Del 1: Introduktion
Del 2: Det passende udstyr
Del 3: Den glade fotosession
Del 4: Fra babybule til teenager
Del 5: Fotografering indendørs
Del 6: Fotos udendørs
Del 7: Familieliv
Del 8: Tips og tricks (I)
Beherske teknikken
Være fleksibel
Snapshots
Venligst ikke forstyrre
Farveharmonier
„Set-design“
Del 9: Tips og tricks (II)
Del 10: Arkivering, redigering og præsentation af børnefotos
Tekst: Jens Brüggemann
Billeder leveret af: Jens Brüggemann (147), Leonie Ebbert (44), Elli Bezensek (61), Radmila Kerl (26), Ramona Prosch (5) og Kay Johannsen (4)
Skitser: Jens Brüggemann (27)
Del 8: Tips og tricks (I)
Nedenfor har jeg samlet en række vigtige tip, som, hvis de følges, måske ikke automatisk garanterer gode fotos - men ikke at følge dem garanterer dog mindre gode fotos!
Det er alle tip og tricks fra fotopraksis, som jeg har tilegnet mig i løbet af mine 12 år som selvstændig reklamefotograf.
Sikker vil du også opdage, mens du læser, at den ene eller den anden punkt også er opfaldet for dig under en fotosession; gør dig også bevidst om, at det kræver mere end et fantastisk kamera at lave fremragende børnefotos. Mennesket, der bruger det, er vigtigere end teknikken.
Og det lille menneske, der bliver fotograferet.
(Foto: Leonie Ebbert)
Beherske teknikken
Alligevel bør du selvfølgelig også beherske dit nye kamera nærmest "blindt", "på rygraden", før du kaster dig ud i de første børnefotos! Børn er ikke særlig tålmodige, og hvis du skal famle dig lang tid gennem kameraets menuer for at finde en bestemt indstilling eller endnu værre, for at få den ændret tilbage, mens dit unge model venter, vil det hurtigt miste lysten. Og måske også fremover være modvillig til at være dit model. (Foto: Jens Brüggemann)
Også afprøvning af teknikken med ikke-stillede optagelser, så at sige snapshots af de små, kan være frustrerende, hvis nytænkningen fx gør noget fantastisk eller opnår noget (fx står oprejst for første gang), og du "ødelægger" det afgørende øjeblik, fordi du endnu ikke behersker kameraet tilstrækkeligt ...
(Foto: Ramona Prosch)
Det er bedst, hvis du i stedet afprøver dit nye kamera ved at tage billeder af genstande, landskaber osv., indtil du er "fit" nok til at fotografere levende modeller, uanset om de er store eller små.
(Foto: Leonie Ebbert)
Være fleksibel
Vær fleksibel! Rammerne er ikke altid ideelle - men kast ikke straks håndklædet (dit kamera) i ringen! Selv under "dårlige" betingelser kan man tage gode billeder af børn!
(Foto: Ramona Prosch)
Det sker ikke sjældent, at man er skuffet, fordi betingelserne er anderledes end forventet. "Anders" vil man hurtigt tolke som "dårligere". For eksempel regner det, selvom vejrudsigten igen havde forudsagt solskin. Eller sportsdelen, hvor du skal fotografere de små spillere i fodbold, er meget mørkere end forventet, så du skal blitze i stedet for at arbejde med available light.
Eller pladsen, der er til rådighed for optagelser, er mindre end antaget, så du ikke kan realisere dit billedlayout og er nødt til at vælge en snæver billedbeskæring. Eller børnemodellen står ikke stille som planlagt, men leger hellere med en flipperspil ...
(Foto: Jens Brüggemann)
Eller eller, eller. Der er tusind grunde til at være skuffet, når betingelserne er anderledes end forventet. Prøv bare at gøre det bedste ud af det! Forsøg at omdanne den påståede ulempe til en fordel! Som reklamefotograf skal man konstant leve med ændrede betingelser, og derfor er det første, man lærer som selvstændig fotograf, at være fleksibel. Og ikke sjældent var det netop begrænsningen, der tvang mig til en ny konception af billedidéen, som i sidste ende viste sig at være meget bedre end min oprindelige idé ...
