Professionel belysningsteknik og lysstyring: Del 7 - Kameraindstillinger med studie- og mobile blitzanlæg

Kameraindstillinger ved arbejde med studie- og mobile blitzenheder

Mange fotografer er vant til at lade kameraet stå for næsten alle indstillinger. Denne "bekymringsfrie pakke" resulterer nok i brugbare resultater i de fleste (standard) tilfælde, men der er nok af undtagelser, hvor automatikken ville levere forkerte resultater.

Selv ved fotografering med blitzanlæg er det nødvendigt at sige farvel til "automatisk tilstand". Der fotograferes manuelt. Dette er dog ikke videre svært, som de følgende udførelser viser.

Figur 7.1: Når man arbejder med studieblitzanlæg, er der nogle kameraindstillinger, der skal overvejes for at opnå de ønskede resultater. Disse er dog ikke videre komplicerede og vil blive en rutine efter et par fotosessions. En kort kontrol i starten af hver fotosession viser, om alt er korrekt indstillet.



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Standardmæssigt anbefales følgende kameraindstillinger:

Figur 7.2: Her er de standard kameraindstillinger, der anbefales ved arbejde med blitzanlæg. Afhængigt af situationen (f.eks. om man fotograferer i et mørklagt studie eller i blandet lys) og kravene (f.eks. hvis der skal tages sportfotos eller udendørsfotos) kan afvigende kameraindstillinger være nødvendige for at opnå den ønskede effekt.

1. Blitzanlæg designet til fotografering producerer lys, der svarer til den gennemsnitlige dagslystemperatur på 5.500 Kelvin. Derfor skal hvidbalancen på kameraet indstilles til solsymbolet. Professionelle blitzanlæg opretholder en konstant farvetemperatur, selv ved ændringer i effekten (reduceringer). Dette er ikke nødvendigvis tilfældet med billige blitzanlæg, som ofte tilbydes på internettet.
   
   Indstillingen af hvidbalancen til automatisk ville være forkert; den medfører ustabile og forkerte resultater. En ændret hvidbalancindstilling kan være hensigtsmæssig, hvis man ønsker at opnå visse effekter (f.eks. farvefordrejninger).

Figur 7.3: Især ved reklamefotos handler det også om, at produktets farver gengives så naturligt som muligt, og f.eks. en eventuel lakering fremhæves godt. Dette er især vigtigt, når mange produkter skal fotograferes sammen til en katalog. Der må ikke ske ændringer i farvetemperaturen. Konstant dagslystemperatur, selv ved længere brug, er derfor et vigtigt kriterium for et professionelt blitzanlæg. Den faste hvidbalanceindstilling på kameraet til dagslys (solsymbol) sikrer konsistens i farverne.



(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Figur 7.4: Her har jeg for en gangs skyld ændret hvidbalancen på kameraet. I stedet for solsymbolet har jeg indstillet glødepæresymbolet. Kun på denne måde kunne jeg opnå, at parasollen i baggrunden, hvorfra der blev blitset, ser koldere (blålig) ud. For at modellen ikke får farveforvrængning, har jeg belyst den med modellys. På denne måde kan man opnå farveændringer på ren fotografisk vis; helt uden efterbehandling!



(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)



Hvis man ønsker at følge den nøjagtige fremgangsmåde, henvises man til min nye fotobog "Modefotografering: Professionel viden om skønheds-, mode- og erotisk fotografering" (med DVD med over 8 GB making-of-videoer, herunder en af denne fremgangsmåde) (mitp Forlag, 39,95 Euro, ISBN 978-3826692123).

2. Nogle blitzanlæg kan faktisk følge med i billedhastigheden fra mange DSLR-kameraer, men med en kraftigere blitzeffekt bliver det urealistisk. Så: Indstil til enkeltbilledhastighed; medmindre I fotograferer bevægelige motiver, hvor I, hvis I har sådan en hurtig blitzanlæg, ønsker at blitse i sådanne korte intervaller efter hinanden.
   
   
3. I de fleste tilfælde vil man vælge den laveste ISO-værdi, da billedkvaliteten er bedst på dette niveau (ingen billedstøj).
   
   Det er dog vigtigt at sørge for at bruge de "faktiske" ISO-værdier og ikke f.eks. indstillingen "L1.0" (eller lignende betegnelse). Denne indstilling svarer faktisk til en reduceret ISO-værdi med en blænde; men billedkvaliteten falder markant.
   
