Børnefotografi - Del 09: Tips og tricks - 02

Generelt kan en meget lav kameraposition virke interessant, simpelthen fordi dette synspunkt (medmindre man tilhører de dovne på græsplænen i Englischer Garten i München) er ret uventet for os.



(Foto: Radmila Kerl)

Billedkomposition

Lære reglerne?

Eller skal man hellere stole på mavefornemmelsen?



(Foto: Leonie Ebbert)

Der er adskillige regler for billedkomposition, og for år tilbage lærte jeg dem alle udenad - og faktisk forstod jeg de fleste af dem også. Men jeg brugte dem aldrig. I hvert fald ikke bevidst.

Hvis jeg skulle gennemgå alle regler for billedkomposition i tankerne før hvert eneste billede, ville jeg slet ikke få mulighed for at tage billeder. De bedste motiver ville være gået for længst, uigenkaldeligt forsvundet. Dette gælder især ved fotografiering af børn.

Med tiden udvikler man en "fornemmelse" for komposition og sammensætning. Det er nemlig ikke altid den "gyldne snit", der fører til det optimale resultat. Billedkompositionsreglerne kan hjælpe i mange tilfælde til at opnå et bedre resultat, men de er ikke en garanti herfor. Jeg tror, at enhver god fotograf i stedet fotograferer intuitivt, og at billedkompositionsreglerne er forsøg på at forklare, hvorfor nogle billeder virker bedre på betragteren end andre. Jeg ser ikke disse regler som en vejledning til at tage bedre billeder. Efter min mening er det vigtigere at træne ens "seevne"! Og det inkluderer at se mange gode billeder.



(Foto: Leonie Ebbert)

Desuden: Hvilket er det bedre synspunkt? Hvilken er den bedre billedopdeling? Det første billede blev taget med Canon EOS 5D Mark II, udstyret med et 2,8/70-200mm, ved ISO 200 og manuel indstilling af tid og blænde. Lukkertiden var 1/125 sekund. Brændvidden blev indstillet til 150mm (blænde 5,0).



(Foto: Radmila Kerl)

Det andet billede har de samme data, men blev fotograferet med en brændvidde på 70mm.



(Foto: Radmila Kerl)



Som dette eksempel viser, er det ikke altid muligt at rangordne fotos i forhold til deres vurdering. Men det er netop det, billedkompositionsreglerne kræver. Stol derfor hellere på din mavefornemmelse og tag gerne et par varianter i tvivlstilfælde, så du senere ved computeren kan vælge det bedste billede i ro og mag.

Giv plads til børnene

Børn holder næsten aldrig stille, i hvert fald ikke de yngre blandt dem. Derfor er det godt at have en større billedudskæring fra begyndelsen, hvilket dog nødvendiggør en efterfølgende redigering af disse fotos ved hjælp af et billedbehandlingsprogram ...



(Foto: Jens Brüggemann)

... og desuden fører til kvalitetsforringelse, da beskæringen af ​​billedet ikke udnytter alle de tilgængelige pixels på sensoren.



(Foto: Jens Brüggemann)

Indstil altid dit kamera på den bedst mulige billedkvalitet med højst mulig opløsning (maksimal billedstørrelse), selv hvis du kun har til hensigt at bruge billederne til mindre formål. For det første på grund af nødvendigheden af senere at skulle beskære enkeltbilleder. Og for det andet, fordi man aldrig ved, om der senere måske opstår en mulighed for salg, f.eks. til en reklamekampagne, hvor store filstørrelser er påkrævet. Det ville være ærgerligt, hvis du gik glip af en god ekstraindtægt bare fordi du ved optagelserne havde valgt kun en mellemstor eller lille opløsning i stedet for den fulde opløsning!

En anden måde at imødekomme børnenes trang til bevægelse på er ved at bruge zoomobjektiver, der giver mulighed for hurtigt at reagere på en ny situation, når "sønnike" eller "lillesøster" bliver selvstændig ...



(Foto: Elli Bezensek)

Målet med at "give børnene plads" er også, at de ikke bliver bedt om at stå stille på ét sted uden bevægelse foran kameraet, men at de også må boltre sig foran dit kamera. Med andre ord skal de fotograferes "i aktion". Det er alligevel meget sjovere for børnene, og det resulterer i livlige billeder, der viser de små, som de virkelig er (i det mindste de fleste timer om dagen).



(Foto: Jens Brüggemann)

Mut til nærhed

Børnebilleder virker mindre distancerede, når man vælger tætte billedudsnit. Dette opnås bedst ved brug af teleobjektiver, da en alt for tæt position for fotografen i det mindste kan skabe ubehag hos de yngre modeller.



(Foto: Jens Brüggemann)

Derudover vil ansigtsbilleder uundgåeligt blive forvrænget, hvis fotografen kun bruger et almindeligt objektiv eller endda en vidvinkel. Derfor er portrætteleobjektiver bedre, da de på grund af deres gode lysstyrke ofte også fungerer godt uden yderligere lyskilder i indendørs miljøer.