Snapshots
Det rigtige øjeblik
At ramme det "rigtige", eller rettere: afgørende øjeblik er den høje kunst i børnefotografi. Et billede kan sige mere end tusind ord, men problemet er at fange dette øjeblik, at se det, have kameraet klar næsten samtidig og til sidst trykke af så hurtigt som muligt!
(Foto: Radmila Kerl)
Det bliver tydeligt her, at der stilles høje krav til mennesket og teknikken ved snapshots: Kun den, der reagerer hurtigt og vælger det rigtige udsnit og eksponering på kortest mulig tid, går ikke glip af det afgørende øjeblik. Og kun et kamera, der er hurtigt klar til at skyde, hjælper med at fange dette øjeblik. Dertil hører en så kort udløsers forsinkelse som muligt (som f.eks. Nikon D3: 0,037 sekunder) og en hurtig tændingstid (optagelsesklarhed; Nikon D3: 0,12 sekunder).
Det er naturligvis en fordel at have kameraet tændt, fordi man måske alligevel var ved at tage et billede af sit barn. I det følgende billede var jeg netop ved at portrættere min søn, da han stødte til telefonen og jeg kun skulle skyde hurtigt. Jeg havde ikke tilstrækkelig tid til at rette billedudsnittet, så jeg ville ikke ødelægge billedets snapshots-karakter ved at rette udsnittet i Photoshop (jeg lod for meget "luft" øverst på billedet, så jeg kunne skære næsten en tredjedel af billedet øverst).
(Foto: Jens Brüggemann)
Når man ser sine egne eller fremmede børn lege med kameraet, behøver man faktisk - selvfølgelig klar til at skyde - blot at vente. Der opstår nærmest "automatisk" mange fantastiske situationer, der er værd at blive foreviget.
Hvilken kameraindstilling der vælges, afhænger af optageforholdene på stedet og fotografens personlige smag eller foretrukne arbejdsmetode. Det er fornuftigt at bruge en automatisk eksponering. Ved hurtigt skiftende forhold er programautomatikken bestemt et godt valg.
Hvis optageforholdene ikke ændrer sig eller kun ændrer sig langsomt, foretrækker jeg at arbejde med tidsautomatikken, hvor blænden (som et kreativt middel til fordelingen af skarphed-uden-skarpheds for fotos) er forudindstillet af fotografen, og lukkertiden automatisk vælges af kameraet afhængigt af den valgte blænde og den omgivende lysstyrke.
Ved hurtigt bevægende objekter (og børn, når de vildt leger, hører til!) er blændeautomatikken stadig en mulighed: Fotografen vælger en så kort lukkertid som muligt, mens kameraet bestemmer den tilsvarende blænde for at opnå korrekt eksponering af fotoet.
Generelt anbefales en højere ISO-værdi end standardværdien, medmindre man fotograferer udendørs under tilstrækkelig belysning, som f.eks. på ferie ved havet.
Min søn var kun fire og en halv år gammel i 2008, da han modigt stillede op over for de enorme bølger på stranden i Cabo Verde. Han kunne ikke svømme på det tidspunkt, men virkede mere urokkelig end de fleste voksne.
De andre feriegæster forundrede sig over, hvordan den lille gut først skældte bølgerne ud højlydt og vredt, blev væltet omkuld af en stor bølge og efterfølgende blev fisket op af min kone og bragt tilbage på land. Efter at have spytte saltvand ud og trukket vejret dybt flere gange, begyndte han derefter igen med det udmattede spil, mens jeg med mit daværende kompaktkamera (Canon G9 indstillet på programautomatikken) igen var klar til at snige mig på lur, for at skyde det næste "action-foto" af min søn i kampen mod naturens kræfter.
Naturligvis var min kone hele tiden i nærheden af min søn for at kunne redde ham hurtigt i tilfælde af nød. Dette var også årsagen til, at jeg var nødt til at beskære billedet i Photoshop, da min kone ellers ville have været synlig i billedkanten.
(Foto: Jens Brüggemann)
Vær venlig ikke at forstyrre
Man bør ikke vække sovende børn! Aldrig! For så bliver de utilfredse, klynkende eller begynder endda at græde.
