Her er en oversigt over de enkelte kapitler:
Delt 01 - "Drømmejob" koncertfotograf?
Delt 02 - Juridiske spørgsmål
Delt 03 - Særlige forhold ved koncertfotografi
Delt 04 - Opførsel i "graven"
Delt 05 - Passende udstyr til koncertfotografer
Delt 06 - Tips og tricks fra (koncertfotografi-) professionelle
Delt 07 - Billedkomposition (Del 1)
Delt 08 - Billedkomposition (Del 2)
Delt 09 - Anbefalelsesværdige kameraindstillinger
Delt 10 - Efterbehandling
Tegning 8.1: Spektakulære, men også bevægende øjeblikke skal foreviges i koncertfotografering. Dem der samtidig bevidst udformer deres billeder, får imponerende fotos af store kunstnere. Her blev den fantastiske klarinettist Giora Feidman fejret ved hans koncert i Berliner Philharmonie i anledning af hans 75-års fødselsdag, hvilket han tydeligt tog bevæget til efterretning. Canon EOS-1D Mark IV med EF 2,8/24-70mm ved brugt brændvidde 38mm. 1/160 sekund, blænde 3,2, ISO 1.000. Lukkerprioritet (blændeautomatik).
(Foto © 2013: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
8.1 Fange stemningen i publikum
Hvis man med sine billeder ønsker at vise, hvor succesfuld en koncert har været, bør man ikke kun fotografere musikerne på scenen, men også menneskerne i publikum. Her viser det sig ved strålende-glade (eller i værste fald også bittert skuffede) ansigter, om koncerten var en succes eller ej.
At fotografere publikummet (eller dele af det) er generelt uproblematisk set fra et juridisk synspunkt. Men bemærk, at I ikke laver enkeltportrætter og derefter udnytter disse fotos kommercielt i en anden sammenhæng. Det dækkes heller ikke af fotograferingsgodkendelsen fra arrangøren.
Derimod kan I fotografere dele af publikummet og bruge disse fotos til rapportering om koncerten.
Tegning 8.2: Publikummet fester, stemningen er god: Fans til Sunrise Avenue-koncerten den 27. august 2012. Også sådanne fotos bør ikke mangle i rapporteringen om en koncert. Nikon D4 med 2,8/14-24mm Nikkor ved brugt brændvidde 14mm. 1/100 sekund, blænde 2,8, ISO 4000.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Tegning 8.3: Sangeren BOSSE ved hans koncert i C-Halle i Berlin den 4. maj 2013. Når man kan fotografere musikeren midt inde i publikum, kan stemningen ved koncerten naturligvis vises meget bedre. Man slår så at sige to fluer med et smæk (musikerportræt og publikumsstemningsfoto). Desværre er det dog blevet stadig sjældnere med "badning i mængden" i de seneste år, også af sikkerhedsmæssige årsager. Og at dette sker i løbet af de første tre sange, er desværre også ekstremt usandsynligt. Canon EOS-1D X med EF 2,8/24-70mm ved brugt brændvidde 24mm. 1/160 sekund, blænde 3,2, ISO 2.500.
(Foto © 2013: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
Tegning 8.4: Her valgte jeg en fjernere kameraposition: Udefra publikum kunne jeg fotografere de begejstrede fans' strakte arme i forgrunden som bevis på den fantastiske stemning ved koncerten, mens H-Blockx arbejdede i baggrunden. Bemærk dog, at I kun laver sådanne fotos med udtrykkelig tilladelse fra koncertarrangøren (og senere offentliggør dem). Fotoet viser H-Blockx ved deres koncert den 31. august 2010 ved ZFR i Bochum/Witten. Nikon D3S med 2,8/24-70mm Nikkor ved brugt brændvidde 50mm. 1/250 sekund, blænde 2,8, ISO 6.400.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
8.2 Søg usædvanlige standpunkter
Nogle fotos er særligt spektakulære, fordi de er taget fra en usædvanlig standpunkt. Forudsætningen herfor er dog, at fotografen også har mulighed for at indtage ikke kun de (vante) pladser i pressegraven. Hvis man altså ønsker at komme tættere på kunstnerne eller bruge en anden eksklusiv position (f.eks. fra mixerpulten eller fra publikum), til sine optagelser, kræves en særlig tilladelse fra arrangøren.
