Del 01 - Introduktion: Motiv Dyr - dyre godt!
Del 02 - Den rette udstyr
Del 03 - De primære problemer: lys & skarphed
Del 04 - Det handler om udsnittet!
Del 05 - Forberedelser til fotooptagelser og planlægning
Del 06 - Hundefotografering
Del 07 - Kattefotografering
Del 08 - Hestefotografering
Del 09 - Smådyrsfotografering
Del 10 - Indoor-optagelser - studiefotografering
Del 11 - Outdoor-optagelser
Del 12 - Billedredigering
Del 13 - Diverse generelle tips
Del 14 - Reptilfotografering
Her er en kort oversigt over emnerne i guiden til reptilfotografering:
- Introduktion
- Dette bør I vide om krybdyr på forhånd
- Fotografering af krybdyr uden blitz i terrarier
- Fotografering af krybdyr i studiet
- Fotografering af mennesker med krybdyr
1. Introduktion
Først og fremmest vil jeg gerne sige følgende: Mit ekspertområde er dyrefotografering inden for hunde, katte og heste. Jeg har fotograferet krybdyr for at kunne skrive denne guide, fordi det var vigtigt for mig at give jer læsere på PSD.Tutorials.de nogle nyttige tips, hvis I også overvejer at tage dette skridt på et tidspunkt.
Krybdyr er utroligt fascinerende, især for fotografer. Krybdyr er smukke, yndefulde, nogle gange farlige. Krybdyr er ældgamle. Krybdyr er for os ofte vilde og fremmede væsener. Hvad ved I f.eks. om krybdyr?
Hvis I ikke selv har disse dyr og har derfor undersøgt tilstrækkeligt, hvordan disse dyr skal holdes på en artskorrekt måde og har tilstrækkelige oplysninger derom, ved I sandsynligvis lige så lidt som jeg gjorde, før jeg skrev denne guide. Intet.
Når vi slår op på Wikipedia om krybdyr, står der, at det drejer sig om hvirveldyr. De har hale, hornskællet hud og fire ben (undtagen hos slanger og nogle øgler; der er de tilbøjelig). De lægger æg eller føder levende unger og udvikler sig direkte. Dvs., de har ikke en larvestadium. Krybdyr er ektoterme og koldblodige dyr, der så vidt muligt regulerer deres kropstemperatur ved adfærd (solbadning, etc.) Det er sandsynligvis også det, vi allerede ved.
Men hvilken slange er f.eks. giftig? Hvordan viser en skægagame stress? Må jeg fotografere en varan med blitz, eller stresser det den? Hvor tæt må jeg komme på en skorpion? Her når vi hurtigt til grænserne. Da jeg begyndte at overveje at skrive en guide om krybdyr, måtte jeg selvfølgelig sætte mig ind i disse fremmede væsner. Jeg var 70 % nysgerrig, men også 30 % meget ængstelig.
På de andre dyreområder er jeg efterhånden blevet rutineret og erfaren. Jeg ved, hvordan jeg skal handle i visse situationer, men når man bevæger sig ud på ukendt territorium, er man hurtigt magtesløs og angst.
Hvordan skulle jeg finde krybdyr og samtidig opbygge erfaring og indhente information? Desværre modtog jeg meget negativ respons, da jeg bad om hjælp på krybdyrsfora. Selv om jeg skrev, at jeg ikke kendte mig på dette område og havde brug for hjælp, og slet ikke vidste, om det var i orden at fotografere krybdyr uden at skade dem, begyndte mange straks at kritisere mig. "Ansvarlige krybdyrsejere ville aldrig lade mig fotografere deres dyr, og især som fotograf ville jeg prioritere æstetikken af disse dyr over alt andet osv..."
Det var altså ikke ligefrem let. Jeg er selv meget glad for dyr, og jeg ville aldrig fotografere et dyr, hvis det stressede det. Jeg er klar over, at et krybdyr kræver helt andre betingelser end en kat. Jeg kom heller ikke langt i dyrebutikker, men til sidst havde jeg stor held. Gennem tilbuddet på min hjemmeside om at fotografere krybdyr fra private gratis, kom der endelig et par henvendelser!
Derefter havde jeg den store lykke at møde hr. Andreas Appenheimer fra A-Z Terraristik i Essen, som straks inviterede mig til sig og sine krybdyr. Han gav mig muligheden for at tage de fleste af de billeder, der vises her, i sin butik, og hjalp mig med hjerte og sjæl og underviste mig endda i krybdyrkundskab.
For os begge var det altid vigtigste, at dyrenes trivsel stod i første række. Så lærte jeg, hvordan jeg kan fotografere dyrene uden blitz, hvad jeg skal være opmærksom på, når jeg nærmer mig et krybdyr, og hvordan jeg kan genkende stress. Det hele fascinerede mig så meget, at jeg har besluttet at fortsætte med at fotografere krybdyr, så vidt det er muligt for mig.
