Praktiske tip til brug af studie- og udendørs blitzanlæg
Det bedste blitzanlæg er intet værd, hvis man ikke kan bruge det effektivt ("gør de rigtige ting") og effektivt ("gør tingene rigtigt"). Uanset den tekniske betjening af de enkelte enheder, som bør være tilstrækkeligt beskrevet i de vedlagte brugsanvisninger, er der også mange tips og særlige funktioner, som kun er kendt af dem, der enten har års erfaring med brug af blitzanlæg eller har gennemgået intensiv træning. Denne vejledning vil nu hjælpe dig med fra starten af at bruge dette kunstige lys effektivt og kreativt - uden først at have gået den besværlige og ensomme vej med "prøve og fejle".
8.1 Betydningen af den relative afstand til lyset
Lys har den fantastiske egenskab at stige eller falde overproportionalt, når afstanden fra modellen til lyset ændres. Og det sker kvadratisk. Hvis afstanden fra lyskilden til modellen fordobles, falder lyset. Lysstyrken er nu kun ¼ af værdien før!
Eksempel
Hvis modellen står 2 meter væk fra det frontal anvendte hovedlys og fotograferes med blænde 5,6, skal der fotograferes med blænde 11 ved en (ofte uønsket) ny afstand til hovedlyset på kun 1 meter (f.eks. fordi der er en kort pause til genanvendelse af makeup). For når afstanden til lyskilden halveres, bliver lyset 4 gange lysere end før!
I praksis betyder dette, at især nybegyndere (hvis de ikke er opmærksomme på dette problem eller ikke tænker over det), som endnu ikke ejer deres eget studie og ofte fotograferer derhjemme eller i andre små lokaler, vil have problemer med at opnå en konstant lysstyrke på deres fotos. Det er hurtigt glemt, hvor vigtigt det er at opretholde præcise afstande til blitzhovederne i blitzanlægget. Trods alt er små ændringer i modellens afstand til lyset ikke ualmindelige (f.eks. i modefotografering, hvor motiver ofte fotograferes i bevægelse).
Dette problem opstår imidlertid især ved fotografering i mindre lokaler, da afstandene fra modellen til lyset er nødvendigvis små her.
Professionelle med store studier berøres dog også af dette fænomen. Da lysets karakteristik også ændrer sig med afstanden, bygger mange fotografer deres belysningsopsætning op, så blitzhovederne, udstyret med lysformere, står relativt tæt på modellen.
Det giver f.eks. ingen mening at opsætte en stor softboks 10 meter væk fra modellen. For så ville lyskarakteristikken af denne lysform ikke komme til sin ret. Særligt store flade lamper står derfor ofte meget tæt på modellen eller det fotograferede objekt.
Afstandsanbefalinger (f.eks. på 1 meter) i små rum har derfor en stor indvirkning på lysstyrken. Ændringer i afstand på 1 meter er næsten ikke mærkbare, når alle lyskilder (her: blitzhoveder) f.eks. står mere end 10 meter væk. Men som lige blev påpeget, er det alligevel mere undtagelsen.
På grund af dette er enhver fotograf derfor forpligtet til omhyggeligt at tage hensyn til …
• enten ikke at tillade ændringer i afstanden mellem modellen og lyset (f.eks. placeres der i mange studier en markering på gulvet, hvor modellen skal stå) …
• eller konstant at kompensere for ændringer i afstand ved at justere effekten af de enkelte blitzhoveder.
Ændringer i blændeværdien er sjældent brugt, for når en model ændrer position, ville blitzhovederne (normalt er der mindst 2 blitzhoveder rettet mod modellen, med hovedlys og effektlys) blive påvirket forskelligt. En ændring af blænden på kameraet kan kun medføre mere eller mindre lys - men kan ikke kompensere for, at enkelte blitzhoveder bliver lysere eller mørkere. Lyset fra alle blitzhoveder vil altid blive lysere eller mørkere.