Bemærk venligst, at tredjeparter (f.eks. bandmedlemmer eller lys- eller lydteknikere) ikke er bemyndiget til at give jer særlige fotostandpunkter; det er altid arrangørens ansvar at tillade eller nægte dette. Hvis sikkerhedsfolkene tildeler jer en særlig interessant plads, kan I dog allerede regne med, at dette er sanktioneret af arrangøren. Sikkerhedsfolkene er arrangørens udførende arm; de arbejder tæt sammen, og sikkerhedspersonalet ved normalt præcis, hvad de må, hvilke fotograferingspladser der er tilladt – og hvilke der ikke er.
Tegning 8.5: Dieter Thomas Kuhn ved hans koncert i Berlins Waldbühne den 6. august 2011. Også dette foto nyder godt af interaktionen mellem musikeren og hans fans. Den usædvanlige vinkel var mulig, fordi fotografen her fra pressegraven kunne læne sig mod en del af scenen, der fungerede som en lille catwalk mod publikummet. På denne måde var det muligt at få dette billede af kunstnerens ryg uden at forlade graven. Canon EOS-1D Mark III med EF 2,8/16-35mm ved brugt brændvidde 16mm. 1/200 sekund, blænde 5,0, ISO 1.000.
(Foto © 2011: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
Tegning 8.6: Dette foto imponerer både med dets usædvanlige kamerastandpunkt (det blev fotograferet fra orkesterets rækker) samt med dirigenten Christian Thielemanns kritiske, næsten ondskabsfulde blik, som på dette tidspunkt (optagelse fra 22. maj 2008 i Berlins Admiralspalast) stadig var generalmusikdirektør for Münchener Philharmoniker. Siden 2012 har den tidligere assistent for Herbert von Karajan været chefdirigent for Sächsische Staatskapelle Dresden og siden 2013 også kunstnerisk leder af Salzburger Osterfestspiele.
(Foto © 2008: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
8.3 Spektakulære sceneopsætninger og -billeder vises
Nogle – ofte mere kendte – bands bruger ud over avanceret lysudstyr også påkostede scenetilrettelæggelser og -billeder. Her gælder huskereglen: Fotografer! Vi fotografer drager stor fordel af sådanne særlige elementer. Forsøg dog at få musikerne til at passe godt ind i forhold til den spektakulære baggrund, for kun scenetilrettelæggelserne eller scenebillederne for sig selv er uinteressante. Der bør altid etableres en forbindelse til koncerten eller musikerne gennem fotografisk udformning.
Fremstilling 8.7: Roger Waters under The Wall-koncerten den 15. juni 2011 i Berlin (foran symbolet: rød cirkel med sort overvågningskamera). Canon EOS-1D Mark IV med EF 2,8/24-70mm ved anvendt brændvidde 34mm. 1/125 sekund, blænde 2,8, ISO 1.250. Lukkerprioritet (blændeprioritet) med lysmålingsmetode Spotmåling.
(Foto © 2011: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
Fremstilling 8.8: Muse ved koncerten på Berliner Waldbühne den 14. juli 2013. Canon EOS-1D Mark IV med EF 2,8/70-200mm ved anvendt brændvidde 70mm. Sådanne ekstraordinære og politiske billeder af scenen må selvfølgelig ikke mangle i koncertreportagen. 1/160 sekund, blænde 5,6, ISO 1.000. Manuell indstilling af eksponeringsparametre.
