Her er en oversigt over de enkelte kapitler:
Del 01 - "Drømmejob" koncertfotograf?
Del 02 - Juridiske spørgsmål
Del 03 - Særlige forhold ved koncertfotografering
Del 04 - Opførsel i "Graven"
Del 05 - Det fornuftige udstyr til koncertfotografer
Del 06 - Tips og tricks fra (koncertfotografi-) professionelle
Del 07 - Billedkomposition (Del 1)
Del 08 - Billedkomposition (Del 2)
Del 09 - Anbefalede kameraindstillinger
Del 10 - Efterbehandling
Figur 5.1: BAP den 24. august 2011 ved Zeltfestival Ruhr. Det rigtige (passende) udstyr afgør, ud over fotografisk kunnen og en smule held, succesen med koncertfotos. Nikon D3S med 4,0/24-120-mm-Nikkor ved en brændvidde på 24mm. 1/200 sekund, blænde 4,0, ISO 3200.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Bemærkning: De følgende anbefalinger er rettet mod professionelle og semi-professionelle koncertfotografer. Selvfølgelig er det ikke hver hobbyfotograf, der kan forventes at skulle lægge flere tusinde euro på et DSLR-hus egnet til koncertfotografering. Eller næsten 2.000 euro for et lysstærkt telezoom-objektiv.
På den anden side er der dog også tilstrækkeligt engagerede amatørfotografer med høje krav, som ejer et kameraudstyr, som mange professionelle fotografer kun kan drømme om.
Så jeg går ud fra, at flertallet af de interesserede læsere allerede vil have ret høje standarder, da ægte koncertfotografering (med akkrediteringsmuligheder osv.) normalt ikke eller kun vanskeligt kan udføres af rene hobbyfotografer (med få undtagelser).
Der er dog stadig lejligheder (såsom ved "gratis-og-ude-festivaler"), hvor selv ikke-professionelle fotografer får mulighed for at tage koncertfotos. Derfor vil jeg i mine anbefalinger tage højde for professionelle krav, men stadig give tips til billigere alternativer. Forskellene er ofte kun marginale; synlige hovedsageligt ved forstørrelser, som i dag med internettets tidsalder næsten ingen har brug for.
For eksempel, hvis man kun offentliggør sine fotos på internettet i en opløsning på for eksempel 400 pixel x 600 pixel, kan man trygt undvære mange professionelle kvalitetsfunktioner på sit fotoudstyr! (Fordi kvalitetsforskellene i denne størrelse alligevel ikke er synlige for nogen).
Men som erhvervsfotograf, der også lever af at sælge sine eksisterende fotos, må jeg altid være forberedt på, at der kan komme en forespørgsel fra en potentiel kunde, der har brug for en fortrinlig kvalitet for en forstørrelse på for eksempel 2m x 3m. Og så er det godt at have "reserver" og kunne levere filer, der gør dette muligt.
5.1 Nyttige udstyrsegenskaber hos kameraet
Der er nogle funktioner på kameraer, som er særligt nyttige for koncertfotografer under arbejdet. Disse inkluderer for eksempel:
• Full-frame sensor
• Lav billedstøj ved høje ISO-værdier
• Muliggørelse af hurtig, intuitiv betjening
• Håndterbarhed/Brugervenlighed
• Kort udløsersforsinkelse
• Stor seriefotograferingshastighed, der muliggør hurtige billedserier
• Hurtig, præcis autofokus
• Rigelig intern bufferhukommelse
• Stor dynamikområde
• Robusthed.
Figur 5.2: Ideelle for koncertfotografer er DSLR-kameraer med fuldformatsensor. De tilbyder en meget høj billedkvalitet og muliggør forstørrelser op til plakatområdet uden kvalitetsmæssige kompromiser. Men selv blandt DSLR'er med fuldformatsensor er der forskelle: Nogle modeller er fokuseret på så høj opløsning som muligt, mens andre giver mulighed for at fotografere selv i svage lysforhold (uden synlig støj selv ved høje ISO-værdier). Den her viste Nikon D3X tilhører den første kategori (høj opløsning).
