Bryllupsfotografering Del 05: Vielsen (Rådhus/Kirke)

Introduktion:

Mange af jer har sikkert været gæster eller fotografer til et bryllup i jeres vennekreds før. Måske har I indtil nu aldrig haft fornøjelsen af at deltage i en sådan festlig begivenhed. Uanset hvor meget erfaring I har med jer, har jeg gennem de mange bryllupper, jeg har været med til de seneste år - og selv jeg fortsætter med at lære meget - oplevet en del og kan helt sikkert give lidt hjælp, hvis I slet ikke ved, hvad I går ind til.

I denne vejledning kommer vi kort ind på kameraopsætninger ved et bryllup samt de generelle forberedelser inden en vielse. Derudover har jeg adskilt rådhusbryllup og kirkeligt bryllup, da de adskiller sig en smule i forløbet. Selvfølgelig er der også andre bryllupsceremonier, men jeg vil primært fokusere på disse to. Da "Frie Vielser" er blevet moderne, vil jeg også skrive et par ord om dette.

Her er den efterfølgende struktur:

1. Kameraopsætninger
2. Før vielsen
3. Rådhusbrylluppet
4. Kirkeligt bryllup
5. Fri Vielse
6. Lykønskninger og Specielle ting
   
   
   
   

1. Kameraopsætninger

I denne vejledning har jeg dokumenteret de respektive kameraopsætninger under nogle optagelser. Jeg vil også nævne, at jeg manuelt styrer kameraet hele tiden - ikke kun ved bryllupper. Det vil sige, at blænde, lukkertid og også ISO er noget, jeg bestemmer. Med lidt øvelse er det noget, der helt klart kan håndteres, selvom hurtige skift er nødvendige, og der ikke altid er meget tid til at omstille sig.

Hvis parret fx kommer direkte fra den mørke kirke ud i sollyset, hvor de bliver taget imod af gæsterne, skal jeg muligvis ændre flere værdier på kameraet hurtigt. Der er intet galt i at bruge tidsautomatik. Når først blænden er angivet, behøver I kun at justere ISO'en ved hurtigt skiftende lysforhold. Med eksponeringskompensation (+/- symbol på kameraet) kan I naturligvis stadig påvirke jeres resultat, hvis I generelt ønsker at optage billeder lidt lysere eller mørkere.

I starten vil jeg faktisk anbefale jer at bruge tidsautomatik, hvis I ikke er 100% sikre på manuel tilstand endnu. Først når I virkelig har øvet jer, og I kan styre kameraet perfekt manuelt i alle situationer, bør I tage styringen fuldstændigt. Det er ofte ønsket og udfordringen at kunne indstille alt helt alene!

Før jeg fortæller jer nogle ting om kameraopsætninger, vil jeg også nævne noget: Hver fotograf har sin egen stil, sin egen smag og har udviklet og internaliseret sine egne kameraopsætninger. Der er mange veje til Rom, hvis I spørger mig. Hvis resultatet er godt, er vejen dertil måske heller ikke afgørende. En fotograf vil sværge til dagslysoptagelser, mens den næste konstant bruger en blitz.

Alle fotografer vil sætte deres "smertegrænse" anderledes, og en væsentlig faktor er også det udstyr, de har til rådighed. Derfor bør min smag og tilgang kun formidle en idé og ikke betragtes som uudsagt regel. Det skal være vejledende, ikke en fast retningslinje. Vær venlig at gøre egne erfaringer på dette område og prøve mulighederne selv. I må aldrig fotografere efter et fast skema.

Også selvom I efter nogle bryllupper finder ud af, at alt kører fint, og I konsekvent opnår "seværdige" resultater, må I ikke en dag blot vælge de samme indstillinger og falde i den samme rutine - det er nemlig begyndelsen på enden af jeres kreativitet og vil frarøve jer enhver mulighed for at udvikle jer. Målet må altid være at forbedre sig, gå ad nye veje, afprøve nye muligheder.

Jeres kamera giver jer meget spillerum til at udføre jeres ideer, så udnyt det. Ikke kun i dag, hvor I stadig føler drev, men også om 3-4 år, når I måske tror, at I allerede ved det hele eller har læst alt. Fotografering giver jer altid nye veje at gå og opfordrer jer til at tage dem!





I de sidste år har jeg deltaget i mange bryllupsworkshops og læst meget litteratur. Hvor jeg klart foretrækker ethvert praktisk workshop frem for ren teori. Det er først her blevet klart for mig, hvor meget meningerne varierer. Dette gælder alle de punkter, der er nævnt her. Lige fra teknik over kameraopsætninger til billedredigering. Jeg ville heller ikke bekræfte enhver testrapport, jeg har læst, og danner altid min egen mening.

Den første fotograf, hvor jeg fik lov at lære, lærte mig visse værdier, som han betragtede som "afgørende". Disse værdier har jeg testet tilstrækkeligt, fundet gode eller tilpasset dem. Jeg læser så igen i en god bog, hvis forfatter har samme teknik som mig, og kan kun fascineres over ​​hans kameraopsætninger, da de går langt ud over mine egne "smertegrænser" og personlige erfaringer. Her spiller selvfølgelig også praksis og personlige oplevelser en stor rolle. Ikke mindst også fotografens stil og kreativitet.

På dette tidspunkt vil jeg gerne henlede jeres opmærksomhed på tre bøger om bryllupper, som jeg gerne vil anbefale:

• Bryllupsfotografi - Fra snaps til det perfekte billede - af Nicole og Ralf Obermann (her arbejdes der med Nikon-teknik)

• Bryllupsfotografi - Fotografer særlige øjeblikke sikkert og stilfuldt - af Kerry Morgan

• 500 Poser til fotografering af par - af Michelle Perkins

Blændertider

Jeg har længe overvejet dette punkt og også søgt lidt information i andre bøger. For hvad jeg bruger som optimale indstillinger for mig selv, behøver ikke nødvendigvis være et krav for jer. Jeg vil ikke fuldt ud behandle emnet blændertid, men i stedet fokusere på de nedre grænseværdier, som I måske bør kende under en vielse, hvis I har begrænset lys til rådighed og ønsker at undgå/blive fri for blitz.

