Positionering og målsætning
Da jeg i 1998 startede som selvstændig reklamefotograf, ønskede jeg primært at fotografere skønhedsportrætter, mode og erotik. Og kun i sort-hvid. I dag fotograferer jeg primært i farver, generelt mennesker, men også produkter, biler og interiører. Jeg har endda lavet en del arkitekturfotos.
Derudover skriver jeg foto-lærebøger og deltager som foredragsholder på workshops og seminarer. Men de oprindelige fokusområder er stadig mine: Jeg fotograferer stadig primært skønhedsportrætter og erotik. I flere år har jeg også afholdt workshops i udlandet.
Nedenstående collage viser tilblivelsen af min workshop i Andalusien (Emne: Skønhedsportrætter og erotik) fra oktober 2010.
Generalist eller specialist?
Hvilken vej fører til succes? For at have et mål og for at blive bemærket af kunderne, skal I positionere jer på markedet på en eller anden måde. Selvom jeres fokus sandsynligvis vil ændre sig i løbet af jeres selvstændighed, bør I definere jeres fotografiske status klart for en målrettet start.
Hvis I dækker mange områder inden for fotografi, altså har et meget bredt tilbud, vil antallet af virksomheder, der potentielt kan være kunder for jer, også være stort. Ved første øjekast ser dette derfor ud til at være den mest lovende strategi for at sikre jer en så stor kundekreds som muligt.
Ulempen ved denne tilgang er, at det vil være svært for jer at skille jer ud. Mennesker - og dermed også jeres potentielle kunder - tænker i skuffekategorier. Derfor vil nogen i højere grad bemærke en person, der står for en bestemt del af fotografering, end en person der tilbyder det hele.
Jeg valgte fra begyndelsen kvindelig erotisk fotografi som mit fokusområde. Da jeg først fotograferede mandlige aktfotos til en kalenderudgiver, fik jeg blot at vide, at jeg jo var kvindelig fotograf og derfor ikke kunne udgive en mandekalender med mig...
Jeg havde derfor etableret mig på markedet med succes - som kvindelig fotograf; men ulempen var imidlertid, at der ofte blev søgt efter andre specialister til andre områder.
Arbejdsområder
Der er mange forskellige områder inden for fotografi. Hvor vil I primært arbejde?
Der er utallige områder inden for fotografi. Her er de mest almindelige opført (alfabetisk):
- Akt- og erotisk fotografi
- Arkitekturfotografi
- Boulevardjournalistik (Paparazzi)
- Familie-/børne-/babyfotografi
- Madfotografi
- Bryllupsfotografi
- Industri- og erhvervsfotografi
- Koncert- og teaterfotografi
- Kunstfotografi
- Modefotografi
- Natur- og landskabsfotografi
- Portrætfotografi/peoplefotografi
- Rejsefotografi
- Reportage-/dokumentarfotografi
- Sportsfotografi
- Stills-/produktfotografi
- Stockfotografi (Billederne markedsføres gennem billedbureauer)
- Dyrefotografi
- Undervandsfotografi
- Videnskabelig fotografi
Dette indlæg kunne næsten uendeligt fortsættes, da der er mange specialiseringer og nicheområder inden for de forskellige fotografiområder. For eksempel kan man nævne astrofotografi som en underkategori af naturfotografi, eller den fotografiske krigsjournalistik som en underkategori af reportagefotografien.
At inkludere kunstnerisk fotografi her, forstået som en selvstændig bevæggrund, betyder ikke, at de andre fotografiområder ikke også kan være motiveret af kunst og opfylde høje kunstneriske standarder. Tværtimod! Det samme gælder for området stockfotografi, fordi denne betegnelse kun angiver, hvordan markedsføringen af billeder, der kan komme fra alle andre områder, foregår. Alligevel er netop stockfotografi et så vigtigt område inden for erhvervslivet, at det fortjener særlig opmærksomhed.
Jeg har allerede arbejdet inden for områderne akt-/erotikfotografi, kunstfotografi, portræt-/peoplefotografi, børne- og babyfotografi, bryllupsfotografi, arkitekturfotografi, stilfotografi, madfotografi, modefotografi og koncertfotografi. Jeg har endda lavet rejsefotos som ansøgning til mine workshops i udlandet på Ibiza og i Andalusien.
