Professionel lysstyring indendørs
Figur 9-1: Når man fotograferer for "store", kendte mærker, er det vigtigt at lægge vægt på kvalitet i sit arbejde. Dette inkluderer også professionel lysstyring. Desværre er der ingen opskrifter til at placere lysene, hvorfor rigtig gode fotografer aldrig stopper med at eksperimentere med lyset. Hvis man arbejder med blitzanlæg og har en tilstrækkelig kraftig modelampe til rådighed, bør man dog være i stand til at mestre næsten alle belysningsudfordringer suverænt.
Da principperne "What you see is what you get" handler det blot om at se nøjagtigt: Fotografen ser enhver virkning, som ændring af lyspositionen eller lyskarakteristikken (gennem udskiftning af lysformere eller ændring af afstand) medfører.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
9.1 Naturlighed er "in"!
Målet med brugen af blitzlys er ikke at få hvert billede til at se "kunstigt" eller "overbelyst" ud. I modsætning til i halvfjerds- og otterne er der i dag stor efterspørgsel efter et mere naturligt lys.
Figur 9-2: På dette billede kommer hovedlyset fra dagslyset, der kommer ind gennem vinduerne (til højre for drengen og bagved). Systemblitzen blev kun brugt til at oplyse skyggerne i drengens ansigt. Blitzlysene blev derfor indirekte rettet mod den hvide væg (til venstre for drengens position).
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
9.2 Mindre er sommetider mere!
Man behøver ikke altid bruge 3 eller 4 blitzlys for at skabe effektfulde billeder. Jeg arbejder i de fleste tilfælde (cirka 70% af mine billeder) kun med en eller to blitzhoveder. Dette garanterer et mere naturligt lys og muliggør en effektiv arbejdsmåde.
Figur 9-3: Normalt skal en hvid baggrund belyst separat, så den bliver gengivet ordentligt hvid (og ikke grimt grå). Dette kan gøres bedst endda med to blitzlys, så der ikke opstår en gradient fra lys til mørkt (som er tilfældet ved brug af blot en blitz). I denne serie kunne jeg dog undvære ekstra baggrundsbelysning, da modellen lænede sig direkte op ad væggen.
Figur 9-4: Kun hvis afstanden mellem model og væg er relevant (altså eksisterer), vil lysfald sørge for, at væggen gengives for mørk. Herefter skal den belyst separat. I dette tilfælde var lyset fra en enkelt stor softbox tilstrækkelig; både til modellen og baggrunden. Nikon D3X med 1,4/85mm Nikkor. 1/125 sekund, blænde 5,0, ISO 200.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
9.3 Fotografering i et mørkt rum
Fotostudier er normalt helt mørke eller kan i det mindste mørklægges. Kun hvis der ikke falder andet lys ind i studiet, kan lysfordelingen vurderes under blitzen ved hjælp af modelampe. Kun på den måde kan komplekse belysningssituationer realiseres.
Forstyrrende kontinuerligt lys forhindrer evaluering af lyssammensætningen og lyskarakteristikken, da det antyder, at det har en stærkere indflydelse på billedresultatet, end det rent faktisk er tilfældet. Dette skyldes, at blitzlyset generelt er markant stærkere end modelampen.
Når der blitzzes (med høj styrke), har det eksisterende fremmedlys langt mindre indvirkning end ved evaluering af lyssætningen, hvor det eksisterende fremmedlys møder (svagt) modelampen. Jo stærkere modelampen i studieblitzen er, desto mindre forstyrrende er eventuelle andre lys, der kommer ind gennem vinduer eller dørrevner.
Enten har det anvendte blitzanlæg en meget stærk modelampe, eller også foregår optagelserne i et mørklagt rum.
Stærkt modelampe har også den fordel, at dit kamera autofokusser meget hurtigere og mere præcist. Et punkt, der ikke bør overses ved køb af nyt udstyr, da den langsomme autofokus ved fotografering kan være ganske "irriterende" ...!
Figur 9-5: Når man fotograferer i et mørklagt rum, kan man tydeligt se lysets fordeling allerede under lysindstillingen (altså før optagelsen). På dette billede har jeg brugt tre lys: hovedlyset foran (Beauty-Dish med gitter), effektlyset fra venstre side (til højre for drengen; en aflang softbox) og baggrundsbelysningen (en normalreflektor med stort gitter).
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
9.4 For begyndere: Dokumenter lysopstillingen!
For at fremskynde læringsprocessen anbefaler jeg, at I dokumenterer jeres lysopstillinger - i det mindste i starten af arbejdet med et blitzanlæg. Dette kan gøres ved hjælp af en skematisk tegning eller bare ved at tage en making-of-foto (taget med en større billedvinkel).
På den måde kan I senere bedre følge med i, hvor lyset stod på hvilken fotoserie, eller hvor mange blitzhoveder I brugte, og hvilke lysformere der blev anvendt. Fejl kan også nemmere identificeres på denne måde bagud.
Figur 9-6: Ofte, når jeg kan lide belysningen på et billede, spekulerer jeg over, hvordan jeg mon satte lyset og hvilke lysformere, jeg brugte ...