I mine undersøgelser fandt jeg derfor en tommelfingerregel på nettet, som måske viser lidt, hvad der er muligt, og jeg vil derfor nævne den her. Naturligvis afhænger det af mange faktorer! Denne tommelfingerregel siger (uden billedstabilisator), målt på fuldformat:

Blændertid = Omvendt værdi af brændvidde

Dette betyder, at for et 50 mm objektiv bør den mindste blændertid være 1/50s. For et 200 mm objektiv en 1/200s. Denne regel gælder dog kun for motiver, der enten slet ikke bevæger sig eller kun meget lidt. Ved et ringskift ville jeg f.eks. ikke lige teste en af disse grænseværdier. Derudover afhænger det af, hvor stabilt I kan fotografere håndholdt. Ethvert kameraryst påvirker billedet i form af sløring; jo højere brændvidden er, desto mere vil det påvirke. Jeg tør sjældent gå under 1/125s, uanset hvilket objektiv jeg bruger. Ved lette bevægelser af mit par (stående) bruger jeg normalt en 1/250s eller kortere blændertider.

Med en aktiv billedstabilisator har man ifølge denne regel endnu mere råderum, men her er jeg forsigtig med mine anbefalinger, for i så fald er I med et 200 mm objektiv stadig på den sikre side med en 1/50s ... Dette stemmer overens med kameraindstillinger i læst litteratur, hvor jeg gentagne gange ser f.eks. snapshots af let bevægende motiver taget med en 1/30s, f.eks. med et 50 mm objektiv. For mig er det en grænseværdi, som jeg sjældent har haft held med at teste succesrigt. Billedstabilisatorens kvalitet spiller helt sikkert en rolle her.

Det er bedre, at I selv tester disse indstillinger i ro og mag i forskellige situationer, eller hvis det ikke er helt så vigtigt at opnå perfekte resultater som ved et bryllup! Generelt bør I dog helst vælge en lidt kortere blændertid, hvis I er usikre, og få det nødvendige lys fra en større blændeåbning eller en højere ISO. Slørede bryllupsbilleder på grund af rystelser eller motivets bevægelse er en dårlig alternativ.

Her er et eksempel på for korte blændertider. Den lille mand på muren hopper op og ned. Der blev stadig observeret en bevægelsesudygtighed selv ved 1/400s, som I sikkert ikke kan se tydeligt her, men den er til stede.

Blænde

I ved, hvad en blænde er, alligevel vil jeg forklare det kort igen:

• Stor blænde (lav blændeantal f.eks. f/2,8) = meget lys = lav dybdeskarphed

• Lille blænde (højt blændeantal f.eks. f/16) = lidt lys = stor dybdeskarphed





Så hvis vi f.eks. har lidt lys til rådighed i den mørke kirke, vælger vi den størst mulige blænde. MEN pas på. Afhængigt af brændvidden og afstanden til motivet skal I måske overveje, om dybdeskarpheden ikke længere passer til jeres fotograferingsønsker. Hvis I f.eks. står tæt på brudeparret og har valgt f/2.8 (fokus på bruden), kan brudgommen blive for uskarp for jer. Også her gælder det: Opsaml erfaring og gå på sikkerheden. Vælg hellere en lidt mindre blænde og få brudeparret skarpt i billedet, bringer derefter lys ind i billedet med en højere ISO.

Da jeg står meget på siden af brudeparret her, kan I se den store uskarphed ved f/4,5, når fokus er på bruden.

På den anden side giver blændeindstillingen jer utrolig meget spillerum til jeres kreativitet. For nogle gange er det først med den store blænde og den lille dybdeskarphed, at billedet bliver rigtig godt, og I kan bruge den fantastisk til jeres idéer! Jeg vil ikke undlade at nævne, at linsefejl ofte er mest mærkbare ved fuldt åben blænde (vignettering, kontrast, skarphed). Der er dog undtagelser.

ISO

Jeg har allerede skrevet nogle ord om ISO og støj i en tidligere tutorial. Hvis I har testet og gennemgået jeres teknik tilstrækkeligt, ved I hurtigt, hvad I kan forvente af den, og hvor I stadig kan glæde jer over billederne. Med min D3s/D4 går jeg sjældent over ISO 2.500. Det er min personlige smertegrænse, som jeg kun overskrider, hvis jeg f.eks. skal fotografere i en mørk kirke uden blitz. Til vielsesceremonier fotograferer jeg sjældent med dagslys. Det er dog også en smagssag. I alle andre tilfælde undlader jeg at bruge blitz, hvis jeg kan!

Generelt kan jeg dog sige, at I bør holde ISO så lav som muligt, så jeres billeder ikke lider i kvalitet. Det er f.eks. meningsløst at vælge en 1/1600s på stillestående motiver eller en lille blænde, som I slet ikke har brug for, og give afkald på en høj ISO. Har jeg brug for så meget lys i et mørkt rum, justerer jeg derfor først blænde og blændertid, reduceret til den mest lysstærke for de givne forhold, og hæver derefter ISO'en.

Et billede kun med dagslys, ISO 2500.

Eksponeringsmåling

Jeg vil gerne kort nævne eksponeringsmålingen, som du kan indstille på dit kamera for at sikre, at det præcis gengiver det, du har til hensigt. Du har tre indstillinger til rådighed:

• Integreret eksponeringsmåling (midtvejet)

• Matrixeksponeringsmåling (flerfeltmåling)

• Spoteksponeringsmåling (punktmåling)

For at vide, hvilken indstilling der er bedst i en given situation, skal du vide, hvad kameraet specifikt gør i hver tilstand og hvordan det påvirker billedets eksponering.

Med integralmålingen måler kameraet lysforholdene i hele billedet, men den centrale del vejer tungest. Med matrix/flerfeltmåling måler kameraet lysforholdene ved flere punkter på billedet. Matrixmålingen er populær blandt mange bryllupsfotografer, men den kan have vanskeligheder med kraftige lyskontraster. Integral- og flerfeltmåling er tilstrækkelige i de fleste tilfælde.

Punktmåling bruger kun en lille del af billedet til eksponeringsmålingen (ca. 10% for selektivmåling, mindre end 5% for spotmåling). Det er derfor velegnet til store kontrastforskelle og måling af små billedområder.





Dette er en kort introduktion til kamerateksponeringsindstillinger. Da der allerede findes utallige vejledninger, der dækker de grundlæggende kendsgerninger og indstillinger, er dette tilstrækkeligt på dette tidspunkt for ikke at gøre vejledningen for lang.

2. Før ceremonien

På rette tidspunkt det rette sted!

