Indledning
Jeg har glædet mig særligt til denne vejledning, da jeg gerne vil gøre katten som motiv lidt mere populær. Der er efterhånden mange gode og kendte fotografer, der har specialiseret sig i katte. Og det er ikke uden grund! For katte er simpelthen smukke! Deres magiske øjne fanger straks betragteren, og når vi ser deres store slægtninge på tv, kan vi virkelig føle os heldige, hvis vi har dem som vores egen.
Vores huskat er stadig en frygtindgydende jæger, den fanger mus og fugle med dødelig præcision, den bruger sine knivskarpe kløer og tænder til at fange sit bytte. Men den der har set en kat jage, ved, at det ofte er en lang dans, et grusomt og makabert skue mellem to ulige modstandere.
Katten dræber ikke, den gør jagten til et spil, hvor der kun kan være én vinder. Nogle ejere er chokerede, når de pludselig ser deres egen kat deltage i sådan en forestilling. For i vores små, tamme og spindende klumper af pels ligger stadig jagtinstinktet, og når de får muligheden, udlever de det også.
Men katten er ikke et monster, det er medfødt. For hver bevægelse og hvert skridt en kat tager, uanset om den ligger på lur på græsset og venter på at springe efter en sommerfugl, eller om den elegant balancerer på en balkon: Den er altid et fantastisk motiv!
Lad dig derfor blive ført med ind i min vejledning om kattefotografering, find skatten af ravfarvede øjne sammen med mig, og forelsk dig med mig under vores rendezvous med huskatten!
Vejledningen er opdelt i få underemner:
- Kameraindstillinger
- Position af kat og fotograf
- Racekatte
- Den lille katte 1x1
- Instruktioner til kattens underholder i studiet
- Kitty, sid! Tips & tricks til at gøre den uvillige Kitty til model
a. Udendørs
b. Studie - Killingefotografering
Som altid håber jeg på positiv og negativ kritik, jeg er meget glad for, at mine vejledninger hidtil har været godt modtaget af læserne, og håber at jeg også kan skrive alle kommende dele lige så tilfredsstillende for læseren! Mange tak for den super motivation i form af tak og positive tilkendegivelser! Nu ønsker jeg dig god fornøjelse med at læse vejledningen om kattefotografering!
1. Kameraindstillinger
Forudsetning: Alle optagelser blev foretaget med en Nikon D90. Jeg arbejder med følgende objektiver:
Sigma 18-50mm F2.8 EX DC Macro
Sigma 70-200mm F2,8 EX DG Makro HSM II
Jeg vil afsløre lidt om de enkelte kameraindstillinger i Studiofotografering-vejledningen samt i Outdoor-fotografering. Ikke desto mindre vil jeg lige berøre emnet her, da læserne berettiget mente, at det blev for kort behandlet i Hundefotografering-vejledningen. Mens du fotograferer i studiet i manuel tilstand, skal du måske, afhængigt af dine færdigheder, begynde med tidsautomatikken udendørs.
Her styrer du blændestørrelsen, og resten tager spejlrefleksen sig af! For at opnå de rigtige resultater med tidsautomatikken og endda manuel tilstand, skal du bruge lidt tid på at undersøge kameraindstillingerne. Da det med garanti vil være sjovt for dig, fordi det er meget interessant, skal du langsomt gå frem og udforske det hele. Tag dig tid!
Læs endelig din kameras håndbog, se nogle sider på internettet, som forklarer og opsummerer arbejdet med det digitale spejlreflekskamera, tal med bekendte, der har fotograferet med det i længere tid. Og spørg! Igen og igen… Du kan ikke blive latterliggjort. Indtil du har forstået samspillet mellem blænden og eksponeringstiden, vil det tage lidt tid. Udvælg alt den information, der kan være nyttig for dig til dit hobby. Jo flere oplysninger, desto bedre!