   Figur 7.5: Brug kun i nødstilfælde: Indstillingen L 1.0 svarer faktisk til 50 ISO matematisk. Men på grund af den dårligere kvalitet foretrækkes den højere faktiske ISO-værdi (ISO 100; på nogle Nikon-DSLRs også ISO 200). Solsymbolet (til højre på billedet) viser, at hvidbalancen (WB) er indstillet til dagslys.
   
   
   
   (Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
   
   
   
   Der vil dog være tilstrækkeligt mange situationer, hvor man vil vælge en anden ISO-indstilling. For eksempel når andre (svagere) lyskilder i billedet klart skal kunne ses, og valget af en længere lukkertid ville føre til rystelser. Det afgørende er, at blitzanlægget har et stort reguleringsområde, og at man kan fotografere med lav blitzeffekt.
   
   
4. Når man bruger blitzanlæg, fotograferes der i manuel tilstand. De tre eksponeringsparametre tiden, blænde og ISO-følsomhed indstilles manuelt. Fordi I selv "medbringer lys", tilføjes en fjerde parameter: (valgbar inden for visse grænser) blitzintensitet.

Billede 7.6: Hvis man ikke ønsker at stole udelukkende på det tilgængelige dagslys (for eksempel fordi direkte sollys om sommeren fører til ekstremt stærke kontraster) eller hvis man ønsker at bruge ekstra lys af designmæssige årsager, tilføjes parameteren Lukkertid, Blændeåbning og ISO-følsomhed parameteren Blitzintensitet. I modsætning til hvad mange begyndere tror, har man brug for meget lys udenfor, i det mindste hvis man vil "holde trit" med sollyset om dagen (kontrasthåndtering!).

I denne fotoserie (som jeg har oprettet til en erotisk kalender og fotograferet i august i meget solskin) brugte jeg to generatorer: en med en effekt på 2.400 WS og en med en effekt på 1.200 WS. I indendørs miljøer er det derimod det omvendte: Da det allerede er "relativt mørkt" indendørs, har man kun brug for lidt lys for at gøre det "tilstrækkeligt lyst."



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Kameraautomatikken (uanset om det er Program-, Tids- eller Blændeautomatik), ville derimod måle det tilgængelige konstantlys (inklusive lysindstillingen på blitzanlægget), hvilket ville føre til en forkert eksponering, når blitzet også udløses.

5. Blitzsynkroniseringstiden på kameraer henviser til systemblitzenhederne. Men ikke til studie- eller udendørs blitzanlæg, som ofte har en meget kraftig blitzstyrke. Den ofte angivne Blitzsynkroniseringstid på 1/250 sekund kan derfor være for kort i visse situationer ved brug af et blitzanlæg (en del af billedet ville så blive sort). Derfor anbefales det at vælge en lukkertid derunder. Nogle gange fungerer også 1/200 sekund, men det anbefales at vælge en endnu længere lukkertid for en sikkerheds skyld. 1/125 anbefales, selvom 1/160 sekund generelt også vil fungere.
   
   Faren for sløringsuskarphed er alligevel forsvindende lille (og kun potentielt relevant ved blandingslyssituationer): I et mørklagt rum uden yderligere lyskilder fryser den korte blitz enhver bevægelse; selv ved lukkertider på flere sekunder eller endda minutter.

Billede 7.7: I et mørklagt rum fryser blitzet enhver bevægelse. De mest moderne blitzanlæg opnår de korteste blitztider (t0,5) på 1/20.000 (f.eks. broncolor "move") eller endda 1/25.000 sekund (f.eks. Profoto "Pro-B4"). For at fange en trampolinspringer helt uden bevægelsesuskarphed er sådanne ultrakorte blitzafbrydelsestider imidlertid slet ikke nødvendige.

Der er ikke kun blitzstyrken afhængig af intensiteten, men også af blitzens varighed; alt dette foregår dog i millisekundområdet. Helt tilstrækkeligt til de fleste fotografiske opgaver, selvom man ikke har en af de to nævnte enheder. (Ekstremt korte blitztider er kun relevante, hvis man vil fange en pistolkugle i luften).

Billede 7.8: For at fange den meget svage lysstyrke af de to neonstænger brugte jeg en relativ lang eksponeringstid (1/8 sekund).



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Billede 7.9: I det ellers mørke studie sørgede blitzlyset for, at modellerne blev tilstrækkeligt skarpe afbildet.