Uanset om det er på rådhuset eller i kirken, bør jeres tidsvindue før ceremonien aldrig være for kort. For mig er det mindst en halv til tre fjerdedele time inden. Hvis jeg skal rejse langt, kan det også ske, at jeg bliver nødt til at vente i over en time, før der overhovedet er noget at fotografere. Ingen fotograf i verden har råd til at komme for sent til et bryllup. Det er min absolutte mareridtsituation. En motorvejsafspærring, en bil der er brudt sammen ... Heldigvis er det endnu aldrig sket, og jeg har altid klaret mig igennem længere køer uden stress takket være en tidlig ankomst.

Dette skal siges, at jeg ikke opkræver betaling for denne "forsinkelse". Det er ikke et krav for brudeparret at betale mig en halv time før den faktiske vielsesdato. Dette er så at sige gratis tid, som jeg bruger på at forberede mig og at fange de første begivenheder. Selvfølgelig kan I råde brudeparret til at begynde tidligt med reportagen og lade dem betale jer for dette.

Og så er vi allerede ved punktet, hvad der skal gøres før ceremonien. Dette skal hjælpe jer med at tage lidt af spændingen og nervøsiteten og undgå at falde i stress. I starten var jeg også altid meget nervøs. Nu kommer det tidspunkt ved et bryllup, hvor I selvfølgelig bør vide, hvad I laver, og I skal forberede jeres udstyr i overensstemmelse hermed.

I har alt med, som jeg beskrev i forberedelsesvejledningen. Batterierne er opladet, der er tilstrækkeligt med tomme hukommelseskort på plads, og jeres linser skinner klart i solen. Jeres blitz på kameraet bør have friske batterier. Vigtigt: Hvis I allerede har fulgt parret tidligere og har brugt blitz på kameraet, så sørg for at sætte nye batterier i til ceremonien! De accessories, jeg har brug for til par-reportagen, lader jeg blive i bilen under ceremonien. I skal kun have det med, I absolut har brug for. Jeres ryg vil takke jer. Selvfølgelig lader jeg aldrig værdifuldt udstyr ligge i bilen.

Indfang baggrunden

Min første opgave ved ankomsten til stedet er at tage et bredvinkelbillede af bygningen, uanset om det er rådhuset, kirken, slottet ... Det er altid rart at begynde jeres reportage med det. Der er selvfølgelig undtagelser, hvor rådhuset ikke er særlig seværdigt, det må jeg erkende.

Nogle gange har man ikke så meget held: Bryllupsstedet her var Neuhaus-slottet i Paderborn

Besøg vielseslokale/kirke

Udover at hilse på brudgommen - hvis han allerede er på stedet - står besøget i vielseslokalet/kirken også på programmet for at blive fortrolig med forholdene. Hvor vil I stå under ceremonien, hvor har I den bedste udsigt til parret, og hvordan skal I optimere jeres kamera? Dette kan I teste på forhånd. Det er en god idé at lave nogle testbilleder, så I senere ved den rigtige indstilling for jeres kamera og ikke behøver at korrigere meget under ceremonien.

Når I har fundet et sted til jer, så se efter "forstyrrende" motiver i billedet. I vielseslokalet står der ofte en blomstervase på bordet eller anden dekoration. Inden I opdager, at de blokerer jeres udsyn til brudeparret, bør I enten placere jer anderledes eller - hvis det kun kan lade sig gøre fra denne placering - jeg har også godt kunne omrokere bordet med hjælp fra vielsesembedsmanden! Men venligst før ceremonien og så diskret og kærligt som muligt. Selvfølgelig aldrig uden aftale med vielsesembedsmanden.

Her kan det blive ret trangt. Ikke kun nogle gange for gæsterne, der næsten ikke havde plads, men også for mig, der stod direkte ved vinduet.

Den rette brændvidde til ceremonien

Jeg vurderer også, hvilken brændvidde der er nødvendig til ceremonien. Det er vigtigt at få alt med på billedet og samtidig bevare fleksibiliteten. I kirken vælger jeg normalt - på grund af den større afstand og diskretionen - mit 70-200 mm. Det giver mig mulighed for at tage billeder lidt længere væk fra begivenhederne, men stadig være fleksibel nok til at tage nogle nærbilleder af parret. I rådhuset fotograferer jeg typisk med mit 24-70mm. Ofte står jeg lige ved siden af vielsesembedsmanden, og kun et bord adskiller mig fra brudeparret.

Nogle vielseslokaler er meget små, og I står måske allerede med ryggen mod væggen og har ikke mulighed for at give jer selv plads. For at kunne fange hele scenen ved ja-ordet og ringbyttet, når begge rejser sig, finder jeg denne brændvidde ideel. 70-200 mm ville ofte være for meget. Dette kan I hurtigt konstatere, når I ser jer omkring i vielseslokalet eller kirken. Sidst men ikke mindst er det også en smagssag, jeres arbejdsmåde og jeres objektiver.

Da en objektivskifte under vielsen kun er muligt i begrænset omfang, skal I vælge jeres brændvidde omhyggeligt. Jeg skifter aldrig objektiv under en vielse. Selvfølgelig kan I, hvis vielsens forløb er kendt, snige jer "bagud" og stille skifte objektiv lydløst. Men ofte er der under en ceremoni så stille, at man ville høre en knappenål falde ...

Jeg ville ikke turde at forstyrre begivenheden på den måde. Derfor vil jeg personligt fraråde det. Hvis det er muligt, så brug hellere et andet kamera og indstil begge før vielsen, så de er klar til brug. Især hvis teknikken af en eller anden grund svigter lige i det øjeblik!

De fleste gange har I mulighed for at placere kameraet diskret ved jeres side, så det ikke er generende, men stadig nemt tilgængeligt. Og hvis nødvendigt kan I simpelthen bare gribe det andet kamera med et andet objektiv, hvis I ønsker det. Jeg har altid to kameraer klar til brug og skifter mellem dem. I hvert fald før og efter vielsen, når jeg skal skifte mellem gruppefotos og snapshots af gæsterne, vil jeg undgå at jonglere med objektiver hele tiden. Under vielsen bruger jeg 90% af tiden kun ét kamera med et tilsvarende objektiv. Men det er op til jeres egen smag.

Hvor og i hvilket omfang I må fotografere under vielsen, skal I drøfte med vigsleren/præsten; mere om det i de næste punkter.

