Her er en oversigt over de enkelte kapitler:
Del 1 - "Models" fotografering
Del 2 - Det fornuftige (!) udstyr
Del 3 - At finde egnede modeller
Del 4 - Lokationsøgning
Del 5 - Udvikling af billedideer
Del 6 - Billedkompositionstips
Del 7 - Stylingtips
Del 8 - At belyse modeller dygtigt
Del 9 - Effektivt samarbejde i teamet
Del 10 - Poseringstips
Figur 10.1: Arme og ben (og knæ og albuer) bør ikke pege direkte mod kameraet; så virker de små og stumpy (eller med knæ og albuer: klodsede og grimme). De bør heller aldrig være helt strakte; det ser stift, usmidigt og ufordelagtigt ud. Det er bedre at holde armene og benene altid (let) bøjet. Tips som disse hjælper jeres model med naturligt at indtage smukke og fotogene poseringer. Nikon D3S med 2,8/300mm Nikkor. 1/800 sekund, blænde 4, ISO 500.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Når jeg for eksempel forklarer en model, at billedvirkningen af næsten alle poseringer er markant større, når der opbygges en vis kropsspænding (fordi modellen så fremstår markant mere præsent), forstår de dette og kan implementere det under posering.
Eller hvis jeg forklarer en model, at det ben, som al vægten lægges på, ser tykkere ud end det andet ben, der ikke bærer vægt. Og derfor er det bedre at holde det ben, som ikke bærer kropsvægt, tættere på kameraet (end det andet, som ser tykkere ud).
Modellerne forstår sådanne forklaringer og vil fremover bestræbe sig på at posere mest fordelagtigt.
Figur 10.2: Det er ofte de strakte poseringer med ret ryg, der ser bedst ud. Begyndermodeller kan ikke vide dette, hvorfor sådanne tips fra fotografen hjælper modellen med at gøre arbejdet bedre. At være model er mere anstrengende, end de fleste tror. Regelmæssige korte pauser er derfor vigtige, så modellen ikke bliver træt og også kan holde styr på fotoskydninger, der varer hele dagen. Nikon D3 med 2,8/24-70mm Nikkor ved brugt brændvidde 24mm. 1/125 sekund, blænde 22, ISO 200.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
10.1 Give plads til fri bevægelse
Nogle gange er det bedre at give modellen stor frihed og bare lade dem "gøre det"! Fotografen vil derefter kun gribe ind korrigende. Vigtigt ved denne tilgang er, at modellen hele tiden bevæger sig (gerne til livlig musik) og ændrer poseringer flydende.
Den mest almindelige fejl, der begås fra modellens side med denne tilgang, er, at så snart en ny positur er indtaget, venter modellen på, at fotografen skal trykke på udløseren. Dette er imidlertid kontraproduktivt og ville tage elegance fra bevægelserne og få dem til at virke hakket. Derfor er det bedre at fortælle modellen at bevæge sig hele tiden (til musikken), og at man kun indimellem tager billeder.
Figur 10.3: Ved at tage fotos på denne beskrevne måde opnår man, at modellen virkelig kun indtager poseringer, der ser naturlige (og ikke stive og dikterede) ud. Det skal dog være klart, at på denne måde er korrektioner fra fotografens side kun sjældent mulige, og instruktionerne skal gives meget hurtigt. Nikon D4 med 1,4/50mm Nikkor. 1/160 sekund, blænde 7,1, ISO 100.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
10.2 Forlængelse af benene visuelt
Jeg har fotograferet mange fantastiske modeller, som f.eks. kun var 1,65m høje. Og alligevel var de smukke, yndefulde og havde en fantastisk udstråling. For fotos behøver modellerne ikke altid præcis de foreskrevne mål. Vigtigere er fotogenicitet, altså tilstedeværelsen på billederne.
Men modellerne, der er under 1,70m høje, ville alle gerne være højere. Derfor er de normalt også ret begejstrede for muligheden for visuelt at se højere ud ved hjælp af et vidvinkelobjektiv.