Til koncertfotografering er det bedre egnet det tilsvarende model Nikon D3S eller efterfølgerne Nikon D4 og Nikon D4S. På alle disse kameraer kan man roligt indstille ISO-følsomheder på 3.200 eller endda 6.400, uden at skulle bekymre sig om at billedkvaliteten mærkbart forværres. Ideelt for koncertfotografering, hvor der ofte forventes svag belysning om aftenen i koncertsale eller udendørsarrangementer.
Som objektiv blev her brugt 2,8/24-70-mm-Nikkor. Et ideelt zoom til koncertfotografering, forudsat at fotografen er direkte ved scenen (i pressegraven), da vidvinkelindstillingen gør det muligt at fotografere flere musikere eller en stor del af scenen, mens man med teleindstilling ved 70mm næsten kan tage portrætter af de musikere, der bevæger sig tæt foran en på scenen. Objektivet er desuden tilstrækkeligt lysstærkt til de fleste belysningssituationer.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 5.3: Også kameraets sensorstørrelse er afgørende for fotografisk-teknisk kvalitet. Det er nyttigt at rense denne regelmæssigt (eller få den professionelt renset), især når forureningsniveauet er synligt, og når fotos skal overdrages ubehandlet til kunden efter en fotosession.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
For at opnå en tiltalende billedkvalitet eller muligheden for at fotografere ved svage lysforhold med høje ISO-værdier uden generende, kraftig billedstøj, anbefales det at anskaffe en fullformatkamera. På grund af den større sensorflade kan der indkvarteres enten flere pixels (høj opløsning) - eller færre med større afstande til hinanden (hvilket muliggør fotografering med høje ISO-værdier med reduceret støjniveau). Især den sidstnævnte tilfælde er af stor praktisk relevans for koncertfotografering, da ISO-indstillinger på 3.200 eller 6.400 pga. svage lysforhold ikke er usædvanlige.
Figur 5.4: Sammenligning af pixelsplacering på identisk sensorstørrelse. Fordi afstandene på sensoren med lavere opløsning (til venstre) er større, kan fotografen bruge højere ISO-følsomheder ved svage lysforhold (uden at billedstøj generer for meget). Ved brug af et kamera med høj opløsning (f.eks. Nikon D800 med 36 megapixel eller Nikon D3X med 24 megapixel) bør lysfølsomheden ikke indstilles for højt. Ved ISO-værdier på 800 eller højere bliver billedstøjen allerede tydelig synlig (og dermed generende).
En hurtig og intuitiv betjening af kameraet er afgørende for at fotografen kan tilpasse sig skiftende rammebetingelser uden forsinkelse. Når man beslutter sig for et nyt kamera, bør man derfor sørge for at sikre sig i butikken på forhånd, om man virkelig kan blive fortrolig med betjeningen, eller om den er så anderledes end tidligere, at der forventes vanskeligheder ved omstillingen.
Interessant nok, som jeg gentagne gange har observeret på mine fotoworkshops, kan Nikon-fotografer slet ikke finde ud af at bruge betjeningskonceptet på Canon-kameraer - og omvendt. Fordi kameraerne inden for en brand som regel er meget ens i betjeningskonceptet, fremmer det også brandloven, fordi ingen har lyst til at skifte til et andet brand og påtage sig ikke ubetydelige tilpasnings- og tilvænningsvanskeligheder.
Det er også indlysende, at kameraet ikke må være for klodset, for der er ofte trængsel i pressegraven, og vi koncertfotografer skal ofte skifte position hurtigt for ikke at gå glip af særlige øjeblikke i showet. Her er en full-frame DSLR det helt rigtige arbejdsredskab! I modsætning hertil er mellemformatkameraer simpelthen for store og langsommere i betjeningen.
Koncertfotografi er jo actionfotografi. Det er indlysende, at en hurtig og intuitiv betjening af kameraet er afgørende for vellykkede resultater. Men lige så vigtigt er en kort udløserforsinkelse på kameraet.
