10 Efterbehandling
Figur 10.1: Billedet viser trommeslageren ved koncerten med Milow den 1. september 2011. Efter den førsteklasses datalagring (og arkivering) er det nødvendigt at foretage et udvalg af de allerbedste fotografier. Disse skal derefter let redigeres og mærkes med nøgleord.
Først da kan de gemmes separat og stå til rådighed for offentliggørelse (forhåbentlig: salg). Nikon D3S med 4,0/24-120-mm-Nikkor med en brændvidde på 70 mm blev brugt. 1/200 sekund, blænde 4, ISO 1.600.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
10.1 Datalagring og arkivering
Før jeg ser på billederne eller foretager et valg, er det første skridt i efterbehandlingen sikringen (og arkiveringen) af originalfilerne, som normalt er RAW-filer for koncertfotografer (på grund af de vanskelige lysforhold er RAW-filformatet det mest hensigtsmæssige, da der kan fås mest ud af optagelserne). Først når alle billeder er korrekt (og dobbelt) sikret, begynder jeg udvælgelsen.
Der findes forskellige datalagringssystemer. Jeg foretrækker dobbelt datasikring på henholdsvis 2 forskellige RAID-systemer ("StudioRAID Blueline" på den ene side og "myRAID" på den anden side, begge fra Certon Systems; tilgængelig f.eks. hos www.calumetphoto.de), som er fysisk adskilt i brug. Redundansen, der uundgåeligt følger af denne metode, tjener datasikkerheden, for hvis et RAID-system bliver stjålet eller ødelagt i en brand, er alle mine vigtige billeder stadig tilgængelige på det andet system.
Figur 10.2: Til min løbende datalagring bruger jeg RAID-systemet "Studioline" fra Certon Systems (RAID = "Redundant Array of Independent Discs" = redundante arrangement af uafhængige harddiske). Dette består af 8 harddiske, hvor op til 2 harddiske kan fejle samtidigt (og alligevel forbliver alle data sikret). Til sidst er billeder kapital for os fotografer, og det ville være meget ærgerligt, hvis værdifulde billeder gik tabt på grund af dårlig og uprofessionel datasikring. Dette system er designet som NAS (Network Access Storage), dvs. over netværket kan både medarbejdere få adgang til det og for eksempel kunder over internettet fra hele verden. For at undgå misbrug og uautoriseret adgang kan mapper oprettes med adgangstilladelser til dette formål.
For mig er denne løsning langt mere attraktiv (og sikker) end at opbevare vigtige data i en abstrakt "cloud" (altså hos et mig ukendt datacenter et sted i verden).
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Fotografer bør gemme deres billeder efter et velafprøvet mønster, der tillader dem hurtigt at finde billeder, når de kræves (f.eks. til salg til et musikblad). Databaser er velegnede hertil. Dette gælder dog kun for de bedste, udvalgte fotografier. De komplette billeder fra fotosessions kan med fordel gemmes kronologisk, f.eks. efter mønsteret:
…
2013-04-22 - David Garrett - Koncert - Berlin
2013-05-16 - Eros Ramazzotti - Koncert - Berlin
2013-06-08 - Depeche Mode - Interview - Berlin
2013-06-09 - Depeche Mode - Koncert - Berlin
2013-06-16 - Staatsoper für Alle - Koncert - Berlin
2013-07-12 - Blackmail - Koncert - Bochum
…
På den måde vil man allerede i indholdsfortegnelsen kunne se, hvad de enkelte optagelser handler om. Sorteringen er på grund af den foranstillede dato nødvendigvis kronologisk stigende. Hvis man yderligere har gemt sine bedste, udvalgte og redigerede billeder i en database, er man godt rustet til alle formål, da arkivering på denne måde kan udføres effektivt, og de nødvendige optagelser kan også findes hurtigt.
Figur 10.3: De udvalgte bedste billeder gemmes også i en database for at kunne findes hurtigt ved forespørgsler fra kunder. Der kræves en professionel nøgleordsmærkning til dette, da søgeforespørgsler senere kan filtreres i overensstemmelse hermed. Violinist David Garrett til koncerten i Philharmonie i Berlin den 22. april 2013. Canon EOS-1D X med EF 2,8/300mm. 1/250 sekund, blænde 4,0, ISO 4.000. Manuel indstilling af eksponeringsparametre. Valgt eksponeringsmålemetode: Spotmåling.
