Det er forbløffende let at fritlægge skyer fra et billede.
Der er mange forskellige teknikker til at fritlægge, som kan anvendes. En af de nemmeste blandt dem er brugen af baggrundsradérgummi-værktøjet.
Det er vigtigt, at indstillingen Beskyttelse af forgrundsfarve er aktiveret i Indstillingspaletten.
Dette sikrer, at den valgte farve - i dette tilfælde hvid fra skyerne - beskyttes mod ændringer.
Med Pipetten, som du kan aktivere ved at trykke samtidigt på Alt-tasten, bestemmer du den ønskede farve. Klik simpelthen på et område med hvide skyer.
Toleranceværdien skal indstilles til 100 procent som standard. Dette sikrer, at alle blå nuancer i dette billede kan fjernes.
Optagelsen, altså bestemmelsen af den ønskede farve, bør være begrænset til én gang.
Desuden bør indstillingen til grænserne forudindstilles. Indstillingen Ikke efterfølgende har vist sig at være effektiv.
For at fjerne baggrunden fra dette billede, har du brug for et konverteret eller duplikeret lag. Du kan oprette en kopi af laget ved at trykke på Ctrl+J.
Neden under denne lagkopi, er det bedst at oprette et nyt lag. Du kan gøre dette nemt ved at holde Ctrl-tasten nede og klikke på ikonet for Opret nyt lag i lagpaletten.
Dette tomme lag kan du blot udfylde med en farve eller en gradient. Jeg har brugt gradientværktøjet og valgt en gradient fra paletten.
Nu bør dit lag efter påføring af gradienten se cirka sådan ud. Denne baggrund bliver gradvist mere synlig under fritlæggelsesprocessen.
Derefter skifter du tilbage til baggrundsradiergummi-værktøjet. Placér penselspidsen, så korsarmen præcist markerer det farveområde, der skal fjernes. I tilfældet med billedet af skyerne ville det være den blå farve.
Du kan allerede på dette tidspunkt fjerne baggrunden. Med dette værktøj behøver du dog ikke at begrænse dig til en lille penselspids, og du kan roligt vælge en større penselspids.
Med denne store penselspids kan du nu tegne over billedet, og de blå værdier vil blive fjernet af dette radér.
Ved en lavere toleranceværdi ville fritlæggelsen ikke fungere så rent. Til sammenligning har jeg midlertidigt reduceret denne værdi til 20 procent og radéret baggrunden med den. Du kan tydeligt se de blå kanter omkring skyernes kanter.
Når du har behandlet hele skyfotoet på denne måde, bør det nu se nogenlunde ud som vist på det følgende billede. Baggrundsfarven stammer fra gradienten, der blev anvendt på det underliggende lag.
Hvis du skjuler alle disse lag, vil kun det fritlæggende resultat forblive synligt.
Til bedre vurdering af fritlæggelsesresultatet, kan du også ændre baggrundsfarve eller tegne en ny gradient.
Hvis du ønsker at oprette en gradient, kan du trække en eksisterende gradient fra galleriet og tilpasse den efter behov. Du kan bare dobbeltklikke på den ønskede farvegradient og komme ind i dialogboksen Redigér gradient. Her kan du oprette brugerdefinerede farver.
Når gradienten er ændret i overensstemmelse med dine ønsker, kan du gemme den permanent til senere brug. Du skal blot give den et navn og bruge gemmefunktionen i dialogboksen.
Du kan trække denne nyoprettede gradient under det fritlagte lag.
De motiver, der er blevet frilagt på denne måde, kan også kombineres med andre billeder. Til dette åbner jeg et nyt billede. Formålet er at give dette billede endnu mere dynamik.
For at kunne overføre skyerne til dette nye billede, skifter jeg tilbage til den frilagte lag, tager Flytte-værktøjet og trækker billedet ind i dokumentet med blomsterne ved at trække billedet over på fanen med blomsterfotoet, mens jeg holder den venstre museknap ned.
Photoshop skifter nu til blomsterfotoet. Her slipper jeg laget ved at give slip på venstre museknap.
