Frossen eller bevægelsesuskarpt? Dette billede inkluderer efter min mening begge teknikker. Bevægelsen af snesko vandreren blev (næsten) frosset med blitz, kun i sneen samt i nogle detaljer kan man se lidt bevægelsesuskarphed - selv med 1/200 sekund, Canon EOS 1Ds MK III med EF f2,8 15 mm. Gaißkopf, Zillertal Alperne, Østrig:
Husker du stadig de analoge tider? Da vi efter en intensiv fototur ventede i dagevis på udviklingen af diabilleder, derefter omhyggeligt fjernede dem fra omslagene, lagde dem på lysbordet med rystende hænder og endelig, så at sige som højdepunktet af den analoge ritual, betragtede de enkelte billeder gennem lupe? Men hvad der fulgte, var ofte en følelsesmæssig storm - med luftlommer, hårde vindstød, men også bevægende svævestilstande i et lufttomt rum. Nogle billeder var bedre end forventet, fordi Fuji-Velvia endnu engang farvemæssigt overgik virkeligheden med lysår. Andre var dog skuffende dårlige. Og netop inden for området "bjergsport i bevægelse" var succes et spørgsmål om held, kontrol og især korrektion under fotografering umulig. Kun i forbindelse med de mest krævende reklameproduktioner havde jeg dengang tid og budget til at kontrollere forskellige parametre med min mellemformatkamera og monterede polaroid bagstykke gennem et øjebliksbillede.
Kun modsætningen mellem skarphed og uskarphed bringer dette billede til live. Det lave kameraperspektiv samt den beskårede person repræsenterer et moderne billedsprog. Lukkertid 1/40 sekund, Canon EOS 1Ds MK III med f4 17-40 mm. Berliner Hütte, Zillertal Alperne, Østrig.
Så klassisk og tidløs som "frosset" udendørs- eller bjergsportsaktion-fotografering er, så dynamiske, smukke, hurtige og moderne kan panoreringer eller bevægelsesuskarpe billeder være. Inden for dette meget kreative område af den fotografiske verden kan digitalfotografering virkelig fremvise sine styrker. Hvad der var virkelig vanskeligt analogt og krævede meget erfaring, men også held, er i dag markant lettere med en samtidig betydeligt højere succesrate.
Gode panoreringer kræver dog ikke kun solid teknisk viden, men også rutine og villighed til konstant at lære og eksperimentere.
Den ideelle panorering: en smuk forgrunds- og baggrund, to farvekoordinerede cyklister og den (for dette motiv) perfekte lukkertid på 1/15 sekund, Canon EOS 1N med EF f2,8 300 mm L.
Soilasee, Ammergauer Alperne, Tyskland.
Hvilke tekniske faktorer spiller en rolle?
• Lys: Grundlæggende kan man "panorere" i alle lysforhold og med alle former for bevægelige motiver. Det er dog mere hensigtsmæssigt i svagt oplyste optagelsessituationer, ikke kun for at opnå længere lukkertider, men også fordi jeg mener, det giver de smukkere effekter.
• Brændvidde: Også angående brændvidden er der ingen restriktioner eller begrænsninger. Jeg kan fotografere en skiløber i 50 meters afstand med et 300 mm teleobjektiv, men den nærliggende mountainbiker lige så spændende, smuk, skør osv. med et 14 mm super vidvinkelobjektiv.
• Blitzen: Mange optagelser i denne stil får det ekstra touch ved brug af blitz. Den sørger for målrettet belysning af aktøren (og ikke baggrunden) og skaber skarphed på den bevægende person. Meget vigtigt: For at bevægelsessporet skal ligge bagved aktøren, bør man blitze på den anden lukkergardin, dvs. blitzingen sker først ved slutningen af lukkertiden.
• Stativ: Det lyder skørt, men i visse områder, især når panoreringen kun foregår på én akse, kan stativet være til stor gavn. Ideelt set bør stativet dog være udstyret med en tredimensionel hoved og ikke en kuglehoved. Kun sådan kan kameraet kontrolleres bevæge sig på én akse (normalt vandret for eksempel for at følge en cyklist) og samtidig fastsætte de to andre akser.
• Objektiv med billedstabilisering: Selvfølgelig vil vi ikke have et stativ med os på nogle lange eller ekstreme ture. En stor hjælp i disse tilfælde er de såkaldte elektro-optiske billedstabilisatorer (Canon's Image Stabilizer, Nikons VR-objektiver eller Sony SLR-kameraernes integrerede billedstabilisatorer). Forenklet sagt reducerer alle disse systemer vores rystelser og sving. Med deres hjælp kan vi holde længere lukkertider fra hånden med op til tre eller fire trin.
