Her er en oversigt over de enkelte kapitler:
01: Drømmejob som fotograf
Ønske om anerkendelse som drivkraft
Fotografi som erhverv mellem kliché og virkelighed
02: Spørgsmål om egnethed
Personlig egnethed: "Doer" vs. bekymringsfuld
Saglige forudsætninger
Økonomiske forudsætninger
Støttende miljø
03: Starten på en karriere som erhvervsfotograf
Praktikophold og assistancer
Den klassiske, håndværksmæssigt prægede uddannelse
Den akademiske vej (fotografiuddannelse)
Private fotoskoler
Den autodidaktiske vej (krydse ind)
04: Fotostudiet
Eget studie vs. lejestudie
Fordele og ulemper ved et studiefællesskab
Tips til lejekontrakt
Tips til placering
Tips til egnethed og fornuftig indretning af dit eget fotostudie
05: Positionering og målsætning
Allrounder eller specialist?
Arbejdsområder
Billedagenturvirkets velsignelser og forbandelser
06: Behandling hos myndigheder og lignende
Kunstnerstatus
Registrering hos skattevæsenet
Registrering hos erhvervsmelderegistret
Industri- og Handelskammer (IHK) og Håndværkskammer
Socialsikring: Registrering hos Kunstnernes Socialkasse
Registrering hos Arbejdsgiverforeningen
VG Billedkunst
07: Fornuftige reklametiltag
Målrettet reklame
Flyer reklame
Visitkort
Internet tilstedeværelse
Vinduesudstilling
Køb hos reklamebureauer og forlag
08: Hvordan udfører jeg professionelt, effektivt, økonomisk succesfuldt og juridisk sikkert mit første fotojob?
Tilbudsudarbejdelse
Bekræftelsesbrev
Afvikling
Fremsendelse af faktura
Påmindelsesprocedure
09: Juridisk
10: Skat
Momsregistreret lille iværksætter
Spørgsmålet om den korrekte skattesats
Moms
Indkomstskat
Fremsyn
Nyttige links og anbefales litteratur
Alting skal være organiseret... Registrér din aktivitet som fotograf for at undgå problemer med myndighederne eller kamrene.
Kunstnerstatus
Kunstner eller erhvervsdrivende? Det er spørgsmålet, som alle må overveje, der ønsker at begynde at tjene penge på deres fotos.
Inden du melder din erhvervsmæssige aktivitet som fotograf til skattevæsenet, skal du grundigt overveje din status som fotograf og dine fremtidige aktivitetsområder.
Der er forskel på at registrere dig som fotografdesigner, der primært skaber kunstneriske fotografier, eller som erhvervs- og håndværksmæssig arbejdende fotograf. Det at registrere sig som det sidste medfører, at ud over indkomstskatten skal der betales erhvervsskat og bidrag til IHK eller Håndværkskammeret (obligatorisk medlemskab! Se nedenfor!), hvis du tjener en vis indtægt. Hvis du starter din karriere som fotografdesigner som selvstændig freelancekunstner, er du fritaget for at betale erhvervsskat og kammertilskud.
Det er dog sådan, at ikke alle frit kan vælge at registrere sig som fotografdesigner eller håndværksmæssig fotograf. Afgørende er den faktiske aktivitet, der udføres. Således kan en portrætfotograf, der primært tager biometriske pasfotos, ikke hævde at være kunstnerisk aktiv.
Ved vurderingen af, hvilke fotos der kan betragtes som kunstneriske og hvilke der ikke kan, kræves det i skatteloven, at der ud over teknisk beherskelse især er noget "skabende" i fotografierne og desuden opnås en "vis kunstnerisk kvalitet". Der kræves således en personlig signatur og en kreativ note i fotografierne.
Yderligere kriterier, der får en fotograf til at virke kunstnerisk, er medlemskab af kunstnerforeninger, regelmæssige udstillinger og offentlig anerkendelse (f.eks. ved at vinde kunstpriser), kunstnerisk uddannelse eller tilsvarende studier, osv.