Stol ikke på arbejde i auto-tilstand. Det er en god ting i begyndelsen, men du vil nok gerne vide mere om, hvordan dit kamera arbejder, og hvordan du med manuelle indstillinger kan få mere ud af dine billeder. Hvad der er vigtigt for dig i starten:
Fokus/Eksponeringstider/Blænde
Du bør vide, hvad disse begreber står for, hvad du kan styre med dem, eller hvad du kan ændre ved at ændre værdierne. Det kan ikke forklares på tre sætninger, og du skal selv teste det i forskellige situationer for at finde ud af det og på et tidspunkt instinktivt kunne foretage de rigtige indstillinger. At arbejde med spejlrefleksen, som går langt ud over de nævnte punkter, er en videnskab i sig selv. Og i studiet gælder der helt andre regler end ved arbejde udendørs.
Lad os i hvert fald kort berøre hovedbegreberne:
a. Fokus
Det første du bør droppe ved dyrefotografering, er autofokus. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan du manuelt kan styre dine fokusmålepunkter. Du bør kunne finde det i din brugervejledning. Det virker ikke i alle tilstande. Men bestemt i tidsautomatik og sportstilstand. Fokus bør altid ligge på øjnene ved nærbilleder. Ved motiver længere væk, der måske endda er i bevægelse, er det nok at fokusere på dyret.
b. Eksponeringstider
Det er altid vigtigt at have det rette samspil mellem eksponeringstid og blænde. Den samme eksponering kan opnås med forskellige kombinationer af eksponeringstid og blænde. Kortere eksponeringstider og store blænder fryser dyr i bevægelse og får baggrunden til at sløre lidt. Lange eksponeringstider og små blænder fremhæver derimod detaljer i baggrunden, slører dyret i bevægelse.
Vælg lange eksponeringstider (bruger jeg normalt aldrig i dyrefotografering), så bliver en vandfald f.eks. til en smuk sløret vandstrømning.
Når du fotograferer med korte eksponeringstider, vil du kunne se næsten enhver vanddråbe.
Når du tager billeder af Samy, kan du se enhver vanddråbe, der falder fra ham; det giver billedet det særlige twist!
I studiet vælger jeg normalt eksponeringstider på ca. 1/125 eller 1/200 sek.
c. Blænde
Med blændestørrelsen styrer du dybdeskarpheden. Du kan let huske følgende regel:
• stor blænde = lille blændeværdi (f.eks. 2,8) = lille dybdeskarphed
• lille blænde = stor blændeværdi (f.eks. 16) = stor dybdeskarphed
Her kan du tydeligt se forskellen. Fokus er på en lygteblomst i højre del af billedet. Det øverste billede er taget med en lille blænde (11), også bladene i venstre del af billedet, der er længere tilbage, er næsten skarpt vist. Den samme optagelse blev derefter taget (se nederste billede) med en stor blænde. Man kan tydeligt se forskellen i venstre del af billedet. Lygteblomsten er skarp, resten er sløret.
Hvis du f.eks. fotograferer en kat og vælger en lille dybdeskarphed, vil hovedet f.eks. være skarpt vist, men den bageste del af katten vil være sløret. Det giver billedet en helt anden udtryk end hvis både katten og baggrunden er skarpt vist. Hvis du derimod ønsker at fotografere to dyr, der er let forskudt, bør du vælge en mindre blænde (højere værdi). Så vil begge dyr være skarpt vist.
Derudover afhænger det selvfølgelig af din afstand og brændvidden. Hvis du fotograferer en hund, der er langt væk, i bevægelse med en stor blænde (lille blændeværdi), så vil hunden være helt skarpt vist, kun baggrunden vil blive sløret.
2. Position von Katze und Fotograf
Præcis som ved hundefotografering er det afgørende at være så tæt på øjenhøjde som muligt. Ved næsten alle udendørs optagelser, når det er muligt, ligger jeg på jorden i direkte øjenhøjde med dyret. Ved studieoptagelser knæler jeg næsten altid, da de fleste katte fotograferes på bordet. De sidder der bare bedre stille.
Naturligvis bliver der også nogle gange fotograferet i hjemmet (på klatretræet eller sofaen). Det afhænger altid af ejerens ønsker og selvfølgelig af, hvor godt katten samarbejder (se også tricks i katte-1x1). Hvis dyret absolut ikke vil blive på studiebordet, venter jeg, indtil det slapper af et sted (hvis jeg er heldig på et klatretræ) og flytter forsigtigt studielyset nærmere. Et objektiv med lang brændvidde kan så være en fordel. Katten kan forblive behageligt på sit yndlingssted, og den kan fotograferes afslappet.