(Foto © 2013: DAVIDS/Sven Darmer - www.svendarmer.de)
10.2 Billedudvælgelse
Mange fotografer begår fejlen at foretage en forhastet billedudvælgelse; helst straks efter koncerten, mens indtrykkene stadig er friske. Denne metode er helt legitim, hvis hastigheden afgør salgssucces; f.eks. for pressefotografer, der stadig samme aften skal sende et fotoudfvalg til den lokale avis, så billedet sammen med en koncertanmeldelse allerede kan blive offentliggjort i avisen den følgende dag. For alle andre koncertfotografer gælder dog reglen, at der i det mindste skal være en nat (helst: 24 timer) mellem optagelserne og billedudvælgelsen. Så bliver man lidt mere "objektiv", i det mindste med lidt mere afstand, til at vælge billederne ud.
Figur 10.4: Jeg har valgt dette billede, fordi jeg efter min mening formåede at skyde et "typisk" billede af kunstneren til denne koncert. Jan Delay synger, hopper, er ekstravagant klædt og står demonstrativt i forgrunden, mens bandet forsvinder i baggrunden på scenen. Naturligvis findes der lignende billeder; men dette er en af mine 5-stjernede favoritter. Jan Delay ved sin koncert den 20. august 2010 ved Zeltfestival Ruhr i Bochum/Witten. Nikon D3S med 2,8/24-70-mm-Nikkor ved en brændvidde på 24 mm. 1/1000 sekund, blænde 3,5, ISO 3.200. (Foto © 2010: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Hvilket program der bruges til udvælgelsen, er egentlig uvæsentligt. Jeg bruger Bridge fra Adobe.
Næsten alle billedudvælgelsesprogrammer har til fælles, at fotografierne kan tildeles prioriteringer; for eksempel ved tildeling af farver eller ved hjælp af stjerner. Det anbefales at i første omgang, ved stadig medium visning, vurderer alle tilsyneladende bedste fotos med tre *** stjerner.
I den efterfølgende anden gennemgang, hvor kun fotos med tre stjerner *** eller mere vises, vil de bedre fra første gennemgang enten blive vurderet med fire stjerner **** eller de største favoritter straks med fem stjerner *****. De fotografier, der er lidt svagere end gennemsnittet af dem vurderet med tre stjerner ***, nedgraderes ved tildeling af to stjerner ** og forsvinder fra visningen (da kun fotos, der har tre stjerner *** eller mere, vises).
Til sidst ser man i en yderligere gennemgang alle fotos i en stor visning, som man i den forrige gennemgang har vurderet med fire **** eller fem stjerner. Nu bør man vurdere alle fotos, der skal redigeres og tilføjes til salg, med fem stjerner. Gennem denne successiv-systematiske fremgangsmåde opnår man, at man ved sammenligninger også kan finde de bedst vellykkede ud fra meget ens fotografier/motiver. Derudover bevarer man overblikket over, hvor mange topfotos der faktisk blev taget ved koncerten, og hvor mange fotografier der blev udvalgt til videre behandling.
Figur 10.5: Nogle gange kan man have svært ved at beslutte sig; mange billeder ligner hinanden, adskiller sig kun i nuancer. Derfor kan det ofte være hensigtsmæssigt at sammenfatte flere fotos i en collage, som i et "studie". Her fandt jeg det interessant, at trommeslageren næsten var belyst ens (med naturligt dagslys), mens baggrunden farvemæssigt ændrede sig igen og igen. Nikon D800 med 2,8/70-200mm-Nikkor ved brugt brændvidde 100mm. 1/320 sekund, blænde 3,5, ISO 800.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
10.3 Billedredigeringstips
Koncertfotografi betragtes generelt som en fotografistil med dokumentarisk karakter. Det skyldes, at de fleste offentliggørelser sker i forbindelse med koncertrapportager. Det er derfor nærliggende at præsentere (avis- og magasin-) læserne ægte, uforfalsket billedmateriale.
I dette tilfælde vil en billedredigering kun blive udført meget diskret. Lysstyrke og kontraster optimeres, og for kraftige farvestik (som typisk opstår gennem uhensigtsmæssigt scenelys) filtreres ud.