Hvis disse derimod er i forskellige afstande til modellen, så vil ændringer i afstanden resultere i, at en tilnærmelse til blitzhoved 1 nødvendigvis fører til en udvidelse af afstanden til blitzhoved 2.
Figur 8.1: Hvis modellen bevæger sig fremad, vil afstanden til de to smalle softbokse i baggrunden blive større. Hvis modellen derimod bevæger sig til venstre, vil afstanden til den bageste venstre smalle softbox blive forkortet, samtidig med at afstanden til den bageste højre smalle softbox bliver større. Osv.
Figur 8.2: Ændringer i modellens afstand til blitzhovedene bør derfor specifikt kompenseres ved at justere effekten af de berørte blitzhoveder for at sikre en ensartet korrekt eksponering.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 8.3: I tilfælde A er modellen langt fra lyskilden. Her spiller et par centimeters ændring i afstand ingen rolle. I tilfælde B er lyskilden dog meget tæt på modellen. Her er en hovedlængde eksponeringsteknisk allerede meget relevant, da den procentuelle betydning udgør ca. 30% af den samlede afstand mellem model og lyskilde.
I tilfælde A er en hovedlængde procentuelt set forholdsmæssigt ubetydelig (ca. 7%). Ændringen i afstand i tilfælde A kræver ingen korrektion, mens ændringen i afstand i tilfælde B absolut skal overvejes.
Bemærk: Man skal huske følgende: I et lille rum fører ændringer i afstanden fra modellen til et blitzhoved til nødvendigheden af at tilpasse effekten af de forskellige blitzhoveder. I det fri, derimod, med sollys, er det fuldstændig ligegyldigt, om modellen ligger på jorden eller står på en 3 meter høj stige (og dermed er 3 meter tættere på solen). Forholdsmæssigt set er denne forskel uvæsentlig udendørs: Jorden er 149,6 millioner kilometer væk fra solen. Der spiller 3 meters forskel ingen rolle.
I et studie derimod er ændringer på 3 meter i afstand enormt. De kan få modellen til at se meget lysere eller mørkere ud, alt efter om afstanden er blevet forøget eller formindsket. Sørg derfor for, at din model får en markering på gulvet som position. Eller tænk på, at hvis afstanden ændres, skal effekten af enkelte blitzhoveder tilpasses efter behov.
8.2 Tilføjelse af lys
Lys tilføjer sig: Den samlede effekt af en generator på 1.000 WS kan fordeles på to blitzhoveder med hver 500 WS. Lukkertiden på 1/30 sekund resulterer (ceteris paribus) i et billede dobbelt så lyst som ved en lukkertid på 1/60 sekund. Det hele er logisk nok – men kan ikke understreges nok. ;-)
Figur 8.4: Hvor lysstrålerne overlapper, er det særligt lyst. Lys tilføjer sig. Dette gælder både for kontinuerligt lys og blitzlys. Logisk, da en blitz i virkeligheden bare er meget kortvarigt kontinuerligt lys – bare med høj intensitet.
(Foto ©2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
8.3 Lydformere skaber lyskarakteristik
Ved køb af en blitzanlæg bruges der meget tid på at sammenligne effektdata for generatorer eller kompaktblitzenheder. Men det er først senere, når blitzanlægget udbygges, at man tænker over hvilke lydformere der er tilgængelige fra de forskellige virksomheder. Det er dog lydformerne, der primært er ansvarlige for lyskarakteristikken.
Når det kommer til lydformerne, gælder det: Jo flere (forskellige) du har, desto bedre! Hver lydformer producerer et andet lys, hvilket er grunden til, at det kan betale sig også at ty til mere utraditionelle løsninger.
Figur 8.5: Softbokse er særligt populære blandt fotografer. I produktfotografering giver de smukke refleksioner; i modelbilleder sørger de for en blød belysning.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 8.6: Når to softbokse placeres over for hinanden og flasher med næsten samme intensitet, kaldes det en "lys-tang".