Billedbureauets forbandede og velsignelse
Billedbureauer (såsom Corbis, Getty, Fotolia, iStockphoto, Mauritius, Fotosearch, Shutterstock, f1-online og mange andre) modtager regelmæssigt eller uregelmæssigt fotos fra deres partnerfotografer, som bureauet derefter markedsfører. Fotografen har derfor ingen indflydelse på, hvordan og under hvilke betingelser hans billeder når ud til offentligheden. Til gengæld har han heller ingen arbejde med kundehenvendelser, rettighedsgivning, fakturering, overvågning og rykkerprocedurer. Stockfotografering, som dette samarbejde med billedbureauer hedder, er derfor ideelt for fotografer, der ønsker at fokusere udelukkende på fotografering og så vidt muligt undgå besværet med "kontorarbejde" og anden administrativ byrde, som automatisk opstår, når man også beskæftiger sig med markedsføring af sine fotografier.
Tidligere var samarbejdet med billedbureauer en god ekstraindtægtskilde for freelancefotografer, der kunne lade bureauerne markedsføre deres frie arbejder, som de havde fotograferet i dagene mellem deres fotosessions. I dag drives det primært af fotografer, som har specialiseret sig i at fotografere materiale til billedbureauer.
Derudover giver denne type fotografi stor frihed, da hver fotograf selv er ansvarlig for at skabe passende fotomateriale og levere det til billedagenturet.
Der er således ingen direkte kundekontakt, og kontakten til medarbejderne i billedagenturet begrænser sig kun til de få undtagelser, hvor agenturet bestiller og følger fotosessionen. Dette sker dog kun i sjældne tilfælde, når emnet er meget lovende, og det realiseres af agenturets topfotografer.
Et billede, der ville kunne markedsføres godt gennem et billedagentur:
Det kunne anvendes til emner som: "Ung" - "Barn" - "Klatring" - "Klatrepark" - "Sikring" - "Fritid" - "Bevægelse" - "Hjelm" - "Natur" - "Højrebane" - "Eventyr" - "Træ til træ" - "Mod" - "Modprøve" - "Spænding" - "Nervøsitet" - "Selvtillid" - "Sjov" - "at overvinde indre modstand" …
Som fotograf har du en slags rammeaftale med billedagenturet, som gælder for alle de fotografier, du leverer (også for fremtidige leverancer). Denne kontrakt regulerer også honorarsatsen. Denne svinger afhængigt af fotografens (variable) status i agenturet og varierer mellem 20% for nybegyndere til 60% for topfotografer.
Aftalen omfatter også leveringsbetingelserne (normalt er der upload til billedagenturens server), agenturets friholdelse for tredjemandsrettigheder, afregningsmetoden og kravene til de leverede fotografier (f.eks. krævet minimumopløsning, filformat, outputstørrelse, maksimal ISO-lysfølsomhed, osv.).
Hvis billederne ikke lever op til kravene, kommer de heller ikke med i puljen af fotos, som kunderne kan vælge imellem. Hvis der uploades flere meget ens fotos, accepteres kun ét fra serien. Her gælder det igen om at holde dataene overskuelige trods mængden af tilbudte fotografier. En billedmæssig kvalitetskontrol ved upload forekommer normalt ikke, da sådan en ikke kan automatiseres.
Da mange billedagenturer kræver en upload-gebyr pr. uploadet foto (beløbet varierer afhængigt af agentur og fotografens rangorden; beløb på flere dusin euro er ikke usædvanligt), bør du kun uploade dine bedste fotos og kun få variationer fra en fotosession.
Sammen med fotoet skal model- og lokationsaftaler uploades, hvis personer er tydeligt genkendelige på billederne, og de ikke er "absolutte personer af tidsånden", eller hvis billederne er taget indendørs i bygninger.