Når fotografen i hjernen beslutter sig for at tage billedet præcist nu, sender hjernen signalet videre til hånden, og fingeren trykker på udløseren. Derefter skal kameraet lave optagelsen, og denne "forsinkelse" kaldes udløserforsinkelse. Her gælder det naturligvis: jo kortere, desto bedre.
Især under showet kan f.eks. kunstnerens ansigtsudtryk hurtigt ændre sig, det perfekte billede kan passere, fordi musikeren har bevæget sig, eller belysningen kan skifte for tredje gang inden for et sekund (hvilket især sker ved rock- og popkoncerter; sjældent ved klassiske koncerter). Den, hvis kamera reagerer øjeblikkeligt der, er klart i fordel! (Udløserforsinkelsen f.eks. på min Nikon D4 er ifølge producentens specifikation 0,042 sekunder).
Figur 5.5: En hurtig autofokus og en kort udløserforsinkelse er meget vigtige, når der pludselig opstår uventede og morsomme situationer som her på dette billede af Marius Müller-Westernhagen ved hans koncert den 23. december 2008 i Berlin. Mens andre fotograferes kameraer stadig fokuserede, kunne fotografen Sven Darmer allerede høre roligt lyden af spejlets klappen i hans professionelle DSLR (en bekræftelse på, at dette enestående og uovertrufne billede var i kassen).
(Billede © 2008: DAVIDS/Sven Darmer - www.svendarmer.de)
En høj seriefotograferingshastighed (billedhastighed; f.eks. Nikon D4: 11 billeder/sekund) er også fordelagtig. Ikke at nogen nu tænker på, at det ville være nyttigt at holde pegefingeren trykket så længe som muligt for at gennemføre en "ildkamp"! Slet ikke! (Især fordi man så på et tidspunkt kommer i den situation, hvor kameraet stadig gemmer og udløseren er blokeret, så man ikke kan tage nye billeder). Dog anbefales "korte skudsekvenser" på 2-4 fotos efter hinanden helt sikkert, for på den måde kan det bedste billede udvælges fra de tagne optagelser af motiver.
Den, der pr. motiv kan vise 2-4 næsten identiske billeder, vil også hurtigt opdage de små forskelle, der altid er mellem disse billeder. Så på et af billederne blinker kunstneren måske, mens en af de andre viser kunstneren med åbne øjne. Eller på et af billederne skinner en (modlys-) projektør direkte ind i fotografens kamera, hvilket får det egentlige (vigtige) motiv (normalt musikeren) til at blive overskygget, mens et af de 2-4 billeder har fanget øjeblikket, hvor musikeren på scenen skjuler projektøren og står i effektfuldt modlys. Den, der vænner sig til altid at tage 2-4 fotos hurtigt efter hinanden i stedet for kun et foto, vil have en højere succesrate med vellykkede fotos.
Også en hurtig (og præcis) autofokus er en fordel, for hvis (ved fokusprioritet) udløseren ikke kan trykkes ned, fordi autofokus stadig fokuserer, kan man gå glip af uerstattelige øjeblikke.
Figur 5.6: Det var ikke kun held: Da guitaristen fik øje på mig, mens jeg fokuserede på ham, smilede han kort og pegede på mig. Takket være min kameras korte udløserforsinkelse kunne jeg også fange dette "personlige" øjeblik korrekt. Nikon D800 med 2,8/70-200-mm-Nikkor ved en brændvidde på 160mm. 1/800 sekund, blænde 5,6, ISO 400.
(Billede © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Der er endnu en udstyrsegenskab, som afgør, om fotografen altid kan tage billeder, når han ønsker det: kameraets interne bufferhukommelse. Den fungerer som en midlertidig opbevaring, fordi det tager længere tid at gemme de tagne fotos på et hukommelseskort, end at optage dem i bufferhukommelsen. Den forhindrer dermed datatrængsel. Bufferhukommelsen angiver, hvor mange fotos (der blev taget meget hurtigt efter hinanden), der kan opbevares i midlertidig opbevaring, mens kameraet arbejder på at gemme dem.