Også støjreduktion er ofte nødvendig, da mange koncertfotos nødvendigvis er taget med høj lysfølsomhed (ISO 3.200 og mere). Støjreduktionen hjælper med at dæmpe den forstyrrende billedstøj, så man kan levere teknisk fejlfrie (eller i det mindste bedre) fotos.
Figur 10.6: Camera Raw giver mulighed for at reducere støj under udvikling af RAW-filerne for billederne. Denne funktion værdsættes af mange koncertfotografer, da på grund af de relativt svage lysforhold ved de fleste koncerter er vi nødt til at indstille ISO-følsomheder på ofte 3.200 ISO eller mere for at kunne fotografere nogenlunde uskarpt (uden stativ!). Her vises en eksemplarisk støjreduktion på en af mine fotos (for at vurdere effekten ved en detaljeret visning af billedet på 100%, se næste side).
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.7: Culcha Candela den 20. august 2011 ved Zeltfestival Ruhr. Nikon D3S med 4,0/24-120mm Nikkor, ved brugt brændvidde 24mm. 1/500 sekund, blænde 4,0, ISO 3.200.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.8: Udo Lindenberg til koncert i Berlin den 15. oktober 2008. Efterbehandlingen af de bedste (udvalgte) fotos er en del af processen. I det mindste bør lysstyrke og kontrast kontrolleres på hvert foto og om nødvendigt optimeres. En billedskærpelse (via Photoshop: Filter>Skarphedsfilter>Skræpmaskering) skal også udføres, inden billederne offentliggøres. Vær dog opmærksom på ikke at overdrive skærpelsen og at det er det sidste trin før billedafgivelse!
(Foto © 2012: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
Ændring af billedets farver kan betragtes som en acceptabel intervention uden at billedet mister autenticitet. Især dagblade plejede tidligere at offentliggøre fotos i sort-hvid. Efter at de fleste aviser er skiftet til farvetryk, og nu præsenteres alle sider i farver, har dette dog ændret sig; men sort-hvide fotos er stadig "in" og lige så populære hos unge som ældre.
Det bør dog bemærkes, at ikke alle optagelser virker lige godt i sort-hvid; for nogle spiller farverne en alt for stor rolle for, om billedet virker eller ej. Andre billeder er derimod langt mere udtryksfulde i sort-hvid, hvorfor enhver fotograf opfordres til at undersøge sine koncertfotos for at se, om der er billeder, der vil blive bedre modtaget af betragteren efter passende bearbejdning.
Figur 10.9: Her er tre eksempler på det samme foto: Det øverste foto viser originalen. Det er ikke redigeret, farverne rød og blå i baggrunden har en stærk signalvirkning. Ved første øjekast ville man sandsynligvis sige, at farverne i dette foto er uundværlige for billedets virkning. Efter fjernelse af farverne (her foretaget ved fuldstændig reduktion af farvemætningen) opstår et sort-hvidt foto (midtfor), som i sammenligning med originalen virker mere kedeligt, blegt (og netop farveløst). Ved direkte sammenligning ville de fleste sandsynligvis foretrække originalen. Ikke desto mindre spiller redaktørens færdigheder en stor rolle ved redigeringen af et foto. Som dette eksempel tydeligt viser, er ren reduktion af farvemætningen for at få et sort-hvidt billede ikke nødvendigvis optimal. Yderligere/forskellige redigeringsprocesser er nødvendige, hvis billedet skal virke. Jeg har her valgt at give det sort-hvide foto en markant varmere "touch" ved at tone det sepiabrun (nederste foto).
Når jeg sammenligner dette med originalen, kan jeg godt lide det meget bedre, fordi de kraftige farver rød og blå nu ikke længere distraherer så meget fra sangeren. Billedet passer nu bedre til den delvist blide musik fra Milow end det farverige original. Milow-koncert den 1. september 2011. Nikon D3S med 1,4/85mm Nikkor. 1/160 sekund, blænde 2,2, ISO 1.250.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.10: I Photoshop har jeg gemt en standardiseret kommandosekvens til konvertering af farvefotos til sepia under Handlinger. Dette sparer ikke kun tid, men sikrer også, at de fleste af mine sepia-fotokonverteringer passer godt sammen. Hvis man hver gang foretager sepia-toning individuelt, kan det ske, at billederne virker for forskellige og ikke passer sammen. Dog forbeholder jeg mig stadig ret til at ændre toningen individuelt i enkelte tilfælde, f.eks. hvis jeg ikke er 100% tilfreds med standardkommandosekvensen til dette formål. Muligheden for at gemme (og navngive) redigeringskommandosekvenser under Handlinger i Photoshop er en stor hjælp, når det handler om at redigere flere fotos (f.eks. til en kunde) på samme måde.