(Foto: Jens Brüggemann)

De typiske portræt-teleobjektiver har følgende brændvidder: 85mm, 105mm og 135mm. Når du køber mindst en af disse faste brændvidder, skal du ikke være for nærig, men køb hellere straks en så lysstærk version som muligt (f.eks. 1,4/85mm eller 2,0/105mm eller 2,0/135mm) af de nævnte objektiver! Det er altid tilfredsstillende at kunne tage problemfrit fantastiske portrætter af børnene, mens andre fædre eller mødre med deres svage zoomobjektiver på deres kompaktkameraer allerede har pakket dem væk eller har "dræbt" hele stemningen ved hjælp af indbyggede blitzlys ...



(Foto: Ramona Prosch)

Portrætter taget fra tæt hold lykkes bedre, når fotografen og modellen kender hinanden godt. Ingen vil kunne fotografere et barn så fortroligt som deres egne forældre! Heldigvis, hvis mor eller far har tilstrækkelig erfaring og færdigheder til at få disse smukke øjeblikke til at lykkes. Det følgende portræt viser den to og et halvt år gamle datter af den hamburgiske fotograf (Canon 2,8/100mm).



(Foto: Ramona Prosch)

Forældre ved fotosession

Hvis du ikke fotograferer dine egne børn, men fremmede børn, vil disse sjældent komme alene til fotosessionen.



(Foto: Jens Brüggemann)

I det mindste vil de mindre børn blive ført til fotosessionen af deres stressede forældre eller de kære bedsteforældre.



(Foto: Jens Brüggemann)

Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt tilstedeværelsen af en forælder eller bedsteforælder har en positiv eller negativ indvirkning på kvaliteten af billederne, eller hvordan man sikrer, at de voksne ikke forstyrrer fotosessionen, men snarere bidrager til succesen af billederne.

I hvert fald vil barnet, i det mindste indtil puberteten, være glad for at have mindst en forælder (eller begge, eller en af bedsteforældrene) til stede under fotosessionen. Så vil det handle mere modigt, åbent og livligt i stedet for genert og tilbageholdende.



(Foto: Jens Brüggemann)

Hvis de voksne følgeskaber inddrages i fotosessionen (ønsker at være med), så at sige som animatorer, kan det også have en positiv effekt på billedresultaterne. Kendte personer som forældre eller bedsteforældre (eller også de store søskende) kan meget lettere motivere og animere de små.

Hvilket barn lader sig allerede så let begejstre af en fremmed fotograf, som det måske endda ser for første gang i sit liv? Helt anderledes, når en fortrolig person (eller flere) påtager sig denne opgave! (Foto: Elli Bezensek)

Problematisk bliver det dog, når de voksne ikke vil (eller skal) være med på billedet og derfor står ved siden af fotografen under fotosessionen (og prøver at animere barnet), for så kigger børnene mindst hver anden optagelse mod fotografen i retning af deres vilt gestikulerende mor eller far.



(Foto: Elli Bezensek)

Så bed venligst følgeskabspersonen(e) om enten at være med på billedet eller holde sig tilstrækkeligt væk, så de unge modeller ikke bliver distraheret, men kan koncentrere sig helt om dig. I dette tilfælde er det dog dig, der må handle for at tage angsten fra din unge model og begejstre den!

Fotografen af dette billede bruger ofte følgende listige trick for at holde sine unge modeller i godt humør og begejstre dem: Hun lægger en gummibjørn på solskærmen, der sidder på objektivet, så de børn, hun fotograferer, glad følger med i enhver bevægelse af hendes kamera med store øjne.



(Foto: Elli Bezensek)

Af og til får børnene så gummibjørnen som belønning, men de kigger stadig hen imod solskærmen, for at se om der måske dukker en gummibjørn op samme sted...

(Skizze: Jens Brüggemann)

Øvelse gør mester

Det er gavnligt og lærerigt at læse fotoleksika og tutorials, deltage i workshops, deltage i fotokonkurrencer eller udveksle erfaringer med ligesindede i en fotoklub. Men i sidste ende lærer man kun at fotografere ved at fotografere.



(Foto: Elli Bezensek)

Derfor her et tip, der garanteret fører til succes med at tage bedre børnebilleder snart: Øv! Øv! Øv!



(Foto: Elli Bezensek)

Selvom man bør realisere sine egne ideer, pleje sin egen stil, fotografere sin egen synsvinkel - er udvekslingen med kvalificerede personer, dvs. andre kvindelige og mandlige fotografer, helt nyttig og hjælpsom i læringsfasen, for at opdage eventuelt tilbageværende svagheder, for at rette fejl og generelt få feedback på sit arbejde. Men fotografér ikke specifikt til dine kritikere!