Nu kan jeg nemt flytte billedet til den rigtige position.
Dette frilagte lag bringer dog et nyt problem frem. Det dækker hovedmotivet dårligt og "slører" billedet bogstaveligt talt. Du kan dog skjule denne sløring ved hjælp af en lagmaske. Til dette tilføjer du blot en ny, tom lagmaske til skybilledet.
Derefter kan du male med en blød pensel og sort farve på denne lagmaske for at fjerne tågen foran blomsterne og i solens område.
Alternativt kan du fjerne baggrunden ved hjælp af Baggrund-Radiergummiet. Dette fungerer dog kun utilstrækkeligt med dette motiv, da blomsternes farver skifter vildt med baggrunden og det er derfor svært at afgøre, hvilken farve der skal slettes fra billedet. Hvis du f.eks. definerer en rød farve som en beskyttet forgrundsfarve, vil dette motiv kun delvist beskyttes af denne indstilling. Andre, tilstødende farver vil stadig blive slettet delvist gennemsigtigt.
Hvis du derimod sætter tolerance på Baggrund-Radiergummi til en lavere værdi på omkring 20 procent, bliver resultatet mere præcist.
Ved at bearbejde hele billedet og justere tolerance for Baggrund-Radiergummi på samme måde, kan du frigøre blomsterne fra baggrunden på samme måde. Resultatet bliver tydeligt, hvis du f.eks. tilføjer en baggrundslag med en gradient eller ensfarvet igen.
Når hovedmotivet er blevet frilagt korrekt, kan sky-laget flyttes bag blomsterne i lagpanelet.
Ved hjælp af et andet motiv kan virkemåden af Baggrund-Radiergummi demonstreres igen. Udfordringen ligger i motivet i sig selv, som er tegnet med slørede farver. Desuden er himlen allerede farvet nuanceret fra lys til mørk.
Først duplikeres dette billede også med Strg+J. Det nederste originallag kan midlertidigt skjules og mellem det duplikerede og skjulte lag kan der oprettes et nyt tomt lag.
Det tomme lag fyldes derefter igen med en gradient. Derefter aktiveres igen Baggrund-Radiergummiet.
Derefter justeres forgrundsfarven, så den farve, der skal beskyttes, er forvalgt. Dette kan du gøre ved at dobbeltklikke på farveminiaturen for forgrundsfarven. Farvevælgerdialogboksen vises, og nu kan den farve, der skal beskyttes, enten scannes fra billedet eller indstilles direkte i dialogboksen.
Når farven er valgt, kan du klikke på himlens blå farve og derfra slette baggrunden.
De således frilagte skyer kan derefter flyttes til et andet dokument og bruges der. Du kan bare højreklikke på sky-laget og vælge indstillingen Dupliker lag.
I denne dialogboks kan du bestemme, i hvilket åbnede dokument kopi skal oprettes. Du kan også angive et passende lag navn i denne dialog, som vil blive overført til det åbnede dokument efter bekræftelse.
Efter bekræftelsen vil det frilagte billede nu være i det valgte dokument.
Om nødvendigt skal billedet muligvis flyttes eller skaleres.
Noget mere elegant er det at starte med at vælge baggrundslaget. Med det Hurtigmarkeringværktøj kan himlen derefter vælges.
Du bruger nu markeringen til at oprette en lagmaske på dette lag. Klik på Lagmaske-ikonet nederst i lagpaletten mens markeringen er aktiv. Masken oprettes nu.
For at sikre at masken skjuler det rigtige billedområde, skal den vendes. Marker blot maskeminiaturen på laget og vend den ved hjælp af Ctrl+I.
Derefter kan skyerne vises igen og placeres under landskabet i lagpaletten. På et ekstra lag, der ligger nederst i lagstakken, oprettes nu en gradient. Det bør se omtrent sådan ud:
Skylaget kan justeres, så det integreres bedre i billedet. Med Dodge eller Burn kan skystrukturen delvist lyset op eller mørknes.
