Tekster struktureres generelt i flersidede dokumenter ved hjælp af afsnitformater. Disse skal først oprettes eller importeres fra andre InDesign-dokumenter. Åbn afsnitformatspanelet ved at trykke på genvejstasten F11. I et nyt dokument vil dette kun indeholde standardformatet Almindelig afsnit. For at importere afsnitformater fra andre InDesign-dokumenter skal du klikke øverst til højre på knappen for kontekstmenuen i formatpaletten og vælge indstillingen Indlæs afsnitformater.
Når dialogboksen åbnes, skal du vælge kildefilen. Der vil derefter komme en dialogboks, hvor du kan vælge at importere specifikke afsnitformater i stedet for at importere dem alle fra kildefilen. Efter at have klikket på OK, vil afsnitformatspanelet indeholde disse skabeloner.
For at oprette nye afsnitformater, skal du klikke på knappen Opret nyt format nederst i panelet.
Nu oprettes et nyt format med standardnavnet "Afsnitformat 1". For at redigere det, skal du dobbeltklikke på posten i afsnitformatspanelet. Dette åbner afsnitformatindstillingerne for dette nye format.
På venstre side indeholder indstillingerne en række overskrifter, mens de til højre viser de konkrete indstillingsmuligheder for det valgte format. Du kan med det samme overskrive det markerede formatnavn på fanen Generelt med dit eget. Ved valget Baseret på kan et eksisterende format vælges som grundlag for et modificeret nyt format, hvilket betyder at mange indstillinger kan overføres direkte. Vær dog opmærksom på, at ændringer i basisformatet også påvirker det afledte format.
Ved længere systematisk strukturerede tekster (f.eks. en overskrift, en undertitel og mængdetekst i en ensartet rækkefølge) kan det være en fordel at angive det næste format for det nuværende valgte format i linjen Næste format, så det næste afsnit anvendes med det rigtige format. Hvis du fortæller formatet Overskrift, at det næste afsnit skal være i formatet Undertitel, og derefter at det efterfølgende skal have formatet Mængdetekst, kan du undgå at skulle tildele hvert enkelt afsnit manuelt ved at markere alt teksten og herefter højreklikke på det første format, du vil anvende, i afsnitformatspanelet. Vælg derefter Formatnavn og derefter Anvend næste format fra kontekstmenuen. Alle de markerede afsnit formateres derefter i den angivne rækkefølge.
Hvis længere tekster skal struktureres med afsnitformater, kan det være nyttigt at tildele et tastaturgenvej til hvert format, hvilket gør det hurtigere at anvende end med musen. Genvejen består altid af en kombination af Ctrl+Alt-taster sammen med et tal på numerisk tastatur. Gå så ind i linjen Tastaturkommando og tryk på den ønskede kombination.
På fanen Grundlæggende tegnformater kan du foretage de relevante indstillinger for skriften i skabelonen, såsom skrifttype, skriftstørrelse, skrifttype, linjeafstand, spredning osv. Med aktiveret Forhåndsvisning kan du se resultatet direkte i det aktive afsnit.
På fanen Avancerede tegnformater er det især vigtigt at vælge det relevante ordbog for stavekontrollen under Sprog.
På fanen Indrykninger og afstande findes vigtige indstillinger for Justering (venstre-/højrejusteret, blokjusteret osv.) og afstand før og efter afsnittene. Flugtjustering medvirker til, at InDesign beregner ombrydningen af afsnit, som er venstre- eller højrejusteret, så linjelængden bliver så ensartet som muligt.
Det er også vigtigt at aktivere indstillingen Lig med raster. På grund af forskellige skriftstørrelser for overskrifter og mængdetekst eller afstande før og efter afsnit vil dobbeltsider (eller forsiden og bagsiden af en brochure), der ligger ved siden af hinanden, have forskellige baselinehøjder. Dette vil skabe et disharmonisk helhedsindtryk og vanskeliggøre læsbarheden på grund af gennemsynet af tekstlinjerne fra bagsiden mellem linjerne på forsiden.
For at undgå dette kan teksten justeres efter det (i forudbestemte indstillinger>raster) grundlinjeraster. Dette sikrer, at linjerne på nabosider (dobbelt-) og linjerne på forsiden og bagsiden altid er på samme højde.
På fanen Tabulatorer kan du ved at trække i skyderne på linalen intuitivt oprette venstre og højre indryk. Det kan f.eks. være nyttigt til indholdsfortegnelser at indsætte et fyldtegn som en prik som forbindelse til en højrejusteret tabulator med sidetallet.
