Professionel model fotografering: Del 6 - Billedkompositionstips

Her er en oversigt over de enkelte kapitler:

Del 1 - Fotografering af "Models"

Del 2 - Den fornuftige (!) udstyr

Del 3 - At finde egnede modeller

Del 4 - Søgning efter locations

Del 5 - At udvikle billedidéer

Del 6 - Billedkompositions-tips

Del 7 - Styling-tips

Del 8 - Smukt belyste modeller

Del 9 - Effektivt samarbejde i teamet

Del 10 - Posing-tips

Hvis for eksempel håret ikke sidder rigtigt, burde fotografen have bemærket det og påpeget det. Hvis baggrunden på billedet er for mørk, burde fotografen have lysnet den tilsvarende. Ser modellen umotiveret ud, burde fotografen have motiveret den. Passer tøjet ikke farvemæssigt eller stilmæssigt til locationen, burde fotografen have valgt en anden location eller sørget for andet tøj. Og så videre ...

Arbejde med skarphed/uskarphed

Jo mindre amatørkameraerne er (sensoren), desto typisk er skarphed, der strækker sig fra forgrunden til baggrunden. At alt ser skarpt ud afhænger også af sensorens størrelse udover den første blændeåbning: Jo større sensoren er, desto mere kan baggrunden forsvinde i uskarphed, når der fokuseres på en model i forgrunden. Det forklarer, hvorfor billederne fra små kompaktkameraer altid er skarpe fra for- til baggrund (hvis man med skarphed her mener dybdenafskarphed). Afstanden fra forgrund til baggrund spiller dog også en ikke uvæsentlig rolle, for jo længere væk baggrunden er fra personen, der fotograferes, desto mere uskarp kan den vises.

Bokeh er desuden særligt smukt, når der arbejdes med objektiver, der har så mange blændeskiver (og dermed en næsten cirkelrund blændeåbning) som muligt.

Billede 6.1: Sammenligning af to identiske fotos, hvor det ene er taget med blænde 22 og det andet med blænde 2,8, viser, hvor stor forskellen i billedvirkning af forskellige blændeindstillinger kan være. Nikon D4 med 2,8/70-200mm Nikkor ved brugt brændvidde 190mm. 1/100 sekund, blænde 22, ISO 100.



(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)



Billede 6.2: At baghåret ser mørkere ud på det første foto, skyldes, at den (procentvise) andel af det eksisterende dagslys var markant større på det andet foto end på det første. Begge fotos blev kun blitset fra forsiden. På det første viste foto har vi derfor et lysfald. På det andet billede sørger det eksisterende dagslys i mit studie for den naturlige oplysning af de bagerste hårpartier. Med andre ord: Kun på det andet foto, som blev taget med blænde 2,8, spiller det eksisterende kontinuerlige lys en rolle i billedresultatet. På det første foto derimod, taget med blænde 22, er andelen af dagslys næsten nul. Nikon D4 med 2,8/70-200mm Nikkor ved brugt brændvidde 190mm. 1/100 sekund, blænde 2,8, ISO 100. (Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

I modelfotografering bruges legen med skarpheds-uskarphedsgrad ofte til at skille den fotograferede person ud fra (ofte forstyrrende) baggrunden. Hvis baggrunden er grim, kan den gøres uidentificerbar ved at bruge lidt dybdeskarphed (ofte kun få centimeter eller endda millimeter). Er baggrunden for skarp og distraherer fra modellen, kan baggrunden på samme måde "udblødes". Målet er altid, at beskuerens blik rettes mod de elementer i billedet, som fotografen anser for vigtige. I modelfotografering vil det normalt være øjnene, hvis modellens ansigt er genkendeligt.

Billede 6.3: Det er interessant, at det i portrætter er vigtigt at fokusere på øjnene. Hele billedet kan være uskarpt - så længe øjnene (eller mindst en, der er nærmest kameraet) er skarpe, vil beskueren opfatte billedet som skarpt. Er hele billedet derimod skarpt, og kun modellens øjne er uskarpe, vil alle sige, at billedet er uskarpt. Nikon D4 med 2,8/105mm Mikro Nikkor. 1/160 sekund, blænde 3,0, ISO 200.



(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Farve eller sort/hvid?

Fotos i sort-hvid er stadig populære. De synes tilsyneladende tidløse. Afståelsen fra farver betyder ikke nødvendigvis en begrænsning; tværtimod kan billedets udsagn ofte forstærkes derved. Andre designelementer som lys, former og strukturer vinder betydning ved at udelade farver.

Billede 6.4: Hvilken version kan I bedst lide? Til titlen på min nye bog "Modelfotografi" har jeg valgt den højre version i sort-hvid (eller brune-hvide). ("Modelfotografi – Professionel viden inden for beauty-, mode- og erotisk fotografi", mitp-forlag, 2013, 256 sider, med DVD med over 8 gigabyte filmmateriale: kommenterede making-of-videoer fra mine fotosessions).