Det er kontraproduktivt at blive anerkendt som kunstner, hvis man er registreret i handelsregistret eller i håndværksrullen, da det forudsætter, at et overvejende kommercielt eller håndværksmæssigt arbejde er det væsentlige, hvilket dog strider mod kunstnerstatus.
Den måde, hvorpå dine fotos anvendes, f.eks. som en del af reklame for et firma, er ikke længere afgørende for klassifikationen i henhold til en domstolsafgørelse for nogle år siden. Ved uenighed med skattemyndighederne bør en neutral, velinformerede vurderingsmand inddrages i beslutningsprocessen, hvis afgørelsen skal stå fast.
Registrering hos skattevæsenet
Enhver, der påbegynder en freelancevirksomhed som fotograf, skal registrere sig hos skattevæsenet. Det spiller ingen rolle, om indtægterne opnås lejlighedsvis eller regelmæssigt; med andre ord: om du er fuldtids- eller deltidsaktiv. Meddelelsen kan ske i form af et simpelt brev, og personlig præsentation er ikke nødvendig. Efter registreringen får du tildelt et skattenummer, som skal angives på enhver udstedt faktura. Som et alternativ til skattenummeret kan også et momsregistreringsnummer anvendes.
På adressen https://www.formulare-bfinv.de (menu: Tildeling af momsregistreringsnummer) finder du ansøgningsskemaet til tildeling af et momsregistreringsnummer.
Tilmelding til handelsregistret
Hvis I har fundet ud af, at I snarere skal betragtes som en håndværksmæssig arbejdende fotograf, som primært tager pas-, portræt- og bryllupsbilleder, hvor I ikke har meget mulighed for kunstnerisk udfoldelse, så skal I tilmelde jer i kommunens erhvervsregister. Ifølge § 14 i GewO (erhvervsloven) er der pligt til at anmelde. Ordningskontoret i den pågældende kommune er ansvarlig for det kommunale erhvervsregister.
For at tilmelde (personligt fremmøde) en tilladelsesfri virksomhed, har I brug for et ID-kort eller pas. Nogle kontorer tilbyder dog også online-tilmeldinger. Virksomhedsanmeldelsen er gebyrpligtig og koster mellem 20,- og 40,- euro.
I de seneste år har enhver nu mulighed for at blive selvstændig som håndværksmæssig arbejdende fotograf; kravet om mesterbrev er ikke længere obligatorisk for fotobedrifter.
Andre myndigheder som skattevæsenet, erhvervskontrolmyndighederne eller industri- og handelskamrene informeres automatisk efter erhvervsanmeldelsen, så I kan spare jer disse ekstra trin.
Industri- og Handelskammer (IHK) og Håndværkskammer
Erhvervsdrivende er automatisk medlem af Industri- og Handelskammeret. Der er et lovpligtigt medlemskab for dem, hvilket også er opfyldt med virksomhedsanmeldelsen hos ordningskontoret.
Der er dog en undtagelse, hvis I driver en (foto) håndværksvirksomhed. Så er det ikke længere IHK, men Håndværkskammeret, der er ansvarlig. Ifølge Tredje ændringslov til håndværksordningen og andre håndværksmæssige forskrifter fra 2003 hører fotograf som et frit erhverv, så det kan udføres uden bestået mesterprøve fra 01.01.2004. I skal dog stadig registreres i håndværksrullen og dermed betale bidrag til Håndværkskammeret.
For dem der arbejder kunstnerisk (som freelancere) eller journalistisk, er der ingen pligt til at melde deres erhverv til hverken IHK eller Håndværkskammeret, da kunstnere og journalister er fritaget for pligtmedlemskab.
Socialforsikring: Tilmelding til Kunstnernes Sociale Kasse
Bidragene til Kunstnernes Sociale Kasse (KSK) er meget fordelagtige, da de forsikrede kun behøver at betale omkring halvdelen af bidragene. Den anden halvdel støttes af forbundet og af dem, der udnytter kunstneres og journalisters arbejde, f.eks. forlag, gallerier, reklamebureauer, koncertarrangører osv.; altså alle dem, der bruger billeder af fotografer gennem offentliggørelse. Således står der i KSK: “Der gælder her den særlige omstændighed, at kunstnere og journalister kun behøver at bære omkring halvdelen af deres bidrag selv og dermed er ligestillet med lønmodtagere. Den anden bids halvdel finansieres af en statsstøtte og en afgift fra virksomhederne, der udnytter kunstneriske og journalistiske præstationer.”