Nu håber jeg, at I lader jer inspirere af mig, og at billederne inspirerer jer.
Forvent ikke for store resultater. I skal alligevel gøre det bedre end mig som altid! Som sagt blev billederne ikke taget i et studie, men hovedsageligt i de faktiske terrarier, i krybdyrenes levesteder, og uden blitz. Derudover har jeg ikke det optimale udstyr til krybdyrfotografering.
Nu til det egentlige indhold af guiden! God fornøjelse med læsningen.
2. Dette bør I vide om krybdyr på forhånd
Hvis I fotograferer en hund eller en kat, så har I tid til også at omfordele. I kan roligt skifte sæt, snakke med ejeren, måske besvare telefonen ved siden af. Afhængigt af hvilket krybdyr der er i jeres studie på det givne tidspunkt eller som lige kigger ud af et åbnet terrarium, kan det se helt anderledes ud.
Jeg vil ikke skabe panik her. Tværtimod. Det er bare vigtigt at vide, hvad der eventuelt også kan ske under sådan en optagelse. Især fordi jeg nu også fotograferer personer i mit studie med krybdyr, er det uundværligt at vide, hvilke risici man evt. løber. Og jeg er helt ærlig: Hvis min kunde har en skorpion på armen, så er jeg også meget spændt.
Der er nogle ting, I absolut bør være opmærksomme på, når I fotograferer krybdyr. Det er helt ligegyldigt, om I fotograferer dem i hjemmet eller specifikt i et indrettet studie. Hvis I ikke har så meget erfaring med krybdyr, bør I instruere ejeren i at blive, overvåge dyrets stresssignaler og især gribe ind i tide. Især hvis I fotograferer dyret i studiet med personer. Men dette vil jeg gå mere i dybden med i det sidste punkt i guiden.
Besvarelsen af disse spørgsmål skal helt sikkert være på jeres forberedelsesliste:
• Hvilket krybdyr fotograferer jeg, og hvad skal jeg være opmærksom på?
• Har krybdyret tilstrækkelig ro i sin omgivelser?
• Hvordan kan jeg undgå stress i miljøet?
• Hvordan genkender jeg stress?
• Er det giftigt? Hvad kan der ske i tilfælde af allergi?
• Er jeg tilstrækkeligt beskyttet, eller hvad skal jeg gøre for at beskytte mig selv?
Mange af svarene kan sikkerhedsejer give jer på forhånd. Han vil også vide præcist, hvad han kan byde sit dyr, og hvornår fotosessionen skal afbrydes. Hvis ikke, er det jeres opgave. Observer dyret! Præcis som I ville gøre med en hund. Bare husk, at jeres slange ikke vil kradse sig eller gabe, hvis den er stresset.
Man kan se stress hos slanger ved, at de begynder at trække vejret dybere. De begynder at ”pumpe” kraftigere. Først vil de forsøge at trække sig tilbage! De vil krølle sig sammen og gøre sig selv mindre. I må ikke ignorere dette! For i næste skridt – og det kan hurtigt blive for sent – kan slangen måske reagere aggressivt.
Til dette retter den sig normalt op, og dens hals bliver S-formet. Hvis I er for tæt på, kan det blive farligt. Selvfølgelig er det ikke sådan for alle slags slanger, men I bør være opmærksomme på slanges vejrtrækning.
Det er vigtigt, at slangen har haft en tilstrækkelig måltid for nogle dage siden. Ikke for længe før fotosessionen, så den ikke er alt for sulten på vores fotograf, men heller ikke så frisk, at den muligvis kaster sit måltid op under stress.
Hr. Appenheimer har stillet mig hans fantastiske slanger til rådighed for fotografering. Vi har fotograferet dyrene i deres habitat, hvor de hører til! Der er sikkert nogle eksemplarer, der kan tages ud af terrariet i kort tid og sættes på en træstamme eller lignende, så de f.eks. kan fotograferes foran en foto baggrund og også med blitzlys.
Meget tålmodig var f.eks. de smukke rødhalede Boas. Disse eksemplarer vil dog fortsat vokse; senere vil Boa Constrictor nå en størrelse på 2-3 meter. Disse slanger er meget rolige og lod sig fotografere godt. De var kun lidt nysgerrige, men ellers egnede de sig som fotoemner.
Mange krybdyr hvæser eller sprutter, når de føler sig truet. Som f.eks. kameleoner. De kan blive ret modbydelige og også bide. Tro mig. Det gør ondt. Så jeg havde den lille Lara, en smuk Yemen kameleondame, hos mig i studiet. Ærligt talt havde jeg ikke stor forventning til hende, da jeg var meget uerfaren. Hun virkede bare fremmed for mig, selvom jeg var fascineret.