Forevige begivenhederne

Efter jeg har tjekket disse ting af, vender jeg tilbage til begivenhederne og venter på nye ankomne gæster, som jeg fotograferer ved brudgommens velkomst, når de taler sammen, og selvfølgelig al den hektiske aktivitet inden brudens ankomst. Her vil der være masser for jer at fotografere. Vær aldrig fortabte, søg altid efter et interessant motiv.

Ikke et tilfældigt billede, men arrangeret ... Brudgommen med sin mor foran kirken.





Andre fotografer

Måske har I allerede under jeres forberedende samtale spurgt om andre involverede under vielsen. Videografen er vigtig, da denne som regel kun må deltage ved kirkelige vielsesceremonier. Filminspilninger ved borgerlige vielsesceremonier er næsten altid forbudt. Videograf-emnet vil jeg derfor behandle senere i afsnittet "Kirkelig vielse". Men måske er der hobbyfotografer fra brudeparrets bekendtskabskreds, der også ønsker at tage nogle billeder.

Generelt siger jeg altid: Jo flere fotografer, desto bedre. Det ville være en skam at udelukke det generelt. Så kan der fanges forskellige motiver, og brudeparret har mange smukke billeder at vælge imellem bagefter. MEN: Jeg skal ikke forstyrres i mit arbejde, og under en vielse og i øjeblikke, der ikke kan gentages, ønsker jeg pladsen på første række og ikke at skulle skubbe en anden fotograf til side for at tage mine billeder.

Hvis brudeparret har givet tilladelse til, at en anden person tager billeder under vielsen, så aftaler jeg klart reglerne på forhånd. Det er sket, at 2-3 fotografer har stået ved siden af mig, og ringudveksling og ja-ord fandt sted med blitzlys. Det går bare ikke!

Der løb konstant nogen af dem igennem mit billede eller stod forstyrrende bag brudeparret i baggrunden af mine optagelser. I skal være tydelige med jeres position og være villige til at sige "nej" om nødvendigt. Andre fotografer er altid velkomne, men det skal altid være et samarbejde og ikke en konkurrence om det bedste motiv.

Det var til en god vens bryllup for nogle år siden, længe før jeg var selvstændig som fotograf. Derfor også placeringen på anden række. Denne vil I snart skulle opgive!

Fotografering under en vielse

Før vi går videre til forløbet af vielsesceremonierne, vil jeg gerne understrege noget meget vigtigt. Enhver fotograf vil med tiden finde sin egen stil med at fotografere bryllupper. Noget der ofte ikke tages i betragtning, når man følger en vielse for første gang, er, at I som regel er den eneste person sammen med vigsleren, der "står" eller handler foran brudeparret. Især i rådhuset - hvor I er meget tættere på brudeparret - sammenlignet med en kirke.

Brudeparret er nervøse, stemningen er fyldt med følelser, det er utrolig spændende. Måske er der allerede nogle tårer, og de tilstedeværende venter spændt på vielsens begyndelse. Der bliver stille ... Mens vigsleren sidder stille og taler sine første ord, vil I pludselig opdage, hvor højt jeres kamera larmer under jeres optagelser. Lyset fra blitzlyset vil virke meget kraftigere end normalt, og så snart I bevæger jer bare få centimeter, vil de første blikke vende sig mod jer. Hele situationen er et meget intimt øjeblik, som I har lov til at dele med parret.

Jeg undgår aldrig at nyde denne plads på første række under en vielse. Fordi det er mig tilladt at deltage direkte og umiddelbart. Jeg oplever ting, som ikke engang forloverne eller forældrene kan "se", fordi brudeparret sidder næsten altid med ryggen til dem. Blikkene, de sender til hinanden, glædestårerne, de smilende ansigter, hænderne, der holder hinanden!

Dette kan en bryllupsfotograf aldrig få nok af. Lykken til at røre ved og I sidder på første række!





Jeg kan ikke give jer en opskrift på, hvor mange billeder I skal tage under en vielse. Jeg kan ikke beskrive øjeblikket til jer, det skal I helt sikkert opleve flere gange og bruge jeres fingerspidsfornemmelse. Glæd jer til det, for det er en vidunderlig del af jeres arbejde.

Men af de ovennævnte årsager skal I handle utrolig diskret og opføre jer så stille som muligt. Tag så mange billeder, som I finder nødvendigt, men tag også pauser og lad parret koncentrere sig om vielsesritualet. Tag jævnligt et billede, jeg fotograferer selvfølgelig hyppigere ved ja-ordet, ringudvekslingen og kysset. Forsøg aldrig at dominere situationen, opfør jer roligt. Hvis I vil flytte jer for at vælge en anden optageposition, så gør det langsomt og stille.

Alle andre ting er mere specifikke for rådhuset eller kirken, så jeg vil behandle disse i de kommende punkter.

3. Borgmesterbryllup

Vietlokale

Jeg tager gerne billeder af hele vietoget, før de første gæster indtager lokalet. Det er ikke altid et gråt rådhuslokale. Måske har jeres par valgt en speciel lokation til deres borgerlige vielse, f.eks. i et slot. Hvis I har tilstrækkelig tid, så tag nogle billeder af detaljerne, inden I glemmer det senere. Dekorationen i rådhuset og måske endda ringpuden eller familie-stammbog, inden I går udenfor for at dokumentere gæsterne, brudgommen og brudens ankomst.

gibt





Det kan ske, at vielokalet ligger lidt væk fra gæsternes "mødested". I et stort rådhus kan det f.eks. være på en højere etage, hvor I skal tage elevatoren. Afhængigt af beliggenhed og tilgængelig tid må I beslutte, om I kan besøge vielokalet på forhånd uden at gå glip af noget vigtigt. I må eventuelt undvære dette og blive hos brudeparret hele tiden for en sikkerheds skyld.

Bemærkning: Selvom der i dag findes smukke lokationer til borgerlige vielser, er bagsiden af medaljen "masseproduktionen". Jeg kan ikke kalde det noget andet. Der er bryllupper hvert 45. minut, nogle gange endda i flere rum ved siden af hinanden. Det sker, at to selskaber pludselig blander sig eller at kareten til næste brud allerede kører frem under gruppebilledet. Med tiden bliver I sikkert bekendt med jeres bryllupslokationer, ellers kan I bare spørge borgmesteren om, hvordan tidsvinduet ser ud, og hvornår den næste vielse begynder. Nogle gange er det bedre at vente med gruppebilledet udenfor lokalet, indtil den næste vielse begynder. Så får I lidt mere plads. 80 gæster vil ordentligt arrangeres!