Når bufferhukommelsen er fuld, går der ikke noget mere; et næste billede kan først tages, når et af de gemte fotos, der er i bufferhukommelsen, er blevet skrevet fuldstændigt på kortet (hvor skrivehastigheden også er vigtig for en effektiv arbejdsgang).
Mens det sjældent sker ved langsomme billedserier, at bufferhukommelsen bliver fuld, sker det oftere ved hurtige billedserier og store filstørrelser (altså ved RAW eller TIFF eller lidt komprimeret JPEG), at man er nødt til at vente, indtil billedblokeringen (ved skrivning til hukommelseskortet) er fjernet.
Jo større kameraets bufferhukommelse er, desto flere fotos i høj kvalitet kan derfor hurtigt tages efter hinanden (i hurtig rækkefølge). For koncertfotografer er en stor bufferhukommelse en udstyrsegenskab, der er meget vigtig! En stor bufferhukommelse forhindrer, at man pludselig skal vente, før man kan foretage et nyt optagelse; et ubehageligt øjeblik, som næsten enhver koncertfotograf har oplevet... (På grund af de typisk hurtige billedserier ved koncertfotografering og de mange fotos, der tages på kort tid).
Den store bufferhukommelse på Nikon D4 giver mulighed for at tage op til 100 billeder i træk i RAW-format og op til 200 billeder i JPEG-format (Fine, med medium filstørrelse). Begge ved 12 bit farvedybde og brug af et Sony XQD-kort med 32 GB lagerplads. Til sammenligning kan Nikon D800 (med en betydeligt større opløsning) gemme op til 17 RAW-billeder eller op til 56 JPEG-fotos (JPEG Fine L). Tallene tager højde for, at under "kontinuerlig optagelse" vil billeder blive overført til hukommelseskortet igen, hvilket øger den effektive antal, da bufferhukommelsen konstant (gennem skrivning til hukommelseskortet) bliver tømt. Nikon D800 med 2,8/70-200mm-Nikkor ved en brændvidde på 125mm. 1/500 sekund, blænde 4,5, ISO 800.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Kameraets dynamikområde bestemmer, hvor mange blændetrin kontrastområdet kameraet kan håndtere, hvor der stadig er detaljer at se; altså hvor der er hverken dybt sort uden detaljer eller overeksponerede hvide områder. Da dynamikområdet også afhænger af den anvendte ISO-indstilling, er disse værdier kun kendt af få kameraejere. (Én blændetrin betyder en fordobling, eller afhængigt af retningen, halvdelen af lysmængden). Dynamikområdet bestemmes i tests og er vanskeligt at verificere / reproduere; det afgørende er snarere erkendelsen af, at kameraer med højt dynamikområde er bedre egnet til koncertfotografering (fordi der næsten altid forventes store lyskontraster i lysshowet, og kameraer med højt dynamikområde bedre kan håndtere og gengive disse). Så hvis der står to forskellige kameramodeller til valg, og I er i tvivl om, hvilken der skal gives fortrinsret, så vælg modellen med det højeste dynamikområde.
Og sidst, men ikke mindst, en så robust en konstruktion af kameraet er en fordel, hvis man vil arbejde langvarigt med det. Det sker ikke sjældent (ubevidst) at støde ind i andre fotografer i pressegraven, eller man støder i iveren af begivenheden f.eks. ved at skifte position med kameraet mod en højttalerboks eller barrieren. Derudover er det ofte meget fugtigt i koncertsale, så tætheden mod fugtighed i koncertfotografien virkelig kan tjene sit formål. Fotograferer man på en festival udendørs, er der også altid risikoen for en sommerbyge. Koncertfotografer med professionelle kamerahuse står imod regnen og fortsætter med at fotografere, mens mange "knipsere" allerede ved den første regndråbe frygtfuldt stopper med at tage billeder og pakker deres kameraer væk.