(Foto © 2013: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
8.4 Også fotografere skævt ind
Mange fotografier – ikke kun inden for koncertfotografi – virker, fordi de (bevidst!) er taget lidt skævt af hensyn til designmæssige årsager. Men vær opmærksom på, at kameraet ikke holdes alt for skævt kippet, når det sker. Hvis horisonten pludselig løber mellem to modsatte sider (eller endnu skævere), ser det sjældent godt ud. Ideelt set, ud fra et billedsætningsmæssigt synspunkt, er vinkler mellem 10 grader og maksimalt 40 grader. Sådanne skævninger betragtes af billedbetrageren som dynamiske, men ikke forstyrrende.
Vær dog opmærksom på, at sådanne generelle anbefalinger skal tages med forsigtighed. Det afhænger nemlig altid af motivet, om (og hvor meget) kameraet skal holdes skråt under fotografering – eller hellere ikke.
Fremstilling 8.9: Culcha Candela under deres koncert den 20. august 2011 på Zeltfestival Ruhr i Bochum/Witten. Bandet var hele tiden i (hurtig) bevægelse. Jeg valgte at tage mange af billederne fra denne koncert skævt, fordi det efter min mening passede bedre til musikken og den voldsomme show (sangerne var hele tiden i svedig bevægelse). Nikon D3S med 4,0/24-120mm Nikkor ved anvendt brændvidde 24mm. 1/400 sekund, blænde 4,0, ISO 3.200.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Fremstilling 8.10: Jamie Cullum under koncerten på Heimathafen i Berlin den 17. april 2013. Skævt taget billeder virker ofte mere moderne og dynamiske. Canon EOS-1D X med EF 2,8/70-200mm ved anvendt brændvidde 80mm. 1/160 sekund, blænde 2,8, ISO 5.000. Lukkerprioritet (blændeprioritet) med lysmålingsmetode Spotmåling.
(Foto © 2013: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
8.5 Abstrakte fotos
Den primære målsætning blandt koncertfotografer er faktisk altid, at kunstneren(e) på scenen skal kunne genkendes så godt som muligt på billederne. Kun på denne måde kan resultaterne sælges til redaktionerne, da fansen selvfølgelig gerne vil genkende deres idoler på billederne.
Dog kan mere abstrakt holdte fotos nogle gange have deres charme; for eksempel når det handler om, at billederne ikke skal bruges til redaktionel dækning af en bestemt koncert.
Hvis man har brug for billeder, der "kun" skal symbolisere begreberne "koncert", "live-musik" eller mere generelt "musik", er abstrakte fotos det første valg. De er på en måde "neutrale". (Det ville nemlig være anderledes, hvis man f.eks. kunne genkende kendte musikere eller bands som Udo Lindenberg, Rolling Stones, AC/DC eller Rihanna på billederne: Så vil betragteren straks associere med en bestemt musik- eller genre, hvilket f.eks. ikke ville være ønsket i en tekst om live-musik generelt).
Fremstilling 8.11: Milow den 1. september 2011. Selvom sangeren står helt i skyggen af den stemningsfulde modlys, kan han (for insiderne) genkendes på grund af sin typiske kropsholdning, guitaren og hovedformen. På grund af dette intense røde og på grund af den abstrakte grafiske virkning kan jeg stadig godt lide dette billede meget. Nikon D3S med 4,0/24-120mm Nikkor ved anvendt brændvidde 24mm. 1/200 sekund, blænde 4,0, ISO 1.600. Manuell indstilling af eksponeringsparametre. (Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Fremstilling 8.12: Også et abstrakt billede, her af en trommeslager ved en livekoncert. Lyset og tågen, sammen med de få genkendelige biledelementer (omridset af trommeslageren og hans instrument), gør billedet til et usædvanligt, men effektfuldt dokument af en stemningsfuld livekoncert. Nikon D3S med 4,0/24-120mm Nikkor ved anvendt brændvidde 120mm. 1/200 sekund, blænde 4,0, ISO 2.500. Manuell indstilling af eksponeringsparametre.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
8.6 Målrettet fokusering
Mange fotografnovicer bruger ikke autofokus målrettet (f.eks. ved brug af en enkelt autofokusmålefelt), men har aktiveret hele autofokområdet. De ved faktisk ikke, hvilket autofokusfelt kameraet vælger i sidste ende.