Når man fotograferer en stående model fra en lav position, forlænges benene visuelt. Dette sker på grund af forvrængningen af vidvinkelbrændvidderne. Det kræver, at fotografen holder kameraet skråt op nedefra og op.
Da ikke kun benene, men (fordi de er nærmest den nederste billedkant) især også fødderne (eller skoene) forvrænges, skal fotografen passe på ikke at overdrive denne effekt.
Figur 10.4: Også på dette foto lå jeg for modellen. På grund af den "subtile" vidvinkelbrændvidde på "kun" 32mm er effekten af den visuelle forlængelse af benene tydelig, men ikke så generende, at fødderne ville se overdimensionerede ud. Nikon D3 med 2,8/24-70mm Nikkor ved brugt brændvidde 32mm. 1/160 sekund, blænde 8, ISO 200.
(Foto © 2009: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.5: Effekten kan yderligere forstærkes ved at bruge et smalere billedformat end normalt. Denne model var højst 1,66m høj. Takket være vidvinklen, lav perspektiv og afskæringsværktøj til billedbeskæring ser det næsten "kæmpestort" ud. Nikon D3S med 2,8/24-70mm Nikkor ved brugt brændvidde 34mm. 1/160 sekund, blænde 4, ISO 2500.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
10.3 Fotografering af lidt mere fyldige modeller
Nogle modeller er lidt tykkere end normalt. Jeg synes dog heller ikke, at det er noget problem, for hvis proportionerne er rigtige, kan det også se rigtig godt ud!
Men dem, der gerne vil fotografere sådanne modeller som slankere end de er, skal sørge for, at poserne altid er meget strakte. Mange mandlige fotografer kender effekten af at "fjerne øl maven": Hvis man ønsker at trække maven ind, opnås dette ikke kun ved at spænde mavemusklerne. Derudover trækkes der også dybt vejret, hvilket hæver brystkassen, og rygraden strækkes, hvilket får udseendet til at forlænges med et par centimeter (og dermed se slankere ud).
En anden trick er at arbejde med tøj, der skjuler eventuelle problemområder. Så i stedet for at bruge hotpants kan der for eksempel arbejdes med en nederdel af middellængde (hvis modellen har problemer med sine lår).
Den tidligere beskrevne optiske forlængelse af benene kan også virke vidundere og få modeller til at se betydeligt slankere ud.
Figur 10.6: Strakte poseringer får også ikke helt så slanke modeller til at se attraktive ud. Nikon D3X med 2,8/14-24mm Nikkor ved brændvidden 14mm. 1/250 sekund, blænde 20, ISO 100.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
10.4 Smukt fotografering af bryst og bagdel
I nøgen- og erotisk fotografering ligger hovedfokus i mange optagelser på at smukt fremvise brysterne (hos de kvindelige modeller) og bagdelen (hos både mandlige og kvindelige modeller).
Bagdelen ser ud til at være mere attraktiv efter den generelle skønhedsstandard, når den fotograferes med et stramt rundt look. Den skal således stikkes ud, hvilket er ret anstrengende og kan forårsage rygsmerter.
Også med modeller, der klager over en angiveligt for stor bagdel, er det fotograferisk mere fordelagtigt at stikke den ud og dermed gøre den rund. Det kræver modellerne en vis viljestyrke; men alternativet ville være at slappe af i bagdelens muskler, hvilket kan skabe ujævnheder og se misformet (og dermed uattraktivt) ud.
Så: Selv en stor bagdel ser mere fordelagtig ud på fotos, når den bliver stukket ud! Dette gælder for både kvindelige og mandlige modeller.