5.2 Objektivkrav
Hvilke objektiver er bedst egnet til koncertfotografering? Anbefales især lysstærke zoomobjektiver. Selvfølgelig kan det ske, at man har tilstrækkeligt (dags-)lys til rådighed på en udendørs festival; men det kan være tilfældet på en anden begivenhed, hvor I skal fotografere i en mindre klub eller en dårligt oplyst arrangementshal (naturligvis uden brug af blitz!) Og her er det netop lysstyrken af jeres objektiver, der afgør, om I tilhører dem, der kan fotografere problemfrit, eller om I må pakke jeres kameraer igen eller forsøge at tage hjælpeløse "langtidseksponeringer" (kameraet støttet på den dunkende højttalerboks).
Hvad betyder så "lysstærk"?
Lysstyrke i objektiver (i hele blændetrin)
1 – 1,4 – 2 – 2,8 – 4 – 5,6 – 8 – 11 – 16 – 22 – 32 – 45 – 64 – etc.
Et skridt til højre betyder her en halvering af mængden af lys, der falder ind gennem objektivet. For eksempel betyder skiftet fra blænde 5,6 til 8 halveringen af lysmængden, der falder ind gennem objektivet. Omvendt betyder skiftet f.eks. fra blænde 4 til blænde 2,8 fordoblingen af lysmængden, der falder ind gennem objektivet.
Dette viser, hvor store forskellene i lysstyrken mellem forskellige objektiver virkelig er. Objektiverne 4/70-200mm og 1,4/85mm skal f.eks. sammenlignes. Hvis man ikke vægter fleksibiliteten af et zoomobjektiv højt, er man rent lysstyrkemæssigt langt bedre tjent med 1,4/85mm-objektivet, da det er 8x så lysstærkt som 4/70-200mm-objektivet (3 trin til højre i den overstående talrække; hvert skridt til højre betyder en reduktion i lysstyrken på 50%; altså halveringen).
Med andre ord: Fotografen med 4/70-200mm-objektivet kræver en 8 gange højere lysstyrke for at kunne fotografere (grænseværdi; lige præcis) i forhold til hans kollega med 1,4/85mm-objektivet.
Fotografen med 1,4/85mm-objektivet kræver kun 1/8 af lysstyrken i forhold til hans kollega med 4/70-200mm-objektivet.
Dette gælder naturligvis under ellers ens betingelser (samme kamera, samme begivenhed, samme tidspunkt, samme placering, samme ISO-indstilling, samme lukkertid).
Figur 5.8: Lysstærke objektiver giver fotografen mulighed for at fotografere, når kollegerne allerede har givet op og pakket udstyret væk, eller prøver hjælpeløst med langtidseksponeringer og kameraet støttet på en eller anden måde.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
I modsætning til mange andre områder af fotografering, er brugen af zoomobjektiver i koncertfotografering helt fornuftig. Ofte bruges de, fordi fotografer er for dovne til at flytte sig frem eller tilbage et par meter. Men anderledes end f.eks. i et studie, hvor dette normalt er problemfrit, er skift af position i koncertfotografering (på grund af arbejdet med en fast brændvidde) forbundet med ulemper:
• En ændring af positionen er ofte ikke (tilstrækkeligt) mulig på grund af den trange plads i pressegraven.
• En ændring af fotografens position (f.eks. bakken tilbage for at forøge afstanden til motivet en smule) kan hurtigt medføre, at den pludselig frie plads, der garanterede frit udsyn til scenen, hurtigt bliver lukket af en anden fotograf. Dette medfører, at udsynet blokeres.
• Hvis positionen ændres, fordi den anvendte faste brændvidde kræver mere afstand, f.eks. fordi alle bandmedlemmer står samlet ved scenekanten og præsenterer sig for publikum, vil undvigelser nødvendigvis medføre, at fotografen bevæger sig til siden – og dermed får en anden (side)perspektiv, som under visse omstændigheder ikke vil være optimal.