Eventuelle beskårne skyområder, der stikker ud på grund af de mindre billeddimensioner, kan igen skjules med en lagmaske.
På denne måde kan du også bruge flere skyformations for et endnu mere realistisk eller dramatisk look. Her bruger jeg igen skyerne fra vores første billede. Da jeg generelt bedre kan lide disse, vil jeg kun bruge dem til at fylde himlen og skjule det første indsatte sky lag igen. Jeg skalere dette sky lag lidt, så det passer bedre ind i landskabsbilledet.
Derudover kan skyerne stiles yderligere med ekstra filterteknikker. Du kan f.eks. åbne justeringslaget Hue/Saturation.
Dette kan tilføje farver ...
... eller med et justeringslag Curves mørkne hele udseendet.
Hvis skyerne f.eks. ser lidt støjede ud, kan du konvertere skyobjektet til et Smart Object ved at højreklikke.
Derefter kan der anvendes adskillige filtre på dette lag, uden at det ødelægges.
Alle foretagne indstillinger kan rulles tilbage ved at skjule øjet-symbolet før filterindgangen i lagpaletten eller ved at dobbeltklikke på indgangen for at redigere igen.
Det er også meget nyttigt at gemme udskårne skybilleder som pensel-opsætninger. Jeg skifter tilbage til mit oprindelige billede og viser kun sky-laget. Jeg markerer det ønskede område med markeringstool for at gemme det som en pensel.
For at oprette en pensel ud fra markeringen navigerer jeg nu til Rediger>Definer penselopsætning.
I dialogboksen, der derefter vises, kan jeg give denne pensel et navn.
Nu tester jeg denne nye pensel på et nyt lag. Jeg skjuler de oprindeligt udskårne skyer. Jeg vælger penselværktøjet. Ved at højreklikke navigerer jeg til penselspidsudvalget og finder den netop tilføjede pensel i slutningen af listen, som jeg vælger.
Nu kan jeg tegne med denne pensel på det aktive lag. Jeg klikker efter behov på overfladen, indtil den ønskede dækning opnås.
Ved gentagne klik på et sted bliver billedet dog først støjende.
Tricket er at invertere de udvalgte skyer, du vil gemme som en pensel-opsætning, inden du gemmer den - dvs. omvende laget.
Først herefter gemmes markeringen som en pensel. Før dette skal de andre lag dog skjules.
Nu kan den netop gemte sky-pensel indlæses og bruges til at tegne skyerne på laget. En støjende skyformation vil ikke længere være synlig.
Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på flere faldgruber. Hvis man for eksempel klikker med den samme pensel ikke i midten, men lidt forskudt hen mod kanten af arbejdsområdet, vil strukturen af skyerne blive påført, men også de gemte billedkanter. En blid overgang er ikke mulig.
For at undgå dette, kan laget allerede i forvejen, inden skyerne gemmes som pensel, modificeres. Det er bedst at oprette en lagmaske på sky-laget. På denne maske skjuler du simpelthen områderne ved kanterne og hjørnerne med en blød pensel.
Derefter inverteres laget igen med Ctrl+I, markeres fuldstændigt og defineres som ny penselindstilling.
Nu kan du med denne pensel oprette vilkårlige skystrukturer på et nyt lag.
For at undgå ensartede sky-mønstre, anbefales det at foretage visse justeringer i penselpanelet. Du kan åbne dette, når du har det aktive penselværktøj, fra egenskabslinjen. For eksempel kan penselspidsen let roteres eller udstyres med andre funktioner.
Denne teknik er praktisk talt ubegrænset og kan anvendes på mange billedområder.
I det forstørrede visningsområde kan man nogle gange observere en ujævn overgang mellem masker og billedområder. Men det er heller ikke noget problem for Adobe Photoshop. Du kan ved hjælp af et højreklik aktivere en ekstra funktion for at forbedre den eksisterende maske.
I dette dialogfelt kan du for eksempel justere masken lidt eller give den en blød kant.
Efter masken er tilpasset, ser slutresultatet meget bedre ud.