Professionel lysstyring udendørs
Når man fotograferer udendørs, skal man forvente, at lysforholdene kan ændre sig hurtigt og umærkeligt. Vores øje tilpasser sig skiftende lysstyrke - kameraet gør det ikke. Dette er grunden til, at selv professionelle foretrækker at arbejde udendørs med en af automatikfunktionerne (tids-, blænde- eller programautomatik) (eller i det mindste konstant orientere sig efter belystningsmålerens værdier).
Når man bruger et batteridrevet blitzanlæg, er man dog nødt til at arbejde manuelt udendørs. Der er så kun den konstante kontrol af kameraets skærm for at bemærke og tage hensyn til lysstyrkesvingninger fra det eksisterende lys. Afhængigt af "blandingsforholdet" mellem det eksisterende (kontinuerlige) lys og det anvendte blitzlys vil svingninger i det kontinuerlige lys have større eller mindre betydning.
Eksempel
Hvis jeg bruger et blitzanlæg med lav effekt udendørs om dagen og mine kameraindstillinger for eksempel er 1/60 sekund ved blænde 4,0 og ISO 200, så er det klart, at det eksisterende lys har en relativt stor indflydelse på billedresultatet. Hvis jeg derimod bruger 1/160 sekund ved blænde 16 og ISO 100 og blitz med 1.000 wattsekunder, vil andelen af dagslys være meget mindre.
Figur 10-1: Det, der ser så dramatisk ud her, var i virkeligheden en helt almindelig sommerdag på Ibiza. Ud over det kontrastfulde sollys har jeg her brugt min mobilgenerator med 1.200 wattsekunder blitzstyrke. Blitzhovedet kan ses øverst til venstre i billedet. Hvis man ønsker at blitze under sådanne ekstreme lysforhold, som findes i sydlige lande, kræves der meget blitzkraft for at modstå den kraftige sol. Nikon D3 med 2,8/24-70mm Nikkor. 1/200 sekund, blænde 22, ISO 200.
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
10.1 Arbejde uden hjælpemidler
Det er ikke altid, at man har lysmæssige hjælpemidler til rådighed, når man fotograferer på location, for at håndtere svære lysforhold. Så er den eneste mulighed at gøre det bedste ud af den aktuelle situation.
Når solen skinner kraftigt, skal man passe på, at kontrasterne ikke bliver for store. Det er bedre at orientere sig omkring eksponeringen efter de områder, der bliver oplyst af solen. Selvom det får det samlede billede til at blive mørkere, vil det blive mere tolereret end hvis for lyse områder bliver udefinerede.
Motivsituationer med modlys i klart solskinsvejr bør undgås, for at korrekt eksponere et model i modlys uden oplysning vil føre til, at baggrunden bliver håbløst overbelyst. Det er bedre at "lade" modellen drukne og i stedet eksponere baggrunden korrekt. Derefter vil modellen kun blive gengivet som silhuet, men hvis posen vælges dramatisk effektfuld, kan det se meget udtryksfuldt ud.
10.2 Arbejde med oplyser og afskærmer
For at opnå en afbalanceret belysning er det nødvendigt at håndtere kontrasterne (mellem områderne oplyst af solen og skyggeområderne). Disse er dog ikke altid generende; det afhænger af motivet og lyssituationen.
På en skyet himmel vil der sjældent være kontraster. Højst hvis en person står udendørs på en mørk overflade, og lyset ovenfra forhindrer, at øjenhulerne får lys. Normalt vil lyset på en skyet himmel være blødt og blive reflekteret flere gange på modellen. For fotografer er diffust lys ideelt, da man ikke behøver at bekymre sig om at håndtere kontraster.
Problemer opstår først, når skyerne forsvinder, og det klare vejr får sollyset til at ramme jorden (og vores model) direkte og uhindret.
Figur 10-3: Ved mine fotoworkshops i udlandet (her et billede fra Andalusien-workshoppen 2010) bruges oplyser fra California Sunbounce. Her blev "Sun Mover" brugt af deltagerne. Ved at fokusere med de to håndtag leder den lyset sammen.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
De grundlæggende funktioner ved oplyser og afskærmer er let forståelige. Derfor kan de også anvendes af uerfarne. Når man tænker over, at vinklen for lysindfald er lig med vinklen for lysudfaldet, når man hurtigt frem til det ønskede resultat. En let vugging hjælper med at bekræfte, om det reflekterede lys fortsat rammer modellen optimalt.