I enkelte tilfælde kan yderligere billedredigeringer dog være helt legitime eller også nyttige, hvis man f.eks. ikke ønsker at bruge billederne til pressemeddelelser, men i stedet planlægger offentliggørelser, der ikke er relateret til en bestemt koncert eller bestemte kunstnere (så at sige "neutral").
Figur 10.11: Som regel får jeg meget sjældent mine billeder til at virke "forkerte". Man ser hurtigt ud over dem med sådanne effekter. Af og til dog, når man har brug for abstrakte billeder, der passer til temaet "musik", men ikke skal tilknyttes individuelt til en musiker eller et band, er de et effektivt middel til forvrængning. Nikon D3S med 4/24-120-mm-Nikkor ved brugt brændvidde på 105mm. 1/200 sekund, blænde 4,0, ISO 2.500. Manuel indstilling af eksponeringsparametre.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.12: Her kunne jeg virkelig godt lide fliseeffekten, efter at jeg yderligere havde ændret billedets farver. Når man bruger Photoshop-filtre, er det vigtigt at være opmærksom på ikke at bruge sådanne effekter for ofte. Det er også hensigtsmæssigt ikke altid at bruge de samme indstillinger til disse effekter, men individuelt for hvert billede for at se, hvilken parameterkombination der giver den bedste effekt. Sunrise Avenue til koncert den 27. august 2012. Nikon D4 med 1,4/85mm Nikkor. 1/640 sekund, blænde 2,5, ISO 2500. Blændepræference (tidsprioriteret).
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.13: Oprindeligt var jeg en sort-hvid-fotograf. Jeg kunne ikke lide de fleste tilfældigt opståede farver på mange af mine fotos; reduktionen til sort-hvid (eller ofte også sepia) gjorde efter min mening mine fotografier mere udtryksfulde og interessante. En gang, dengang der stadig blev fotograferet med film, opdagede jeg "krysset" af billeder (en diasfilm udsættes og derefter udvikles som en negativfilm, i C41 i stedet for E6) for mig selv.
Resultatet var, efter at jeg havde fundet den film, der var bedst egnet til mine formål, at billederne blev meget mere farverige, med stærkere kontraster. Dette fungerer også i digital fotografering: Ved hjælp af kommandoerne Farvesaturation og Gradationskurver, kan man oprette fotos, der er "stærkt farverige" og næsten ser grafiske ud på grund af kontrasterne.
Det øverste billede viser originaloptagelsen. Som det første trin har jeg gjort billedet smalere ved at skære en bid af fra bunden; derudover har jeg øget farvesaturationen på optagelsen meget kraftigt for at få de farverige farver (se midterste billede). Wir sind Helden ved koncert den 25. august 2011. Nikon D3S med 1,4/85mm Nikkor. 1/250 sekund, blænde 3,5, ISO 2.000. Manuel indstilling af eksponeringsparametre.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.14: For yderligere abstraktion og for at opnå en næsten grafisk effekt, har jeg derefter i andet trin forstørret kontrasterne på billedet markant ved hjælp af Gradationskurver i Photoshop.
Note: Mulighederne for billedredigering og forvrængning er næsten ubegrænsede, især ved brug af Photoshop. Vær dog opmærksom på, hvordan dine fotos skal anvendes. En for stærk redigering eller forvrængning kan modvirke formålet med autentisk koncertreportage.
Hvis billederne derimod udstilles i gallerier, handler det om selve kunstneriske udtryk i fotograferingerne og mindre om de afbildede musikere, så er forvrængninger af enhver art naturligvis et effektivt middel for fotokunstneren til at udtrykke sin synsvinkel.
At orientere sig mod formålet med offentliggørelsen er derfor en god måde at beslutte, hvor meget billedredigering der er tilladt og nødvendig.