Denne kat har trukket sig tilbage til sit "hus". Derfor gik jeg ned på jorden og fotograferede ham i en helt afslappet positur der. Der fandt han ikke mit udstyr og mig truende længere.
Jeg måtte gentagne gange lade denne smukke langhårede kat være i fred, da den ikke ønskede mig i nærheden. Da man aldrig må stresse dyret, forsøgte jeg gentagne gange at fotografere det på afstand. Til sidst lykkedes det mig at fotografere den på spisebordet.
3. Die Rassekatze
For visse racekatte gælder der også særlige karakteristika. Så hvis du fotograferer racekatte, skal du eventuelt rådføre dig med en erfaren opdrætter om, hvordan du bedst fotograferer katten. Et eksempel: En British Shorthair er en kompakt kat, som du selvfølgelig også bedst fotograferer i denne positur og ikke, når den strækker sig ud over bordet. En Maine Coon, derimod, er lang og stor.
En opdrætter gav mig engang et tip om, at for at fremhæve udtrykket og hagen perfekt skal man fotografere en håndsbredde under hagen. Om det virkelig er sandt, kan jeg ikke sige. Jeg fotograferer næsten altid dyr i øjenhøjde, hvis det er muligt. Også her opnår jeg altid tilfredsstillende resultater for opdrætterne. Alligevel kan det være en god idé at følge sådanne tip og selv se, hvad der fungerer!
Det er altid en forskel, om du fotograferer et "kæledyr" eller et dyr til avl, som måske skal præsenteres på en hjemmeside. Det er opdrættets visitkort, så billedet bør naturligvis vise alle dyrets fordele.
Denne Maine Coon-hankat var dejlig høj og lang. Billedet viser ham yderst dårligt. Han ser lille og kompakt ud. Hans smukke hage kommer ikke til sin ret, lige som hans smukke krave og ansigt med udtryk, da han trækker sig sammen sådan.
Denne lille frækkert her er en BKH-hankat. Da han kigger ugunstigt opad og også blev fotograferet lidt nedefra, ser hans ører for store ud.
Jeg er fuldstændig ærlig, også jeg ser alt for ofte med et kærlighedsøjes syn. Det kræver meget erfaring at kunne se som amatør, hvilket foto der er "ideelt", og hvor katten er blevet fotograferet ugunstigt. Især fordi opdrættere er specialiserede i deres katte, og vi muligvis fotograferer mange forskellige racer og derfor skal kende kendetegnene.
Det er af stor fordel at købe en bog om racekatte, hvor de vigtigste karaktertræk beskrives. Så når du får opgaven at fotografere en cattery, ved du i det mindste allerede, hvad du specielt skal fremhæve på dine fotos. Om det lykkes er et helt andet spørgsmål. Vi taler trods alt om katte!
4. Den lille kattens ABC
Har du en kat? Så ved du sandsynligvis alt, hvad jeg fortæller dig nu. For på ét område kan katte ikke overgås af nogen anden dyr. Katte er forfærdeligt stædige. For hvad en kat ikke vil, det vil den ikke. Den vil det ikke nu, ikke om ti minutter og heller ikke om tre dage. For fotografen kræver det derfor utrolig meget tålmodighed at arbejde med en kat.
Ingen har narret mig så åbenlyst i mit arbejde som huskatten. Hvor tit har jeg ikke lagt kameraet til side, fordi min "patient" simpelthen ikke kunne fotograferes. I en kort pause med en kop kaffe gør katten så alt det, som den ikke ville gøre 2 timer før. Den poserer på studiebordet og flirter mod fotografen så meget, at det batter. Du tænker selvfølgelig præcis som jeg "Hent hurtigt kameraet" - Inden da er katten imidlertid i 99,9 % af tilfældene tilbage i en helt anden del af rummet og beskæftiger sig med at vise sig i en så lite fotogen positur som muligt, f.eks. mens den slikker poter eller ligger med hovedet mod væggen. Argh! Jeg siger dig, disse dyr gør det med absolut beregning! Hvis du ser nøje efter, kan du meget tydeligt se deres hånlige smil! Og det er netop det, der gør dem så elskværdige..