Da hun gentagne gange forsøgte at kravle ned fra bordet, og hendes ejer satte hende tilbage i det grønne, forblev hun helt rolig, men også ubekymret i sin vej fra sit kedelige grene. På et tidspunkt ville jeg automatisk flytte hende og gik naturligvis hen mod hende.
Nå, der havde jeg ikke regnet med Lara. Hun vidste nøjagtigt, at det ikke var hendes ejer, der prøvede at tage hende op. Hun vendte sig lynhurtigt mod mig og hvæsede så kraftigt, at jeg hoppede en halv meter bagud. Ret snedigt, disse små bæster. Man må ikke undervurdere dem. Hvis jeg havde taget hende op, ville det helt sikkert have gjort ondt.
Nogle krybdyr er meget farlige og bør kun fotograferes af erfarne personer under visse forudsætninger. Leguaner kan f.eks. give frygtelige skader med et haleslag.
Skorpioner kan f.eks. ikke kun gribe smertefuldt med deres tang, men især give gift ved forsvarsstik, som ligner et biestik meget. Hvis personen, der modtager giften, har en biestik allergi, kan det blive farligt hurtigt. Også ved hjertesygdomme bør man være meget forsigtig med skorpioner!
Fuglespindler har lange irriterende hår, og de kan muligvis udføre et forsvarsbid. Det er meget farligt ved hjertesygdomme, biestikallergier eller luftvejssygdomme som astma. Derudover er biddet ekstremt smertefuldt.
Informér jer venligst tilstrækkeligt. Det er den altafgørende ved reptilfotografering.
3. Fotografering af reptiler uden blitz i terrarier (Indtryk)
Som allerede nævnt ønsker jeg ikke at blive alt for længe her, men mere vise nogle billeder, hvordan I kan fotografere reptiler uden blitz i terrarier. Jeg mangler selv det passende udstyr. Et makroobjektiv er helt sikkert perfekt, hvis I kan nærme jer dyrene sikkert.
Ellers ville noget på omkring 200mm-300mm med høj lysstyrke, muligvis endda en fast brændvidde, være perfekt egnet – selvfølgelig på et stativ. Jeg måtte stige op ad en stige for de fleste optagelser og var ret skæv på benene.
Jeg arbejdede med en åben blænde på de fleste billeder. Gå til det yderste, hvad angår ISO, som din kamera kan klare, uden at lide for meget af kvalitetstab, og hold en eksponeringstid omkring 1/250 til 1/125.
Du kan faktisk også godt fotografere dette håndholdt.
Så juster blænden lidt op, så du får mere skarphed end jeg gjorde på de følgende billeder. Nogle gange kunne der godt have været lidt mere, selvom det nogle gange ser godt ud.
Sjælden og en absolut drøm, men desværre er en varan lige så farlig som smuk ... Denne varan bor også hos AZ Terraristik i Essen.
Med lidt vandforstøvning, som dyrene elsker, ser de endnu smukkere ud!
4. Fotografering af reptiler i studiet
Indtil videre har jeg desværre kun haft få muligheder for at fotografere reptiler i studiet. Slanger og kamæleoner samt en skorpion. Jeg har desværre ikke haft mere på min liste endnu.
Det er bedst at fotografere dyrene på gulvet for at undgå risikoen for at de falder ned. For nogle arter kan et stort bord også gøre det, så der kan trædes til, hvis dyrene bevæger sig væk fra det oprindelige sæt. Brug et stativ eller læg dig ned på gulvet, hvis dyrene er der, så du er i øjenhøjde.
Det bedste er at arrangere sættet helt naturligt. Dvs. arbejd med ting fra dyrets habitat. Spørg ejeren, om han kan medbringe en rod, trænger og eventuelt nogle grønne planter. Det virker altid fantastisk som baggrund. Ellers er det ligegyldigt, om du vælger en farvet eller neutral baggrund. Dyret skal selvfølgelig komme rigtig til sin ret! Sort er derfor heller ikke helt forkert.
Tænk derefter på mine ord om stress. Observer dyret og skynd dig at tage billeder, uden at falde i stress. Forbliv helt rolig. Det kan du kun, hvis du har informeret dig selv om alle risici på forhånd. Lad ikke dyret sidde i studiet længere end nødvendigt.
Lav kun nogle få optagelser; skab dig en plan på forhånd, hvad du vil fotografere, og vær tilfreds med det, dyret tilbyder dig. Og hvis det betyder, at du kun har en haledel i billedet. Hvis dyret er stresset, skal det tage en pause eller skydningen skal endda afbrydes.