Figur 10.7: På dette foto kan man tydeligt se, hvor meget det kræves at strække ryggen, for at bagdelen kan blive stukket ud og se fast og fyldig ud. De fleste (nybegynder-) modeller begår fejlen ved at bøje overkroppen fremad for at stikke bagdelen ud. Men det ser bedre ud, når overkroppen holdes oprejst. Det er klart mere udmattende, men motiverede modeller vil gerne gøre dette for at få smukkere fotos. Nikon D3S med 2,8/24-70mm Nikkor ved brændvidden 36mm. 1/160 sekund, blænde 4,5, ISO 2500.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.8: Selv i liggende stilling kan bagdelen stikkes ud som beskrevet ovenfor. Hvor anstrengende det er, kan man bedst forstå ved at prøve det selv i liggende stilling. Så får man også en bedre forståelse for modellernes præstation. Og forstår, hvorfor fotografer bør skynde sig meget med sådanne optagelser. Nikon D3X med 2,8/70-200mm Nikkor ved brændvidden 145mm. 1/160 sekund, blænde 22, ISO 100.
(Foto © 2012: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Mange modeller har problemer med størrelsen på deres bryster. Dette kan jeg ofte ikke forstå, for det handler ikke om størrelsen, men om formen. Selv en relativt lille barm ser meget smuk ud, hvis formen er rigtig og den ikke hænger.
Også ret store bryster betragtes ofte af deres ejere som for små, hvilket jeg heller overhovedet ikke kan forstå. Det lader til at være et psykologisk problem for mange kvinder. (Fra mande fraktionen ved jeg fra mange samtaler, at store bryster iøjnefaldende, men foretrækkes ikke af flertallet af mænd. Dette gælder især for bryster med silikoneimplantater).
Fotografisk ser brysterne ofte mere fordelagtige ud, når armene holdes højt under posering og hængende undgås på den måde.
Figur 10.9: Når armene hænger ned, ser brysterne hos de kvindelige modeller heller ikke altid smukt faste ud. Så det anbefales at løfte armene (f.eks. over hovedet). Det løfter brysterne attraktivt. Nikon D3S med 2,8/105mm Mikro Nikkor. 1/80 sekund, blænde 5,6, ISO 200.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.10: Selv smukke store bryster ser ofte flade ud i liggende stilling. Så hvis du fotograferer en model, der har komplekser på grund af størrelsen af hendes bryster, bør du ikke fotografere hende liggende. Eller få hende til at holde hænderne eller en klud (eller undertøj) foran. Nikon D3S med 2,8/24-70mm Nikkor ved brændvidden 55mm. 1/125 sekund, blænde 5, ISO 200.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.11: Selvom jeg personligt ikke bryder mig om silikonebryster - har de (fotografisk set) fordele over naturlige bryster, når man ligger ned: De falder ikke sammen.
(Dog kan "kenderen" straks se, at det ikke kan være naturlige bryster ...). Nikon D3S med 2,8/105mm Mikro Nikkor. 1/160 sekund, blænde 4, ISO 250.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
10.5 Fedt og usædvanlige poseringer
For modelposer gælder: Hvad der sandsynligvis ser ret dumt ud i virkeligheden, ser ofte ret "fedt", "afslappet" og udtryksfuldt ud på billeder!
På den måde er modelarbejde lignende teater: Det er de store gestus, de overdrevne poseringer, der tæller. I bør derfor råde jeres model til - så længe det passer til billedindholdet - at handle så overdrevet som muligt. (Det samme gælder delvist også for ansigtsudtryk). Så vil jeres billeder fremstå professionelle og moderne.
Hvis der fotograferes foran en enkel (studie-) baggrund næsten uden rekvisitter, er det endnu vigtigere at tage denne rådgivning i betragtning, fordi modellen så står i fokus, og intet kan aflede opmærksomheden.