Da jeg primært fotograferer katte og også lejlighedsvis hos opdrættere, har jeg her samlet flest erfaringer på området af dyrefotografering. Jeg har lært forskellige katteracer at kende og også katte i enhver aldersklasse. Der er store forskelle, men jeg kan lide at inddele alle huskatte i tre klasser:
- Modell-katten
- Katten der skal overtales
- Katten der bestemt ikke vil fotograferes (selvom du står på hovedet!)
Her er nogle billeder dertil:
Kat nr. 1:
Elani, den smukke Maine Coon dame, er en tydelig modell-kat! Hun poserer foran kameraet som en ægte fotomodel.
Kat nr. 2:
Teddy er en smuk kat! Han var på besøg i vores studie og tøede lidt op efter en smule overtalelse med legetøj og kærtegn. Han ville absolut ikke op på studiebordet, så vi arrangerede alt på gulvet til ham. Hvis kattene ikke leger med, som man gerne vil have det, må fotografen også nogle gange nøjes med dårligere resultater (øreposition, udtryk i øjnene osv.).
Kat nr. 3:
Fru Smartie var mit første rigtige huskatteshooting, og hun viste mig virkelig rundt. I studiet ville hun overhovedet ikke fotograferes, medmindre hendes ejer blev hos hende og kælede. Legetøjet var fuldstændig uinteressant for den gamle dame, og det kunne ikke lokke hende ud af sin skepsis. Derfor måtte vi flytte ud i haven først og senere hen til den hjemmelige sofa. Fru Smartie blev fotograferet der, hvor hun ønskede at blive fotograferet.
Sandheden skal fortælles: Racekatte er generelt meget lette at fotografere. Jeg er derfor meget forkælet, da jeg ofte har med udstillings-trænede og meget tillidsfulde katte at gøre. Næsten alle racekatte hører derfor til kategori 1 eller 2. Meget sjældent er der katte, som slet ikke vil samarbejde. De har mestendels haft dårlige erfaringer med mennesker på et tidspunkt eller opfører sig bare stædigt eller i begyndelsen nervøst. Med legetøj kan de normalt lokkes ud af deres skepsis.
Huskatten kræver langt mere følsomhed og ikke mindst tålmodighed. Der er bare katte, der ikke lader sig fotografere i studiet og tager straks flugten udendørs, hvis en fremmed - især med mistænksomt udstyr - følger efter. Hvis det er muligt, skal du altid fotografere katte i deres vante omgivelser. For de fleste katte er en biltur allerede meget ubehagelig, og så en helt fremmed omgivelse, fremmede mennesker ... det kan meget hurtigt skræmme en kat helt vildt.
Udover kattenes typiske karaktertræk skal du naturligvis også vide, hvordan du kan narre dit motiv, når du vil fotografere disse dyr; det vil jeg afsløre for dig i afsnittet Tips & Tricks
5. Instruktioner til katteunderholderen
Først og fremmest skal du instruere din "assistent", som er uundværlig under studieoptagelser, præcist. Dette er normalt kæledyrets ejer eller en bekendt, der hjælper dig med at underholde dine egne katte, mens du tager billeder. Din hjælper bør gøre følgende, hvis muligt:
a. Fiksere dyret
Hjælperen bør placere sig til højre eller venstre for dyr, der potentielt kan hoppe ned fra bordet, og gribe ind om nødvendigt. Han bør være klar til at holde dyret fast, hvis det forsøger at springe. Dette er især vigtigt med killinger, da de også kan falde ned fra bordet og komme til skade. Fotokarton, der ligger på et bord, krøller meget hurtigt.
En kat, der hopper ned fra bordet, og fotokarton, der rykker bagud, kan forårsage temmelig store buler. Det er bedst at fiksere fotokarton og sørge for, at katten ikke kan hoppe ned. Den vil helt sikkert blive forskrækket og sandsynligvis gøre det igen. Hvis katten alligevel hopper ned fra bordet og virker stresset efter 2-3 forsøg, skal du holde pause eller flytte ned på gulvet.