(Foto © 2009: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)



Jeg anbefaler at indstille kameratilstanden til sort-hvid allerede under fotografiet. På den måde kan virkningen bedømmes bedre, når man kigger på skærmen. Sort-hvid-fotografering er ikke kun fraværet af farver. Det handler snarere om at se motiver i sort-hvid; fotografen, der mestrer dette, vil også kunne skelne mellem motiver, der egner sig til sort-hvid og andre, der ikke profiterer af det, hvor farven bare mangler.

Billede 6.5: Et billede, der selv i farve så helt acceptabelt ud. Ikke desto mindre har jeg her valgt den sort-hvide version. Nikon D3 med 2,8/105mm Mikro Nikkor. 1/80 sekund, blænde 10, ISO 1600.



(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Bemærk

• Nogle motiver "råber" bogstaveligt talt på at blive fotograferet i sort-hvid.

• Andre virker dog lige så godt i sort-hvid som i farve.

• Der er også motiver, som er bedst ikke at fotografere i sort-hvid, da de derved mister noget. Det er fotografens opgave at finde ud af, hvilken kategori det specifikke motiv, der skal fotograferes, hører til.

Man lærer at "se sort-hvide billeder" bedst ved at fotografere udelukkende i sort-hvid i en længere periode (f.eks. et halvt år).

Figur 6.6: Dette billede af Thoma er allerede 16 år gammelt! Jeg fotograferede det dengang på T-Max 100 film fra Kodak. Selv i dag ville jeg kun fotografere dette tidløse motiv i sort-hvid.



(Billede © 1998: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Brug af rekvisitter med formål

Jeg elsker rekvisitter! Deres brug har faktisk kun fordele (bortset fra den åbenlyse ulempe, at rekvisitter normalt koster penge). Her er nogle tips:

• Rekvisitter beskæftiger ofte modellens hænder. Dette fjerner usikkerheden for dem (især hvis de er uerfarne), da mange nybegyndere ofte ikke ved, hvad de skal gøre med deres hænder.

• Rekvisitter hjælper modellen med at forstå og udføre billedideen.

• Rekvisitter er sjove. At gøre fotoshootingen legende er en garanti for godt humør, hvilket igen er en forudsætning for gode billeder.

• Rekvisitter kan delvist allerede angive billedideen. Fotografen behøver ofte ikke længere at tænke over billedideen, når han bruger sig af sigende rekvisitter. Håndjern i erotisk fotografering vil automatisk vække en historie hos billedbetragteren. Det samme gælder en cowboyhat og -pistol, som et børnemodel bruger. Her er temaet "Vilde Vesten" straks tydeligt for billedbetragteren.

• Rekvisitter er ofte prikken over i'et. Eller som salt i suppen: en lille ingrediens med stor virkning!

Figur 6.7: Ikke kun farvemæssigt passede dette propelstykke til motivet. Det er også meget mere behageligt for modellerne, når de kan beskæftige deres hænder. Nikon D2X med 1,4/50mm Nikkor. 1/60 sekund, blænde 5,6, ISO 200.



(Billede © 2007: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)



Når I ser fantastiske rekvisitter: Grip chancen! Du vil helt sikkert få en fotosession, hvor du kan bruge dem! Hvis du kun køber rekvisitter umiddelbart før dine fotoseancer, vil du måske efterlade de bedste stykker og stresse unødigt, når du desperat leder efter passende tilbehør kort før en vigtig fotosession. Så: Grip chancen, når du ser noget specielt!

Figur 6.8: Ikke kun børn, også voksne modeller elsker at klæde sig ud! Heldigvis er der butikker, der sælger karnevalsartikler året rundt. Og heldigvis er der onlineplatforme som eBay, hvor selv dem, der ikke bor i Düsseldorf, Köln eller Mainz, kan købe karnevalsartikler. Nikon D3S med 2,8/105mm Mikro Nikkor. 1/160 sekund, blænde 4, ISO 500.



(Billede © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)



Der er en anden fordel ved brugen af rekvisitter: Fotografen forbereder sig allerede mentalt på fotosessionen. Dette er efter min mening næsten en garanti for, at optagelserne så også bliver (bedre) vellykkede.

Figur 6.9: På Ibiza, under en af mine fotoworkshops for nogle år siden, var vi allesammen om aftenen i Ibiza by, da vi opdagede denne buesæt med pile i en souvenirbutik. Det kostede kun 12,90 euro; et kup for en rekvisit. Men ingen af deltagerne greb det, selvom de alle syntes godt om det. De købte til gengæld T-shirts, drak en øl eller spiste en is. Men ingen købte buen.

