Jura
Også i fotografi er det vigtigt at overholde nogle vigtige love for at undgå unødvendige problemer. Selvom konsekvenserne ikke nødvendigvis betyder, at man bliver ført væk i håndjern. Økonomiske konsekvenser er ofte lige så ubehagelige.
"De vigtigste retssager for fotopraksis" er undertitlen på bogen Fotografi og Jura, som jeg har skrevet sammen med advokat Dr. Kötz. Her finder I detaljerede beskrivelser af sager og løsninger på retsspørgsmål vedrørende fotografi. For alle, der ønsker eller er nødt til at beskæftige sig nærmere med dette emne.
1. Ophavsretbeskyttelse:
Ophavsretbeskyttelsen opstår automatisk ved oprettelsen af et foto; den skal derfor ikke registreres nogen steder. Den gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død, hvis der er tale om et fotografisk værk, altså en fotograf, der er designet til at blive taget. Domstolene taler i denne forbindelse om kriterierne for "personlig og åndelig skabelse". Hvis fotoet derimod er en simpel snapshot, beskyttes ophavsretten "kun" i 50 år fra oprettelsen.
2. Navngivning:
Ifølge ophavsretsloven har ophavsmanden ret til at blive navngivet, når et eller flere af hans fotos offentliggøres. Dette skal ske på en sådan måde, at navnet kan tilknyttes det pågældende billede.
3. Ret til eget billede:
Et billede, hvor en person er afbildet, må kun offentliggøres, hvis personen har givet tilladelse til det. Undtagelser: når personen kun optræder som "tilbehør" eller hvis personen anses som absolut person fra samtidshistorien.
Før offentliggørelsen af modelbilleder skal I indhente den skriftlige tilladelse fra den afbildede person. Betaling af et modelhonorar forudsætter i tvivlstilfælde tilladelsen til offentliggørelse.
4. Fotografering af personer i offentligheden:
Ved arrangementer, der finder sted i offentligheden, herunder demonstrationer, skal de deltagende personer acceptere at blive fotograferet. Det samme gælder, hvis billedet skal betragtes som dokumentation af en tilstand, da det i så fald er en optagelse fra samtidshistorien. Det er dog ikke tilladt at fokusere på enkeltpersoner, i så fald kræves tilladelse før offentliggørelse af billedet.
Når billeder, der er taget i offentligheden, skal bruges til reklame, er det vigtigt, at forbipasserende ikke kan genkendes. Eller I kan ansætte statister, der får en modelhonorar. Lovene gør altså forskel på brugen af billeder. Den (informative) presse har flere friheder end reklamer.
5. Husretsregler:
Hvis I tager billeder i lukkede rum (f.eks. på et hotelværelse, på en tandlægeklinik, i en skøjtehal osv.) eller på en andens grund (f.eks. ved en sportsbegivenhed, i svømmehallen osv.), kræver det tilladelse, hvis I ønsker at offentliggøre billederne.
Husretsreglerne gælder, hvilket betyder, at ejeren eller besidderen kan beslutte, om han vil tillade at tage billeder (og offentliggørelse) eller ej. Det bedste, I kan gøre, er at skaffe jer en locationsaftale, som I får ejeren til at underskrive, hvis I planlægger at offentliggøre billederne.
Hvis I tager billeder on location, bør I sørge for at få en locationsaftale underskrevet af ejeren. En lejekontrakt med tidsbegrænsning i fotosessionen opfylder samme formål. At reservere et hotelværelse, uden at hotelledelsen ved, at I vil tage billeder der, betragtes ikke som betaling af en locationsafgift.
6. Koncertbilleder:
Hvis I ønsker at fotografere på en koncert, kræves der normalt en akkreditering, dvs. tilladelse fra ejeren eller arrangøren, der betragtes som husbond for koncertens varighed.
Hvis I fotograferer på en koncert, skal I respektere arrangørens husretsregler. Generelt er det desværre blevet accepteret, at der kun må fotograferes under de første 3 sange ved koncerter, og det endda kun uden blitz. I de fleste tilfælde kræves også en akkreditering; der er kun få undtagelser ved optræden af mindre kendte kunstnere i mindre klubber.