b. Kat skal forblive i baggrunden
For at fotografere optimalt bør katten være placeret midt i studiet. Ikke for tæt på bagvæggens kanter og hverken for langt fremme eller tilbage. Ja, det er ikke så nemt, men du vil altid ende med at skulle smide en masse billeder væk eller redigere dem. Jeg retoucherer også ofte stænger, der hænger i billedet, eller skal fjerne knæk i fotokarton osv. Det kan ikke undgås. Fortæl blot din hjælper, hvor du gerne vil have katten placeret.
c. Animér dyret til billedet
Hvis dyret er roligt og frivilligt bliver siddende, kan hjælperen indtage en position foran bordet, så han ikke blokerer lamperne og selvfølgelig ikke står foran fotografen. En plads ved siden af fotografen er et godt valg. Nu kan du f.eks. bruge en legetøjsstang eller lignende til at lede kattens opmærksomhed mod kameraet. Pas på, at katten ikke springer ned fra bordet. Meget aktive katte forsøger ofte at fange genstanden på en eller anden måde. Det kræver derfor lidt følsomhed.
• Legetøjet må ikke hænge i billedet.
• Katten bør se mod kameraet, en smule opad, til venstre eller højre.
• Katten må ikke se alt for højt op.
Det er bedst at "fange" katten med en stang og derefter føre den lidt over kameraet. Den vil næsten altid følge med øjnene. Hvis den forbereder sig på at springe eller mister interessen, skal du tage stangen tilbage til katten og starte legen forfra.
Her kigger killingen ikke direkte mod kameraet, men det er stadig et meget interessant synspunkt.
Her leger killingen med en stang, som hænger meget højt på tidspunktet for optagelsen. Vi animerede killingen til at sætte sig op.
Desværre er synsfeltet derfor højt. Det er svært at få dyret til at forblive i nøjagtig den position på det tidspunkt og samtidig ændre blikretningen. Normalt lander den straks igen på alle fire poter. Sådanne "perfekte" optagelser er mere held end forstand!
Din hjælper bidrager virkelig meget til optagelserne. Det vil tage lidt tid, inden han ikke længere står foran studiolamperne eller foran kameraet. At underholde kattene er en meget krævende opgave. Du vil ikke kunne klare begge dele. I ekstremt sjældne tilfælde har jeg fået erfaringer med objektiver med korte brændvidder. Det afhænger altid af omstændighederne. Fungerer katten med? Er katten let at underholde? Er baggrundsstørrelsen passende til at underholde uden hjælp?
Jeg tager de fleste billeder med en Nikon D90 og et Sigma-objektiv med brændvidder fra 70-200 mm. Samlet vejer begge dele over 2 kg. Jeg kan ikke holde det stabil med en hånd. Måske lige til 1-2 optagelser. Jeg har et monopod, men jeg fotograferer sjældent med det. Jeg føler mig meget begrænset af det. Hvis jeg skal fotografere med den ene hånd og vifte med den anden over mit hoved, kan jeg selvfølgelig ikke ændre indstillinger (fokus, blænde...).
Engang fotograferede jeg med ca. 10 killinger i et børneværelse. Tre kuld af forskellige aldre med forældre, der også kunne bevæge sig uden for børneværelset. Med et lettere objektiv kunne jeg tage mange billeder alene. Desværre havde jeg hurtigt katte overalt, fordi jeg ikke kunne adskille dem rumligt. Snart sad en på mit hoved, to klæbede sig til mine bukseben osv.
Det eneste på kradsetræet, som jeg forsøgte at animere, reagerede ikke på mig. Jeg vil dermed sige, at du kan tage billeder af katte uden hjælp, hvis de samarbejder godt og lader sig animere af dig. Ved længere fotosessioner - især på et studiebord - vil du dog ikke kunne undgå hjælp.
6. Kitty, sæt dig! Tips & tricks til at gøre den uvillige Kitty til model
Hver kat er "anderledes". Der er nogle katte, som intet kan ryste, og andre derimod skræmmes ved den mindste lyd. Som fotograf er det vigtigt for dig at finde ud af, hvordan du bedst kan gøre Kitty til dit fotomodel.
Nogle katte skal du blot instruere, som allerede nævnt under Nr. 1. De klatrer op på studiebordet og finder sig til rette, så du bare skal trykke på udløseren. Da vi desværre kun sjældent har med sådanne katte at gøre, vil vi i dette afsnit beskæftige os med de absolutte tilfælde, hvor det er sværest.