6. Blænden er en designmæssig faktor for fotografen. Valget påvirker dybdeskarphedsomfanget. Ved portrætter vil man ofte foretrække en stor blænde (stor åbning, små blændetal, lille dybdeskarphed). Ved produktfotos til reklamer derimod en lille (lille åbning, stort nummer, stor dybdeskarphedsområde).

Billede 7.10: For produktfotos, hvor det er vigtigt, at hele motivet kan ses klart og tydeligt (og skarpt), bruges små blændåbninger (her var det blænde 22). Jeg brugte til denne optagelse 2.8/105mm Mikro Nikkor.



(Foto © 2012: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Billede 7.11: Til denne optagelse brugte jeg det samme objektiv ved blænde 4,5.



(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)



Desværre går mange fotografer dog frem på følgende måde: De tænder blitzanlægget, beholder den indstilling for styrken, som ofte er blevet indstillet fra den foregående optagelse, og justerer derefter deres blænde. Det er bedre at overveje, hvilken effekt der ønskes, og hvilken blænde der er bedst egnet til dette. Kunstlysens styrke vælges derefter.

Billede 7.12: Især ved billedkomposition af portrætter spiller blænde en væsentlig rolle. Hvis man bruger en stort set åben blænde, opnår man en smuk skarphedsuskarphedsgrad. Det er vigtigt her at fokusere skarpt på den fotograferede persons øjne. Et foto opfattes som uskarpt, hvis øjnene er uskarpe. Hvis der derimod kun øjnene er skarpe og resten af billedet er uskarpt, vil billedbetrageren stadig vurdere billedet som skarpt. Nikon D4 med 2,0/200mm Nikkor. 1/125 sekund, blænde 3,5, ISO 125.



(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Billede 7.13: Beauty-Dish er mit foretrukne lydformningsværktøj til udtryksfulde portrætter af kvinder. Her brugte jeg P-Soft fra broncolor. Den har ikke en hvid, men en sølvfarvet indvendig belægning, hvilket gør lyset lidt mere "knasende".

Figur 7.14: For at opnå ensartet belysning af baggrunden (uden gradient) kræves der to baggrundsbelysninger (her brugte jeg to softboxe). Dette gælder især også for en hvid baggrund, da den hurtigt vil fremstå grå i stedet for hvid, hvis den ikke får tilstrækkeligt med lys. For at modellen kun belyses af hovedlyset og ikke også af baggrundslyset, skal der være tilstrækkeligt afstand mellem modellen og baggrunden. Mindst 1,5 m anbefales.



(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)

Bemærk

Det er vigtigt at huske klart: Når du arbejder med blitzanlæg, skal du foretage visse kameraindstillinger på dit DSLR-kamera (lukkertid på 1/160 sekund eller længere, manuel indstilling), men dette begrænser på ingen måde en fotograf's kreative frihed. Tværtimod! Selvom vi skal bruge en lukkertid, der sikrer, at billederne ikke bliver delvist sorte, kan vi stadig "lege" inden for visse grænser med tiden: mellem flere minutter (eller teoretisk også timer) og op til 1/160 sekund. (Afhængigt af blitzanlægget og modellen samt den anvendte blitzstyrke, også op til 1/200 sekund).

Det er dog vigtigt at huske, at vi ved brugen af blitzlys skal skelne mellem virkningerne af kontinuerligt lys og anvendt blitzlys ved variationer af de tre kameraeksponeringsparametre:

• Ændringer af ISO-følsomheden påvirker virkningen af både kontinuerligt og blitzlys ens.

• Ændringer af blændeindstillingen har ligeledes virkninger på billedets lysstyrke: af både kontinuerligt og blitzlys.

• Ved ændringer i lukkertiden har kun kontinuerligt lys virkning på billedets lysstyrke! Så længe man arbejder inden for det tilladte område (1/160 sekund til flere minutter), har ændringer i lukkertiden ingen indflydelse fra blitzlyset på billedets lysstyrke.

Det skal derfor bemærkes, at billedets lysstyrke i situationer med blanding af lys består af en del kontinuerligt lys og en del blitzlys. Ændringer i lukkertiden medfører, at forholdene ændres: Jo længere lukkertiden er, desto mere kontinuerligt lys rammer sensoren (ved konstant blitzlysandel).

Forhåndsvisning

Den bedste blitzanlæg er intet værd, hvis det ikke bruges effektivt ("gør tingene rigtigt") og effektivt ("gør de rigtige ting"). Hvad du bør vide om brugen af blitzanlæg, vil du finde i næste del af denne vejledning: "Praktiske tips til brug af studie- og udendørs blitzanlæg"!