Dette kan resultere i mange forkert fokuserede fotos. Da kameraerne fokuserer på genstanden, der er tættest på fotografen (i mange tilfælde er det f.eks. mikrofonstativet), vil adskillige fotos ikke vise det vigtigste element i billedet (normalt kunstnerens ansigt) skarpt fokuseret, som ønsket.
Det er derfor bedre at arbejde målrettet med autofokus. Jeg foretrækker at bruge det midterste autofokusfelt (fordi det er den mest effektive på de fleste kameraer). Ved et let tryk på udløseren gemmes afstandsværdien (i forbindelse med spotmåling også eksponeringsværdien), og efter at have drejet kameraet hurtigt, så billedudsnittet passer til mine ønsker, behøver jeg kun at trykke udløseren helt ned.
I mange tilfælde er det imidlertid en god idé at bruge en autofokusmålingsfelt, der ikke er i midten af søgeren, men f.eks. højere oppe i portrætformat. Så undgår man det korte kameravrid.
Denne metode er fornuftig, når der tages mange fotos i træk, hvor afstanden til det vigtigste element i billedet er nogenlunde konstant. Dette er ofte tilfældet med musikerportrætter, når kunstneren ikke bevæger sig for meget (f.eks. fordi han eller hun står ved mikrofonstativet).
Billede 8.13: Her fotograferede jeg BAP-guitaristen ved koncerten den 24. august 2011. Kunstnerens glade-tilfredse ansigtsudtryk blev fremhævet på dette billede af mig, fordi jeg fotograferede med meget åben blænde (og dermed kun en lille skarphedsudbredelse). Så hverken forgrund eller baggrund distraherer fra ansigtet. Nikon D3S med 1,4/85mm Nikkor. 1/400 sekund, blænde 2,2, ISO 1.250.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Billede 8.14: Fordi guitaristens ansigt fra RUNRIG (koncert den 29. august 2012) konstant lå mestendels i skyggen, besluttede jeg mig for at fokusere på guitarhalsen til dette billede. Uklarheden i guitaristens ansigt generede ikke videre i dette tilfælde, fordi anonymiteten af kunstneren allerede var til stede på grund af skyggen. Resultatet er et (neutral) musikerfoto, som generelt kan bruges til emnet (Live-) Musik. Nikon D4 med 1,4/85mm Nikkor. 1/1600 sekund, blænde 2,2, ISO 2.500.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
8.7 Lodret eller vandret format?
Siden de fleste professionelle systemkameraer blev udstyret med lodrette håndtag, vælges lodret format næsten lige så ofte som en gestaltningsoption som vandret format. Kameraerne ligger lige så behageligt i hånden med det lodrette håndtag som det tidligere var tilfældet kun med det vandrette format. I nogle områder af fotografering kan man trygt hævde, at der primært skydes lodrette optagelser (for eksempel inden for modefotografering).
I koncertfotografering er begge formater lige så almindelige. Der er tilstrækkeligt med motiver, der fungerer perfekt i lodret format, og andre, der nærmest "kræver" vandret format.
Billede 8.15: Dette motiv egner sig perfekt til lodret format: Ved at have guitaristen med hænderne jublende over hovedet gav han praktisk taget formatet for mig. Nikon D800 med 2,8/70-200mm Nikkor ved en brændvidde på 155mm. 1/250 sekund, blænde 4,0, ISO 800.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Billede 8.16: BAP-koncert på Zeltfestival Ruhr i Bochum den 24. august 2011. På grund af guitaristens skrå stilling passede han mig og guitarhalsen endnu bedre i (lodret) format. Nikon D3S med 1,4/85mm Nikkor. 1/320 sekund, blænde 2,0, ISO 1.250. Blændeprioritet (Tidsautomatik).