Især hastighed er afgørende i koncertfotografering. Objektivskift, som er hyppigere ved brug af faste brændvidder, tager tid – og netop den tid har vi koncertfotografer altid for lidt af. Derfor ligger fordelene klart på zoomobjektivernes side. Vær dog opmærksom på at kun anskaffe meget lysstærke objektiver; lysstyrke 2,8 (konstant) er ønskelig.
Har du imidlertid et kamera, der tillader høje ISO-indstillinger uden at støjproblemerne er for markante, kan manglende lysstyrke kompenseres for dette.
Figur 5.9: Zoomobjektiver har den fordel, at man hurtigt kan variere billedudsnittet uden at ændre position. Jan Delay kunne jeg således ideelt portrættere fra pressegraven. Hvis man af praktiske årsager vælger zoomobjektiver, bør man overveje nøje, hvilket brændviddeområde der er mest hensigtsmæssigt for koncertfotografering. Men kompromitter ikke kvalitet og lysstyrke! Alle producenter tilbyder zoomobjektiver af god kvalitet og lysstyrke (f.eks. med en blænde på 2,8 som startåbning).
Her brugte jeg Nikon 2,8/24-70mm Zoom-Nikkor. Det er ideelt, når man står meget tæt på scenekanten under koncerten. Den hurtige blænde på 2,8 gør det muligt at fotografere selv i svag belysning, og kvaliteten af billede ydelsen er ubestridelig. Nikon D3S med 2,8/24-70-mm-Nikkor ved brugt brændvidde på 70mm. 1/1000 sekund, blænde 3,5, ISO 5000.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Objektiv-minimaludstyr
Jeg tager normalt en blanding af objektiver med til koncerter. Uundværligt er en zoomlinse med højst 24mm startbrændvidde (for eksempel 2,8/24-70mm eller 4/24-120mm). Derudover har jeg altid den lysstærke primærlinse, portrættet 1,4/85mm med mig. Denne linse er ekstremt lysstærk og kan derfor bruges i ekstremt svag belysning; derudover er det en smuk linse til kunstnerportrætter, især fordi afstanden (fotografens position i graven til kunstneren på scenen) på grund af brændvidden ofte er næsten ideel til denne brændvidde.
Ved udendørs koncerter eller når jeg fotograferer fra publikum har jeg normalt telezoomen 2,8/70-200mm med. Den er acceptabelt lysstærk og tillader også optagelser fra større afstande; og det med en forbløffende billedkvalitet.
Til særlige effekter, for eksempel at fange hele scenen eller når kunstnerne kommer helt tæt på scenekanten, er supertil vidvinkel- eller fisheye-objektiver første valg (for eksempel 2,8/14-mm- eller 2,8/16-mm-fisheye). Hvis man heller ikke vil undvære bekvemmeligheden ved et zoomobjektiv inden for vidvinkelområdet, anbefales det at prøve 2,8/14-24mm-linsen.
Figur 5,10: Når fotografer står direkte foran scenen i pressegraven, opstår der nogle gange situationer, hvor vi er så tæt på musikerne, at kun brugen af et vidvinkelobjektiv tillader os at fotografere. Vidvinkelobjektiver bør derfor absolut ikke mangle i en koncertfotografs udstyr! Her blev kultrockerne Kiss fotografisk fremhævet ved deres koncert i Berlin Velodrom den 9. juni 2008!
(Foto © 2008: DAVIDS/Sven Darmer - www.svendarmer.de)
Bemærk: Vær opmærksom på, at forskellige brændvidder faktisk kan bruges til at kompensere for forskellige afstande til motivet. Imidlertid kan de forskellige brændvidder også bruges til at skabe forskellige effekter, som kan udnyttes på en effektiv måde.
Figur 5,11: Lysstærke objektiver er første valg for koncertfotografer. Dog skal der lejlighedsvis indgås kompromiser vedrørende fleksibilitet (hvis man for eksempel ikke kan ændre sin position i graven, er zoomobjektiver mere praktiske end primærlinser) og vægt (hvis en fotorygsæk fyldt med tunge objektiver hindrer fotografen i sit arbejde, bør valget hellere falde på et par få og lette objektiver).