På fanen Afsatslinjer kan du oprette adskilte linjer over og/eller under afsnittet ved at markere afkrydsningsfeltet Afsatslinje. Derefter kan du tilpasse tykkelse, stil, farve, farvetone, bredde og evt. indryk. Linjen er oprindeligt placeret på linjens baseline i afsnittet. For at placere den over eller under afsnittet skal der indtastes en positiv eller negativ offset.
I Ombrydningsindstillinger kan du angive, hvor mange linjer af den følgende afsnit der skal forblive ved den aktuelle afsnit, når den flyttes mellem rammer. På denne måde sikrer du, at overskrifter ikke adskilles fra den tilhørende tekst. I InDesign kan afsnit markeres, der lejlighedsvis brydes mod indstillingerne.
• Vælg Ikke adskilt fra forrige, for at forhindre at den første linje af den aktuelle afsnit bliver adskilt fra den sidste linje af den foregående afsnit.
• Indtast for Ikke afbryde fra de næste _ linjer antallet af linjer (maksimalt 5), der skal forblive ved den sidste linje i den aktuelle afsnit. Denne indstilling er særligt nyttig for at sikre, at nogle linjer i den efterfølgende afsnit følger en overskrift.
• Aktiver indstillingen Ikke adskilt linjer og vælg Alle linjer i afsnittet, for at forhindre ombrydning af afsnittet.
• Aktiver indstilligen Ikke adskilte linjer, vælg Ved starten/slutningen af afsnittet og indtast antallet af nødvendige linjer i starten eller slutningen af afsnittet for at undgå sydstere (sideombrydning efter første linje i et nyt afsnit) og enkefruer (sidste linje af et afsnit bliver ombrydt på den nye side).
• Vælg under Afsnitstart en indstilling, så afsnittet flyttes til næste spalte, næste ramme eller næste side. Med Valgfri position, vil startpositionen blive baseret på indstillingerne under Ikke adskilte linjer. Med de andre indstillinger vil afsnittet begynde på det angivne sted.
Orddeling: Her kan du grundlæggende aktivere eller deaktivere orddeling for den pågældende afsnitsformatering. Derefter kan du præcist angive måden, hvorpå InDesign skal foretage orddeling.
• Ord med mindst _ bogstaver: angiver det mindste antal tegn for at opdele ord.
• Korteste præfiks: _ bogstaver, Korteste suffiks: _ bogstaver: angiver det mindste antal tegn i starten eller slutningen af et ord, der må deles med en bindestreg. Hvis du f.eks. angiver værdien 3, ville ordet "internationale" efter orddeling fremstå som inter-nationale, men ikke som in-ternationale eller internationa-le.
• Maks. bindestreger _ bindestreger: angiver det maksimale antal bindestreger, der kan vises i efterfølgende linjer. Med en værdi på 0 er der ubegrænset mange bindestreger tilladt.
• Opdelingsområde: angiver størrelsen på afstanden i tekst uden fuldskrift, der må være i slutningen af linjen, før et ord deles. Denne indstilling vedrører kun brugen af enkeltrumsætteren til tekst uden fuldskrift.
• Optimer afstande/Færre bindestreger: for at ændre balancen mellem disse indstillinger, kan du justere skyderen nederst i dialogboksen.
• Storordninger opdeler: For at undgå orddeling for store bogstaver ord, skal denne indstilling deaktiveres.
• Opdel sidste ord: For at forhindre at det sidste ord i et afsnit deles, skal denne indstilling deaktiveres.
• Orddelinger på tværs af spalter: For at undgå at ord deles over en spalte, en ramme eller en side, skal denne indstilling deaktiveres.
På fanen afstande kan du indstille, hvordan afstandene mellem tegn og ord Minimal, Optimal og Maksimal skal beregnes:
• Ordbrek: afstanden mellem ordene, der opstår ved at trykke på Mellemrum. Ordbrek kan variere mellem 0% og 1000%; ved 100% tilføjes der ikke ekstra afstand mellem ordene.
• Tegnafstand: afstanden mellem tegn inklusive Udjævning- og Breddeværdier. Værdier mellem -100% og 500% kan angives. Ved 0% øges afstanden mellem bogstaverne ikke; ved 100% tilføjes en hel breddetekst mellem bogstaverne.
