Del 1: Introduktion
Del 2: Det passende udstyr
Del 3: Den glade fotosession
Del 4: Fra babybule til teenager
Del 5: Indendørs fotografering
Lysningstips
Børn i (hjemme-)studiet
Fotos i ens eget hjem
Indendørs sport
Del 6: Udendørs fotos
Del 7: Familieliv
Del 8: Tips og tricks (I)
Del 9: Tips og tricks (II)
Del 10: Arkivering, redigering og præsentation af børnefotos
Tekst: Jens Brüggemann
Fotos fra: Jens Brüggemann (147), Leonie Ebbert (44), Elli Bezensek (61), Radmila Kerl (26), Ramona Prosch (5), Kay Johannsen (4)
Skitser: Jens Brüggemann (27)
Del 5: Indendørs fotografering
Lysningstips
Hvis man vil tage stemningsfulde billeder indendørs, bør man først analysere lysforholdene på stedet for at beslutte, hvilken af de mange belysningsmuligheder man vil vælge.
(Foto: Jens Brüggemann)
Sjældent vil det eksisterende lys indendørs være passende eller tilstrækkeligt, så vi vil ofte være nødt til at bruge ekstra lyskilder til at oplyse det mere eller mindre tilstedeværende (svage) lys. En mulighed er at bruge et systemblitz. Når det bruges frontalt som en indbygget blitz, kaster den dog ret grimme skygger og bør kun bruges, når der ikke er hvide refleksionsflader (som loft eller væg) til rådighed for at blitse indirekte.
(Foto: Elli Bezensek)
Bedre er det at dreje (bevægelige) blitzreflektoren mod et hvidt loft eller en væg eller mod en specielt opstillet oplyser (visse modeller, som fx fra California Sunbounce, kan fastgøres til et stativ ved hjælp af en adapter ("Grip Head")).
På den måde opnås en blød topbelysning i stedet for hårde skygger, dog kan der til tider være risiko for skygger under øjnene, næsen og hagen på modellen.
Hvis man udover indirekte blitz bruger en stor vinduesflade med lys udefra til at oplyse, opnås en smuk og afbalanceret belysning af børnene. På dette foto var der til venstre for min søn et stort vindue, og jeg blitze yderligere mod det hvide loft med mit Nikon SB900-systemblitz.
(Foto: Jens Brüggemann)
En afbalanceret belysning opnås kun, når blitzandelen er minimal, hvilket betyder, at man kun bruger blitz til oplysning, samtidig med at det eksisterende lys (enten fra vinduet eller rummets kunstige belysning som loftlys eller spotlys o.l.) også udnyttes. Dette opnås bedst ved at vælge en så åben blænde som muligt på kameraet (foretrækkes manuel indstilling!), indstille en tilstrækkelig lang lukkertid (så lang som man stadig kan holde kameraet i hånden, f.eks. 1/60 sekund) og vælge en høj ISO-følsomhed, som dog ikke må være for høj pga. kameraets begyndende billedstøj ved høje ISO-værdier (afhængigt af modellen begynder en markant grim billedstøj allerede ved 400 ISO, mens det hos andre kameraer først sker ved 3200 ISO, se kapitel 2: Det passende udstyr).
På dette foto indstillede jeg ISO-følsomheden på min Nikon D3 (udstyret med 2.8/70-200mm VR) til høje 1250. Det tillod stadig klare fotos uden billedstøj (blænde 4 ved 1/125 sekund). Til oplysning blitze jeg indirekte mod det (høje) loft i gymnastiksalen, samtidig med at dagslys skinnede gennem vinduerne til venstre for gruppen.
(Foto: Jens Brüggemann)
Til indirekte blitz kan reflektoren, hvis der ikke er andre muligheder, også rettes mod en vinduesrude. Den reflekterer lyset næsten som et spejl tilbage. Resultatet er et ret hårdt sidelys, men som ikke er alt for forstyrrende, hvis man arbejder med TTL-styring ved en så åben blænde og lang lukkertid som muligt for at udnytte det eksisterende lys.