Og som jeg allerede har nævnt, når du bliver fristet til at rive hår ud af hovedet, vil Kitty sidde og le på bordet! Naturligvis er der markante forskelle, når katten skal fotograferes udenfor eller i studiet, her som følger:
a) Udendørs
Ved udendørs optagelser er alt lidt "lettere", nå, okay, lad os sige "anderledes". Der er kun to muligheder:
- Katten løber væk, og fotografen er på Herrens mark.
- Katten forbliver og lader sig fotografere.
Der er naturligvis også visse forskelle her. Du bør altid arbejde med lange brændvidder, så du ikke kommer for tæt på dyret. Generelt strejfer kattene rundt i den hjemlige have, sætter sig et skyggefuldt sted et sted i buskene eller soler sig på et bord eller lignende. Så det handler om en smule held.
Hvis du har en rolig og tillidsfuld kat, kan du naturligvis lokke den med legetøj eller godbidder til at skifte position eller komme til et sted, der er befordrende for fotografering. Vær opmærksom på smukke baggrunde. Bløde, naturlige farver, der ikke distraherer for meget fra motivet. Har du en farverig kat, skal du hellere vælge en ensfarvet tone. Ellers må der gerne være lidt mere.
Vær opmærksom på dette, når du finder et sted, hvor Kitty skal sidde. Selvfølgelig skal du også tage hensyn til lyset. De bedste tidspunkter at fotografere på er efter min mening indtil kl. 11:00 om morgenen eller igen fra kl. 15:00. Udnyt om muligt aftensolen om sommeren. Fotografer altid med solen i ryggen, hvis det er muligt. Undgå helt modlys (medmindre det af en eller anden grund er hensigten) og hvis det ikke er anderledes muligt, skal du tage en skrå vinkel mod solen, så det ikke falder gennem objektivet.
Hvis katten bliver nervøs, når du gerne vil placere den anderledes eller komme for tæt på den, er tålmodighed påkrævet. Kom så tæt på som muligt uden at katten flygter foran dig. Så venter du bare, indtil katten bliver aktiv, og så fotograferer du. Måske kan du bede ejeren om at lokke katten frem, hvis den gemmer sig på helt uhensigtsmæssige steder. Også her er mottoet: Vent og drik en kop te.
Kattene leger, sover eller renser sig. Og du kan fotografere dem næsten altid.
Nå, det havde vi tænkt os så smukt. Men desværre blev frøken Smartie ikke siddende der, som ønsket. Hun hoppede straks op og kom i en lidt fotogen position. For at være præcis: Hun vendte mig bagdelen til kameraet og gabte veltilfreds.
Denne hankat kunne overhovedet ikke slappe af. Du kan tydeligt se den krummede holdning og den anspændte krop. Der var ingen tænkt på distraheringer med legetøj eller kæl. 
b) Stue
I studiet gælder der endnu andre regler. Forestil dig følgende scenario: Du besøger en bekendt, der beder dig om at tage nogle smukke billeder af hans elskede kat med dit flotte spejlreflekskamera. Ingen problem, siger du? Lad mig introducere dig for nogle Kitty-typer fra kategori 3; Jeg er spændt på, hvad du vil sige …
•Kitty hilser dig allerede spinrende ved døren og er åben og tillidsfuld. Du opstiller måske en studielampe eller følger hende bare sådan igennem lejligheden og ønsker at tage nogle billeder af hende. Kitty piber omkring dine ben og nægter at placere sig et andet sted end lige ved dig eller et eller andet sted mellem stolene eller det sidste hjørne af stuen, hvor du ikke kan nå hende. Kan du allerede se hende smile? Så du prøve lykken med godbidder og legetøj og lokker hende til at sidde på et flot tæppe i lyset. En perfekt baggrund for dens smukke pels.
Kitty springer måske straks op, men enten spiser hun netop sin godbid og lukker øjnene mens hun tygger højt, eller hun vender sig - naturligvis helt tilfældigt - bagdelen til dig. Du venter med kameraet i hånden på det rigtige øjeblik. Hun skal vende sig om hvert øjeblik. Hun skal snart have spist sin godbid og kigger helt sikkert på kameraet.