10.4 Præsentationen
Hvis man præsenterer sine fotos for offentligheden, bør man overveje at præsentere dem så "smart" som muligt. En ramme omkring billedet (i Photoshop oprettes dette med kommandoen Område) har samme funktion som et passepartout fra analoge tider.
Den "merarbejde", der kræves for at præsentere fotos på en passende måde, betaler sig i høj grad. Fotografierne fremstår mere elegante, mere værdifulde.
Hvis man har til hensigt at bruge skrift (for eksempel navnet på fotografen) på billedet eller passepartoutet, bør man vælge en neutral "farve" (sort, grå eller hvid) eller en farve, der også findes i billedet.
Billede 10.15: For at få den hvide ramme ("passepartout-erstatning") til at skille sig ud fra den hvide baggrund af papir, har jeg også farvet hjørnerne (i Photoshop: brug af en meget blød pensel, som kun "stryger" hjørnerne). Koncert med Jan Delay og band den 20. august 2010 ved Zeltfestival Ruhr. Nikon D3S med 2,8/24-70-mm-Nikkor ved brændvidden 70mm. 1/1250 sekund, blænde 3,5, ISO 3.200. Blændepræference (tidsprioritet).
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
10.5 Kategorisering
Når man videregiver fotos til kommercielle formål, især til professionelle distributører (redaktioner, billedbureauer, etc.), bør man sikre, at vigtige informationer om billedindholdet ikke mangler.
I musikkoncertfotografering omfatter dette for eksempel: Navnet på det optrædende band, navnet på kunstneren i centrum af billedet, arrangementsted og sted for optræden (f.eks. "Olympiastadion Berlin"), dato og tidspunkt for optagelsen, særtræk (f.eks. "den sidste koncert med sit band, før han forlod det") og selvfølgelig fotografens navn og andre ophavsretsinformationer (f.eks. ved publicering, at fotografens navn ikke kun nævnes, men også internetadressen).
Derudover kan angivelse af bankoplysninger være hensigtsmæssig, således at kommercielle distributører har bankdataene til at overføre licensgebyrerne (ud over fakturaen, hvis den angiveligt ikke nå frem).
Billede 10.16: Nøgleord (tags) hjælper med at finde billeder til specifikke formål. Det ovenstående billede kan derfor nemt findes, hvis der søges efter fotos relateret til live-musik, koncert, klassisk musik, sceneoptræden osv. Og også i forbindelse med "blinde" ville det ovenstående billede blive forhåndsvalgt på grund af nøgleordsmærkningen. Det kunne for eksempel blive offentliggjort i en artikel om blinde kunstnere. Koncert med Andrea Bocelli den 15. maj 2013 i Philharmonie i Berlin. Canon EOS-1D X med EF 2,8/300mm. 1/200 sekund, blænde 4,0, ISO 3.200. Lukkerprioritet (blændeautomatik). Valgt ekspoteringsmetode: midtvægtet integreret måling. (Foto © 2013: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
Bemærk: Nøgleordsmærkningen hjælper med at finde billeder, der passer til det søgte emne, hurtigt. Dog bør kun meningsfulde nøgleord anføres. Nogle (koncert-) fotografer er lidt for generøse med tildelingen af nøgleord, hvilket får fotos til at dukke op hyppigt i søgninger - men sjældent relateret til emnet. Dette kan hurtigt ødelægge det gode forhold til kunden, hvorfor valg af nøgleord virkelig bør overvejes og være passende til billedindholdet.
Billede 10.17: Percussionist Martin Grubinger til koncert i Philharmonie i Berlin den 11. april 2012. I skrivende stund har nøgleordene fra min kollega Sven Damers Photoshop-filinformationer virkelig hjulpet mig, for uden disse ville jeg ikke have kendt navnene på musikerne. Canon EOS-1D Mark IV med EF 2,8/300mm. 1/160 sekund, blænde 2,8, ISO 1.600. Lukkerprioritet (blændeautomatik). Eksponeringsmålemetode: midtvægtet integreret måling.
(Foto © 2012: DAVIDS/Sven Darmer – www.svendarmer.de)
Ønsker jer altid "Godt lys" og mange fantastiske koncerter!
Jens Brüggemann, april 2014