(Foto: Jens Brüggemann)
Eller som belysningsmulighed kan vi f.eks. kun bruge dagslys udefra! Dette er en ikke-urealistisk mulighed for at fotografere indendørs i svagt lys:
Ved placering af børnemodellen tæt på et stort vindue vælger vi fotoudstyrsstedet. Hvis man ikke vil blitze, er den høje ISO-følsomhed det eneste valg for at undgå risikoen for sløring.
Fotografen af dette foto havde, som det tydeligt kan ses til venstre i billedet, trukket gardinerne for det store vindue op, så meget lys som muligt strømmede ind i rummet. Derudover fotograferede hun med en høj ISO-værdi (800 ASA), hvilket dog ved forstørrelse af billedet fører til en tydelig billedstøj (Canon EOS 350D, 1/60 sekund ved blænde 5,6).
(Foto: Elli Bezensek)
Børn i (hjemme)studiet
I fotostudiet har vi derimod en studieblitzenhed, der gør os fuldstændig uafhængige af eksisterende lys. Ved hjælp af (tilstrækkelig kraftig) modellampen (helst: 650 watt), kan vi, forudsat at modellampen er proportionel med blitzlyset (se kapitel 2: Den passende udstyr), se præcis lysets forløb og ændre det i overensstemmelse med vores ønsker.
(Foto: Elli Bezensek)
\"
At arbejde med en studieblitzenhed er meget lettere end de fleste fotografer tror, …
(Foto: Jens Brüggemann)
… det får jeg ofte som feedback fra deltagerne i mine arrangerede workshops om belysnings-teknik.\`
(Skizze: Jens Brüggemann)
Ved hjælp af en studieblitzenhed kan vi skabe forskellige lysstemninger. Det store udvalg af lysformere, som er ansvarlige for, om lyset (og dermed også skyggen) er hård eller blød, hjælper os med at realisere vores ideer. Især til sort-hvid-fotografering er blitzanlægget på grund af dets mange muligheder for præcis lysstyring et fremragende redskab.
(Foto: Elli Bezensek)
Effekten af en blitzanlægs ydeevne (målt i joule eller wattsekunder) bestemmer, hvor meget lys der udsendes. Deraf afhænger blændeværdien (målt med håndholdt lysmåler), som skal indstilles på kameraet af os. Eksempel: Hvis målingen af blændeværdien ved udløsning af blitzanlægget f.eks. viser blænde 11, så er det ønskede brug af f.eks. blænde 4 kun muligt, hvis anlæggets effekt kan reduceres med (stadig) 3 blændetrin. Hvis dette ikke er muligt (f.eks. fordi anlægget ikke kan reduceres så meget), er den eneste løsning at øge afstanden fra blitzhovederne til modellen.
For lysets intensitet falder kvadratisk med afstanden, hvilket betyder, at en fordobling af afstanden fra blitzhoved til modellen fører til en fjerdedel af blitzstyrken. I forhold til vores eksempel med en fordobling af afstanden vil det i stedet for blænde 11 resultere i blænde 5,6. Da ændring af afstanden mellem blitzhovedet (samt tilsluttet lysformere) og modellen også ændrer lysets karakteristik, er det altid bedre at justere styrken på enheden selv, hvorfor blitzanlæg med stort justeringsområde (et stort justeringsområde kunne f.eks. være over 10 blændetrin) er at foretrække ved køb.
Derefter er det op til fotografen, om der skal fotograferes med lidt eller meget dybdeskarphed, blitzanlægget vil gøre begge dele (og alt derimellem) muligt. (Nikon D2X, 1/125 sek. ved blænde 9)
(Foto: Elli Bezensek)
Fotos i dit eget hjem
Hjemmet
Her har de unge modeller en fordel; her føler de sig godt tilpas, her kender de alle forhold og gemmesteder, her er de "stjernerne". Deres første generthed ved at blive fotograferet, som vil være meget større i fremmede omgivelser end derhjemme, giver hurtigt plads til børnenes trang til at præsentere den fremmede de mange fantastiske favoritlegetøjer, som de fik ved måske kun kort tid siden overståede julefest.
(Foto: Jens Brüggemann)
Det kæmpestore udvalg af rekvisitter (hele børneværelset er jo fyldt med dem!) gør det let for fotografen at holde barnet beskæftiget, …
(Foto: Jens Brüggemann)
… skabe en billedidé og samtidig have variation for fotografering.