Der er den. Du trykker på udløseren, og så er det forbi igen. Sandsynligvis er øjeblikket gået, før du kunne fange det, eller billedet er uskarpt osv. - Sådan er en fotosession med Kitty, og hvis du tror, det bliver bedre, tager du fejl. Det bedste er at drikke en kop te og lægge kameraet fra sig. Så vil Kitty gøre alt hvad du ønsker!
•Kitty er meget tillidsfuld, men mangler den kattetypiske nysgerrighed! Selvom hun venligt bliver siddende på studiebordet eller der hvor hun skal være, viser hun tydeligt sin utilfredshed med at skulle være fotomodel. Hun virker ofte spændt i kropsholdningen, har øjnene sammenknebne og ørerne lagt tilbage. Hun forsøger at være så lidt fotogen som muligt. Også hende smiler hun alt for tydeligt - Kitty er ikke bange, men helt klart ligeglad. Dette er ofte en sygdom hos katte.
De lader sig kun fotografere i en bestemt positur, nemlig sammenkrøbet på bordet med ørerne lagt tilbage. Katten bliver hverken motiveret af legetøj eller spændende lyde. De tilhører de katte, der keder sig og falder i søvn på studiebordet efter ca. 20 minutter og vil drive dig som fotograf til vanvid. De vil derefter overhovedet ikke reagere på noget. Ikke engang hvis huset styrter sammen eller et jetfly flyver gennem haven.
•Den sidste Kitty-type er forfærdeligt sky og det kræver en hel del tålmodighed og fingerspidsfølelse at fotografere denne kat. Især hvis du ikke fotograferer katten i sit vante miljø, vil du have en meget svær opgave. For eksempel havde vi to kattekillinger inde hos os, der var meget sky. Vi lod dem løbe rundt og kigge i fred i en time, så ville vi på en eller anden måde lokke dem med legetøj ind i studiet. De blev ikke siddende på bordet, men stak straks af.
Vi flyttede studiet ned på gulvet, men det hjalp heller ingenting. De stak straks af. Det var virkelig en tålmodighedsprøve med legetøj af enhver art for at få dem på det sted, hvor de skulle fotograferes. Ved enhver lille lyd sprang kattene bagved sofaen, og det var svært at lokke dem frem igen. Denne kat vil virkelig kræve alt af dig. Efterfølgende vil du glæde dig over hvert vellykket billede, og du vil være lige så opfindsom og kreativ som med kattene a og b!
Naturligvis er der også katte, der reagerer så skræmt eller endda aggressivt overfor dig og kameraet, at en fotosession slet ikke giver mening.
Det sker sjældent for mig, men det er alligevel sket, at en kat på en udstilling efter de forudgående procedurer (bilkørsel, udstillingsmiljø, bedømmelse osv.) var så stresset på studiebordet, at den fuldstændigt mistede tålmodigheden og hvæste ad alt omkring den. Afbryd fotosessionen straks. Alt andet ville være dyremishandling!
Denne kat er angst! Den skal øjeblikkeligt tages væk fra studiet.
Allerede da hans ejer forsøger at befri ham, bliver han aggressiv. Det var straks klart for os: D'Artagnon kan ikke fotograferes i studiet. Han skal straks have fred. D'Artagnon er en meget, meget sød kat, der er meget kælen og kærlig. Hans reaktion på studiet var uforudsigelig for os.
Et andet no-go er at fotografere meget bange dyr. Katte kan få hjerteslag - især unge dyr. Hvis det stadig er varmt om sommeren, og dyrene bliver meget oprevet af stress og nervøsitet, udsætter du dig selv og ejeren katten for stor fare. Det er nødvendigt at forhindre dette.
Selvom dyreejeren absolut vil have smukke billeder, så få ham til at fornuftigt.
På varme dage kan det, som nævnt tidligere, ske, at katte begynder at halte. Optagelsen skal også afbrydes straks her. Katten skal straks have et tilbagetrækningssted, hvor det er skyggefuldt, køligt og frem for alt stille.