Billede 10-5: Direkte sollys fører til for kraftige kontraster. For at tage et teknisk fejlfrit billede kræves hjælpemidler til at mildne kontrasterne. En afskærmning, der holdes mellem solen og modellen, samt en oplyser (her fastgjort til stativ ved hjælp af en grip-head), som indirekte oplyser modelens skyggesider med sollys, danner en ideel kombination.
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Billede 10-6: Resultatet er et billede med en afbalanceret belysning. Den beskrevne fremgangsmåde er også ideel til modebilleder. At baggrunden, der bliver belyst af direkte sollys, fremstår lysere, er en positiv sideeffekt: Så virker billedet lyst og venligt, hvilket er ønskværdigt især ved reklamebilleder. Nikon D3 med 2,8/300mm Nikkor. 1/800 sekund, blænde 4,5, ISO 200.
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Bemærkning: Hvis man ikke har en oplyser eller afskærmning til rådighed, kan man måske recitere til naturlige oplyser eller afskærmninger. Så bliver brudeparret typisk placeret under et træ af bryllupsfotografer. Træets bladkrone danner således en naturlig afskærmning (hvor man skal være opmærksom på den lette grønlige farvetone, der opstår).
Som oplyser kan f.eks. en hvid husmur fungere. Også lys sand (på strandbilleder) kan have en oplysende effekt, afhængigt af solens position.
Billede 10-7: Og selv med diffust lys kan skygger stadig oplyses. Det naturlige dagslys ovenfra reflekteres her ved hjælp af en Sunbounce-reflektor. Sunbounce holdes således, at skyggerne (øjenhulerne, under hagen og under næsen) hos mor og datter oplyses.
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Billede 10-8: Resultatet kan ses: Et professionelt billede takket være et enkelt lille (simpelt) hjælpemiddel.
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
10.3 Arbejde med systemblitz
Systemblitz har den fordel, at de er lette og håndterlige. De kan derfor passe i enhver fototaske, hvilket gør dem ideelle til udendørsbrug. Selv under længere vandringer vil de ikke veje meget.
For at opnå en mere interessant belysning af modellen, anbefaler jeg på det kraftigste at bruge systemblitzen frihånd. På den måde kan man opnå en markant "plastisk" effekt af lyset, i modsætning til hvis den var fastgjort til kameraets blitzsko.
Billede 10-9: Indbyggede blitze i amatørkameraer har den ulempe, at de ofte virker flade og ikke kan bruges indirekte eller frihånd. De forstyrrende skygger i baggrunden kunne jeg dog undgå i dette billede, fordi baggrunden var langt væk. Desuden sørger det modlys fra den nedgående sol yderligere for, at skyggerne på barnet ikke er synlige.
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Billede 10-10: "Eliptisk Diffusionsdome" fra "Calumet Reflektor Set til påsteckblitz" (koster 79,90 euro brutto og inkluderer desuden 1 mini-beauty-dish med 2 forskellige indsatser og med 3 honeycombs og 4 farvefiltre samt 1 spot-vedhæftning) giver blødt lys. Da den udsender lys hele vejen rundt, blev en oplyser også holdt af en assistent i mit Ibiza-workshop 2011, således at også blitzlyset reflekteres mod modellen fra den modsatte side af "Eliptisk Diffusionsdome". Resultatet kunne ses, hvilket er grunden til, at denne "Eliptisk Diffusionsdome" hører til de meget få vedhæftninger, jeg kan anbefale til systemblitz. (Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
10.4 Arbejde med batteri-blitzsystem
Hvem derimod har brug for kraftigere lys eller forskellige lyskarakteristika for kreative effekter, vil ikke kunne undgå at anskaffe sig et batteri-blitzsystem.
Den gode nyhed er, at der er sket meget inden for udendørs-blitzsystemer i de seneste 5 år. I dag kan man vælge mellem mange muligheder. Så der findes næsten altid en passende (blitz-)løsning til ethvert behov.
Det vigtige er, at I altid er opmærksomme på, at der ikke længere er det ene lys; der er nu to forskellige (!) lysarter: det eksisterende dagslys og det medbragte (ekstremt korte) blitzlys.
For dem, der arbejder med et batteri-blitzsystem udenfor, er den vigtigste opgave at finde en meningsfuld (effektfuld) balance mellem de to former for lys. Hvor stor en del af belysningen i billedet skal udgøres af dagslys? Hvor stor en del af blitzlyset? Skal det naturlige sollys dominere – eller det kunstige blitzlys? (Bemærk at blitzlys ikke behøver at se kunstigt ud; i mange af mine billeder kan man ikke se, om det dominerende hovedlys var blitz- eller sollys.)