• Glyphkaling: Bredden af en tegn. Værdierne for Glyphkaling kan variere mellem 50% and 200%. Ved hjælp af Glyphkaling kan du opnå ensartede afstande. Dog kan værdier, der afviger mere end 3% fra standardprocentværdien 100%, forårsage forvrængning af bogstavsformer. Brug for Glyphkaling så præcise værdier som muligt som 97–100–103.
• Med indstillingen Alenord udligne kan du angive, hvordan afsnit, der kun består af et ord, skal udlignes. I smalle spalter kan en linje nogle gange kun bestå af et enkelt ord. Hvis afsnittet er venstre- og højremargen udlignet, kan et enkelt ord i en linje vandret strækkes. I stedet for at anvende venstre- eller højremargen udligningen til sådanne ord, kan du centrere enkelt ord eller justere dem til højre eller venstre.
• Sætter er en algoritme for ordcharacheristika og ombrydning af tekst. Standarden er Adobe afsætningspekretær. Adobe enkelrumsætter anvender PageMaker's engine og er integreret for at opnå de samme textombrydninger som muligt ved import af tekster fra sådanne filer.
På fanen Kolumnespænd kan du angive, at teksten til dette afsnitsformat skal løbe over to eller flere sider (f.eks. for overskrifter i flersidede layouter). Derfor skal du vælge indstillingen Kolumnespænd under Afsnitslayout. Derefter vælger du Antallet af kolonnerne eller vælg alle dem, som teksten for dette afsnit skal løbe over. Med Plads før eller efter kolonne skaber du plads før og efter de forbundne kolonner.
På den anden side, med indstillingen Opdelte kolonne i et enkelt-kolonne layout eller inden for en kolonne skaber du yderligere undekolonner, for at f.eks. indsætte en opstilling eller lignende på en pladsbesparende måde i teksten. Her kan du definere afstanden Inden kolonner mellem kolonnerne og Uden for kolonnerne.
På fanen Initialer og indlejrede formater kan du fremhæve de første bogstaver i et afsnit som initialer.
I feltet Linjer angives, hvor mange linjer initialen skal strække sig over. I Tegn kan antallet af bogstaver, der skal formateres som initialer, indstilles. Under Tegnformat kan du vælge en allerede oprettet format eller oprette en ny for at fremhæve med en speciel farve eller skrifttype.
Hvis initialen er for langt fra venstre margen, skal du vælge Venstrestillet kant. Dette bruger den originale venstre margen i stedet for den øvre værdi for initialtegnets placering. Dette er især nyttigt for initialer i sans-serif skrifttyper. Hvis initialen overlapper den nedenforstående tekst, vælg Skalering for underlængder.
Med indlejrede formater kan du definere formateringer på tegnniveau for en eller flere tekstområder inden for et afsnit. Hvis du f.eks. vil fremhæve citater i løbende tekst, skal du klikke på Nyt indlejret format. Logikken er sådan, at der først defineres et punkt, hvoraf et afvigende tegnformat anvendes inden for et afsnit.
For enkelhedens skyld starter jeg i højre kolonne, klikker på ord og indsætter derefter et åbningsanførselstegn. Jeg lader tallet 1 til venstre stå; det betyder, at et tegn (som jeg lige har indtastet) markerer starten. Til venstre forbliver muligheden Indtil stående og til venstre for dette Uden. Dette betyder, at alt, hvad der er til venstre (eller over) det angivne tegn, får tegnformatet Uden - dvs. ingen afvigende tegnformatering.
Næste trin er at definere punktet, hvor et afvigende tegnformat skal anvendes - dvs. slutpunktet. Hertil klikker jeg igen på Nyt indlejret format, derefter på Uden, og vælger nu enten et allerede oprettet tegnformat eller opretter et nyt. For at inkludere tegnet, der markerer slutpunktet, i formateringen, vælger jeg til højre for dette muligheden over.
Længst til højre klikker jeg på Ord og indtaster det afsluttende anførselstegn der..avif "Arbejde med afsnitsformater i InDesign")
Der vil nu i afsnitene markeret med dette afsnitformat alle tegn inden for anførselstegn blive vist med det valgte tegnformat.
GREP (global regular expression print) er et program til søgning og filtrering af definerede tegnsekvenser. Det udvider mulighederne for indlejrede formater. Da applikationen tilbyder ekstremt komplekse muligheder, vil jeg her begrænse mig til et enkelt eksempel:
For at tildele en særlig formatering til alle tal i et afsnit, uanset længden af dem eller antallet af cifre, klik på Ny GREP-stil. Først skal du vælge et allerede eksisterende tegnformat under Anvend format eller oprette et nyt.
