At administrere farver i Adobe InDesign er afgørende for at skabe ensartede og professionelle designs. Med funktioner som farvefelter, farvegrupper og valg af farvetilstande (CMYK, RGB, Pantone) kan du opnå præcise og konsistente resultater. I denne guide viser jeg dig trin for trin, hvordan du opretter, gemmer, tilpasser og effektivt anvender farver i dine projekter. Lad os komme i gang og mestre grundlæggende farveadministrationsprincipper i InDesign!
Farver administreres i InDesign via farvefelter-panelet. Du åbner det hurtigst gennem kontrolpanelet eller ved at gå til Vindue>Farve i menuen (genvejstast F5).
Her ses først et par standardfarvefelter. For at oprette en ny farve, klik på Nyt farvefelt i bunden af farvefelter-panelet. En farve skal altid være valgt, ellers er knappen inaktiv.
En kopi af det aktuelt valgte felt oprettes herefter.
Med et dobbeltklik på denne kopi åbner du derefter farvefeltsindstillingerne, hvor du foretager yderligere justeringer.
Ved arbejde i InDesign er det generelt vigtigt først at skelne mellem dokumenter til skærmvisning og dem til senere offsettrykudgivelse. Dette bestemmer også, hvilken farverum der skal anvendes.
Skærme viser farver i RGB-tilstand baseret på additiv farveblanding. Røde, gule og blå farver blandes med hver 256 trin (8 bit) pr. kanal, hvilket svarer til en teoretisk mængde på 16,7 mio. farvetoner. Hvis alle værdier sættes til 0, bliver det sort, og sættes de til 256, bliver det hvidt.
Ved printkopiering vil man få hvidt, hvis farve trækkes væk - derfor tales der om subtraktiv farveblanding.
Farvetonerne dannes ved at trykke forskelligt store rasterpunkter ved siden af hinanden på cyan (C), magenta (M), yellow (Y) og sort - kaldet nøglefarve (engelsk Key) inden for trykkeriteknik. Derfor forkortes farverummet til CMYK.
Dette farverum er markant mindre end det RGB-farverum, der kan vises på skærmen. Derfor kan der være skuffelser, når dokumenter, der tidligere er blevet redigeret i RGB-farverummet, senere udskrives i firefarveoffsettryk. Dog er dette den mest økonomiske måde at få en næsten realistisk farvegengivelse ved tryk, og det er også kontrollerbart med egnede farveprofiler.
Ikke desto mindre kan der opstå situationer, hvor dette farverum ikke opfylder en kundes krav, f.eks. hvis kunden har valgt husfarver fra en juvelfarvevifte som HKS eller Pantone, der bare ikke kan gengives rent nok i firefarvetryk. Et eksempel på dette er orange, som altid ser lidt mudret ud i firefarveprint. I dette tilfælde skal farven simpelthen trykkes som en femte specialfarve i trykningen (hvilket selvfølgelig medfører højere omkostninger). Dokumentet har derefter fem farvekanaler.
Så når du skal farvelægge elementer i dit InDesign-dokument, skal du først træffe beslutning om, hvorvidt det nye farvefelt skal være en process- eller fuldfarve. Nu skal du først beslutte, om det nye farvefelt skal have sin egen etiket eller blot modtage de anvendte farveværdier som navn (så skal du markere afkrydsningsfeltet).
I feltet Farvetype skelnes (som beskrevet ovenfor) mellem process- og fuldfarve.
For begge typer kan du under det valg mellem RGB- og CMYK-farverum i feltet Farvetilstand. Afhængigt af dette vil der være tre eller fire farvejusteringsregler nedenfor. Med forhåndsvisning kan du se virkningerne på et markeret objekt ved at trække i justeringsknapperne eller indtaste konkrete værdier efter at have trykket på tabulatortasten.