Før koncerten skal I undersøge præcist, hvilke betingelser der gælder for den pågældende koncert. I bør ikke indgå "tvangskontrakter" (f.eks. hvis fotograferne skal have deres billeder "godkendt" af ledelsen før offentliggørelse); det vil være klogere at følge med koncertfotograferne og boykotte arrangementet. Dette billede er også taget med den typiske perspektiv, der har udviklet sig til at være karakteristisk for koncertbilleder, da det kun må tages fra fotogravenen, der er lige foran scenen.
7. Panoramafrihed:
Værker, der er "vedvarende" (permanent) placeret på offentlige veje og gader samt pladser, kan normalt fotograferes og resultaterne kan også offentliggøres. Dette omfatter kun den ydre synsvinkel. Det er heller ikke tilladt at trænge ind på privat ejendom for at kunne foretage optagelsen.
Hvis værket kun er "midlertidigt installeret", må der ikke ske en kommerciel spredning af billeder, medmindre ophavsmanden til installationen har givet jer tilladelse hertil (skriftligt).
I Tyskland gælder princippet om "panoramafrihed". Hvis I fotograferer uden brug af hjælpemidler såsom f.eks. et stativ eller en stige, er det tilladt. Det er desuden en forudsætning, at I gør dette fra et synspunkt, der er på jordniveau og på en offentligt tilgængelig gade (eller vej eller plads).
8. Ret til at fotografere genstande:
Ingen kan forbyde en anden at f.eks. fotografere dennes bil eller yacht i offentligheden. Der er ikke noget ret til at fotografere genstande.
Ejeren af yacht'en kunne ikke forbyde mig at fotografere hans flotte motorbåd og offentliggøre billedet. I visse tilfælde bør man dog overholde havenretten for lystbådehavnen, når man tager sådanne billeder.
9. Efterligne fotomotiver:
Offentliggørelse af efterlignede fotos er forbudt. Dette gælder også, selvom billederne ikke er kommercielle, f.eks. præsenteret på internettet på fotocommunities.
Også hobbyfotografer må ikke næsten identisk kopiere berømte kunstneres værker og lægge dem på internettet. Tilladt er kun "fri anvendelse" af et andet værk, hvis resultatet er et "selvstændigt værk" og det andet værk kun bruges som skabelon til egne bearbejdninger. Dette kaldes "fri anvendelse". Det er vigtigt, at de "lånte træk fra det oprindelige værk" bliver "udvisket" gennem bearbejdningen.
10. Paparazzi-fotos:
Når man fotograferer berømtheder, bør man kende sine rettigheder, før man giver tilladelse til offentliggørelse af billederne. Hvis det drejer sig om en berømthed, der skal betragtes som en absolut person af samtidshistorien (dette gælder for monarker og regeringsledere, men også for værter som Jauch og Stefan Raab, topatleter, der regelmæssigt er i rampelyset som Michael Schumacher osv.), kan billederne offentliggøres uden tilladelse, medmindre berømthedens privatliv bliver krænket.
Der skal derfor altid foretages en afvejning mellem pressefrihed og offentlighedens behov for information på den ene side og berømthedsbeskyttelsesinteresser på den anden side. Hvis der fotograferes en begivenhed med historisk betydning, har offentlighedens informationsinteresse forrang frem for berømthedsinteresserne. Ugeblade, som er potentielle aftagere af sådanne billeder, ved typisk ret nøje, om de pågældende fotos må trykkes.
Noget andet gælder naturligvis, hvis optagelserne ikke er blevet lavet i hemmelighed, men berømtheden (her: Daniela Katzenberger) har givet tilladelse til offentliggørelsen og har fået et honorar som model (og der foreligger en modelfrigivelse).
Opdragsfotos som reference:
Hvis I har givet jeres kunder de eksklusive brugsrettigheder til billederne (hvad der kan antages regelmæssigt ved betalte opdragsfotosessions), skal I have en udtrykkelig (skriftlig) tilladelse for at kunne præsentere billederne som selvreklame på jeres hjemmeside!