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 5,12: Når fotografen ikke fotograferer udefra pressegraven, men står midt i publikum, er tele-zoomobjektiver det første valg. For at dette ikke går på bekostning af lysstyrken og billedkvaliteten, skal man være villig til at betale lidt mere. De populære 70-200mm-zoomobjektiver fra de store kameraproducenter koster omkring 1.800 euro (ialtfald den lysstærke version med startblænde 2,8).
Især i et ofte uroligt scenearrangement, med instrumenter og eventteknik i baggrunden, er det en uvurderlig fordel, som man tydeligt kan se på dette billede. Nikon D800 med 2,8/70-200-mm-Nikkor ved brugt brændvidde på 200mm. 1/250 sekund, blænde 3,2, ISO 400.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
5.3 Hukommelseskort
Som tidligere nævnt i forbindelse med kameraets bufferhukommelse har hukommelseskort en betydelig effekt på hastigheden af lagring af de tagne fotos - og dermed også på tiden indtil (gen) klarhed til optagelse efter at have taget lange serier.
En høj skrive- og læsehastighed på de anvendte hukommelseskort sikrer en gnidningsløs arbejdsgang: Ved fotografering sikrer hurtige hukommelseskort, at kameraets interne buffer sjældent når sine grænser, fordi de midlertidigt gemte optagelser (hurtigt) overføres til hukommelseskortet. Ved overførsel af fotos til eksterne medier eller til den hjemlige computer sørger hurtige hukommelseskort (med hurtig læsehastighed) for korte ventetider. Især for professionelle fotografer er hurtige hukommelseskort derfor uvurderlige, når det handler om at vælge fotos efter en koncert og sende de bedste til redaktionen over internettet.
Figur 5,13: Hurtige hukommelseskort er afgørende inden for koncertfotografi. Fordi vi kun har meget kort tid til at tage fotos, er "kanonild" en del af koncertfotografers daglige praksis (og er ikke forkert). Når man skyder flere fotos hurtigt efter hinanden af det samme motiv, er succesraten med hensyn til at ramme det rigtige øjeblik (som i høj grad bestemmes af de hurtigt skiftende belysning fra projektører) helt sikkert højere. 
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Bemærkning: Hukommelseskort bør ikke kun være hurtige, men også ekstremt pålidelige! Hvis du nogensinde har haft problemer med et hukommelseskort, bør du enten smide det væk eller højst bruge det til backup-formål i det andet hukommelseskortslot i kameraet (hvis en sådan er tilgængelig). Men stol aldrig på et sådant hukommelseskort med engangs, uerstattelige optagelser - ellers kan du ende med at fortryde det på et tidspunkt, hvor kortet ikke længere kan læses.
Figur 5.14: Når du først har fundet en god position foran scenen, vil enhver fotograf skyde hele serier af de enkelte musikere for derefter derhjemme ved computeren at vælge det bedste billede (med optimal eksponering, den mest udtryksfulde positur osv.). Hurtige hukommelseskort hjælper med at håndtere de store datamængder, der således opstår, både ved skrivning af data (ved intern lagring af optagelser i kameraet) og ved læsning af data (f.eks. via en tilsluttet læser til computeren).
Nikon D800 med 2,8/70-200 mm Nikkor ved en brændvidde på 190 mm. 1/250 sekund, blænde 4,0, ISO 800.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Bemærkning: I øvrigt er der ikke kun forskelle i hastigheden på hukommelseskort. Også USB-sticks har ekstreme forskelle i dataoverførselshastighed. Anbefalet er Corsair GT-USB3.0-sticks. De har en skrivehastighed på op til 130 MB/s og en læsehastighed på op til 220 MB/s og er dermed delvist, afhængigt af modellen, op til 8 gange hurtigere end almindelige USB-sticks.