Samtale med borgmesteren

Det anbefales (egetlig nødvendigt), at I udveksler et par ord med borgmesteren udover at byde ham/hende velkommen. Det er ikke kun et spørgsmål om høflighed, I vil altid have fordel af, at borgmesteren støtter jer i jeres arbejde. Selvom jeg aldrig har mødt en borgmester, der har begrænset mit arbejde på nogen måde, så er det bare venligt at informere om jeres ønskeplacering og sikre jer, at det er i orden.

Det er heller ikke unormalt, at en sanger eller kor ledsager vielsen, så I skal positionere jer derefter, så i ikke kommer i vejen. Et smil og et åbent ord vil helt sikkert bringe jer videre, selvom I i sidste ende bare vil gøre jeres arbejde godt. Her vil jeg gerne give en ros til alle de borgmestre, jeg har mødt ved mine bryllupper de seneste år.

Vieløsningsceremonierne er så kærlige, til tider endda personlige for parret. Jeg bliver altid varmt modtaget, især når vi har mødt hinanden et par gange før, og de giver mig fuld frihed til at arbejde. Der er endda nogle borgmestre, der under vielsen spørger mig, om "billedet" er taget, eller om parret skal "kysse" igen. I skal altid svare ja til dette.

Forloverne

Der er ikke altid forlovere ved et borgerligt bryllup. Pladserne til dem er dog altid reserverede på rådhuset. De vil sidde tæt ved parret og nogle gange endda skråt ved siden af. Det er også vigtigt at sikre, at de ikke er i vejen eller blokerer udsigten til parret. Så det er bedre at bede dem om at holde lidt afstand inden vielsen. Det er faktisk aldrig et problem, det handler bare om et par centimeter, der giver jer mere plads. Ved en kirkelig vielse kan de være mere til besvær; mere om det næste punkt.

Sådan er det sædvanligvis: Forloverne sidder til højre og venstre for parret. I har god udsigt til de vigtigste aktører.

Bruden kommer!

Selvom forløbet af en borgerlig vielse gerne må være meget klassisk, vil bruden sjældent ankomme til sidst. I dag er der steder til borgerlige vielser, hvor bruden kan have en rigtig indgang. Afviklingen adskiller sig ikke meget fra en kirkelig vielse. Ved en normal "rathaus-bryllup" vil det ikke nødvendigvis være tilfældet, dvs. at brudeparret måske endda modtager gæsterne sammen og går ind i vielokalet sammen.

I bliver altid hos dem, de er hovedfokus, bortset fra gæsternes snapshots og detaljeoptagelser. Fokus vil altid være på parret selv. I vil have mere tid til at fotografere hver enkelt af dem i jeres reportage, før og efter vielsen, det er bedre at blive lidt længere hos parret end at forlade dem for tidligt. Og en brud vil aldrig brokke sig over, at der er for mange billeder af hende!

Hvis forløbet er "klassisk", vil gæsterne og brudgommen ofte vente på hende i vielokalet. I er derfor en særligt vigtig person, for I får lov til at modtage hende som den første og følge hende. Måske kan I endda fotografere hende, når hun stiger ud, nogle gange kan hun endda køre helt op til døren! Fra nu af skal I aldrig mere vige fra hendes side. Om bruden nu kommer med sin far eller med sin brudgom, så gå altid foran med tilstrækkelig afstand og fotografér hende, mens hun går hen imod vielokalet og til sidst træder ind.

Her kan I tage et par hurtige skridt for at få lidt luft, så I kan fange hende forfra, mens hun kommer imod jer. Hvis brudgommen først ser sin brud nu, skal I placere jer i god tid imellem dem, så I kan fange både bruden og brudgommen i billedet.

Når det er gjort, går jeg hurtigt videre, så jeg kan fange billedet af de to og eventuelt endda overgivelsen fra brudens far. Først når brudeparret sætter sig, bevæger jeg mig til min forhåndsvalgte position! Bortset fra nogle få udflugter vil jeg forblive her hele tiden. Så diskret og stille som muligt. Jeg fotograferer nærværende, men diskret. Ikke for meget, men heller ikke for lidt. Det har jeg allerede nævnt. Der kræves fingerspidsfornemmelse.





I sådanne situationer er det også tilladt at tappe en gæst på skulderen, hvis han er i vejen, eller skubbe ham blidt til side. Nu er jeres arbejde vigtigt. Ingen vil senere høre, hvorfor I ikke kunne fange dette eller hint øjeblik på billedet. Hvis der er en brudebuket, vil bruden lægge den foran sig på bordet, måske har I indtil det bliver stille, tid til at dreje den hen imod jer. Det er altid en fordel for optagelserne. På den måde kan I f.eks. fotografere den på forgrunden under ceremonien og lade parret stå uskarpt i baggrunden. Men det er vigtigt at afveje, for jeg ville naturligvis ikke forstyrre en vielse, bare fordi buketten er uelegant placeret!

Vielsen

Forløbet af en borgerlig vielse er altid ens. Nogle rådhuse giver mere personligt spillerum end andre. Nogle gange vil der blive spillet egen musik eller være en sanger/kor, nogle gange vil parrets ønsker blive inkorporeret i vielsesritualet, og måske vil vielsen endda strække sig over de sædvanlige 15-20 minutter. Jeg har oplevet mange variationer her. Fra den korte rådhusvielse, hvor alt var forbi på 10 minutter, til det smukke miljø på et slot, hvor kor og byfoged formåede at forlænge det til 45 minutters vielse. Derfor vil jeres reportage dokumentere mere eller mindre følelsesmæssige ting.

Byfogeden vil efter velkomsten læse sin personlige vielsestale op, som han som regel har skrevet med meget kærlighed, nogle gange direkte relateret til parret. Her skal I ikke tage øjnene fra parret og altid tage et billede på det passende tidspunkt. De vil hele tiden se på hinanden, smile til hinanden, det kan også være meget følelsesladet. Hvis parret holder i hænderne, er det også en smuk detalje, I bør fange.

Der er lidt tid til vielsesløftet, så I kan stille gå rundt på stedet og ændre jeres perspektiv på brudeparret på det rette tidspunkt. Måske tager I et billede fra gæsternes synspunkt af brudeparret. Det kan også se smukt ud, hvis I fanger parret fra siden, mens de ser på hinanden. Jeg kan også lide at fotografere gæsterne, men også meget diskret. Især må I ikke gå glip af følelserne hos brudeparrets familier.