Gennem denne ordning ligestilles de selvstændige kunstnere og journalister således med fastansatte medarbejdere. Lovgiver har derfor forsøgt at tage hensyn til, at kunstnere og journalister normalt arbejder som freelancere og ikke permanent tjener en enkelt arbejdsgiver.
Kunstnernes Sociale Kasse er derfor åben for kunstneriske fotografer ifølge loven, men også for billedjournalister og pressefotografer, da de arbejder journalistisk.
Også pressefotografer kan ansøge om optagelse i Kunstnernes Sociale Kasse.
Det er ikke længere afgørende i disse år, om den, der har taget kunstneriske fotos, er forsikret i KSK, når det kommer til, at udbydere som reklamebureauer skal betale en afgift til KSK. Det afgørende er nu den præstation, der er leveret.
Det er ikke nok at “bare” tage kunstnerisk udseende fotos. I skal også ved ansøgningen om optagelse i KSK dokumentere, at I fotograferer med intentionen om at skabe indtægt. Optagelsen besluttes af KSK's prøvningsudvalg.
Sammen med ansøgningen om optagelse skal ansøgeren indsende:
- Bevis på kunstnerisk eller journalistisk uddannelse, f.eks. diplombevis, eksamensbevis, studiebevis
- Aftaler med kunder (ikke ældre end 1 år)
- Afregninger fra kunder vedrørende betalte honorarer eller fakturaer udstedt af ansøgeren inklusive bankkvittering for modtagelse af fakturabeløbene
- Der eget aktuelle markedsføringsmateriale (f.eks. brochurer, plakater, foldere, flyers, udskrift af hjemmesiden)
- Vurderinger fra tredjepart (f.eks. priser, legater)
- Nogle eksempler på publikationer / udstillinger / koncerter / forestillinger (f.eks. avisartikler, annoncer, udstillingsinvitationer, uddrag fra kataloger); disse eksempler må ikke være ældre end 1 år
- Attest om medlemskab af faglige interesseorganisationer eller forsyningsselskaber
- Bevis for anerkendelse i billedkunstnernes fagkredse
- Andre aktivitetsbeviser
Den, der bruger hele dagen på at tage biometriske pasfotos, vil ikke finde nåde hos Kunstnernes Sociale Kasse, hvis han sender sin optagelsesansøgning. Hvis ansøgeren derimod tager fotos som dem vist her, er det mere sandsynligt, at han bliver optaget i KSK.
Bidragets størrelse til pensions-, sundheds- og plejeforsikring, som månedligt skal betales af den forsikrede, afhænger af fotografens "forventede årsarbejdsindtægt". "Årsarbejdsindtægten" er forskellen mellem driftsindtægter og driftsomkostninger, altså fortjenesten. På grund af de typiske svingninger i indkomsten hos kunstnere har lovgiveren besluttet ikke at bruge den månedlige indtægt som beregningsgrundlag, men den årlige. Fotografens forventede årsindkomst for det kommende år skønnes af den forsikrede om efteråret i det foregående år (senest inden den 1. december) og rapporteres til KSK på baggrund af "formularen til angivelse af den forventede årsarbejdsindtægt".
Tilmelding til Arbejdsskadeforsikring
Ifølge loven er enhver iværksætter medlem af en arbejdsskadeforsikring. Dette obligatoriske medlemskab har til formål at sikre en basis for en (lovpligtig) ulykkesforsikring for alle iværksættere, hvor forsikringsselskabet er arbejdsskadeforsikringen.