(Foto: Leonie Ebbert)
Ikke ligefrem det ideelle øjeblik for et par "smukke" børneportrætter ...
(Foto: Leonie Ebbert)
Det er bedre at vente eller om nødvendigt tage nogle fotos af det sovende barn, som ligger engleansigtet og synes at drømme tilfreds. "Intet barn er så artigt, at mor ikke er glad, når det endelig sover." (Ralph Waldo Emerson)
(Foto: Leonie Ebbert)
Og før eller senere vågner de små op af sig selv og ser en kvik og udhvilet, tilfreds og lykkelig. Det er øjeblikket, hvor man absolut bør tage billedet!
(Foto: Leonie Ebbert)
Serier
Den, der valg har, har kvalen
Det lykkes mig ikke altid at vælge "den bedste" foto under billedudvælgelsen. Jeg er i tvivl, har flere favoritter og kan absolut ikke få mig selv til at smide et af de tilbageværende fotos fra forudvalget væk for at nå frem til målet ved udelukkelsesmetoden. Især når det handler om fotos af min søn, virker hvert enkelt foto alt for værdifuldt for mig til at lade det gå tabt i mængden af arkiverede billeder for evigt.
(Foto: Jens Brüggemann)
Jeg har fundet løsningen i den hyppige brug af fotos som serier. I stedet for at sende to, tre eller fire lignende fotos af familien via e-mail, layouter jeg nu de bedste lignende fotos til en serie (ofte er det egentlige karakterstudier), som jeg derefter sender (som blot en fil). På den måde går ingen af de værdifulde billeder tabt, og i stedet for kedsomhed opstår der glæde ved de ofte sjove billedhistorier, som så fortælles.
(Foto: Jens Brüggemann)
Selvfølgelig er også andre former for serier tænkelige, hvor for eksempel den tidsmæssige forløb af et barns handling fortælles. Som f.eks. sportsersier, optaget måske endda med seriefotografering, hvor man får bevægelsesstudier. Eller man layouter serier ved at samle forskellige fotos fra forskellige fotosessions, som alle passer ind under samme tema, f.eks. "Søn cykler" eller "Datter leger med dukker", osv. Uanset hvad man beslutter sig for, er serier i hvert fald en velkommen afveksling ved præsentation af børnefotos.
Serier er som kort fortællinger fra vores kæres liv.
(Foto: Leonie Ebbert)
Farmonier
Mange fotos påvirker billedbetrageren - og han ved egentlig ikke præcist hvorfor. Er det perspektivet? Modellens fængslende blik? Den udtryksfulde pose? Belysningen? Billedkompositionen? Udsnittet? Eller det hele sammen?
(Foto: Jens Brüggemann)
Hvad der er almindeligt inden for modefotografering, nemlig det harmoniske samspil mellem farverne på de anvendte tekstiler, gælder også for alle andre områder af fotografering og dermed også inden for børnefotografering. Når jeg derfor fotograferer forældre med deres barn i mit studie, beder jeg altid dem om at medbringe et så stort udvalg af forskellige tekstiler som muligt, så jeg kan koordinere farverne på tøjet.
(Foto: Jens Brüggemann)
Fotografen, der har taget det følgende foto, går endda regelmæssigt så langt, at hun beder alle deltagere, som skal være med på fotoet, om at medbringe hvidt tøj til fotosessionen. Sammen med den bløde belysning og en også hvid baggrund resulterer dette i meget harmoniske, smukke portrætbilleder af hele familien.
(Foto: Elli Bezensek)
Den monokrome karakter kan igen forstærkes, hvis farvesætningen i billedbehandlingen enten reduceres helt eller kun for bestemte farver. Kæden og legetøjet blev med vilje efterladt "farverige" på det følgende foto for at sætte en farverig accent til det ellers næsten monokrome helhedsindtryk.