Forbliv tro mod dig selv, lad dig ikke "bøje"! Tag berettiget kritik til dig, men tag "nævnelse", som kun skyldes forskellige smagspræferencer, ikke alt for alvorligt. Mange mennesker er slet ikke klar over, at fotografering er en yderst subjektiv kunstform.



(Foto: Radmila Kerl)



Smag er ikke til at diskutere? Jo da, i høj grad, men uden at kunne nå til en "sand" konklusion... Så diskutér hellere de ting, som er "gribbare" og kan forbedres, såsom tekniske mangler osv.

Fotos mod kedsomhed

Vær kreativ! Lav ikke standardfotos! For dem findes der allerede nok! Originale ideer tæller, for der er masser af børnebilleder som sand på havet.



(Foto: Jens Brüggemann)

Hvis du vil have, at dine billeder skal værdsættes, bør du tænke på passende billedideer, arbejde med bevægelse eller sløring, bruge rekvisitter, omsætte usædvanlige synsvinkler til fantastiske billeder, vælge en interessant belysning eller usædvanlige billedudsnit, fotografere på fantastiske locations, med engagerede modeller osv.; kort sagt: alt er bedre end kedsomhed!



(Foto: Radmila Kerl)

Ofte vil man (i første omgang) ikke tage nogen risiko for at sikre, at i det mindste de første fotos lykkes. Men når man først har nogle gode fotos "i kassen", bør man efterfølgende i anden del lade sin kreativitet få frit spil og bare prøve noget nyt. Jeg kan af erfaring sige, at de fleste fotografiske eksperimenter, jeg har udført, er blevet bedre, end jeg nogensinde havde forestillet mig.



(Foto: Jens Brüggemann)



Jeg sammenligner gerne denne tilgang med kunstskøjteløb: Først det obligatoriske, og så showet. Vis, hvad du kan!

Løb mod tiden

Tag dig god tid, når du vil fotografere børn! Af to årsager: For det første bør man - ikke kun, men især - tale med børn, inden man fotograferer dem, komme i samtale med dem, tale med dem og blive "varm" med dem. Dette gælder især, hvis det er fremmede børn.



(Foto: Jens Brüggemann)

En succesrig fotoseance indebærer måske også, at man leger med dem først for at tage deres generthed væk, opnå deres tillid, blive accepteret. For det andet er intet så hæmmende for kreativiteten som for lidt tid. Alle, der nogensinde har været nødt til at arbejde kreativt under tidspres, vil bekræfte dette. Jo tættere man kommer på slutningen af seancen, desto mere nervøse bliver fotografen og modellen, især når der stadig er ideer, der skal realiseres.

Så tag rigeligt med tid til at fotografere de små! Det vil ikke altid være muligt, men måske kan vigtige tidskrævende ting forberedes på forhånd til fotoshootet (f.eks. opsætning af blitz, fastgørelse af lysspredere, indsætning og formatering af hukommelseskort i kameraet, kontrol eller justering af indstillinger, opstilling af rekvisitter, forberedelse af baggrunden osv.)? Så behøver børnene ikke vente, og du har mere tid under fotosessionen til at tage dig af de unge modeller.



(Foto: Elli Bezensek)

Konstant billedanalyse

En konstant - kritisk! - billedanalyse er nødvendig for at lære af ens fejl og ikke stå stille fotografisk set.

Spørgsmål som "Hvad gjorde jeg rigtigt? Hvad gjorde jeg forkert? Hvad kunne jeg gøre bedre næste gang?" tvinger fotografen til at forholde sig til sine billeder. Vær kritisk over for dig selv eller dit fotografiske arbejde.



(Foto: Leonie Ebbert)

Kun fordi det er dine egne børn, vil du se mange fotos med helt andre øjne, finde dem langt bedre end hvis du havde fotograferet fremmede børn. En "neutral" billedbetrachter vil se nogle af dine børnefotos meget mere distanceret og helt sikkert ofte komme frem til helt andre vurderinger end dig selv.



(Foto: Jens Brüggemann)

Ingenting er så værdifuldt som en rigtig dum fejl! Hvis du lærer af den. For når du virkelig ærgrer dig over en fotografisk fejl, vil det sikre, at du aldrig vil begå den samme fejl igen. Og på den måde har denne fejl ført dig meget længere frem end ethvert vellykket foto.

På den anden side betyder det også, at du lejlighedsvis - hvis der er grund til det - også kan rose dig selv, hvis et foto især er vellykket! Hvem der kan kritisere sig selv, må helt sikkert også rose sig selv - og belønne sig selv. Så skål på succesoplevelsen med et glas god vin, eller hvis du ikke er så glad for alkohol som mig, så køb dig selv et nyt objektiv (eller en blitz eller et kamera eller ...)!



(Foto: Leonie Ebbert)