Sørg dog for, når du fotograferer i hjemlige omgivelser, at et grimt baggrund (moppe-spand, stikkontakt, osv.) ikke kommer med på billedet ved hjælp af klogt valg af billedudsnit. En anden mulighed for at "udelade" sådanne upassende genstande (eller heller ikke-fotogene møbler osv.) er at bruge lette teleobjektiver, der anvendes med åben eller næsten åben blænde.
Den resulterende uskarphed i billedets baggrund gør det senere næsten umuligt for betragteren af billedet at se, hvad der var i baggrunden.
(Foto: Jens Brüggemann)
Hvis brugen af teleobjektiver ikke er mulig, f.eks. fordi rummene er for små, er den eneste mulighed, hvis man ikke ønsker at fotografere møblerne, enten at spille møbelpakke og fjerne alt upassende, eller at vælge så neutrale steder til fotosessionen som muligt, der slet ikke eller kun lidt afleder opmærksomheden fra det egentlige motiv. Sådan kan en tom væg være (her med en sofa foran) …
(Foto: Jens Brüggemann)
… eller bare gulvet:
(Foto: Jens Brüggemann)
I enhver, selv den mindste, lejlighed kan du finde steder og hjørner, som du ved at vælge din billedramme klogt, fotografere med en åben blænde eller lave lidt oprydning kan gøre til egnede foto baggrunde! Og måske kan barnet også hjælpe lidt med oprydningen...?
(Foto: Jens Brüggemann)
Indendørs sport
Ved indendørs sport står man normalt over for ret vanskelige og især forskellige lysforhold. Ingen idrætshal er ens, nogle har store vinduesfacader, hvor masser af dagslys trænger ind, andre har kun få eller små vinduer og kræver derfor meget kunstigt lys.
Dette lys kan også variere meget: Jeg har allerede taget billeder i haller, hvor jeg har indstillet mit kamera til dagslys-hvidbalance og opnået fremragende resultater, mens andre var udstyret med gamle neonrør, der var mindre intense og også variabler i lysfarve. Kort sagt: Jeg kan ikke give et generelt tip til kameraindstillinger på dette tidspunkt.
Prøv blot lysforholdene på stedet, inden du begynder med de vigtige fotos!
(Foto: Jens Brüggemann)
Til at fotografere indendørs sport er linser, der er så lyse som muligt, især velegnede, fordi børnene bevæger sig med en hastighed, der gør fotos med 1/60 sekund eller længere umuligt, hvis man vil have børnene skarpt afbildet. Dette foto viser min søn hoppe på trampolin. Det blev fotograferet med 1/250 sekund ved manuel indstilling (105mm, blænde 4,0) og, på grund af manglende passende refleksionsflade, uden blitz (i stedet ved 6400 ISO).
(Foto: Jens Brüggemann)
Normalt vil du ikke have mulighed for at rette systemblitzen indirekte mod en hvid loft, for det første fordi loftene i sportshaller er for høje, og for det andet fordi de sjældent er hvide. Og når den bruges direkte, efterlader den - desværre - ubehagelige skygger, som ikke ser særlig professionelle ud (se eksempel).
(Foto: Jens Brüggemann)
Den tilhørende skitse:
(Skitse: Jens Brüggemann)
Når du derfor uundgåeligt fotograferer uden blitz i sportshaller, ser billederne meget mere naturlige ud:
(Foto: Jens Brüggemann)
Uden brug af systemblitz øges dog risikoen for, at billederne hurtigt ser slørede ud. Fordelen ved blitz er også, at den "fryser" børnenes bevægelser, selv ved længere lukkertider. Uden blitz mangler denne effekt, og vi har kun mulighed for at få børnene skarpt afbildet ved hjælp af en så kort lukkertid som muligt.
Dette foto viser tydeligt, hvordan man kan udnytte denne bevægelseseffekt, f.eks. for at demonstrere, med hvilken dynamik en sportsgren udøves. Her ville jeg vise, med hvilken kraft den unge målmand foretager udsparket. Målmanden er skarpt afbildet, bolden flyver derimod væk med fuld kraft, hvilket betragteren straks kan se ud fra sletningseffekten.
(Foto: Jens Brüggemann)