Efter workshopen kom jeg tilfældigt forbi butikken igen. Denne gang greb jeg det, da jeg havde en model med, som jeg selv gerne ville tage billeder af (fordi jeg ikke har tid til det under workshops). Så snig, som jeg er, sendte jeg dette billede pr. e-mail til alle deltagerne efter optagelsen. Deltagerne vil aldrig igen overse at købe en passende rekvisit! ;-)

Siden den workshop er emnet "rekvisitter" blevet en del af de daglige opgaver, jeg giver mine deltagere. Og med succes: Resultaterne er altid markant bedre med dette emne end ved fotosessions, der udføres uforberedt.



(Billede © 2009: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Behersk brugen af vidvinkel

Vidvinkelobjektiver er ikke kun velegnede til landskabsbilleder. Også i modelfotografering kan de bruges effektivt. Hvis de bruges korrekt, kan de endda forlænge modellens ben. (Hvis de bruges forkert, forvrænger de ansigtet grimt.)

Afgørende er vinklen, hvorpå kameraet holdes. Hvis man fotograferer i stående format nedefra og op i en lav vinkel, forvrænger man de stående modellers ben. Denne forvrængning ligner en strækning; og hvilket model ønsker ikke længere ben? Fotografen er derfor særligt populær hos modellerne, som mestrer at strække deres ben.

Man skal dog være opmærksom på, at strækningen ikke bliver for ekstrem. Jo mere subtilt, desto bedre! For at opnå denne effekt kræves vidvinkelobjektiver. Jo kortere brændvidde, desto mere ekstrem er forvrængningen. Så brug det gerne med forsigtighed! Der skal især lægges vægt på modellens fødder!

For disse er naturligt tættere på objektivet hos en stående model, hvilket betyder, at forvrængningen viser sig særligt tydeligt her. Kompromisset: Hver model ønsker smukke, slanke, lange ben – men ikke kæmpestore fødder. Der skal derfor findes en gylden middelvej.

Billede 6.10: Kun kyndige fotografer vil genkende forvrængningen af modelens ben på grund af vidvinkel effekten. Først ved nærmere eftersyn vil man bemærke, at også fødderne ser større ud end normalt ... Nikon D4 med 2,8/24-70mm Nikkor. 1/200 sekund, blænde 22, ISO 100. For at opnå den dramatiske lysstemning blev Elinchrom Ranger Quadra RX Hybrid brugt med en blitzenhed.



(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)

Billede 6.11: I liggende modeller og i landskabsformat opnås forvrængningen ved at lade benene pege skråt ned i en af de nederste to hjørner af kameraformatet. Når kameraet derefter let løftes opad igen (når modellen ligger let skråt som her), forstærkes effekten. Nikon D3X med 2,8/14-24mm Nikkor. 1/250 sekund, blænde 22, ISO 100.



(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)

Udsnit

Jeg tager ikke meget hensyn til foto-regler og kompositionsregler. Jeg foretrækker at designe og fotografere "fra maven", efter følelse. Jeg læste engang i en fotobog, at portrætter ikke bør fotograferes i et beskåret format. Men hvorfor egentlig ikke?

Billede 6.12: Det vigtigste er resultatet! Jeg bekymrer mig ikke om, hvad andre siger om mine fotos. Det vigtigste er, at jeg kan lide billedet (og mine kunder ved bestilte fotosessioner). Fotografering er kun sjovt, når man kan være kunstnerisk fri. Kun så kan man også være kreativ. Så gør jeres eget! Bekymr jer ikke så meget om, hvad andre siger eller skriver om jeres fotos. Nikon D3S med 2,8/105mm Mikro Nikkor. 1/125 sekund, blænde 3,5, ISO 200.



(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)

Inkludér forgrunden

Fotos får dybde, når de inkluderer forgrunden, fx ved at bruge grene i skoven, fremspring på mure eller møbler for at placere dem uskarpe foran (på siderne af billedet). Betragterens øje ledes som gennem en tunnel mod fotoobjektet. Fotos bliver dermed meget mere plastiske.

Billede 6.13: Her har jeg brugt møbler til at skabe en plastisk fornemmelse af rummelig dybde. Nikon D3S med 2,8/24-70mm Nikkor. 1/80 sekund, blænde 4, ISO 400 (foto til højre). 1/125 sekund, blænde 4, ISO 2500 (foto til venstre).



(Foto © 2010: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)

Skrå fotografier

Nogle fotos virker mere dynamiske, når de fotograferes let skråt. Det er dog vigtigt at passe på, at kameravinklen ikke bliver for skæv, for så ser det ud som om, at det pågældende foto vipper. Efter min mening er vinkler mellem ca. 10 og 20 grader ideelle.

Billede 6.14: Der er motiver, der nærmest kræver at blive fotograferet helt korrekt. Andre får fordel af at blive fotograferet let skråt. De virker så mere dynamiske. Om jeg vipper kameraet og hvor meget, beror på min mavefornemmelse. Bare prøv det af! Nikon D3S med 2,8/24-70mm Nikkor. 1/250 sekund, blænde 4,5, ISO 1250.



(Foto © 2010: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)