Men nu til dine muligheder for at motivere katte, der slet ikke vil lege med, og sætte dem i scene for nogle smukke fotos! Det gælder altid, at du skal være absolut tålmodig og berolige, om nødvendigt, også dyreejeren, der sandsynligvis hurtigt bliver lige så stresset som dyret. Han vil så gerne have smukke billeder af sit kæreste kæledyr, at han måske glemmer, at sjovet for Kitty for længst er ovre. Grip ind i tide. Mærker du, at det bliver for anstrengende eller nervepirrende for Kitty, dyreejeren eller endda for dig, så tag en pause!
Som et lille hemmelighed vil jeg afsløre: Når jeg har virkelig krævende optagelser, der nogle gange strækker sig over en hel dag med mange dyr, kan det også ske for mig, at jeg på et tidspunkt er helt udmattet. Så har jeg brug for tid til at komme mig. At fotografere er meget sjovt. Men at have den tunge kamera med objektiv i hænderne hele tiden og have nervøse dyreejere ved siden af med krævende krav til fotografen samt børn, der leger omkring dig og dyr, der slet ikke vil samarbejde, kan virkelig være meget anstrengende efter nogle timer.
Jeg er en meget, meget nervestærk og stressresistent person, og alligevel bliver det også for meget for mig nogle gange. Tag en pause! Alt andet giver slet ingen mening. Så hvis du skal fotografere en kat, der slet ikke vil samarbejde, og du mærker indeni, at utålmodigheden vokser eller der opstår en vis spænding, så sæt alt til side i 10 minutter. Du vil mærke, hvor meget det gør. For dyret, ejeren og især for dig. Derefter går du igen til værks med godt humør og fuld af energi, og måske lader Kitty sig så overtale til nogle billeder alligevel!
Trick Nr. 1: Legetøj
A og O for katte er naturligvis legetøj. Det virker ofte meget godt at animere katte, der virker lidt nervøse eller distraherede, med en legesag. Din hjælper burde du allerede have instrueret, se ovenfor. Så du kan fange kattens blik med det og prøve at lede det mod kameraet. Især vejere eller legesnore egner sig godt til dette formål.
7. Killingefotografering
Da jeg fotograferer så mange killinge, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på en ting. Ligesom alle babyer skal killinge behandles med særlig forsigtighed. Der er babyer, der virkelig lader alt ske med sig, men også dem, der alene på grund af deres alder skal behandles med ekstrem forsigtighed.
Killinge i en alder op til fire uger bemærker stort set ingenting omkring dem. De kan hverken motiveres af legetøj eller lyde. Her begrænser jeg mig mest til et par få optagelser; killinge bør ikke fotograferes for længe! Ikke mindst fordi det er stressende både for de små og for moderen. De små har næsten altid mælkeskæg. Det er meget svært at få flere killinge i denne alder på billedet, alle kikker mod kameraet.
Denne killing er kun 3,5 uger gammel og reagerer hverken på høje lyde eller legetøj.
Det er bedst at fotografere killinge, når de er 7-10 uger gamle. De reagerer på legetøj, er utroligt søde og ofte også meget nysgerrige og kælne. Selvom jeg arbejder meget med rekvisitter, lægger jeg stor vægt på, at killinge er helt afslappede under det. Ængstelige eller killinge der kalder på deres mor, bør straks "befries".
Selv med selv de mest afslappede babyer skal du aldrig overdrive. Selv jeg lader mig nogle gange rive med og må bremse mig selv, da jeg gerne vil tage dette, hint og dette billede med godt samarbejdende killinge. Især når dyreejeren også er lige så entusiastisk om det.
Her er en killing i den rette alder og desuden en født fotomodel! Caramello var på besøg i studiet ...
... sammen med sin bror Risotto.
Det var virkelig en fornøjelse at arbejde med ham ...
... og han ville helst tage rekvisitten med hjem:
Killinge-fotografering er en af de smukkeste ting ved dyrefotografering! Men sørg for at dine modeller også har lige så meget sjov som dig. Der er katte, der ikke ønsker at samarbejde og er bange. Respekter det og forklar det til dyreejeren, hvis de ikke selv vil give op. Indtil videre har jeg fotograferet hver eneste kat, og det vil ikke være anderledes for dig. Måske er det blot at lege efter kattens regler! Og hvad er smukkere? En rendezvous med huskatten er virkelig en skøn ting! Jeg håber, det har været til din fornøjelse!
Indtil næste tutorial!
Nicole Schick
www.tierfotografie-mit-herz.de