Som så ofte lever dette billede af modstanden mellem bevægelsesuskarphed og det delvise indtryk af skarphed ved blitzlys. Lukkertid 1/10 sekund ved ISO 800, Canon EOS 5D med EF f4 17-40 mm. Skitur til Piz Kesch, Albulagebiet, Schweiz.
Grundlagene:
Hvor ligger de digitale fordele konkret og hvad skal man være opmærksom på teknisk for at opnå så optimale resultater som muligt? Det kan lyde ulogisk, men en meget væsentlig faktor er baggrunden til den faktiske scene. Den bør være så jævn og rolig som muligt for at skabe en blød og monokrom, i billedet delikat udtværet overflade. Kun så vil hovedmotivet, uanset om det er en cyklist, vandringsmand, skiløber eller klatrer, virkelig skille sig ud fra den.
Optagelser i det svage skumringlys er standardfotografisk i bjergene. Kun begik jeg en teknisk fejl med dette billede - hvem ser den? Lukkertid 0,3 sekunder ved ISO 400, Canon EOS 5D med EF f4 17-40 mm Skiarapasset, Dolomitterne, Italien.
PS: Jeg blitze dumt på den første lukkergardin …
Når du har fundet et passende motiv, følger normalt en første testbillede for at bestemme den korrekte eksponering via histogrammet. I øvrigt: Også i dette område af fotografering bruger jeg blænde forvalg, dvs. tidsautomatik. På den ene side kan jeg også med et "fingerdrej" på indstillingsrullen opnå den ønskede lukkertid, og på den anden side for ikke at glemme at nulstille forskellige automatiske funktioner eller programmer. For mig har det bevist sig at arbejde reduceret på denne måde. Ved at ændre blænden kan jeg indstille den ønskede, i de fleste tilfælde ret lange lukkertid. Men: Hvor lang tid skal lukkertiden være for at opnå en bestemt effekt?
Egentlig er jeg slet ikke en dyrefotograf! Men denne flok stenbukke løb pludselig foran kameraet, en klassisk bevægelsesudvisker. Lukkertid på 1/50 sekund, Canon EOS 1Ds MK III med Zeiss 100-300 mm uden stabilisator! Lechtaler Alperne, Østrig.
Ved meget hurtige sportsgrene (f.eks. skiløb eller downhill mountainbiking osv.) er det ofte tilstrækkeligt med tider mellem 1/60 og 1/250 sekund for at opnå en behagelig, ikke alt for lang effekt af svejse-/bevægelsesuskarphed.
Kreativ uskarphed og dynamik eller bare en uskarp skiløber? På grund af den ekstremt brede vinkel på kun 15 mm (fuldformat fiskeøje) narres også afstandene på dette billede. Skiløberen er bevægelsesuskarp på dette skud, på trods af en lukkertid på kun 1/800 sekund!!!. Alligevel har billedet efter min mening en vis tiltrækningskraft. Canon EOS 1D MK III med EF f2,8 15 mm. Hintertux, Zillertaler Alperne, Østrig.
I de fleste tilfælde giver lukkertider mellem 1/30 og 1/4 sekund gode resultater. I ekstreme tilfælde eller for at opnå ekstreme effekter kan endda en eller endog to sekunders eksponering være nødvendig. Præcis her åbner sig en utrolig værdifuld fordel ved digitalfotografering. Hvis effekten er for lang eller for kort, kan jeg efter at have set de første optagelser på monitoren åbne blænden yderligere for kortere tider eller lukke den mere for længere tider. Hvis denne mulighed for kreativ kontrol ikke er tilstrækkelig, kan vi endda justere ISO-følsomheden yderligere. Ved for lidt lys, dvs. for lange tider, skifter vi til ISO 400 eller 800 for at opnå kortere tider; ved for meget lys, dvs. for korte tider, vælger vi f.eks. ISO 50 for at opnå en længere tid.
Alt er uskarpt her, et billede uden nogen form for skarphed. Kort sagt - jeg ville slette dette billede ... Lukkertid på 1/40 sekund, Canon EOS 15D med EF f4 70-200 mm L IS). Kellerjoch, Zillertaler Alperne, Østrig.
Med mange motiver inden for denne dynamiske og ret abstrakte gren af fotografering arbejder jeg med blitz. Jeg kan også teste dens virkning på forhånd, og om nødvendigt reducere eller øge dens kraft.
En dyster scene. Kun gennem blitz kommer liv i den natlige scene. Personerne er (næsten) frosne, mens bevægelsesuskarpheden er på skovle, hænder osv. Lukkertid på 1/15 sekund, Canon EOS 5D med EF f4 17-40 mm L, blitz minus 1,5) Lyngen Alperne, Norge.