(Foto: Elli Bezensek)
Et foto virker ikke kun, men netop også fordi farverne ikke er blandet vildt sammen, men bevidst blev koordinerede af fotografen. Men man er ikke altid forberedt på alle eventualiteter, især ikke når man fotograferer "on Location" under en familieudflugt. Men man har stadig muligheden for at "se" bevidst for at genkende sådan en harmonisk farvesammensætning, for derefter at vælge billedudsnittet (for at udelukke forstyrrende farver) og trykke på udløseren. Dette foto består primært af farverne grøn og gul samt de neutrale ikke-farver sort og grå. (Foto: Jens Brüggemann)
En god fotograf tænker ikke længe over, hvad han fotograferer hvordan. Han "ser" motiverne bare - og fotograferer dem derefter. Også for mig var det på tidspunktet for optagelsen ikke klart, hvorfor motivet med min søn ved spisebordet tiltalte mig så meget. Først meget senere anerkendte jeg en af grundene, sandsynligvis den vigtigste: det harmoniske samspil mellem farverne på trøje, grøntsager, savlesmæk og (friskpresset) appelsinsaft.
(Foto: Jens Brüggemann)
Det er også fraværet af "farverigt", som udgør dette smukke portræt af en ugandisk pige. Reduktionen af de anvendte farver til jordfarver gennem smarte udskæringsvalg bringer os kontinentet Afrika meget nærmere på en nærmest plastisk måde.
(Foto: Radmila Kerl)
Men det behøver ikke altid være farveharmonier, der anvendes i sammensætningen af billedet, for der kan også være "farverigt" og "skarpt". Det afgørende er imidlertid, at fotografen er opmærksom på farvernes samspil i kompositionen af billedudsnittet, og derfor bruger dem bevidst.
(Foto: Radmila Kerl)
Især når du fotograferer børn, giver det mening at bruge farverige farver, da det er udtryk for livsglæde og ubekymrethed. Børn, der løber og leger gennem saftigt grønt græs med en bold i hånden, bør have farverigt tøj på!
(Foto: Kay Johannsen)
Forestil dig her det glade billede ovenfor med kun grå-sort eller ensfarvet blåt tøj...
Men selvom børnenes tøj generelt gerne må være farverigt og livligt, er der designs, der er mindre velegnede til fotos, såsom skjorter, trøjer eller trøjer med motiver af tegneseriefigurer.
Disse kan på det senere billede aflede opmærksomheden fra barnet, især hvis der er farverige ansigter eller logoer som f.eks. “Bob the Builder”, “Winnie the Pooh”, “Superman”, “Stephanie” eller “Sportacus” fra Lazy Town, “The Wild Soccer Bunch”, osv.
Mere (fotogene) er ensfarvede eller mønstrede designs.
Så vær opmærksom på farverne, der vises på det senere billede, både på de unge modellers beklædning og på de rekvisitter og baggrunde, der bruges! Du kan dermed bidrage meget til succesen af dit billede.
”Set-design”
I samme retning går ”set-designet”. Dette refererer til den bevidste sammensætning af alle objekter, modeller (i vores tilfælde barnet, der skal fotograferes) og tøj før optagelsen. Dette inkluderer farverne på de valgte beklædningsgenstande og rekvisitter, men stopper ikke der.
(Foto: Jens Brüggemann)
Dette indebærer også, at ved arrangerede billeder bliver alt nøje udvalgt (normalt passende til hinanden), hvad der vises på billedet. Farver spiller en lige så stor rolle som spørgsmål om meningen og formålet med genstande både forgrunden og baggrunden. Spørgsmål som ”Understøtter genstanden XY på baggrunden billedets budskab, eller er det, som genstanden repræsenterer, i modstrid med billedideen?” spiller en rolle her. Dette er reklamefotografering på sit bedste!
(Foto: Leonie Ebbert)
Ved snapshots og fotos, der opstår on location, hvor fotografen ikke kan eller må påvirke baggrunden på billedet, skal han eller hun ved at vælge den rigtige perspektiv og billedudskæring udelukke alt uønsket. Spørg dig selv, hvad der understøtter billedets budskab, og hvad der snarere skader eller distraherer.
Dette billede tydeliggør målmandens ensomhed under fodboldkampen. Den lille mand står nærmest tabt i sit store ”bur”. At fotografere begivenhederne omkring ham, fx truslen fra en modstanderangreb eller de heppende tilskuere, ville ikke have tilført yderligere information, der ikke allerede blev tydeliggjort; det ville tværtimod have distraheret fra billedets budskab.
(Foto: Jens Brüggemann)