Når billederne er indlæst på serveren, plejer fotografen normalt at tagge dem. Dette betyder, at billederne tildeles visse emner og præcise termer, der passer til billedindholdet. Disse søgekriterier gør det lettere for kunderne i billedagenturet at søge målrettet efter specifikke krav.
Dette procedurer er ekstremt vigtigt, så kunderne hurtigt kan finde passende fotografier i den enorme datamængde. I nogle agenturer administreres tagningen stadig af kvalificeret personale. Hos andre agenturer bliver tagningen, som udført af fotograferne, gennemgået (i det mindste stikprøvevis) af agenturet medarbejdere.
De mest almindelige motivtyper inden for billedagenturer er stadig mennesker, som fotografet i alle tænkelige situationer. Nøgleordene til dette billede kunne være: "Barn" - "Dreng" - "Ernæring" - "dårlig ernæring" - "Pommes frites" - "Ketchup" - "Følelser" - "Smag" …
For at være altid opdateret om, hvilken slags motiver der efterspørges af billedagenturets kunder, bliver der med jævne mellemrum sendt nyhedsbreve ud til fotograferne. Således er også billeddannelsen informeret om, hvordan fototendenserne ser ud hos billedkøberne.
Fotografen modtager en andel af honoraret for salget af sine fotografier via billedagenturerne og eventuelle partneragenturer i udlandet. Afregningen sker delvist månedligt og delvist kvartalsvist afhængigt af agenturet. Hans/dens andel af honoraret (billedforfatterens andel) udgør i den bedste situation 50-60% af den nettoomsætning, i andre tilfælde, især for nytilkomne i billedagenturet, også væsentligt mindre.
Billedagenturforretningen har resulteret i et prisfald for fotos. Dels fordi konkurrencen mellem billedagenturerne har ført til et fald i priserne. Dels fordi der bestilles færre fotos, fordi næsten alt allerede kan købes et eller andet sted som lagerfoto.
Ulemper ved samarbejdet med billedagenturer er:
- Ophavsmanden, altså fotografen, bliver ofte ikke nævnt ved publicering, kun billedagenturet nævnes.
- Man får som fotograf kun sjældent oplyst ved afregningen, hvor og i hvilken sammenhæng nøjagtigt billederne er blevet offentliggjort.
- Bevismateriale sendes sjældent eller slet ikke til fotograferne.
- Hvor meget hvert foto konkret har indbragt i honorar, oplyses ikke af alle billedagenturer. Hos visse agenturer angives der kun det samlede honorar, for alle bildesalg af den enkelte fotograf tilsammen, på afregningen.
- På grund af den enorme konkurrence i billedebranchen mellem globalt agerende billedagenturer, er priserne for en enkelt offentliggørelse stærkt faldet.
- Hvis et af dine fotos sælges via en partneragentur til dit billedagentur, som er i udlandet, vil honoraret være udregnet efter, hvad billedagenturet, du er kontraktlig tilknyttet, får fra det udenlandske partneragentur for denne salg. Hvis salget derefter ikke sker via det udenlandske partneragentur, men via deres udenlandske partneragentur fra et endnu andet land, vil fotografhonoraret falde yderligere. Således kan de honorarandele, der tilkommer dig kontraktligt, smelte sammen ganske kraftigt. Små beløb under 5 euro som fotografhonorar for et enkelt solgt billede kan således opstå, hvilket naturligvis er irriterende for fotografen, fordi offentliggørelsen jo er den samme, og du ville have fået meget mere, hvis det var sket direkte gennem billedagenturet, du er knyttet til.
- For microstock-udbydere kan det ske, at konkurrerende virksomheder bruger det samme foto til deres reklamekampagner.
- I kampen om overlevelse har visse agenturer udviklet såkaldte "abonnementsmodeller", som førte til, at højkvalitets billedmateriale sælges til spotpriser. Fotograferne modtager herefter latterligt små honorarer.
Det kan i området med royaltyfri billeder godt ske, at forsikringsselskab V køber et billede, som de bruger til en stor reklamekampagne for en ny forsikringstjeneste, og hvor det viser sig, at konkurrenten, forsikringsselskab W, også har købt det samme billede og bruger det til at markedsføre en ny forsikringstjeneste.