Fremgangsmåden er ganske enkel: Jeg anbefaler at fokusere først på baggrunden og vælge en eksponering (f.eks. ved at prøve sig frem), der giver den ønskede effekt. Først derefter skal blitzlyset tilføjes. Da vi kan regulere blitzens styrke, kan vi bruge blitzlyset med præcis den styrke, der er nødvendig, ved de valgte (og indstillede på kameraet) eksponeringsparametre (tid, blænde, ISO-følsomhed).
Et eksempel
Jeg vil gerne fotografere en model på en klippe foran baggrunden med solnedgangen. Da solen er bag modellen, skal modellen enten oplyses forfra eller med blitz. Jeg vælger at bruge en "skarp" blitz.
For at bestemme den korrekte eksponering for baggrunden, sætter jeg mit kamera til blændeautomatik. Jeg har valgt en lukkertid på 1/160 sekund, som også er passende til blitzanlæg. Jeg bruger en ISO-værdi på ISO 100.
Jeg tager billedet med det ønskede motiv, men kun med landskabet i baggrunden. Modellen træder til siden for ikke at være i det valgte motiv. Blændeautomatikken bestemmer (kun for baggrunden) blænde 11 (ved 1/160 sekund og ISO 100). Jeg kan godt lide baggrunden i den gengivne form, fordi sollyset (de sidste solstråler) har fået resten af landskabet og himlen til at være let underbelyst.
Nu sætter jeg mit DSLR til manuel styring. Jeg lader kameraet være ved ISO 100, beholder også lukkertiden på 1/160 sekund og indstiller blænden til 11.
Nu kan modellen indtage den ønskede position. Jeg tænder for blitzanlægget, retter lyset fra blitzhovedet i den ønskede vinkel mod modellen og tager en testoptagelse med f.eks. 62,5 wattsekunders blitzstyrke.
Testoptagelsen er perfekt (som forventet) med hensyn til baggrunden, men modellen er alt for svagt oplyst. Jeg øger blitzstyrken med to blændetrin til 250 wattsekunder. Det betyder, at jeg nu bruger fire gange blitzstyrken.
Efter at have taget billedet og kontrolleret resultatet, finder jeg ud af, at både forgrund og baggrund gengives perfekt (tilstrækkelig lyst, men ikke for lyst). Nu kan jeg begynde at "skyde" variationer af dette motiv. Da det er en solnedgang, ved jeg, at jeg skal skynde mig, for der er kun få minutter tilbage, før solen går ned bag landskabet i baggrunden. (Se fotoet nedenfor!)
Figur 10-11: Om morgenen og om aftenen, når sollyset ikke er så stærkt, kan blitzanlæg med f.eks. "kun" 250 wattsekunders styrke være tilstrækkelige. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvilken lysform du bruger, da forskellen i lysudbytte mellem normalreflektor og softbox kan være op til to blændetrin. Afstanden fra lyskilden til modellen spiller også en væsentlig rolle.
(Foto ©: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 10-12: Når du arbejder udenfor med en batteridrevet blitzanlæg, er det meget vigtigt regelmæssigt at kontrollere eksponeringen, for dagslyset (afhængigt af andelen med flere eller færre betydelige virkninger på billedresultatet) kan ændre sig ubemærket. Fordi vores øjne tilpasser sig meget hurtigt til skiftende lysforhold automatisk, ser vi ikke disse ændringer. Ved manuel eksponeringsindstilling på vores kamera (nødvendigt ved brug af blitzanlæg) kan ændringer i de naturlige lysforhold dog have betydelige virkninger på vores fotos! Udnyt fordelene ved digital fotografering ved at kunne se billedresultatet med det samme på din kameraskærm (og derved straks opdage eventuelle fejl).
(Foto ©: K. Bloch)
Figur 10-13: Genskærmsfotos er særligt stemningsfulde. Hvis man fotograferer modeller i modlys fra den klare sol under en skyfri himmel, vil de blive alt for mørke. Hvis man ikke kun vil fotografere silhuetten, er det derfor nødvendigt at oplyse modellen forfra. For at konkurrere med den stærke sol i sydlige lande kræver det en betragtelig "power". Derfor anbefaler jeg at anskaffe batteridrevne blitzanlæg med en effekt på mindst 1.000 wattsekunder.