Derefter klikker du til højre for feltet På tekst på @-tegnet. I det nu fremviste Kontekstmenu vælger du Pladsholder>Hvilket som helst ciffer. Nu vil alle tal i afsnittet vises med det valgte tegnformat.
Som det fremgår af Kontekstmenu, har InDesign allerede en lang række foruddefinerede typografiske elementer at vælge imellem.
Disse vises i en helt bestemt syntaks. Ved at kombinere disse regulære udtryk kan næsten alle forespørgsler udføres med blot nogle specifikke tegn, som ellers ville kræve hele afsnit at forklare og stadigvæk være uklare.
Nedenfor er et lille udvalg af regulære udtryk:
\d Ciffer
\w vilkårligt bogstav, alfanumeriske tegn
\W ikke-alfanumeriske tegn
\D enhver tegn, som ikke er et ciffer
[ ] til tegnklasser
^ Starten af linjen
$ Slutningen af linjen
\b Ordgrænse
\B ikke ordgrænse
\s Mellemrumstegn
\S Ikke mellemrumstegn
\A Starten af en tegnsekvens
\Z Slutningen af en tegnsekvens
- Tegnet før skal forekomme mindst 1 gang i tegnsekvensen
- Tegnet før kan forekomme vilkårligt mange gange eller slet ikke eksistere
? Tegnet før kan forekomme højst én gang, men behøver ikke at gøre det
x Tegngentager, mindst
y Tegngentager, maks.
?= fremadrettet (lookahead)
?! negativ fremadrettet (negative lookahead)
?<= bagudrettet (lookbehind)
?<! negativ bagudrettet (negative lookbehind)
\ Escapetegn
^ Negation af tegnklassen, hvis det er det første tegn - Mærkning af et område
] Afslutning af tegnklassen
Som tidligere nævnt kræver formuleringen af individuelle forespørgsler en grundig forståelse af emnet Regulære udtryk. En stor del af standardforespørgslerne tilbyder InDesign allerede i Kontekstmenuen for GREP-stile.
Punkter og nummerering: Til en differentieret fremstilling af lister og opremsninger har InDesign en separat fane i Afsnitsformateringsindstillingerne. Først skal du i feltet Listetype vælge, om opremsningen skal nummereres eller vises med et tegn.
Ved muligheden punkttegn tilbyder InDesign nogle standardikoner. Men du behøver ikke begrænse dig til dem. Klik på knappen Tilføj og vælg et vilkårligt glyf fra en installeret skrifttype på dit system.
I feltet Tekst efter kan du ved at klikke på den lille pil i højre kant vælge en defineret afstand fra den udfoldede Kontekstmenu såsom kvadrat, halvkvadrat osv. Jeg foretrækker personligt tabulatoren (^t), som jeg kan indstille præcist i feltet Tabulatorposition. Med en lige stor venstre og negativ indrykning for første linje opnås en flush-udretning af punkttegningen.
Hvis du vil fremhæve punkttegnet med farver, skal du vælge et eksisterende i rullefeltet Tegnformat eller oprette et nyt under Nyt tegnformat>Tegnfarge med ønsket farve.
Ved listen Typen Nummerering kan du vælge den ønskede præsentation med arabiske eller romerske tal eller bogstaver fra rullemenuen på feltet Format.
Hvis du vil opdele punkttegningerne (f.eks. 1. a) b) c) 2. a) b) osv.), skal du oprette en kopi af Afsnitsformatet og i feltet Niveau indstille tallet 2. For at starte punkttegning i hvert afsnit (således at 1. a b c fortsættes med 2. a b c) skal afkrydsningsfeltet Nyt nummereringsniveau være aktiveret. Den første niveau af punkttegning får derefter afsnitsformatet Punkttegning Niveau 1, den anden afsnitsformatet Punkttegning Niveau 2.
Hvis du vil starte en ny punkttegning i din tekstliste igen, skal du placere markøren i det første afsnit, åbne Afsnitspanel (menuen Vindue>Type og tabeller>Afsnit - eller genvejstasten Alt+Ctrl+T) og vælge Start nummerering på ny fra palettens Kontekstmenu.
Som et alternativ kan du også oprette en kopi af Afsnitsformatet for niveau 1 og i feltet Tilstand vælge Starte med; i feltet ved siden af skal du indtaste tallet 1. Nu starter punkttegningen igen ved valg af denne Afsnitsformat ved 1.