Selvom I har fanget det perfekte, følelsesmæssige øjeblik hos brudgommen, har bruden desværre lukkede øjne!

Ja-ordet/ringudvekslingen

Derefter kommer det store øjeblik, som alle har ventet på. Hvor ja-ordet naturligvis er obligatorisk, er der ikke altid en ringudveksling. Det er selvfølgelig smukkere at fange dette fotografisk, så det er fantastisk, hvis det finder sted. Alle i lokalet vil rejse sig for parrets ja-ord, og nu kan I være flittige! Fotografer igen og leg med jeres billedudsnit. Jeg forsøger ikke at bevæge mig for meget, men bøjer mig derimod fremad eller læner mig tilbage, når det er nødvendigt. Her gælder det igen om fingerspidsfornemmelse for at fange alt rigtigt og gribe det perfekte øjeblik.

Det er som regel ikke så svært, da ringudvekslingen ofte varer længe nok til at tage flere billeder. Desværre venter parrene ikke altid med kysset til byfogedens "Go", så I kan forberede jer. Nogle par kysser kun kort og hastigt, mens I måske slet ikke er forberedt. Øjeblikket er gået! Hvis publikummet eller byfogeden ikke påpeger det, vil de heller ikke gentage det. Så hold fast og vær opmærksom. Kysset bør med på billedet. Sørg for, at ingen kun har fanget dette øjeblik med deres mobiltelefon ved siden af jer bagefter.

Vielser udendørs er altid en dejlig afveksling. De kan dog være en udfordring, især ved høj sol med stærke sol/skyggekontraster.

Til sidst

Efter vores brudepar nu er officielt gift, kommer den formelle og bureaukratiske del af en tysk, borgerlig vielse, og alt bliver dokumenteret. Efter oplæsningen af dokumentet om vielsen vil dette selvfølgelig blive underskrevet af brudeparret og vidnerne. Derefter vil byfogeden sætte sin underskrift, og alt vil være forseglet. Derefter vil han måske sige nogle ord til slut, overrække familiens stambog og selvfølgelig lykønske parret som det første, før han løslader dem. Alt dette skal naturligvis fanges på billedet af jer.





Derefter er forløbet forskelligt. Afhængigt af situationen vil parret enten forlade vielseslokalet først eller modtage lykønskninger direkte. I skal helt sikkert dokumentere parrets udgang, ligesom familiernes lykønskninger. Yderligere forløb og alt, hvad der sker efter vielsen, kan findes længere nede i denne vejledning.

4. Den kirkelige bryllup

Her vil jeg beskrive den klassiske forløb af et kirkeligt bryllup. Selvfølgelig er der altid undtagelser, men det ville blive alt for langt, hvis jeg skulle nævne hver enkelt her. Derfor vil jeg formulere det lidt mere generelt. Vær opmærksom på, at jeg ikke gentager alle udførelser, som jeg allerede har beskrevet i det foregående punkt, for at undgå, at denne guide bliver alt for lang. Derfor bør I også læse detaljerne om rådhusbrylluppet.

Kirken

Ligesom i rådhuset tager jeg et overbliksbillede af den tomme kirke, fotograferer dekorationen, kirkehæfterne og nogle detaljer. Nogle gange står vielstageren også på alteret. Alt dette bør inkluderes i jeres reportage. Jeg har inkluderet nogle eksempelbilleder her.

Derefter undersøger jeg det passende sted til mine billeder, valg af objektiv og testbilleder, som jeg allerede har nævnt i introduktionen.

Det første virvar er allerede begyndt her. I har ikke altid kirken for jer selv.

Birolle/Videooptager

Også her er spørgsmålet om andre deltagere, som I skal koordinere med. For eksempel sangere, kor eller videooptagere. Især når to videooptagere filmer begivenheden fra to vinkler, kan I komme i karambolage. Selvom de fleste videooptagere har erfaring med at dele plads i første række med en fotograf, så ønsker hver især at udføre sit job perfekt, og det kan skabe problemer. Den ene kommer foran den anden med kameraet, og det forstyrer arbejdsgangen betydeligt.

I mellemtiden er spørgsmålet om en videooptager også blevet en del af min indledende samtale med parret, og hvis det er muligt, arrangerer jeg et møde med videoholdet inden vielsen. Det er ikke altafgørende, men desværre har jeg også haft dårlige erfaringer i den forbindelse, og det går altid ud over mine brudepar. Det kan undgås ved tilstrækkelig kommunikation. Hvis nødvendigt skal parret fastsætte en prioritet, og den anden part skal holde sig tilbage på dette område.

Der er dog også sket, at mit brudepar ikke har informeret mig om en efterfølgende booking af et videohold. Da jeg kom ind i kirken, stod der allerede to stativer til højre og venstre for brudeparret, og præsten har også stærkt begrænset vores arbejde. Videooptageren forsvarede sin position under reportagen med albuerne og tog slet ikke hensyn til mig. Når I arbejder med et teleobjektiv, er I helt sikkert i ulempe. Enten skal I gøre det samme, eller I vil være på bagsædet med jeres optagelser. Det var ikke en behagelig oplevelse, men jeg lærte meget af det og klarede mig alligevel den dag. Jeg ønsker jer ikke en sådan oplevelse.

Lykkevis har jeg dog primært haft positive erfaringer med meget professionelle videooptagere. Det var et perfekt samarbejde, selv uden forudgående aftaler, præcis som det bør være. Vi supplerede hinanden i vores arbejde, for det er absolut muligt. Hvis en af jer går glip af en vigtig situation, kan den anden gøre opmærksom på det. Samarbejdet med en videooptager kan være fantastisk. Hvis det går galt, har I sandsynligvis at gøre med en uprofessionel videooptager. Hvis I har drøftet disse ting med jeres brudepar på forhånd, bør der ikke ske noget galt. Jeg vil ikke skræmme jer, men blot inkludere alle muligheder, også de dårlige erfaringer, som jeg har måttet gøre.

Der er altid vigtigt at huske de små detaljer, som er så vigtige for jeres optagelser og som bør inkluderes i enhver reportage.

