinkelobjektiv. I det afgørende øjeblik udløser jeg derefter, uanset om det er en vandrere, freerider eller mountainbiker, med maksimal billedseriehastighed.
17mm brændvidde, 1/1000-sekund og blænde 6,3 er de nøgterne tekniske data for dette billede. Jeg havde fokuseret på 1,5 meter forud. Hochsölden, Ötztaler Alper, Østrig.
På grund af den store dybdeskarphed for super vidvinkler selv med relativt åbne blænder på 4 eller 5,6, opnår jeg helt klart høje succesrater med denne arbejdsmetode. Men især ved skibilleder opdager jeg hver gang, hvor hurtig handling kan være. Tidsrummet for et godt billede er ofte kun en brøkdel af et sekund. Pludselig er de 10 billeder pr. sekund fra en Nikon D3 eller Canon 1D Mark III slet ikke så hurtige længere. Naturligvis er disse to meget almindelige modeller blandt professionelle fotografer, uoverkommelige for de fleste amatører. For sportsfotografer er de hverken luksus eller skryd, men en nødvendig standard. Men der er nu endelig også overkommelige alternativer for hobbyfotografer. Canon 50D eller Nikon D300 tilbyder utrolig meget for pengene med deres ca. seks billeder pr. sekund.
Hvad er forskellene så, udover robustheden, teknisk udstyr eller hastigheden, mellem et kamera til 1000 euro og en professionel model til 4000 euro? For eksempel antallet af mulige råoptagelser i træk, uden at kameraet har brug for pauser til datatransfer. Canon 50D kan håndtere 16 billeder i træk, mens 1D Mark III kan håndtere 30.
Forestil dig følgende situation: en lang bakke, 50 centimeter dejlig nysne. Den lave vintersol modellerer bakken vidunderværdigt tredimensionelt ud fra omgivelserne. Hele bakken er stadig uberørt. Tre gode skiløbere står øverst og venter på dit tegn. Det starter, du udløser med den første bevægelse, så den næste... Allerede nu er tre sekunder gået, 6,5 billeder pr. sekund optages. Kameraet arbejder, det kan ikke udløses igen. Men først nu kommer det perfekte billede... Jeg tror ikke, jeg behøver at fortsætte.
Hvis jeg havde udløst med maksimal billedseriehastighed fra den første bevægelse, ville jeg på dette tidspunkt ikke have kunne tage flere billeder. Men først på dette tidspunkt er de tre skiløbere virkelig godt placeret. Billedet udtrykker dog ikke kun glæde ved at stå på ski i dyb sne, men også farene ved bjergene med det lille lavinespring i skyggen. Madonna di Campiglio, Brenta, Italien.
Der findes dog også tricks til sådanne situationer for at udnytte ens egne tekniske muligheder optimalt og effektivt. For det første gennemgår jeg hele optagelsessituationen i mine tanker på forhånd. Hvor og hvornår er det fotogent, hvor og hvornår vil jeg udløse. Under optagelserne fokuserer jeg med fuld bevidsthed i søgeren på de "smukke" øjeblikke. Kun da udløser jeg og sparer dermed mit givne volumen så længe som muligt. Med lidt øvelse får man faktisk en fornemmelse for antallet af mulige optagelser i hurtige actionbilleder. Når vi taler om et "smukt" øjeblik: Lige så ofte handler fotografering om det "rigtige" øjeblik.
Jeg fulgte klatreren med EF 2,8 70-200 mm-L IS-zoomobjektiv, sammen med kameraet på 2,5 kilogram, i godt ti minutter, og i det afgørende øjeblik behøvede jeg kun at udløse.
Jeg har ikke ændret billedet med hensyn til beskæring (som alle andre billeder iøvrigt heller ikke)!
1/1600-sekund ved blænde 6,3. Klatreområde Ewige Jagdgründe, Zillertaler Alper, Østrig.
For at fange det afgørende øjeblik skal man ofte have kameraet foran øjet i lange perioder og, om nødvendigt, reagere lynhurtigt. Men præcis dette kræver meget erfaring og, i det mindste med lange teleobjektiver, også meget styrke.
Takket være billedstabilisatoren kunne jeg tage optagelsen med kun 1/40 sekund uden rystelser. Det skarpt frosne indtryk forstærkes dog lidt af (svag) brugen af en blitz. Bachhexe, Zillertaler Alper, Østrig.
Et sidste velmenende råd: Selv i tider med billige harddiske anbefaler jeg, at du derhjemme på computeren foretager en streng sortering. Sammenlign optagelserne i en serie kritisk og arkiver kun de bedste billeder. Alt andet fører til datakaos. God fornøjelse med action...
Til sidst endnu en klassiker for frossen bevægelse med 1/200 sekund ved blænde 8. Sneeskovandrere ved Geißkopf, Zillertaler Alper, Østrig.