Hvis et afsnit i den nummererede liste slettes eller tilføjes, opdateres punkttegningen automatisk.
På fanen Tegnfarve kan du vælge en farve til afsnitsformatet fra de eksisterende farvekasser for teksten. For at oprette en ny farve, skal du først åbne Farvekassepanelet (F5). Derefter vil denne farve være tilgængelig i Afsnitsformatmuligheder.
Udover Tegnfarve kan du også ved at klikke på symbolet til venstre for farvekasserne bestemme en Kontur (f.eks. for overskrifter) og Konturbredden.
OpenType-funktioner kan vælges, når du bruger en OpenType-skrifttype til et Afsnitsformat. Dette funktion kræver dog, at den valgte skrifttype eller skrivestil understøtter det, hvilket ikke er tilfældet for alle. En stor mængde muligheder tilbydes af skrifttypen Minion Pro.
Her er en oversigt over ikonerne foran skrifttyperne på listen:
• Titelskriftversioner: Tegn til tekst med store bogstaver aktiveres, hvis de findes.
• Kontekstbetingede versioner: Hvis skrifttypen indeholder kontekstbetingede ligaturer og forbindelsesalternativer, aktiveres disse. Nogle skrifttyper har alternative tegn til at skabe mere attraktive bogstavforbindelser. For eksempel kan bogstavparret Bl i Blume forbindes, så ordet ser ud som skrevet i hånden. Denne mulighed er aktiveret som standard.
• Ordinalsymboler: I sprogene, hvor ordinale tal skrives med en kombination af tal og bogstaver, hæves de tilsvarende bogstaver, hvis skrifttypen understøtter denne funktion. Dette gælder f.eks. Engelsk (for 1st vises 1st og for 2nd vises 2nd).
• Betingede ligaturer: En skrifttype kan indeholde valgfri ligaturer, der ikke er egnet til enhver tekst. Hvis du aktiverer denne mulighed, kan du bruge de valgfrie ligaturer (hvis de findes).
• Brøker: Numeriske værdier, der indeholder en skråstreg (f.eks. 1/2), konverteres til et brøknummer, hvis skrifttypen understøtter brøknumre.
• Nul med skråstreg: Ved valg af denne mulighed vises tallet 0 med en skråstreg i midten. I nogle skrifttyper (især smalle skrifttyper) kan der undertiden være problemer med at skelne mellem tallet 0 og den store bogstav O. Skråstreget identificerer klart tallet 0.
For at kunne differentiere tal tilbyder rullemenuen Talformat fem valgmuligheder:
• Standardtalformat: Tal-glyffer bruger standardtalformatet for den aktuelle skrifttype.
• Versalziffer für Tabellen: Der leveres tal med normal højde og samme bredde. Denne mulighed er velegnet til tilfælde, hvor en talrække strækker sig over mere end én linje (f.eks. i tabeller).
• Proportionale mediævalziffern: Der leveres tal med forskellig højde og bredde. Denne mulighed anbefales til et klassisk, stiliseret udseende af tekst, hvor der ikke bruges store bogstaver.
• Proportionale versalziffern: Der leveres tal med normal højde og forskellig bredde. Denne mulighed anbefales til tekst, som bruger store bogstaver.
• Mediævalziffer für Tabellen: Der leveres tal med forskellig højde og fast, identisk bredde. Denne mulighed er velegnet til tekster, der skal have det klassiske udseende af mediævalziffer, men som også skal justeres i kolonner (f.eks. årsrapporter).
• Positionalform: I nogle kursivskrifttyper og i sprog som arabisk afhænger et bogstavs udseende af dets position i ordet. Bogstavets form kan ændre sig, når det er i starten af ordet, i midten af ordet, i slutningen af ordet eller selvstændigt. Vælg et bogstav og derefter muligheden Positionalform, for at formatere det korrekt. Gennem Generel form indsættes det almindelige bogstav. Gennem Automatisk form indsættes bogstavet efter dets position i ordet eller efter dets isolerede position.
• Understregning/stregningsmuligheder: Her kan du tilføje linjer til alle linjerne i afsnittet med valgfri tykkelse og farve. I feltet Stil kan du vælge den ønskede stil, og i Farvetone kan du lysne farven ved at vælge en værdi mindre end 100%.
På denne måde kan du definere dine egne formateringsstile for tekstafsnit som overskrifter, løbende tekst osv., som derefter nemt og hurtigt kan tildeles med et enkelt klik eller en genvejstast.