(Foto © 2012: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 8.7: Under fotosessioner udendørs foretrækker jeg at bruge en normalreflektor. Den har en høj lysudbytte og er desuden mindst modtagelig over for vinden. Især ved en høj (naturlig) brug af blitzhovedet kan det nemt ske, at vinden får det hele til at ryste, inklusive stativet.
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 8.8: Den, der følger denne tutorial-serie opmærksomt, vil hurtigere mestre professionel lysføring. Det er ikke generatorene eller kompaktblitzene, men lydformerne, der primært er ansvarlige for lyskarakteristikken. Det er nok en grund til altid at kigge efter nye tilgængelige formater på markedet. Her brugte jeg første gang "MOLA". Desuden brugte jeg en Sunbounce reflektor fra venstre side, for de leverer ikke kun gode refleksioner udendørs, men også indendørs. Nikon D3S med 2,8/105mm Micro Nikkor. 1/125 sekund, blændefuld 3,5, ISO 200.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 8.9: "MOLA" giver en blanding af blødt lys med markant akcent og er derfor særligt velegnet til portræt- og modefotografering. "MOLA" har en bølgeformet konstruktion med en mat hvid overflade indvendigt. Blitzrøret dækkes kun delvist af et tæt gitter, hvilket fører til at en bestemt procentdel af blitzlyset reflekteres (blød del af lyset), og resten falder direkte på modellen (hård del af lyset).
Figur 8.10: Selv med den samme lydformer kan der stadig "udtrykkes" forskelle. Her ser vi "P-Soft" fra broncolor (til venstre). Den tilhører kategorien af beauty-dishs, men den har ikke en hvid refleksionsflade, men en mat sølvfarvet overflade. For at gøre lyset blødere kan en diffusor monteres som tilbehør foran reflektoren. Hvis man derimod ønsker at rette lyset mere, kan en gittertilbehør monteres på reflektoren.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 8.11: I produktfotografering foretrækkes lydformere, hvis refleksioner ikke er generende. Softbokse og striplys er første valg, når det kommer til blankpolerede overflader.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 8.12: Med fladebelysning kan man skabe tydelige lystkanter, som ofte hjælper med at understøtte produktets form som lyslinjeføring.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
8.4 Lys – og skygger?
Hvor der er meget lys, burde der også være skygger! En belysning uden skygger er som regel kedelig og virker flad. Skygger derimod tilføjer plastisk, dybde til billedet.
Figur 8.13: Under mine fotoworkshops i Andalusien fotograferer vi altid hen imod eftermiddagen. Når den glødende sol sænker sig og de længere skygger skaber mere plastik, opstår der eventyrlige billeder. Som regel med model, men sommetider, som på dette billede, der blev taget fra en gammel piratfæstning, også uden.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 8.14: Også i modelfotografering er skygger meget vigtige. På denne mandlige aktbid sørger vekselvirkningen mellem lys og skygge for, at den trænede krop kommer godt til sin ret.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
8.5 Lysstyrken af modellyset i forhold til blitzlyset
Når man arbejder med individuel effektfordeling, er det nødvendigt, at også modellyset reguleres automatisk (af enheden), da det kun er på denne måde, at lysfordelingen under blitzfotografering virkelig kan vurderes ud fra modellyset. Med andre ord: Ved forskellig effektfordeling af blitzhovederne kan belysningssituationen kun vurderes i det rigtige forhold til den effektive blitzeffekt, hvis også modellyset lyser procentvis i forhold til blitzeffekten.
Eksempel 1a
Når blitzhoved 1 blitzer med 25% af maksimal effekt, bør dens modellys også kun lyse med 25%. Når blitzhoved 2 blitzer med 40% af maksimal effekt, bør dens modellys også lyse med 40%. Og når blitzhoved 3 kun bruges med 10% af maksimal effekt, er det vigtigt, at dens modellys også kun lyser med 10% af maksimal effekt.