Med mine Canon systemblitzenheder er det f.eks. nødvendigt at reducere kraften lidt ved motiver med mørk baggrund (se det sidste billede). Ved meget lyse motiver (f.eks. skiløbere foran hvid sne) skal jeg øge blitzens kraft. Blitze og kameraer fra Nikon arbejder mere nøjagtigt og afbalanceret i denne henseende. I nogle tilfælde kan det endda være fornuftigt at afvige fra blitzautomatikken med hensyn til brændvidden for at belyse aktøren mere koncentreret med blitz. Hvis du f.eks. har et 24 mm objektiv på kameraet, kan det være en fordel at indstille blitz til 35 mm.
Med befolgende bevægelse og blitz. På trods af det stærke vidvinkelobjektiv blev træerne i baggrunden tilstrækkeligt slørede. Lukkertid på 1/10 sekund, blitz minus 1, Canon EOS 5D med EF f4 17-40 mm L. Baumgartenschneid, Bayerische Alper, Tyskland.
For at understrege betydningen af de digitale muligheder vil jeg gerne kort opsummere de væsentlige faktorer:
- Kontrol af eksponering via histogrammet.
- Vurdering af svejse-effekten/bevægelsesuskarphed via monitoren.
- Kontrol af den partielle skarphed af den handlende person via lupefunktionen.
- Vurdering af den anvendte blitzlys styrke og retning.
- Vurdering af billedets komposition eller placeringen af personer på billedet.
Klassikeren: en medbevæget mountainbiker foran monokrom baggrund. Det vigtige er den partielle skarphed i ansigtet. Lukkertid på 1/8 sekund, Canon EOS 1D MK III med EF f4 70-200 mm L ved 100 mm. Zillertaler Alperne, Østrig.
Teknikken:
Selve "bevægelsesudviskningen" er teknisk relativt simpel og følger altid det samme mønster: Fra en så stabil kropsholdning som muligt følger jeg aktøren med kameraet. Ved horisontale bevægelser ofte i liggende format, ved vertikale bevægelser også gerne i stående format. Højrefingeren er altid på udløseren for at kunne udløse ofte og kontrolleret efter behov. Jeg aktiverer samtidig autofokus via udløseren. Jeg bestemmer en passende AF-målefelt på forhånd afhængigt af billedets opbygning. Sammenfattende følger jeg aktionen med kameraet og udløser derfor, normalt med en lang eksponering, igen og igen.
Dette billede blev taget fra stativet. De to vandrere "gik" gentagne gange ind i billedet. Bevægelsesuskarpheden skulle dog efter min mening ikke være stærkere. Lukkertid på 1/8 sekund, Canon EOS 5D med EF f4 17-40 mm L. Val Grande, Italien.
Lidt anderledes skal vi dog handle, når bevægelsessløring er det fotografiske mål. Kameraet forbliver som regel stationært og urokkeligt, kun aktøren bevæger sig. Gennem den lange lukkertid bliver bevægelsen gengivet uskarp, mens omgivelserne forbliver skarpe.
Egentlig ville jeg bare fotografere træet fra stativet. Så kom ideen med vandrerne ... Lukkertid 1/2 sekund, Canon EOS 5D med EF f2,8 70-200 mm L IS. Mercantour-nationalparken, Frankrig.
Naturligvis kan man kombinere begge teknikker, at følge med og bevægelsessløringen. Men pas på: For meget sløring behøver ikke altid være kreativ.
Mange af de digitale fordele kan vi dog kun udnytte, hvis en scene er gentagelig. Hvis vi f.eks. er på stedet med venner eller professionelle fotografer er med modeller, og vores aktører kan køre, løbe, springe eller klatre over et sted så mange gange, de vil.
For at "vennerne" forbliver venner, skal de plejes tilsvarende bagefter. Jeg tænker på kage, småkager, chokolade, men også på erindringsbilleder!!
Uden billedstabilisator ville intet være skarpt på dette billede. Så er bevægelsessløring delvist på kroppen, også klippen forneden, på grund af den åbne blænde, er i sløringsområdet. Lukkertid 1/10 sekund, Canon EOS 1D MK III med EF f2,8 70-200 mm L IS ved 70 mm. Bachhexe, Zillertaler Alpen, Østrig.
Når vi fotograferer under en begivenhed eller en sportskonkurrence, bør teknikken allerede være "på plads". Scenerne er kun delvist gentagelige - medmindre det er ved massebegivenheder, hvor et stort antal aktører passerer det samme fotografisk egnede sted i træk. På den anden side indeholder 300 bjergløbere i træk faktisk et enormt øvelsespotentiale... god fornøjelse i bevægelse.
Til sidst igen bevægelsessløring med blitz. Farverne lyser, tåge, måne og skumring skaber atmosfære. Lukkertid 1/25 sekund, blitz minus 1, Canon EOS 1D MK II med EF f4 17-40 mm L. Längenfeld, Ötztaler Alpen, Østrig.