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 9-7: Det ville have været nyttigt, hvis jeg havde fotograferet lysopsætningen for hvert motiv, ligesom her. Desværre kom denne idé først til mig nu, mens jeg skrev denne vejledning ... ;-( Så begå ikke den samme fejl som mig, men begynd fra starten med at dokumentere den respektive lysopsætning!
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
9.5 Fotografering med blandet lys
Men det kan også forekomme, at der skal fotograferes med blanding af lys i indendørs rum. Dette kan for eksempel være tilfældet, når man fotograferer rum, for eksempel på hoteller.
Så skal blitzlyset afstemmes med det eksisterende lys. Dette er let muligt med blitzanlæggets regulingsområde. En forudsætning er dog, at reguleringsspændvidden er så stor som muligt. Jeg anbefaler, at reguleringsspændvidden er mindst 7 blændetrin. Kun så er anlægget virkelig fleksibelt at anvende.
Figur 9-8: I denne serie satte jeg mig selv en opgave med en blanding af lys. Jeg ønskede at gengive paraplyen i baggrunden koldere. Normalt er den sølvfarvet, men til min billedidé ønskede jeg at få den til at se blålig ud. Til dette indstillede jeg hvidbalancen på mit kamera til glødepæresymbolet.
Jeg blitzen paraplyen i baggrunden normalt, mens jeg kun belyste modellen med pilotlyset.
Figur 9-9: På denne måde blev modellen korrekt ("normalt") gengivet, mens baggrunden ser "koldere" ud end normalt. Nikon D3X med 1,4/85mm Nikkor. 1/80 sekund, blænde 3,5, ISO 200.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
9.6 Sammenligning af lysformere
Nedenfor har jeg inkluderet nogle eksempelbilleder, der skal illustrere, hvordan lysets forløb ændrer sig, når de forskellige lysformere bruges. Afstanden mellem blitshovedet og modellen var cirka 1,20 meter (undtagen når den store paraply blev brugt, der var afstanden cirka 3 meter). Afstanden mellem modellen og baggrunden var cirka 1 meter. Billederne, der viser lys-skyggeforløbet, blev taget skråt (fra en vinkel på cirka 10 grader til lyskilden). De venstre billeder viser hver brugt lysformere; de højre viser resultatet af det respektive lys-skyggeforløb (i modellens ansigt og på den hvide væg).
Figur 9-10: Brugt lysformere: (ingen). Når man ikke bruger en lysformere på blitshovedet, resulterer det i meget hårdt lys, der næsten stråler i alle retninger. Skyggen er tydeligt afgrænset. Kun brug i nødsituationer.
Figur 9-11: Brugt lysformere: Normalreflektor (broncolor P70). Normalreflektoren har på grund af den sølvfarvede belægning en høj lysudbytte. Lyset kan betegnes som ret hårdt. Belysningsvinklen er relativt stor. Meget velegnet til markante portrætter eller til ensartet belysning af baggrunden.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 9-12: Brugt lysformer: Normalreflektor med snæver honeycomb (broncolor P70 med snæver honeycomb). Når du bruger en honeycomb på en normalreflektor, udsendes lyset mere retningsbestemt. Lyskeglen bliver markant mindre. Meget velegnet til at skabe hårligt eller markant belyste portrætter. Vær opmærksom: Modellen skal være meget velmalet og have glat hud uden urenheder.
Figur 9-13: Brugt lysformere: firkantet Softbox (broncolor Pulsoflex EM 110cm x 110cm). Lyset er meget blødt, både på grund af diffusorstoffet og den store overflade af denne softbox. Meget velegnet til beauty-portrætter af modeller med dårlig hud eller som flad belysning til produktbilleder, hvor lyset reflekteres.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 9-14: Brugt lysformere: smal Softbox (broncolor Pulsoflex EM 40cm x 155cm). Smalle softboxe leverer et blødt lys, hvor skyggen ved vertikal placering af softboxen er mere markant end ved vandret positionering. Meget velegnet til lyskanter, både i modefotografi og produktfotografi. Ved spejlblanke overflader som f.eks. flasker eller solbriller giver den spejlende softbox en smuk refleksion.
Figur 9-15: Brugt lysformere: Beauty-Dish (broncolor Softstrålerreflektor P-Soft med sølvbelægning). Min favorit lysformere! Denne lysformere leverer et lys mellem hårdt og blødt. Ideel til beauty-portrætter, når modellen er velmasket.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 9-16: Brugt lysformere: Beauty-Dish (broncolor Softstrålerreflektor P-Soft med sølvbelægning + honeycomb). Med honeycomb udsendes lyset fra Beauty-Dish retningsbestemt. God til portrætter af mænd, som tåler en lidt markant belysning, og som fremhæver skægstubber. Kan også bruges i modefotografi, f.eks. til at fremhæve læderstrukturen.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 9-17: Brugt lysformere: refleksparaply (broncolor Paraply Sølv med 102cm diameter). En traditionel, pålidelig belysning, som kan placeres mellem hård og blød. Fra lyskarakteristikken ligner den P-Soft. (Kun markant billigere at anskaffe og mere bærbar, da paraplyen kan foldes sammen.)