Udover farverummene RGB og CMYK er der også farvebiblioteker tilgængelige i rullemenuen Farvetilstand. De mest almindeligt anvendte i Europa til trykudgivelse er HKS- (K for coated og N for uncoated papirer) og Pantone-skalaen. Der er trykte farveprøver til de farvetoner i disse skalaer, hver både på coated og uncoated papir.
Farverne leveres blandet og klar til tryk til trykkeriet ud over Euroskalaens farver med en ekstra trykplade. Hvis der virkelig skal trykkes en ekstra specialfarve, angives dette med fuldfarvetypen i feltet, og under farvetilstanden angives enten HKS eller Pantone, og derefter den tilsvarende farvetone fra biblioteket.
Hvis en farve fra et af disse biblioteker også egner sig godt til firefarveoffsettrykken (f.eks. HKS 14), er disse også tilgængelige som procesvarianter. Du vælger en farvetone fra procesbiblioteket, som derefter konverteres til CMYK-værdier fordelt på de fire kanaler, uden at der oprettes en ekstra kanal til det.
Når du klikker på OK, er et nyt farvefelt nu tilgængeligt. For at anvende farven på fylden eller konturen af en vektorgrafik eller tekstmarkering skal du blot klikke på farvefeltet ved markeret objekt.
I kontrolpanelet er der en knap til fill og en til kontur af et element, hvorigennem man kan få adgang til de farvefelter, der er oprettet i dokumentet. Hvis et objekt allerede er markeret, farves det automatisk med denne farve.
I InDesign markeres farvefelterne med et lille ikon for farvetype (proces eller solid) og farverum (RGB eller CMYK).
Til intuitiv blanding af en farve kan du også bruge farvevælgeren. Den åbnes ved at dobbeltklikke på felterne for fill og kontur i kontrolpanelet.
Her kan du indsnævre farveområdet ved at indtaste en værdi i de tilsvarende felter. Afhængigt af hvor din markør er placeret, kan du derefter tilføje et RGB-, Lab- eller CMYK-farvefelt til paletten ved at klikke på knappen ovenfor.
Oftest skal de oprettede farver ikke være 100%, men anvendes med en lavere værdi. Man taler så om en farvetone. Til dette formål er der øverst i farvebestyrelsesfeltet et tilsvarende felt. Ved at klikke på pilen til højre for procentværdien kan den justeres trinløst med en skyder.
Hvis denne farvetone skal overføres til flere objekter, er det nemmere at oprette et eget farvetonefelt til dette, i stedet for at skulle indtaste værdien manuelt hver gang. Klik på paletmenuen øverst til højre og vælg i kontekstmenuen punktet Nyt farvetonefelt.
Her kan procentværdien redigeres under de gråtonede værdier for de enkelte kanaler. Ved at klikke på OK tilføjes der nu et nyt farvetonefelt til farvefelterne baseret på et eksisterende farvefelt.
Hvis værdierne for dette farvefelt senere ændres, vil de tilsvarende ændringer også ske i det tilknyttede farvetonefelt.
Udover med en farve og en farvetone kan objekter også markeres med en farvegradient. Selvom der er farvegradientfelt-værktøjet til dette, er det mere hensigtsmæssigt at oprette et eget farvegradientfelt for at give flere objekter det samme udseende.
Dette gøres via paletmenuen i farvebestyrelsesfeltet. Vælg i kontekstmenuen punktet Nyt farvegradientfelt.
Først giver du dette felt en sigende navn. Dernæst kan du i feltet Type vælge, om gradienten skal være lineær eller radial.
De følgende felter kan først justeres efter du har klikket på skyderne for gradientlinjen. Nu kan du indstille farveskemaet for skyderfarve, altså RGB eller CMYK, eller også få adgang til allerede oprettede farvefelter.
Ved at klikke på den venstre skyder for gradientlinjen markerer du startpunktet for gradienten og tildeler nu den ønskede farve via de tilgængelige valgmuligheder ovenfor. Det betyder, at du erstatter den nuværende standardfarve hvid for startpunktet af gradienten med den nyvalgte. På samme måde skal standardfarven sort for endepunktet af gradienten erstattes med den ønskede farve valgt af dig.