5.4 Yderligere nyttige redskaber: Notesbog, systemblitz, lommelygte, ...
Der er dog yderligere nyttigt udstyr til koncertfotografer. En notesbog med blyant er en nødvendighed, da man ofte skal skrive navnet på de optrædende bands (især ved festivaler, hvor mange grupper optræder), rækkefølgen af optrædener, gæstemusikere eller f.eks. navnet på en ansvarlig manager for bandet, koncertarrangøren eller en anden kontaktperson; naturligvis bedst med mobilnummer og email-adresse.
En ekstra T-shirt til at skifte til er også en god idé! Det har flere gange forhindret mig i at blive forkølet eller endda få lungebetændelse, når jeg efter en koncert (især om sommeren, når arrangementet f.eks. fandt sted i en lille propfyldt klub eller i et telt, hvor solen skinnede hele dagen) kom ud, gennemblødt af sved. Luften i mange festlokaler er ofte varm og klam, så ikke kun musikerne på scenen, der også står i spotlyset, men også publikum, sveder rigtig meget.
Til koncertfotografering i graven, selvom det ikke er tilladt, er en vigtig del af kameratilbehøret: systemblitzen. Selvom det i første omgang virker ulogisk (den må ikke bruges under koncertfotos), bliver det klart ved nærmere undersøgelse, at det ikke skader at have den med. Før eller efter de egentlige koncertfotos kan der ofte opstå situationer (interviews med kunstnerne, lydprøve, fotos fra sidebegivenheder osv.), hvor systemblitzen sandsynligvis kan anvendes. Derfor er det bedre at have den med, hvis man får brug for den, end at fortryde, fordi manglen på blitz koster værdifulde motiver.
Figur 5.15: Ørepropper bør være en fast bestanddel i enhver koncertfotografis taske! Hvis man regelmæssigt (professionelt eller som hobby) deltager i koncerter og står tæt ved scenen i pressegraven, udsættes man på sigt for lydstyrker, der kan/vil påvirke hørelsen. Dette gælder især for os koncertfotografer, fordi vi ofte står lige foran de brummende højttalere i pressegraven.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
En lille lommelygte hjælper f.eks. ved indgangen til graven før koncerten med at finde eventuelle snubletråde (som man så bør huske, så man ikke falder over dem under optagelserne i travlheden). Bemærk dog, at så snart koncerten er begyndt, må du under ingen omstændigheder lyse rundt med din lommelygte (som straks ville tiltrække sikkerhedspersonalet).
Og senest, når du forlader festivalområdet efter optagelserne, og søger efter din bil på en stor, ubelyst græsplæne, vil du værdsætte din lommelygte endnu engang! Anbefalet er LED Lenser's lommelygte M1. Den vejer kun 78 g og er kun 9,7 cm lang; men den har kraft som en stor: 170 lumen tillader det lille vidunder en rækkevidde på op til 150 m. Ideel for alle koncertfotografer, der ønsker at spare vægt, men stadig ikke vil undvære en kraftfuld lommelygte.
Hvis du vil tjene dine penge hoved- eller deltids som (koncert-) fotograf, skal du også have dine egne (professionelt designede) visitkort. På den måde kan du hurtigt videregive dine kontaktoplysninger (til manager, musikere, arrangører, foto-kolleger, skrivende journalister osv.) og samtidig efterlade et professionelt og seriøst indtryk. Visitkortet bør helst være designet af en professionel grafiker, selvom mange af jer nu vil tænke: "Det kan jeg da også!"
Men virkeligheden viser altid, at mange mennesker måske har selvtilliden, men ikke nødvendigvis evnen eller talentet til grafisk design. Så invester hellere nogle euro i at hyre en god grafiker, trods alt er visitkortet sammen med det første indtryk af dig afgørende for, om kontakten etableres eller ej.
Figur 5.16: Især ved musikfestivaler, hvor mange bands enten optræder efter hinanden eller samtidig på forskellige scener, er det nyttigt at tage notater om, i hvilken rækkefølge bandsene optrådte (og især blev fotograferet). Det hjælper også at samle programhæfter! Blackmail - Nikon D800 med 2,8/70-200 mm Nikkor ved en brændvidde på 125 mm. 1/640 sekund, blænde 5, ISO 800.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