Dette punkt er de fleste fotografer ikke bekendt med, måske også svært at forstå, men det er sådan loven er. Det er bedst at aftale med jeres kunder på forhånd, at I må bruge enkeltbilleder fra fotosessionen til jeres selvreklame på jeres hjemmeside (og gerne også på flyers, som I distribuerer som selvreklame)!
Hvis I ønsker at bruge fotos fra et opdrag på jeres hjemmeside eller andre steder til jeres selvreklame, bør I have en skriftlig samtykkeerklæring fra jeres kunde.
12. Stjålne fotos:
Hvis nogen uberettiget (altså uden jeres tilladelse) offentliggør et eller flere af jeres fotos, skal han: for det første ophøre med dette, for det andet fjerne billederne (f.eks. slette dem fra sin hjemmeside), for det tredje give oplysninger om, i hvilket omfang offentliggørelsen fandt sted, og for det fjerde betale erstatning til jer.
13. Ændret overbevisning:
En fotomodel kan ikke ensidigt og simpelthen opsige den eksisterende modelkontrakt med en fotograf efter nogle år, heller ikke hvis der er tale om nøgenbilleder. Grunden skal være af dybereliggende karakter, f.eks. hvis modellen efterfølgende har påbegyndt et nyt liv som nonne i et kloster.
Selv hvis retten anerkender en "ændret overbevisning", betyder det ikke, at fotografen bare sådan kan fravige sine rettigheder i henhold til den eksisterende modelkontrakt. I de fleste tilfælde vil den afbillede person skulle betale en erstatning til fotografen.
14. Formålstilknytningsreglen:
For eksempel, hvis man indgår en forlagsaftale om en billedbog og overfører rettighederne til "værket" til forlæggeren, har man til hensigt, at forlæggeren skal trykke billederne samlet i form af en billedbog og derefter sælge billedbøgerne til boghandleren. Heller ikke forlæggeren vil have til hensigt at gøre noget andet ved indgåelsen af forlagsaftalen.
Hvis forlæggeren efter en tid fjerner enkelte billeder og sælger dem til pressen i en anden sammenhæng, fordi modellen på billederne er en kendis, strider det imod formålstilknytningsreglen og er ikke tilladt.
Hvis to kontrakt parter har forskellige opfattelser af fortolkningen af en kontrakt, skal formålstilknytningsreglen anvendes. Jeg havde også en sådan sag, da forlæggeren af en af mine billedbøger ville sælge Cora Schumachers billeder enkeltvis til pressen.
15. Ubetydeligt tilbehør:
Det sker ofte, at billeder bliver brugt af private eller grafikere uden at have indhentet tilladelse fra ophavsmanden. Billederne bruges som baggrunde, som en del af virksomhedskataloglayoutet, osv. Argumentet er, at billeder, hvis de betragtes som ubetydeligt tilbehør, frit kan bruges. Argumentet her er forkert: Billeder, selv hvis de kun bruges delvist, skal ikke betragtes som ubetydeligt tilbehør i sådanne tilfælde. Et ubetydeligt tilbehør ville f.eks. være et reklameplakat i vinduet på en af de mange butikker, der er afbildet på et billede af en gågade.
Man får færrest problemer ved at lave abstrakte fotos i sit eget studie. Også landskabsfotos er uproblematiske. Men selv hvis I altid handler korrekt, kan I stadig blive påvirket, hvis andre ulovligt bruger jeres fotografier. Også i sådanne tilfælde er det vigtigt at kende sine rettigheder. Hvis et sådant foto bliver brugt uden min tilladelse, kan jeg kræve, at det bliver stoppet, presse på for at det bliver fjernet og kræve oplysninger om omfanget af offentliggørelsen. Derudover kan jeg gøre krav på erstatning. Mindst vil krænkeren skulle betale en fiktiv licensafgift, som f.eks. kunne beregnes efter MFM-honoraranbefalingerne. Derudover de sandsynligvis opståede advokat- og retsomkostninger.