Ved en simpel gradient i en bestemt farve fra lys til mørk er startfarven hvid og kun slutpunktet tildeles den ønskede farvetone. Ved at bruge den venstre skyder for gradientlinjen kan du bestemme, hvor gradienten skal begynde – hvis du angiver en værdi højere end 0 vil området til venstre for skyderen homogent få startfarven; med den højre skyder fastlægger du slutpunktet for gradienten; en lavere værdi end 100% indsnævrer det altså inden for objektkonturen. Området til højre for skyderen vil derfor også homogent få farvetonen op til konturen, som er defineret for slutpunktet. Gradienten vil således blive komprimeret.
Ved at klikke på OK oprettes det nye gradientfelt nu. For at foretage senere ændringer i forhold til typen (lineær eller radial), vinklen, som den lineære gradient skal have, eller starten og slutningen af gradienten, eller for at vende gradientretningen, åbner dugradient-feltet (menuen Vindue>Farve) og redigerer indstillingerne.
En anden ting vedrørende maksimal farvetryk: Sorte områder, der kun består af 100% sort, ser temmelig matte ud ved trykning. Derfor tilføjes de andre farver til et dybsort for at opnå et optimalt resultat. Man opnår et optimalt resultat med følgende værdier:
• Sort: 90%
• Cyan: 85%
• Magenta: 70%
• Gul: 40%
At sort kun får en værdi på 90% skyldes tryktekniske årsager: Derved forbedres farveantagelsen i de følgende tryk. Det samlede farvetryk bør ikke overstige 300%, ved hastige ordrer, hvor der ikke er tid til, at farven tørrer, skal det heller ikke overstige 260%.
Disse værdier har dog kun betydning for dokumenter, der er beregnet til trykopgaven. For dem der er beregnet til skærmgengivelse, gælder disse begrænsninger ikke. Her kan du også bruge standardfarven forskydninger som dybsort, der består af henholdsvis 100% CMYK.
Nedenfor et eksempel på forskellen:
En hurtig kontrol af farvepåføring og anvendte farver tilbyder InDesign med Separationsvisning. Du kan aktivere panelet via menuen Vindue>Output eller genvejen Skift+F6. Skift derefter i feltet Visning til Separationer. Nu fungerer din markør som et måleværktøj, da hvis du peger på et objekt, vises værdierne for de enkelte farvekanaler og den samlede farvebelægning i panelet.
Hvis du opdager, at der ud over de fire farvekanaler til CMYK-processen også vises andre farver i et dokument beregnet til trykning, har InDesign et yderligere genialt værktøj klar: Trykfarvehåndteringen. Du kan få adgang til den via menuen Palet i Separationsvinduet eller i farveindstillingerne.
En ekstra spotfarve har et lidt andet ikon end de procesfarver, der er foran. Hvis denne farve skal gengives i firefarvetryk (det er f.eks. slet ikke muligt ved digital trykning), kan du instruere InDesign om at konvertere farven til værdierne for procesfarverne ved output.
Hvis der er yderligere spotfarver i dokumentet, kan du også sætte et flueben i afkrydsningsfeltet Konverter alle spotfarver til procesfarver. Dette forhindrer, at noget bliver overset. Hvis en bestemt farve muligvis stadig skal trykkes som en spotfarve, kan du dog stadig vælge den.
Farverne forbliver uændrede i farvepaletten, de konverteres kun ved output.
Hvis du har oprettet en række farver i et dokument, som også skal bruges i andre dokumenter senere, kan du gemme dem som dine egne biblioteker. Åbn derefter Farvepaletter-panelet, marker de relevante farver og vælg i Palet-menuen indstillingen Gem farvepaletter.
Find derefter en mappe efter eget valg og tildel et filnavn. Biblioteket gemmes derefter i Adobe Swatch Exchange-formatet (*.ase) og er nu også tilgængeligt for andre dokumenter efter en import (via Indlæs farvepaletter i Palet-menuen).