Endnu bedre er det dog, hvis generator ikke kun tilbyder "Proportionalität", men også en "Proportionalität Maximum (Pmax)". Det betyder, at modellyset på blitzhovedet, hvor blitzeffekten er indstillet til det højeste, lyser med maksimal effekt (for eksempel med 650 watt). Alle andre modellys på de andre blitzhoveder lyser derefter svagere, men således, at forholdet, der er valgt for blitzeffekten, også bevares tilsvarende for modellyset.
Eksempel 1b
Med henvisning til det ovenstående eksempel vil blitzhoved 2 derfor lyse med den maksimale mulige modelbelysning, for eksempel med 650 watt. Blitzhoved 1 derimod med 406,25 watt og blitzhoved 3 med 162,5 watt.
Denne "Proportionalität Maximum" har den fordel, at selv med lav blitzeffekt er der stadig tilstrækkelig stærkt modellys til rådighed, så fotografen kan vurdere belysningssituationen godt og autofokus kan fokusere hurtigt og præcist.
Figur 8.15: Proportionaliteten (Pmax) af modellyset til blitzlyset er vigtig for at kunne vurdere (og eventuelt forbedre) lysfordelingen. Denne funktion er relevant ved brug af to eller flere blitzhoveder, når disse bruges med forskellig blitzeffekt.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 8.16: Så man kan allerede før det første billede præcist se, hvordan lysfordelingen, lyskarakteristikken og lysintensiteten af de forskellige blitzhoveder er i forhold til hinanden. Når man derefter tager billedet, svarer det blitzede resultat præcist til det, man har set ud fra modellyset: What you see is what you get! 
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
8.6 Lysudbyttet ved brug af forskellige lysformere
Lysformerne sørger ikke kun for forskellig lyskarakteristik; de er også medansvarlige for, hvor meget lys der falder på modellen. Så der findes lysformer, som har en meget høj lysudbytte, for eksempel fordi de samler lyset eller fordi de har en blank-sølv, glat belægning.
Andre "sluger" derimod en del af lyset, for eksempel fordi de har en stofdiffusor, som er tilfældet med softboxe.
Figur 8.17: Når jeg blitzer udenfor og har brug for høj blitzeffekt, bruger jeg ikke softboxe eller lignende, fordi de ville "suge" for meget lys (afhængigt af stoftykkelse og -tæthed, 1-2 blænderstørrelser). Desuden er fladebelysninger meget sårbare over for vind, hvilket især ved havet næsten gør deres brug umulig. Her blev broncolor "mobil" (1.200 wattsekunder maksimaleffekt) brugt sammen med den meget praktiske (lille) blitzhoved "mobilite".
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Man kan imidlertid drage fordel af denne forskellige lysudbytte fra de forskellige lysformere, for eksempel når man har brug for svagere blitzlys, som imidlertid ikke er mulig rent indstillingmæssigt på blitzanlægget (fordi man allerede har reguleret anlægget så langt ned som muligt): I dette tilfælde ville for eksempel en softbox, eventuelt udstyret med indvendig diffusor, være løsningen.
Bemærk
Ikke kun den indstillede effekt af blitzanlægget og afstanden mellem lyskilden og modellen er ansvarlige for, hvor høj lysudbyttet er, men også konstruktionen af lysformerne.
Forhåndsvisning
I næste del af denne vejledning (Del 9: Professionel lysstyring indendørs) viser jeg jer nogle af mine fotos, der er blevet taget i indendørslokaler eller i mit studie. Derudover har jeg sammenlignet flere lysformere direkte, så I bedre kan vurdere den respektive lyskarakteristik. Dette vil hjælpe senere at vælge de rigtige lysformere til specifikke fotografiske opgaver.