Dette par bartagamer blev fotograferet lige ved siden af terrariet. De blev kun taget kortvarigt ud. Sammen følte de sig meget sikre på deres sten!
Hvis du vil lade dig inspirere og sandsynligvis ikke kan tro dine egne øjne af ren beundring, så kig engang på Fotocommunity-profilen af Sascha Krampe http://www.fotocommunity.de/pc/pc/mypics/491532 eller på hans hjemmeside på http://derreptilienfotograf.cms4people.de/index.html - simpelthen utroligt smukke billeder!
Dine kameraindstillinger i studiet vil være ved ISO 100 / Eksponering 1/160 og med mindre blændeåbninger, så du får en fantastisk uskarphedseffekt. Lav dybdeskarphed ser fantastisk ud. Det har Sascha Krampe efter min mening også bevist godt.
Senere kan du i billedbehandlingen fremhæve farver, kontraster og skarphed yderligere. Så er billederne perfekte. Jeg må indrømme, at hvis jeg havde flere muligheder for at fotografere reptiler, ville jeg ikke sige nej ... Det er vanvittigt sjovt. Desværre mangler jeg erfaring og øvelse i det.
Smukke rødhaleboa:
5. Fotografering af mennesker med reptiler
Det sidste spring, jeg har taget i år, var at fotografere mennesker & reptiler. Desværre fungerede ikke alt ved vores prøveoptagelse. Ellers kunne vi have præsenteret et større mangfoldighed af arter. For mig var fotosessionen meget lærerig og interessant, og jeg måtte igen erkende, hvor lidt jeg ved om disse fascinerende dyr.
Med lidt held vil jeg snart kunne fotografere større slanger og andre arter. Gerne vil jeg udvide denne vejledning derefter.
Nu, til forberedelse og afvikling af din fotosession. Det er vigtigt, at ikke kun du er informeret, men også modellen, som måske er lige så uerfaren som dig. Det handler jo ikke altid om ejeren selv.
Måske har modellen i forvejen taget munden for fuld og - ligesom jeg har bemærket - pludselig forsøgt at trække sig tilbage ansigt til ansigt ...
Så giver det ingen mening at skyde! Det skal være sjovt, og personen, der skal håndtere dyret og agere foran kameraet, må ikke være bange! Bagefter sker der en ulykke, dyret falder eller bider endnu værre. Det skal vi undgå for enhver pris. Det vil sige, at den første ting på dagen er en detaljeret instruktion fra fotografen og dyreejeren! Derudover skal der gives en risikoinformation, og det vil være bedst at underskrive en ansvarsfraskrivelse.
Hvis alle parter derefter er enige om, at fotosessionen skal finde sted, kan den begynde, men ikke med fotografering, men med en første tilnærmelse. Modellen skal blive fortrolig med dyret. Rør ved det, tag det selv i hånden og væn dig til følelsen og bevægelserne.
Først når modellen og dyret er tilstrækkeligt fortrolige, kan fotosessionen begynde. Forvent ikke for meget i starten ... Men spild heller ikke for meget tid. Ejeren skal være tæt på dyret hele tiden under optagelsen. Så han kan læse det og eventuelt gribe ind med det samme, hvis det skulle blive farligt.
Disse to vænner sig lige nu til hinanden!
Som man kan se, var det en succes!
Efter min samlede erfaring kan jeg sige, at kun få krybdyr egner sig til en fotosession med personer. For eksempel nogle slangearter og jemen-kamæleonen. Skorpioner er en helt anden historie, og leguanen kan også blive farlig, hvis den ikke har lyst til at blive fotograferet.
Spindelvæv er efter min mening en meget stor risiko og helt sikkert ikke de bedste kandidater til en fotosession med to-benede.
Nej, selvfølgelig ikke et krybdyr! Kun krybdyr-foder. Men mine modeller skræmmes ikke af noget!
På du og du med kamæleonen!
Vær som fotograf bare klar over, at disse dyr er farlige, og når I har undersøgt det tilstrækkeligt, så er der intet der står i vejen for denne fascinerende fotosession. Sikkert kender I nogen, der har et terrarium med fantastiske krybdyr! Så start endelig og spørg, om I må komme på besøg. Måske bliver I snart succesfulde krybdyrfotografer.
Jeg håber, denne tutorial om krybdyrfotografi har inspireret jer lidt og måske også givet jer lyst til mere! Så har jeg opnået, hvad jeg ønskede. Så snart jeg har udvidet mine kundskaber på dette område, vil jeg, som lovet, fuldføre denne tutorial.
Min varme tak går til Andreas fra AZ Terraristik og Maurice, som har betroet mig deres krybdyr til fotosessions med to-benede. De har begge lært mig meget om disse fascinerende dyr.
Nicole Schick
www.tierfotografie-mit-herz.de