Arbejdsskadeforsikringen dækker ved:
- Arbejdsulykker
- Trafikulykker (såsom ulykker på vej til kunden)
- Erhvervssygdomme
Arbejdsskadeforsikringen dækker omkostningerne til medicinsk behandling i tilfælde af arbejdsulykker. Forudsat at man har tilmeldt sig rettidigt. En arbejdsulykke kan ske hurtigere, end man tror: Jeg er faldet flere gange fra stigen under fotografering. Heldigvis har jeg hidtil kun fået nogle skrammer og blå mærker.
Kunstnere (herunder freelanceskabende kunstnere) er obligatorisk forsikret hos arbejdsskadeforsikringen Energie Textil Elektro Medienerzeugnisse (BG ETEM), hvoraf sektionen for tryk og papirforarbejdning er ansvarlig inden for BG ETEM. En privat frivillig ulykkesforsikring fritager ikke fra tvangsmedlemskabet.
Bidragets størrelse beregnes ikke ud fra indkomsten. Hver selvstændig erhvervsdrivende vælger selv et forsikringssumme, hvorefter arbejdsskadeforsikringens økonomiske ydelser i tilfælde af forsikringsbegivenhed vil blive baseret.
VG Bild-Kunst
VG Bild-Kunst (VG = Rettighedsforvaltning) er "en af ophavsmandene stiftet forening (...) til varetagelse af deres rettigheder". De rettighedsberettigede inkluderer kunstnere, fotografer og filmophavsmænd. Med VG Bild-Kunst kan disse derfor indgå en rettighedsaftale, hvorved rettighedsudøvelsen overføres til VG Bild-Kunst, hvilket giver dem ekstra indtægtsmuligheder.
VG Bild-Kunsts opgaver ligner derfor dem, der udføres af VG Wort og GEMA (GemA = Gesellschaft für musikalische Aufführungs- und mechanische Vervielfältigungsrechte).
- Inkasso og fordeling af lumpsum ophavsretsbidrag
- Licensering og håndhævelse af individuelle rettigheder
- Politiske og juridiske styrkelse af ophavsretlig beskyttelse
De rimelige krav overfor tredjeparter (nogle gange omtalt som genanvendelsesrettigheder) kunne den enkelte fotograf aldrig have gjort gældende – på grund af lovgivningsmæssige bestemmelser eller praktiske overvejelser. F.eks. er den individuelle krav, der følger af biblioteksbidrag, lovmæssigt udelukket; her accepteres kun kollektive krav, hvilket er forståeligt, når man tænker på den administrative byrde, der ville være forbundet med, hvis hver billedforfatter individuelt skulle gøre krav gældende over for bibliotekerne, fordi bøgerne indeholder hans fotos (og er set af mange mennesker). Det samme gælder for presseklipgodtgørelsen (især de blade, der er i læsekredse og f.eks. findes i venteværelser hos læger, bliver læst af mange mennesker) og kopieringsafgiften (bøger bliver ofte kopieret, hvilket betyder, at forfatteren og forlagene går glip af honorar).
Også antallet af fotos anvendt i mine foto-lærebøger (her er et uddrag fra den nye udgave af bogen Moderne Erotisk Digital Fotografering) blev rapporteret til VG Bild-Kunst.
Fotografer kan derfor, når de er blevet medlemmer, rapportere deres individuelle udgivelser til VG Bild-Kunst, hvilket i øvrigt kan gøres meget bekvemt online. De mest almindelige udgivelser vil være billedsalg til tidsskrifter. Men også opgavearbejder, der er placeret på internettet af kunden (hvilket sandsynligvis er tilfældet med reklamefotos) eller offentliggjort på bogtitler eller musik-CD'er, kan rapporteres.
For at blive taget i betragtning ved udbetalingen er rettidig tilmelding af krav ved udfyldelse af anmeldelsesformularerne imidlertid en forudsætning. Sidste frist for papirformularer er den 30. juni; online-anmeldelser vil blive taget i betragtning indtil den 31. oktober.
Imidlertid vil kalenderudgivelser ikke blive taget i betragtning af VG Bild-Kunst. Selvom der er en indtastningsmulighed for kalendere i online-menuen til rapportering af bøger, kan rapporteringen ikke sendes; der vises en fejlmeddelelse om, at kalendere ikke kan tages i betragtning.