Figur 10.12: Nogle modeller, som Agnes her, har modelarbejdet i blodet. De har en fornemmelse for, hvilke kropsholdninger der er effektfulde og fotogene nærmest automatisk. Som fotograf behøver man, hvis overhovedet, kun at rette små ting. Hvis Agnes stod sådan i køen til bageren ved kassen, ville jeg sandsynligvis ikke have talt til hende, men i stedet ængsteligt have gået udenom hende ... ;-)
(Foto © 2006: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.13: Jo mere teatralske, desto bedre! Modelposer kan gerne være usædvanlige og overdrevne. På billeder ser det mere effektfuldt ud (og dermed som regel bedre) end "normale" kropsholdninger. Nikon D3X med 2,8/24-70mm Nikkor ved brændvidde på 24mm. 1/80 sekund, blænde 22, ISO 100.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.14: Selv ekstremt overdrevne poseringer er velegnede til fotos. Enhver kan være kedelig; så sæt ikke begrænsninger for jer selv! Jeg siger altid til mine modeller: Jo mere vanvittige - jo bedre! Og den slags fotosessions er sjovere end normale, som man allerede har gjort tusind gange. Nikon D3 med 2,8/24-70mm Nikkor ved brændvidde på 26mm. 1/125 sekund, blænde 4,5, ISO 200.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
10.6 Flere modeller samtidig foran kameraet
Jo flere modeller (samtidig) der står foran kameraet, desto vanskeligere bliver det for fotografen at dirigere dem alle i overensstemmelse med billedideen. Og endnu sværere er det at instruere modellerne til at indtage de perfekte poser (eller korrigere de indtagne poser i overensstemmelse med fotografens forestillinger). Det bliver overordentligt vanskeligt med hver ekstra tilføjet model.
Figur 10.15: Når to eller flere modeller vises på billederne, bliver det vanskeligere for os fotografer at give instruktioner. Det er vigtigt, at I dirigerer modellerne hurtigt, højt og tydeligt, og især præcist. Så vil de også lytte koncentreret og være opmærksomme, hvilket er vigtigt ved fotos af flere personer.
(Foto © 2008: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.16: Det er lettere, når en af modellerne står i forgrunden, og den anden i baggrunden som staffage (pyntegenstand). Hvis personen bagved også bliver let sløret, vil billedbetragternes blikke rette sig mod den forreste model, hvor posen dog skal være korrekt. Nikon D3X med 2,8/105mm Nikkor. 1/250 sekund, blænde 3,5, ISO 100.
(Foto © 2010: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Figur 10.17: Jo flere modeller der fotograferes samtidig, jo sværere er det at give dem individuelle instruktioner. Kropsholdninger kan heller ikke korrigere individuelt uden at noget ændres hos de andre modeller. At stå stille er ikke noget, vi mennesker er naturligt gode til; det gælder ikke kun for børn. Det er lettere at lade modellerne have frihed eller for eksempel at give dem en simpel billedidee, som de derefter sammen kan føre ud i livet. Billedet er et snapshot fra en af mine Ibiza-workshops, som finder sted årligt i maj.
(Foto © 2008: Jens Brüggemann - www.jensbrueggemann.de)
Efterskrift
Man lærer kun at fotografere ved at fotografere. I har nu fået nogle tips af mig i denne tutorialserie, som helt sikkert vil være nyttige for succesfuld model-fotografering. Nu gælder det om at omsætte denne "lærdom" til praksis, så den for det første bliver siddende i jeres hoveder og for det andet resulterer i virkelig gode, ekstraordinære modelfotos. Man kan først fotografere, når man har nogle fantastiske fotos at vise; teori alene gør ingen mester.
Når I fremover tager billeder, så tag jer tid til at kigge i ro og mag på resultaterne på skærmen bagefter. Overvej, hvad I gjorde forkert. Og ærg jer over de alt for dumme fejl. Men selv disse vil hjælpe jer videre, for det er der, I vil lære! (Jo dummere fejlen er, jo større er chancen for, at I aldrig vil begå den igen!)
Men velsign jer selv mentalt, når I kommer frem til et særligt smukt billede! Det er også en del af det at udvikle sig. At ærgre sig over sine fejl; men også at være stolt af sin læringsproces.
Jeg ønsker jer altid "Godt lys" og fantastiske, engagerede modeller!
Jens Brüggemann