Samtale med præsten/kirketjener

Ved kirkelige vielsesceremonier er det ikke altid en selvfølge, at I kan arbejde frit. Jeg har oplevet mange forskellige situationer her. Som jeg allerede har beskrevet i forberedelsestutorialen, bør I informere jeres brudepar om, at de bør afklare dette med præsten under den indledende samtale. Der kan nemlig være kirkesamfund eller præster, som slet ikke tillader fotografering under vielsen. Det ville være mere end irriterende at finde ud af dette fem minutter før. Pludselig er I kun gæster, og jeres brudepar kan måske ende med at betale for en tom time. Det er også muligt, at I må undvære blitz, kun fotografere fra en bestemt position - som måske ikke er ideel - eller være underlagt andre begrænsninger. Her er nogle eksempler, som jeg også lejlighedsvist støder på:

• I har en lille, mørk kapel, som både rumligt og lyssmæssigt begrænser jer. En udfordring for jer og jeres teknik.

• I må ikke bevæge jer ind i den bagerste del af kirken. I er tvunget til at fotografere parret "bagfra" fra gæsternes synspunkt fra midtergangen eller siden. Ikke den ideelle perspektiv, her skal I være nyskabende og få det bedste ud af situationen.

• I er bundet til et fast sted, som måske begrænser jer. Især når vidner eller ceremonistrå ben omkring parret under ægteskabsløftet. Mere om det senere.

Generelt bør I udelukke visse situationer fra jeres fotoserie, som bønner og nadveren. Det dokumenterer jeg ikke. Ofte vil præsten også præcisere, hvad der ikke må fotograferes; disse punkter tæller ofte med. Selvom jeg ikke er underlagt begrænsninger, undladder jeg dem stadig.

Ingen kirkelig vielse er ens, og desværre har hver kirke sine egne særlige forhold, når det kommer til fotografering. Nogle gange får jeg at vide: "Så længe du ikke kravler op på alteret", og nogle gange bliver det til en meget lang forberedelsestale, og jeg er underlagt forskellige begrænsninger. Jeg ærgrer mig ikke længere over dette, selvom det går ud over brudeparret. Det kan simpelthen ikke ændres. Jeg ville på jeres sted holde mig 100% til disse retningslinjer og ikke bare se bort fra dem. Tro mig, præsten vil også gøre jer opmærksom på det over for alle gæster, hvis han ikke kan lide det, I gør! Igen her: Med venlighed når I længst.

Ankomst og brudens indtog

Når I allerede har taget nogle billeder af gæsterne og velkomsten af brudgommen, vil selskabet begive sig ind i kirken. Nu er det det rette tidspunkt at vente udenfor på bruden. I dokumenterer hendes indgang og alt, hvad der sker omkring hende. Måske vil præsten personligt byde hende velkommen og følge hende ind i kirken sammen med messens tjener. Derefter udgør de brudens forreste vagt.

Endelig kommer bruden, lidt forsinket, men den fantastiske bryllupsbil gør det godt igen!

I de fleste tilfælde vil brudgommen vente ved enden af midtergangen på sin brud, som sandsynligvis føres hen til alteret af sin far. Hvordan I ønsker at fotografere indtoget er helt sikkert også et spørgsmål om smag og her kan I variere. Jeg stiller mig normalt i en række bænke relativt langt fremme hos brudgommen, hvor jeg har et godt overblik over ham. Så kan jeg under indtoget dokumentere bruden på den ene side og også fange det glade ansigt på hendes brudgom. Dog bevæger jeg mig hurtigt væk derfra for at kunne dokumentere overleveringen fra brudens far til brudgommen og selvfølgelig deres hilsen. Dette er måske et meget følelsesladet øjeblik; bliv tæt på begivenheden, så I kan fange det hele!

Først til højre, så til venstre. I er perfekt placeret.

I rette tid har I flyttet jeres position for at fange deres hilsen.

Positionering under gudstjenesten

Under gudstjenesten har jeg en fast plads med det bedst mulige udsyn til parret. Nogle gange går jeg diskret og stille ind ad midtergangen under vielsen (det er bedst at bruge en tom bænk længere bagved, som I kan smyge jer igennem uden at forstyrre), eller også fotograferer jeg gæsterne, der opmærksomt følger ceremonien. Tårevædede øjeblikke fra familie og venner må I ikke gå glip af. Ellers bevæger jeg mig kun, hvis situationen kræver det. Det er vigtigt, at I gør dette, når der stadig er tid inden vielsen. Sørg for ikke at skulle skynde jer hektisk tilbage til jeres plads. Enten gør I det direkte i begyndelsen eller efter vielsen. Ideelt set er tiderne, når koret/sangeren er aktiv. Ellers fotografer igen med omtanke og ikke for meget. Vær diskrete og deltag oprigtigt i denne intime ceremoni.

Blik fra midtergangen på brudeparret.

Forløb af ceremonien

Kirkelige vielsesruger tager normalt 45-60 minutter. Afgørende faktorer er forskellige elementer, såsom antallet af spillede sange, om en firmelse eller dåb inddrages eller om nadveren udgør et programelement. Forløbet vil også variere, afhængigt af om det er en katolsk eller evangelisk vielse. Udover gudstjenesten vil der sandsynligvis være en læsning af en pårørende og også bønnerne følger normalt efter vielsen. Dette bør I fange på billedet.

Jawort/Ringeveksling

For ikke at gentage mig selv vil jeg her kun nævne de punkter, der adskiller sig ved en borgerlig vielse. Dette inkluderer f.eks. den muligvis frie udsigt til jeres brudepar ved dette vigtige øjeblik. Visse faktorer vil være uventede og vil ikke altid undgås, trods forberedende samtaler. Det værste scenarie her ville være: Præsten står meget tæt på brudeparret. Han kalder derefter en messens tjener, der heller ikke flytter sig efter ringsegnelsen og blokerer jeres udsyn.

Desuden står forloverne til højre og venstre og flankerer parret. Så har I ikke længere frit udsyn til parret, uanset hvilket objektiv I bruger og hvor langt væk I står. Så vil I kun kunne løse det ved at skubbe folkene til side, hvilket jeg vil fraråde jer! Desuden - selvom jeg altid nævner det under de forberedende samtaler - kan det ske, at parret vender sig mod gæsterne under løftet og ringvekslingen. I begge tilfælde er I nødt til at skifte til midtergangen så problemfrit som muligt for at fotografere begivenheden derfra. Alt dette sker dog så hurtigt og nogle gange uforudsigeligt, så I bør være forberedte. Det er ikke en mulighed at positionere jer direkte i midtergangen, for heldigvis er sådanne hændelser sjældne, og I har i de fleste tilfælde den bedste plads på parrets side.