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 9-18: Brugt lysformere: Acrylkugle opal (broncolor Ballon). Ballonen blev konstrueret til brug i interiørfotografering. Den leverer et meget naturligt lys gennem sin 360 graders udsendelse. Ideel til belysning af interiører. Kan også anvendes i modelbilleder, hvis resultatet skal se meget naturligt ud. Billederne ser ud til at være "ubelejligt" med gentagen refleksion af blitzlys gennem lofter og vægge.
Billede 9-19: Brugt lysformator: stor paraply (broncolor Para 330 FB; 330cm diameter med centreret fokusering). Ved centreret fokusering (jeg bruger Para med en ringblitz centreret omkring midterstangen) resulterer i et meget plastisk lys, som er ideelt til smukt og let dramatisk fotografi af modeller.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 9-20: Brugt lysformator: stor paraply (broncolor Para 330 FB; 330cm diameter med decentreret fokusering). Ved decenteret fokusering opstår der et fladt, meget blødt lys. Lyskeglen er så meget større end ved centreret fokusering og strækker sig til oplysning af et helt set.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 9-21: På midterstangen af den store paraply kan blitzhovedet (eller her en ringblitz) fastgøres og fokuseres. Lyskarakteristikken ændrer sig markant, som vi har set i de to ovennævnte eksempler. Her er ringblitz i centreret stilling, tæt på midten af paraplyen.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 9-22: Ringblitzen har modellamper, der er monteret langs den cirkulære blitzrør. På den måde kan lysets forløb betragtes godt, uden at man behøver at tage et eneste billede.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 9-23: Når modellen står en vis afstand fra baggrunden (her ca. 1 meter), får ringblitsens lys skyggen af modellen rundt om bagved på den hvide væg. Dette billede blev ikke, som de tidligere eksempler, taget i en skrå vinkel, men direkte frontalt. Ringblitzen var monteret på kameraet, linsen på mit DSLR-kamera var placeret midt i åbningen af ringblitzen under optagelsen.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 9-24: Skyggen rundt om kan undgås, hvis modellen står direkte (altså uden afstand) foran den pågældende baggrund. Dette billede blev taget på samme måde som det tidligere eksempel, blot stod modellen direkte ved den hvide væg. Kun den højre arm kaster stadig en skygge, hvilket skyldes, at den holdes ca. 30 centimeter foran den hvide væg.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 9-25: Skylleklappesæt (der monteres på normalreflektoren; dette billede viser en fastgørelse på en demo-væg) ændrer ikke lyskarakteristikken. De påvirker dog lysvinklen. De bruges, når lyset kun skal stråle målrettet mod enkelte motivedele, mens andre skal beskyttes mod at modtage lys fra denne lyskilde. Pas på: Efter langvarig brug af skylleklapperne bliver de (med kraftigt modlys) meget varme!
(Foto © 2013: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
9.7 Lysformatorer i produktfotografering
I produktfotografering er valget af den rigtige lysformator afgørende for produktets salgsmuligheder. Forestil dig f.eks. en ædel vin, der skal sælges i en designerflaske: Hvordan ville det se ud for en potentiel kunde, hvis flasken ikke længere ser elegant ud, men blot uattraktiv på reklamefotos på grund af en uhensigtsmæssig belysning? Flasker fotograferes f.eks. ikke med paraplyreflektorer, men med smalle firkantede flade lamper, da disse kan understrege en ædel flaskeforms linjeføring.
Billede 9-26: For glinsende sko er flade lamper også det første valg. Den langstrakte lyseffekt på skoen giver et elegant udseende og understøtter således produktets image.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 9-27: Hvis skoens overflade er af stof eller ruskind, kan andre lysformatorer også anvendes. Jeg har haft meget gode erfaringer med broncolor P-Soft, udstyret med en honningkakelignende gitterstruktur.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 9-28: Det retningsbestemte lys sikrer, at materialets ru overflade kommer godt til sin ret.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 9-29: Uanset om det er prægninger, strikmønstre eller læderstrukturer: Hvis man vil fremhæve produkternes overfladestruktur, vil man bruge mere hårdt, rettet lys.
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billede 9-30: For produktfotografering kræves generelt "meget lys". Dette gælder især også for små genstande, når man arbejder i makroområdet. Så hvis man vil tjene penge med produktfotografering, skal man sikre sig, at man køber en blitzanlæg med masser af kraft (1.500 wattsekunder minimum med 3 blitzhoveder).
(Foto ©: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Billed 9-31: Det er sjovt at fotografere designerbriller; man skal dog være opmærksom på, hvilke lysformere der bedst kan anvendes. Og hvor. Jeg foretrækker smalle softboxe, som kan placeres vandret, lodret eller skråt af mig afhængigt af glasets bukning. Da der heller ikke er nogen standardindstillinger i produktfotografering, gælder det også her: Bare prøv forskellige muligheder!
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Forhåndsvisning
I næste (og sidste) del af denne tutorial vil vi beskæftige os med professionelt lysanvendelse udendørs.