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Billede 8.17: Kraftwerk ved deres koncert i Berliner Tempodrom den 26. marts 2004. Her passer den strengt lige billedkomposition fremragende til Kraftwerks konstruerede musik (som i øvrigt blev grundlagt for over 44 år siden og havde deres første store hit for nøjagtigt 40 år siden: "Autobahn"; medmindre man betragter sangen "Ruckzuck" fra 1971 som deres første hit). Af de originale medlemmer er kun Ralf Hütter tilbage. Florian Schneider, også et af de oprindelige medlemmer og først trådt ud af Kraftwerk i 2008, var dog stadig aktiv i bandet på dette billede fra 2004.
(Foto © 2004: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
8.8 Kvadrat som en mulighed
Det kvadratiske format er det mest usædvanlige af de "typiske" fotoformater. Dets udbredelse var tidligere større på grund af 6x6 mellemtonekameraer. Selv i dag er der stadig det kvadratiske kameraformat; dog er andelen markant mindre.
Dog har enhver muligheden for at skifte til det kvadratiske format i efterbehandlingen. Det er trods alt et meget spændende format, så beslutningen om dette bør ikke kun foretages fordi man vil fjerne forstyrrende elementer (ved at beskære en del af billedet).
Billede 8.18: Sunrise Avenue ved koncerten på ZFR i Bochum den 27. august 2012. Selvom guitaristen blev placeret til venstre i billedet af mig, er kvadratet i dette tilfælde det optimale format, for så får også trommesættet plads i billedet. Nikon D4 med 2,8/24-70mm Nikkor ved en brændvidde på 24mm. 1/320 sekund, blænde 2,8, ISO 3.200. Blændeprioritet (Tidsautomatik).
(Foto © 2012: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Billede 8.19: Ingen portrætterer "den slemme fyr" så dygtigt som Billy Idol (her et billede fra hans koncert den 27. november 2005 i Berlin). Ansigtet, sammen med det løftede pegefinger, passer optimalt i det kvadratiske billedformat.
(Foto © 2005: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
Billede 8.20: Ved dette billede ønskede jeg ikke at beskære mikrofonstativet - og valgte derfor det kvadratiske billedformat. Lodret format løsningen ville have vist et mikrofon, der stak ind i billedet, som praktisk talt (på billedet) ville være kommet ud af ingenting. Nikon D800 med 2,8/70-200mm Nikkor ved en brændvidde på 105mm. 1/500 sekund, blænde 4,5, ISO 800.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Billede 8.21: Wir sind Helden-koncert den 25. august 2011. Trommeslager Pola Roy i aktion. Trommeslagere med deres instrumenter kan ofte bedst afbildes i kvadratisk format. I det mindste, hvis man ønsker at vise instrumentet i sin helhed (ikke afskåret). Det skyldes opbygningen af dette også kaldte "skydeskur" instrument. Nikon D3S med 1,4/85mm Nikkor. 1/250 sekund, blænde 3,5, ISO 2.000. Manuel indstilling.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Bemærkning
De fleste koncertfotografer vil bruge professionelle systemkameraer (altså kameraer med udskiftelige objektiver) i billedformatet 2:3 (DSLR fuldformat = 24mm x 36mm). Dette betyder, at flertallet af billederne allerede under kompositionen gennem kameraets søger enten bliver "konstrueret" i liggende eller stående format.
Ikke desto mindre bør I, rent kompositorisk, ikke lade jer blive 'slave' af jeres kameraformat. Også andre formater har deres tiltrækning. Dog bør man være opmærksom på, at man ikke vælger nogle 'unaturlige' formater, som vil blive oplevet som ikke harmoniske af betragteren.
Det kvadratiske format er et meget "strengt" format, men får sin tiltrækningskraft fra det faktum, at det ikke ofte ses. Derfor er det også velegnet til koncertfotografering, så længe billedets elementer fylder fotoet meningsfuldt.
Prøv at når I tager billeder ved jeres næste koncertfotosession, bevidst at rette kompositionen mod det kvadratiske format allerede under optagelsen. For dette skal I blot forestille jer, at I fjerner de laterale kanter af det liggende format. Resultatet vil med sikkerhed være koncertfotos, som både er usædvanlige og spændende samtidig.