Det betyder nogle gange en betydelig indsats, men hvis resultaterne er tilfredsstillende, har det været besværet værd. Til disse fotos vandrede jeg omkring 4 kilometer langs stranden alene med modellen for at komme til det ønskede sted. Kamerarygsæk, blitzgenerator, blitzhoved, stativ og drikkevarer skulle jeg slæbe på. Modellen havde nok at gøre med sit makeup og sit tøj, selvom vi til sidst ikke brugte tøjet, bortset fra smykkerne ... Nikon D3X med 2,8/14-24mm Nikkor. 1/250 sekund, blænde 22, ISO 100.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Figur 10-14: Når du arbejder med blitz udenfor, intensiveres farverne på tøjet. Også himlens blå farve gengives kraftigere, hvis den er let underbelyst. Nikon D3S med 2,8/24-70mm Nikkor ved brugt brændvidde på 24mm. 1/250 sekund, blænde 22, ISO 200.
(Foto © 2011: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Bemærk: Batteridrevne blitzanlæg har også mulighed for brug af modellampe. Dette giver dog ikke rigtig mening udenfor afhængigt af omgivende lysstyrke. Derfor er modellamperne på de bedre anlæg også styringsstyrede (ofte med en varighed på 10 eller maksimalt 30 sekunder). Dette forhindrer, at du ved et uheld efterlader modellampen tændt, hvilket ville mindske batteriets kapacitet hurtigt.
Hvis batteridrevne blitzanlæg derfor har en (mere eller mindre stærk) modellampe, så kun for at kunne vurdere lysføringen og lyskarakteristikken om natten (tidligt om morgenen eller om aftenen) eller indendørs. I løbet af dagen, i solskin, hjælper heller ikke en kraftig modellampe på 650 watt. På grund af modellampens ikke-brugbarhed er det derfor nødvendigt at rette blitzhovedets retning meget omhyggeligt, da det kan ske, at blitzlyset ikke rammer modellen korrekt, men lyset bortstråler.
Figur 10-15: Det er fornuftigt, før du køber en ny blitzanlæg, at leje de relevante enheder (og foretrukne lysformere) mindst én gang, fx en lang weekend, på lån hos en fotohandler (f.eks. hos Calumet; filialer findes i Tyskland i Berlin, Hamburg, Düsseldorf, Essen, Stuttgart og München). Så kan du uforpligtende teste, om det valgte blitzanlæg lever op til dine forventninger. Ikke kun forhandlere, men også mange producenter tilbyder muligheden for at leje deres udstyr. Lejeprisen bliver i øvrigt ofte krediteret ved senere køb af et blitzanlæg.
(Foto © 2013: Jens Brüggemann – www.jensbrueggemann.de)
Afslutning
Denne vejledning "Professionel belysnings- og lysstyringsteknik" skulle introducere jer til verdenen af professionel (!) belysningsudstyr. Korrekt håndtering af blitzanlægget var et af de mest centrale punkter, da mange af de tricks, der deles her, kun er kendt af professionelle fotografer med års erfaring med blitsteknik.
Oversigten over anbefalede blitzanlæg kan have virket kort for nogle. Der er alligevel så mange enheder fra anerkendte producenter! Jeg ønskede dog at begrænse mine anbefalinger til anlæg, som jeg selv er overbevist om, at de opfylder professionelle behov. Det var vigtigt for mig kun at skrive om udstyr, som jeg har arbejdet med gennem mine yrkesår, eller som mine kolleger kun har rosende ord om. Det virkede mere meningsfuldt for mig at gøre det sådan i stedet for bare at kopiere de tekniske data fra virksomhedernes brochurer (som det ofte sker). Derfor har jeg også gerne accepteret en vis ufuldstændighed.
Pålidelighed og holdbarhed af blitzanlægget er grundforudsætninger for professionelle brugere. Købet af nyt udstyr skal derfor betragtes som en investeringsbeslutning. "Kuponer" er desværre ikke tilgængelige, men modsat de fleste moderne kameraer forældes gode blitzanlæg ikke så hurtigt. 25-30 år med intensiv brug bør ikke være noget problem for professionelle enheder. Alle bør være klar over, at kvalitet har sin pris.
Lysstyring med blitzanlæg i sig selv er mindre kompliceret, end mange begyndere tror. Når man først har forstået princippet om, at man med en indstilling af lysstyrken proportional med blitzlyset allerede før optagelsen kan vurdere det nøjagtige lysforløb, vil man heller ikke have nogen problemer med at skabe effektfulde fotos selv ved hjælp af blitzanlæg.
Brugen af belysningsudstyr betyder for os fotografer lettere arbejde, øget effektivitet og udvidelse af kreativitetsrummet.
Jeg ønsker jer god fornøjelse og held og lykke med at realisere jeres egne ideer! Uanset om det er indendørs eller udendørs!
Jens Brüggemann, www.jensbrueggemann.de, 2013!