Præst og forlovere står foran/ved siden af parret, og pludselig bliver det trangt for jer.





Endnu et eksempel! I en kirke, jeg regelmæssigt besøger, har jeg en meget åben præst, som også lader en generelt meget god ide flyde ind i sin gudstjeneste. Desværre en ide, der får svedperlerne til at pible frem hver gang. Lige før vielsen beder han alle tilstedeværende børn og unge om at komme frem, så de kan "opleve" dette øjeblik "tættere på". Måske er det nok for jer som en lille idé til at forestille jer det. Med lidt held er der nogle få, mindre børn til stede, der ikke forstyrrer. Men vi har også haft tilfælde, hvor der føltes flere teenagere på første række end gæster tilbage på kirkebænkene! Præsten vil ikke nødvendigvis informere brudeparret om sådanne ting på forhånd og fremkalder dermed ikke altid begejstringsudbrud hos dem.

Omkring løftet, ringudskiftningen og kysset skal I naturligvis være flittige igen og dokumentere alt, hvad der sker nu. Husk altid at have tilstrækkeligt med billedmateriale, så I kan dække alle vigtige punkter bagefter. Der er faktorer, der kan ødelægge jeres billede, og så er det fornuftigt at have lidt at vælge imellem. For eksempel lukkede øjne, en pludselig drejning af hovedet osv. Under ringudskiftningen vil jeg også gerne komme tættere på og fotografere hænderne i detaljer. Dog bør I også have billeder, der viser brudeparret som helhed her.

Ved denne vielse lod præsten, akolytterne og vidnerne mig ikke have noget valg. Jeg måtte skifte til midtergangen. Heldigvis drejede parret sig, og jeg havde en god udsigt.

Afgang

På samme måde som ved indmarchen vil der være forskelle her. Nogle gange går præsten og akolytterne foran, så bør I følge efter eller fotografere parret fra en bænk, når de går ud. Hvis parret går alene ud af kirken, så har I alligevel frit udsyn og kan fotografisk følge dem hele vejen ud. Der opstår ofte meget smukke billeder på den måde. For øvrigt: Jeg laver også gerne et foto med præsten sammen med parret!

Om gæsterne forlader kirken først eller brudeparret kan også variere. I bør i hvert fald være klar ved udgangen og tage imod parret. Det er vigtigt, at I tilpasser jeres kamera i tide til de markant skiftende lysforhold. Hvad der følger nu, beskriver jeg i del 6 af tutorialen.

5. Den frie vielse

Jeg vil kun kort nævne de frie vielser, da denne tutorial alligevel bliver meget lang. Forløbet kan variere her og har som regel komponenter fra de to tidligere beskrevne ceremonier. Teologen vil på forhånd kunne fortælle jer præcist, hvad der vil være en del af den frie vielse, om der er et løfte, om der er en ringudskiftning, eller om der er planlagt en særlig procedure. Dette inkluderer f.eks. arbejdet med sand eller sten, som kræver gæsternes deltagelse. En, efter min mening, meget kærlig måde at arrangere en fri vielse på, som desuden lader sig fotografisk dokumentere meget smukt.

Naturligvis bør dette også foreviges på billedet. Når vidnerne indsamler sandglasene eller stenene, som gæsternes ønsker er skrevet på, giver det mange smukke motiver.

Der bliver også ofte tændt et lys.

Alle de teologer, jeg har haft mulighed for at lære at kende under mit arbejde, er meget åbne over for jeres arbejde. De bliver også ofte glade for et billede af dem under vielsen. Hvis de ikke selv spørger om det, så foreslå det selv - det giver helt sikkert ekstra pluspoint!

Vielsesdigtene er skræddersyet efter brudeparrets ønsker og er ofte meget personlige. Derfor synes jeg også, at fri vielse er meget følelsesladet, når det er godt udført. Lad jer gerne lidt rive med af det. Ofte sidder brudeparret vendt mod gæsterne under den frie vielse, hvilket giver jer forskellige optagepositioner og frit udsyn til parret.

6. Lykkeønskninger og specielle begivenheder

Tillykke til jer, I har klaret vielsen nu, og vi går videre til næste punkt. Der venter stadig et par specielle begivenheder på jer, før vi når til gruppebillederne i den næste tutorial. Her har jeg listet de vigtigste og mest almindelige situationer op for jer, som I ikke må gå glip af.

Lykkeønskninger

Lykkeønskningerne bør fotograferes fra alle vinkler og gerne fange detaljer, især når det bliver følelsesladet. Skift perspektiver, så I skifter mellem at have bruden og brudgommen i billedet og også vise gæsternes ansigter fra siden, mens de giver deres lykkeønskninger. I bør roligt skifte position ofte, så I senere kan give en bred vifte af billeder. Ved store selskaber kan det hele godt tage sin tid. Min rekord for dokumentation af lykkeønskninger var cirka en time. Der stod en hel karnevalsforening samt brandvæsenet foran kirken og endnu cirka 120 gæster ventede.

Specielle begivenheder efter vielsen

Først vil jeres brudepar måske have nogle blomsterpiger; et smukt øjeblik, som I bør fange. Måske danner selskabet en æresport og modtager dem med sæbebobler eller blomster. Ris kastes vil I dog sjældent opleve længere.

Der vil også være forskellige "overraskelser" for parret, som gæster eller vidner har forberedt. Det er bare vigtigt, at I går i position i god tid for at fotografere dem fra alle sider.

Dette kan f.eks. omfatte klassikere som at klippe et stofhjerte og save træ. Hvide duer tilføjes ofte, som parret slipper sammen i himlen. Hvis brandvæsenet ankommer, venter der ofte flere smukke specialbegivenheder på jer. Alt dette skal I fange! Måske har I endda heldet med jer, at en brandbil senere kan inkorporeres i brudeparrets fotoreportage!

Nogle gange får brudeparret overrakt farverige balloner, som de lader stige til vejrs!





På dette tidspunkt vil jeg gerne takke jer for at læse, for jeres kommentarer og selvfølgelig både positive og negative kritik af tutorialserien. Jeg håber, at tutorialen har kunnet give jer lidt hjælp, og jeg glæder mig til de næste dele.



Nicole Schick